BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvad det vil koste at afskaffe den resterende indkomstafhængighed for førtidspensionister, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-5520

29. september 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

426 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 426:

”Vil ministeren, med udgangspunkt i den allerede aftalte afskaffelse af modregning

som følge af en partners arbejdsindkomst jf. aftale om ”En ny reformpakke for

dansk økonomi” oplyse, hvad det vil koste at afskaffe den resterende indkomstaf-

hængighed for førtidspensionister (både på ny og gammel ordning) ift. en ægtefæl-

les eller samlevers indtægter dvs. indtægter fra formue m.v.?”

Svar:

Med lov nr. 875 af 2. juli 2022 udmøntes den del af

Aftale om en ny reformpakke

for dansk økonomi

fra januar i år, der vedrører en afskaffelse af indtægtsregulering

som følge af en partners arbejdsindtægt i social pension, herunder for førtidspensi-

onister. Øvrige indtægter fra en partner såsom udbetalinger fra private forsikrings-

og pensionsordninger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst mv. indgår stadig i

indtægtsreguleringen af den udbetalte pensionsydelse. Dog bemærkes det, at der

gælder forskellige fradrag, så det ikke er den fulde indtægt fra en partner, der ind-

går i indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering. Fx gælder det for førtidspensioni-

ster på ny ordning (tilkendt efter reglerne gældende efter 2003), at det kun er årlige

indtægter over 261.900 kr. af en ikke-pensioneret partners øvrige indtægter, der

indgår i indtægtsgrundlaget, og maksimalt med op til 268.600 kr.

Såfremt også øvrige indtægter fra en partner skal friholdes fra indtægtsgrundlaget

for indtægtsregulering af førtidspension (herunder seniorpension) skønnes det, alt

andet lige, at indebære en umiddelbar merudgift for det offentlige på ca. 110 mio.

kr. årligt, svarende til 50 mio. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvad det vil koste at afskaffe den resterende indkomstafhængighed for førtidspensionister, til beskæftigelsesministeren

Tabel 1

Offentlige merudgifter ved en fuld afskaffelse af modregning som følge af en partners indkomst

for senior- og førtidspension (uden en konsekvensretning af gældende satser og fradragsbeløb

for par)

Mio. kr., 2023-pl.

Umiddelbar merudgift

Efter skat

Efter skat og tilbageløb

Årligt

110

Anm.: Beregningen er ekskl. evt. afledte effekter på udgifter til pensionister i udlandet samt

behovsbestemte tillægsydelser. I skønnet er der heller ikke taget højde for evt. administrative

konsekvenser til systemtilpasning mv.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel (ver173) på basis af en stikprøve

på 3,3 pct. af befolkningen.

Det bemærkes, at gældende satser og fradragsbeløb er fastholdt uændret og dermed

ikke konsekventrettet i beregningerne. Det vil imidlertid stille pensionister i parfa-

milier uforholdsmæssigt bedre end enlige pensionister, hvis ikke også fradragsbe-

løb og aftrapningsprocenter tilpasses, så det afspejler, at der ikke længere indgår to

indtægter i indtægtsgrundlaget for modregning, men alene pensionistens egen ind-

tægt. Såfremt gældende satser og fradragsbeløb konsekventrettes kan det omvendt

forventes at medføre modgående udgifter og fordelingsmæssige konsekvenser, som

vil indebære, at nogle pensionister vil få mindre udbetalt som følge af lavere fra-

dragsbeløb mv. end under gældende regler.

Hertil bemærkes, at ændringen vil indebære en svækkelse af den målretning som

historisk har været grundlag for udbetaling af ydelsen i forhold til familiernes ind-

tægtsforhold. Det vil medføre, at de offentlige udgifter i højere grad vil blive prio-

riteret familier med betydelige indtægter fra fx kapital indkomst og private forsik-

rings- og pensionsordninger.

En ændring, som alene vedrører førtidspension og ikke tilsvarende regler for folke-

pension, vil desuden ændre på den parallelitet, der efter eksisterende regler gælder

for social pension (folke- senior- og førtidspension).

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister