BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om mulighederne for at udvide karantæneordningen i ydelsessystemet for bandekriminelle, så også personfarlig kriminalitet resulterer i karantæne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Britt Bager

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 22/11191

29. september 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

427 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem (MFU)

Britt Bager (KF).

Spørgsmål nr. 427:

”Vil

ministeren redegøre for mulighederne for at udvide karantæneordningen i

ydelsessystemet for bandekriminelle, så også personfarlig kriminalitet (vold og

grov vold) resulterer i karantæne? Vil ministeren videre redegøre for mulighederne

for at udvide ordningen så karantæneperioden forlænges til f.eks. 5 år? Og vil mini-

steren i denne forbindelse redegøre for, om internationale forpligtelser eller grund-

lovens §75 stk. 2 forhindrer førnævnte udvidelser af ordningen?

”

Svar:

Som udgangspunkt udbetales offentlige forsørgelsesydelser uafhængigt af, om den

pågældende ydelsesmodtager tidligere har modtaget dom for et strafbart forhold og

har afsonet dommen.

Dette udgangspunkt er fraveget ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af rets-

plejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige

ydelser til fremmedkrigere), hvor der blev indført en 3-årig karantæneordning i ydel-

sessystemet for personer, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens

§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet

eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk.

1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen

omfatter, har modtaget offentlige forsørgelsesydelser.

Med lov nr. 1526 af 18. december 2018 blev der indført en karantæneordning i ydel-

sessystemet for dømte bandekriminelle mv. Ordningen omfatter personer, der ved

endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81

a (bandekriminalitet). Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 blev anvendelsesområdet for

karantæneordningen udvidet til at omfatte vold begået mod personer under 18 år i

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 427: MFU spm. om mulighederne for at udvide karantæneordningen i ydelsessystemet for bandekriminelle, så også personfarlig kriminalitet resulterer i karantæne, til beskæftigelsesministeren

nære relationer. I modsætning til karantæneordningen for fremmedkrigere forudsæt-

ter karantæneordningen for bandekriminelle og for vold mod personer under 18 år i

nære relationer ikke, at den dømte modtog en offentlig forsørgelsesydelse på tids-

punktet for den kriminelle handling.

Karantæneordningerne indebærer, at den dømte person i en 3-årig periode efter ud-

stået straf højst kan modtage kontanthjælp og visse andre ydelser på niveau med

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Den dømte vil endvi-

dere ikke kunne medregne en karantæneperiode på 3 år ved beregning af kravet om

lovligt ophold her i riget i 9 år inden for de seneste 10 år for ret til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp. Desuden vil den dømte blive udelukket fra arbejdsløshedsdag-

penge og visse andre ydelser i en karantæneperiode på 3 år.

Beskæftigelsesministeriet har forstået første del af spørgsmålet således, at der spør-

ges til muligheden for at udvide anvendelsesområdet for karantæneordningen i

ydelsessystemet til at omfatte alle personer, som idømmes ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for personfarlig kri-

minalitet, fx for en lovovertrædelse efter bl.a. straffelovens §§ 244-246 om vold.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det på baggrund af spørgsmålet forud-

sættes, at en sådan karantæneordning vil skulle udformes på samme måde som bl.a.

den karantæneordning, der blev indført for bandekriminelle mv. i 2018. Ministeriet

har forstået anden del af spørgsmålet således, at der spørges til muligheden for at

fastsætte en periode for karantæne i ydelsessystemet på 5 år.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt grundlovens § 75, stk. 2, er til hinder for

sådanne ordninger, bemærkes, at bestemmelsen fastsætter, at den, der ikke kan er-

nære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til

hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom

påbyder.

I lyset af ordlyden af grundlovens § 75, stk. 2, og den nyere statsretlige litteratur er

det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen indebærer, at det påhviler

staten at sikre et eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen.

Det vurderes således, at det ikke vil være i overensstemmelse med grundlovens § 75,

stk. 2, hvis personer, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke

påhviler nogen anden, ikke kan modtage hjælp fra det offentlige.

Den dømte vil med en ordning, som omfatter alle personer idømt ubetinget fæng-

selsstraf mv. for personfarlig kriminalitet, fortsat være sikret et forsørgelsesgrundlag

i karantæneperioden i form af kontanthjælp eller visse andre ydelser på niveau med

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, såfremt betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt. Det samme gælder, hvis der fastsættes en periode for ka-

rantæne i ydelsessystemet på 5 år. Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at sådanne ordninger ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 75,

stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks internationale forpligtelser er

til hinder for sådanne ordninger, bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions (EMRK) artikel 14 fastsætter, at nydelsen af de i konventionen aner-

kendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,

sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er

accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen

kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. I de tilfælde,

hvor en situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde, inde-

holder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Adgangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af ar-

tikel 1 i 1. Tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens afgø-

relse af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien.

Da ordningen forudsættes at skulle gælde for alle personer, der er idømt ubetinget

fængselsstraf mv. for personligfarlig kriminalitet, og da en periode på 5 år forudsæt-

tes at skulle gælde for alle omfattet af karantæne i ydelsessystemet, vurderes sådanne

ordninger derfor ikke at rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt

med artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.

Jeg vil afslutningsvis fremhæve, at målgruppen for karantæneordningerne i dag er

afgrænset til nogle særlige straffelovsovertrædelser under hensyn til karakteren af

den bagvedliggende personfarlige kriminalitet, den samfundsskadelige virkning

samt hensynet til offeret og retsfølelsen generelt.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister