BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm., om effekten på indkomstforskelle som følge af regeringens indførte politik siden 2019 (målt ved Gini-koefficienten) efter aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

24. juni 2022

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 415 (Alm. del) af

16. juni 2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekten på indkomstforskelle som følge af regeringens ind-

førte politik siden 2019 (målt ved Gini-koefficienten)

efter ”Aftale om nyt kon-

tanthjælpssystem med plads til børnene”? Ministeren bedes opgøre det samlet

set

og fordelt på aftaler og initiativer, der har en effekt på indkomstforskellen.

Svar

I besvarelsen indgår initiativer, som med de økonomiske ministeriers gængse reg-

neprincipper skønnes at have fordelingsvirkninger ved fuldt indfasede regler. Be-

svarelsen tager udgangspunkt i fordelingsvirkningerne opgjort i revideret svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 af 8. september 2021, samt fordelingsvirknin-

ger af

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene.

Fordelingsvirkningerne af initiativer i følgende aftaler er vurderet i besvarelsen:

•

Aftale om ret til seniorpension

Finansloven for 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Aftale om en ny ret til tidlig tilbagetrækning

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven for 2021

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

Finansloven for 2022

Ny reformpakke for dansk økonomi

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

De enkelte initiativer opdeles i to kategorier: 1) Initiativer, der har direkte virkning

på de disponible indkomster og dermed indkomstforskellene i befolkningen, samt

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm., om effekten på indkomstforskelle som følge af regeringens indførte politik siden 2019 (målt ved Gini-koefficienten) efter aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, til finansministeren

Side 2 af 6

2) initiativer, der vedrører forbrugsafgifter, og som ikke direkte påvirker ind-

komstforskellene.

Det skal bemærkes, at initiativer med betydning for den offentlige service ikke

indgår i besvarelsen, selv om de understøtter lige muligheder i samfundet som fx

at fjerne barrierer for social mobilitet og understøtte lige adgang til uddannelse, ar-

bejde og sundhed mv. Det kan fx være minimumsnormeringer, fri tandlæge til

unge, initiativer målrettet udsatte børn mv. Fordelingsvirkninger målt ved Gini-

koefficienten fortæller dermed ikke hele historien om ulighed.

1) Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

De oplistede aftaler indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessy-

stemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de

disponible indkomster.

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

Tabel 1 viser virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for re-

geringens initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster.

Tabel 1

Direkte virkning på disponibel indkomst ved fuldt indfasede regler

Gini-koefficient

Pct.-point

Aftale om ret til seniorpension

Lempelse i modregningsreglerne for pensionister

Finansloven for 2020

Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Nedsættelse af bundskatten

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge

Aftale om ny ret til tidlig tilbagetrækning

Fastholdelse af loft i investorfradrag

Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2021

Nedsættelse af bundskatten

Forhøjelse af loft i aktiesparekontoen

Finansloven for 2022

Afskaffelse af håndværkerdelen under BoligJobordningen

Ny reformpakke for dansk økonomi

-0,01

0,00

-0,01

0,00

-0,02

-0,01

0,00

-0,01

0,00

Side 3 af 6

Initiativer på dimittendområdet

Beskæftigelsestillæg i de første tre måneder af dagpengeperioden

Ændring af dagpengereglerne for tekniske belægninger i den måned et a-kassemedlem

tilmelder eller afmelder sig jobcenteret

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingent

Forhøjet fribeløb til studerende på SU

Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension

Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og

pensionstillæg

Afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister

Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240 kr.

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene

Ydelsesforbedringer i kontanthjælpssystemet

Afskaffelse af boligstøtte ved forældrekøb

Øvrige initiativer

Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger (L 105, 2021-22)

0,01

-0,01

0,00

-0,01

0,04

0,03

0,05

-0,01

0,03

-0,07

0,01

0,00

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne af de

enkelte initiativer er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af

initiativerne er opgjort enkeltvis.

Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 101 - Forslag til Investorfradragslov svar på spm. nr. 1 af 20.

november 2018.

Fastholdelse af loft er skønnet pba. L 26 - Forslag til Lov om aktiesparekontolov, revideret svar på spm. nr.

9 af 1. no-vember 2018

700 mio. kr. af den samlede finansiering af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget på 1,2 mia. kr. er betinget

af, at der besluttes konkret finansiering.

Kilde: Revideret svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 438 af 8. september 2021 og egne beregninger på

lovmodellens datagrundlag.

For en række initiativer, der indgår i finansloven for 2020, er der ikke skønnet

over virkningerne, hvilket blandt andet hænger sammen med utilstrækkeligt bereg-

ningsgrundlag. Det gælder fastholdelse af regler for bo- og gaveafgiften, afskaf-

felse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv., stramning af beskatning af lea-

sede firmabiler og justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning. Af samme

årsag er der heller ikke skønnet over virkningen af ændring af fradragsretten for

private lønsikringer i

Ny reformpakke for dansk økonomi.

Det skal bemærkes, at der vedrørende forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-

sesfradrag kun er anvist konkret finansiering for en del af lempelsen på nuværende

tidspunkt

(den resterende finansiering kommer fra initiativet ”erhvervsstøttesaner-

ring”, som en ekspertgruppe arbejder på konkrete forslag til).

2) Initiativer vedrørende forbrugsafgifter målrettet husholdningerne

Aftalerne indeholder også en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Æn-

drede forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte,

men påvirker i stedet befolkningens

forbrugsmuligheder.

Side 4 af 6

I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller

sig fra indkomstskatter ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en

adfærdsændring (og ikke omfordeling). For eksempel

forhøjelse af afgifterne på cigaret-

ter og røgtobak mv.,

som har til formål at nedbringe forbruget af tobak for at for-

bedre sundheden i befolkningen. Højere tobaksafgifter kan således bidrage til

mere lighed i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at færre begynder at ryge.

Tabel 2 viser den ækvivalente virkning af regeringens initiativer, der vedrører for-

brugsafgifter, på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.

Det skal bemærkes, at opgørelserne af virkningen af forbrugsafgifter skal fortolkes

varsomt, da der ikke findes højkvalitets-data om befolkningens forbrug. De til-

gængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er generelt behæftet

med betydelig usikkerhed.

Tabel 2

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst ved fuldt

indfasede regler

Gini-koefficient

Pct.-point

Finansloven for 2020

Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice

Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv.

Indeksering af afgifter

Forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Afgift på væsker til e-cigaretter

Aftale om grøn omstillingen af vejtransporten

Grøn omstilling af vejtransporten

Finansloven for 2021

Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

Forhøjelse af vandafgiften

Klimaaftale for energi og industri mv.

Lavere afgift på elvarme (husholdninger)

Grøn fjernvarme, modernisering af produktionsbindinger

Ny reformpakke for dansk økonomi

Nedsættelse af den alm. elafgift med 17 øre/kWh i 2030

Øvrige initiativer

Indførelse af afgift på nikotinprodukter (L89B, 2021-22)

0,01

-0,03

0,00

-0,01

0,00

0,02

0,00

0,15

0,00

0,01

0,00

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Ændring i

afgiftsbetaling er indreg-net som ækvivalent ændring i disponibel indkomst. Virkningerne af de enkelte

initiativer er ikke summeret på tværs af aftalerne, hvilket blandt andet skyldes, at virkningen af initiativerne er

opgjort enkeltvis.

Side 5 af 6

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Som delvis finansiering af

Aftale om kriminalforsorgens rammer 2022-25

blev der aftalt

en indførelse af moms på tv-abonnementer mv. Virkningen af initiativet indgår

ikke i besvarelsen grundet utilstrækkeligt datagrundlag.

De samlede fordelingsvirkninger

I tabel 3 er der til illustration foretaget en simpel summering af de enkelte initiati-

ver præsenteret i tabel 1 og tabel 2. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke,

at virkningerne af de enkelte initiativer ikke er genberegnet i forbindelse med be-

svarelsen af dette spørgsmål, men i høj grad bygger på tidligere offentliggjorte op-

gørelser i forbindelse med folketingssvar, faktaark mv. Det betyder, at initiativerne

er regnet på forskelligt datagrundlag, og at nogle initiativer er opgjort med 2025-

virkning, mens andre er opgjort med 2030-virkning. De samlede fordelingsvirk-

ninger er opgjort som summen af de isolerede virkninger, hvorfor summen af de

enkelte initiativer ikke omfatter eventuelle samspilseffekter.

Med forbehold for dette skønnes initiativer med direkte virkning på de disponible

indkomster samlet set at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

med 0,03 pct.-point,

jf. tabel 3.

Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter, vurderes at have en ækvivalent virkning

på indkomstforskellene på 0,13 pct.-point. Samlet set medfører regeringens politik

(inkl. ækvivalent virkning af initiativer vedr. forbrugsafgifter) således en stigning i

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,16 pct.-point.

Særligt initiativet om højere tobaksafgifter øger indkomstforskellene (ækvivalent

virkning). Ses der bort fra denne virkning, er den samlede fordelingsvirkning (inkl.

ækvivalent virkning af øvrige initiativer vedr. forbrugsafgifter) omtrent neutral,

svarende til en marginal stigning i Gini-koefficienten på 0,01 pct.-point.

Tabel 3

Oversigt over virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten

Gini-koefficient

Pct.-point

Initiativer med direkte virkning på disponible indkomster

Initiativer vedr. forbrugsafgifter (ækvivalent virkning)

0,03

0,13

Samlet virkning (inkl. ækvivalent virkning af initiativer vedr. forbrugsafgifter)

- Ekskl. initiativ om forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak mv.

0,16

0,01

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel ind-komst. Ændring i

afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister