Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mai Mercado
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. september 2022
J.nr. 20225200336
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
444 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai
Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 444:
”Kan
ministeren bekræfte, at blandt dem der oplever lang ventetid i forbindelse
med sagsbehandling i AES, synes at være en overrepræsentation af veteraner?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring (AES), som har oplyst følgende:
”Ca.
200 veteransager har haft en sagsbehandlingstid på over 1 år. Det svarer til ca.
30 pct. af de afsluttede veteransager i 2021.
Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 ændrede på den måde, hvorpå arbejdsskade-
myndighederne, domstolene m.v. tidligere havde vurderet den tidsmæssige sam-
menhæng i sager om PTSD. Dommen medførte, at der skulle udarbejdes en medi-
cinsk udredning om PTSD og efterfølgende foretages en tilpasning af Erhvervssyg-
domsudvalgets praksis for forelæggelse af sager om PTSD.
Da AES skulle afvente den medicinske udredning og den efterfølgende tilpasning
af praksis, betød det, at AES i en periode i 2020 og 2021 ikke administrativt be-
handlede sager omfattet af dommen.
Sagsbehandlingstiden for 2021 er påvirket heraf, da sagsbehandlingstiden først op-
gøres på det tidspunkt, hvor sagen afsluttes.
Veteranområdet er et prioriteret sagsområde i AES og adskiller sig fra andre sags-
områder i AES ved at være i en fast-track ordning, som er finansieret via satspulje-
midler.
Veteransagerne udgør af flere årsager en helt særlig sagsgruppe i AES. I forhold til
behandling af anerkendelsesspørgsmålet adskiller veteransagerne sig blandt andet