Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rasmus Stoklund
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6451
16. september 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. august stillet følgende spørgsmål nr. 451
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Stoklund (S).
Spørgsmål nr. 451:
”Af notatet ’Ny ret til tidlig pension
-
Hvem får retten?” offentliggjort den 11. ok-
tober 2020 på Finansministeriets hjemmeside, fremgår det, at 49.000 er berettiget
til tidlig pension i 2023, 57.000 personer i 2024, og 56.000 personer i 2025. Vil mi-
nisteren i en tabel oplyse, hvor mange der er berettiget til tidlig pension for hvert af
årene frem til og med 2033? Svaret bedes opdelt på hhv. uddannelsesniveau og a-
kasser.”
Svar:
Med
Aftale om tidlig pension
sikrede vi, at dem, der har slidt gennem mange år på
arbejdsmarkedet, får mulighed for en værdig tilbagetrækning. Jeg glæder mig over,
at der indtil videre er 43.800 personer, der har fået tildelt retten til tidlig pension
(opgjort ultimo august 2022). Selvom alle ikke vil gøre brug af denne ret, så giver
alene dét, at de har muligheden for at trække sig tilbage, inden de er slidt ned, en
enorm tryghed.
Der spørges ind til skøn fra aftalen om tidlig pension, der blev indgået i 2020, hvor
det med betydelig usikkerhed blev skønnet, at antallet af berettigede til tidlig pen-
sion vil udgøre ca. 52.000 personer i 2026 og ca. 32.000 personer i 2033, med rela-
tiv stor variation i de mellemliggende år,
jf. tabel 1.
Den skønnede udvikling i antallet af berettigede kan henføres til flere omstændig-
heder, herunder særligt forskelle i årgangenes størrelse, tid på arbejdsmarkedet og
sammensætningen af befolkningen ift. uddannelsesniveau, mv.
Dertil betyder den aftalte forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år i 2030 fx, at
der i 2028 ikke er tre, men kun to hele årgange, der kan blive berettiget til tidlig
pension. Det vil medføre et fald i antallet af berettigede i årene op til en forhøjelse
af folkepensionsalderen.