Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2630186_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6996
29. september 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
414 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 414:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund der
får hhv. en lavere og højere ydelse som følge af ”Aftale om nyt kontanthjælpssy-
stem med plads til børnene” sammenlignet med systemet før folketingsvalget
i
2019? Vil ministeren herunder redegøre for, dels hvad den gennemsnitlige måned-
lige ekstra ydelse er for den gruppe, der får en højere ydelser (opgjort både før og
efter skat), og dels hvor mange børn, der bor i de familier, hvor ydelserne hæves?
Svaret bedes fordelt på kommuner”
Svar:
Aftaleøkonomien i ”Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” er
beregnet med udgangspunkt i kontanthjælpssystemet i 2017, som er seneste år med
et komplet datagrundlag. Beregningen er derefter opregnet til strukturelt 2022-ni-
veau. Opregningen er baseret på Finansministeriets mellemfristede fremskrivnin-
ger. Der findes ikke særskilte fremskrivningsfaktorer for etnicitet, hvorfor det ikke
muligt at opgøre, hvor mange ikke-vestlige, som vil få en ændret offentlig ydelse
som følge af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” i for-
hold til det ydelsessystem, der gjaldt før indførslen af det midlertidige børnetilskud.
Det kan oplyses, at med udgangspunkt i ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
i 2017, vil 57 pct. af personer med ikke-vestlig baggrund få en højere offentlig
ydelse, på mere end 50 kr. pr. måned (efter skat). Det svarer til 23.600 fuldtidsper-
soner i 2017. Ændringen er opgjort efter skat, da aftalen indeholder ændringer i
både skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser. Samtidig vil knap 1 pct. af perso-
ner med ikke-vestlig baggrund få en lavere offentlig ydelse, på mere end 50 kr. pr.
måned (efter skat). Det svarer til 300 fuldtidspersoner i 2017. Den gennemsnitlige
ydelsesændring for personer med ikke-vestlig baggrund, som får højere ydelser
med aftalen er ca. 1.000 kr. pr. måned, sammenlignet med systemet før folketings-
valget i 2019.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund der får hhv. en lavere og højere ydelse som følge af aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, til beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at antallet af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet generelt er
faldet med godt 30 pct. i perioden 2017 til 2021, hvorfor det faktiske antal forven-
tes at være lavere.
Sammensætningen i kontanthjælpssystemet ændrer sig over tid. Fordeling på min-
dre undergrupper, eksempelvis forsørgerstatus og bopælskommune, på baggrund af
et historisk datagrundlag vil derfor ikke nødvendigvis være retvisende. Det vurde-
res derfor, at en yderligere opdeling på forsørgerstatus og kommuner ikke vil give
et retvisende billede af målgruppen i dag.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2