Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
11. august 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 431 (Alm. del) af
27. juni 2022 stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne på de offentlige finanser, arbejdsudbud og
BNP af at fortsætte den afdæmpede regulering af indkomstoverførslerne i årene
2024 til 2030, så alle indkomstoverførsler omfattes af den afdæmpede regulering
med undtagelse af arbejdsløshedsdagpenge? Svaret bedes angive effekterne for
hvert af årene 2024 til 2030.
Svar
Ved Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del) af 15. marts 2022 blev der
spurgt til virkningen af at fortsætte den afdæmpede regulering i 2024-2030. Der
henvises derfor indledningsvist hertil for en uddybende besvarelse af virkningen af
at fortsætte den afdæmpede regulering. Indeværende besvarelser tager således af-
sæt i beregningerne i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (alm. del) af 15. marts
2022,
men korrigerer særskilt for undtagelse af arbejdsløshedsdagpengene, som
angivet i spørgsmålsteksten.
En fortsættelse af den afdæmpede regulering af indkomstoverførslerne ekskl. dag-
penge i perioden 2024 til 2030 skønnes samlet set at indebære en forbedring af
den strukturelle saldo i 2030 med ca. 7,4 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd
samt en positiv BNP-effekt på 2,9 mia. kr.
jf. tabel 1.
Den afdæmpede regulering
skønnes at medføre et strukturelt øget arbejdsudbud på 3.900 fuldtidspersoner i
2030.
Det bemærkes, at det i beregningerne er forudsat, at ydelser, hvis sats fastsættes
relativt til dagpengesatsen, fx sygedagpenge, barselsdagpenge, efterløn, fleksjob
mv. vil blive omfattet af den afdæmpede regulering, mens selve dagpengesatsen
ikke vil blive omfattet. Såfremt de relaterede ydelser også undtages fra den afdæm-
pede regulering vil det reducere de økonomiske virkninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K