BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om, hvor mange mio. kr. der er brugt på ældrechecken årligt indtil dags dato m.v., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Morten Messerschmidt (DF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 6290

18. august 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

437 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten

Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 437:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange mio. kr. der er brugt på ældrechecken årligt

indtil dags dato fordelt på herkomst og en fremskrivning til år 2040?”

Svar:

Folkepensionister kan på baggrund af indtægts- og formueforhold foruden den lø-

bende folkepensionsydelse også være berettigede til den supplerende pensions-

ydelse, også kendt som ældrechecken, der udbetales én gang årligt.

Ældrechecken blev indført i 2003 som en midlertidig ydelse på 5.000 kr. til folke-

pensionister med lav indkomst og formue. Fra 2004 blev ældrechecken permanent,

og siden er den flere gange hævet, så den fulde ældrecheck i 2022 er på 18.600 kr.

Der er som udgangspunkt tre grundlæggende betingelser, der alle skal være op-

fyldt, for at personer over folkepensionsalderen kan få tilkendt folkepension, og

dermed være berettiget til ældrechecken. Personen skal have dansk indfødsret,

have fast bopæl i Danmark, og skal have haft fast bopæl i riget i mindst 3 år mel-

lem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der er imidlertid forskellige undta-

gelser fra disse grundlæggende betingelser. Der kan ikke udbetales folkepension,

hvis ikke hovedbetingelserne eller en af undtagelserne er opfyldt.

For modtagere af folkepension gælder det desuden, at retten til den fulde ydelse,

herunder ældrechecken, er betinget af mindst 40 års bopæl her i Danmark. Ved op-

gørelsen af bopælstiden medregnes kun bopælstider mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen (optjeningsperioden). For personer, der når folkepensionsal-

deren efter den 1. juli 2025, er optjeningskravet skærpet fra 40 år i optjeningsperio-

den til 9/10 af optjeningsperioden for retten til fuld folkepension, jf.

Aftale om flere

https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-tidlig-pension-foertidspension-

og-seniorpension/folkepension/betingelser-for-folkepension/

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 437: MFU spm. om, hvor mange mio. kr. der er brugt på ældrechecken årligt indtil dags dato m.v., til beskæftigelsesministeren

år på arbejdsmarkedet

af juni 2017. Hvis betingelsen for retten til den fulde ældre-

check ikke er opfyldt, nedsættes ydelsen efter forholdet mellem bopælstiden og op-

tjeningskravet for retten til fuld pension.

I 2021 var de offentlige udgifter til ældrechecken på ca. 4,6 mia. kr. (før skat og til-

bageløb), hvoraf 4,3 mia. kr. eller 92 pct. udgør ældrecheck til personer med dansk

herkomst, og 0,4 mia. kr. eller 8 pct. udgør ældrecheck til personer med herkomst

som indvandrere eller efterkommere. Til sammenligning var udgifterne til ældre-

checken i 2010 på ca. 2,8 mia. kr., hvoraf 2,6 mia. kr. eller 94 pct. udgjorde ældre-

check til personer med dansk herkomst, og 0,2 mia. kr. eller godt 6 pct. udgjorde

ældrecheck til personer med herkomst som indvandrere eller efterkommere,

jf. fi-

gur 1.

Figur 1

Offentlige udgifter (før skat og tilbageløb) til ældrechecken fordelt på herkomst, mio. kr. i pl.-22

Anm.: Opgørelse på baggrund af af befolkningen ultimo året og ekskl. modtagere i udlandet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Det er ikke muligt på baggrund af foreliggende datagrundlag, at opgøre udgifterne

til ældrechecken efter herkomst før 2010 eller foretage en detaljeret fremskrivning

af de forventede udgifter til ældrechecken efter herkomst. Det kan dog oplyses, at

andelen af pensionister som modtager ældrechecken forventes at være faldende,

som følge af bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, og at andelen af perso-

ner med herkomst som indvandrere eller efterkommere blandt gruppen af folkepen-

sionister og ældrechecksmodtagere forventes at være stigende, som følge af den de-

mografiske udvikling. Der kan i den henseende henvises til publikationen

Det dan-

ske pensionssystem nu og i fremtiden

fra 2017.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

https://fm.dk/udgivelser/2017/juni/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden/