Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-5158
29. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 409:
”Vil ministeren i forlængelse af ”Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til
børnene” redegøre for beskæftigelseseffekten af at ændre det nuværende timefra-
drag til et indkomstfradrag for borgere med lav indkomst?”
Svar:
Formålet med det lempeligere indkomstfradrag er at give borgere i kontanthjælps-
systemet bedre mulighed for at komme i gang med at tage beskæftigelse, samtidig
med at de modtager hjælp til forsørgelse fra det offentlige. For en del af borgerne i
kontanthjælpssystemet er overgang til et fuldtidsjob ikke en mulighed her og nu
–
derfor handler det om, at de kommer i gang i det omfang de kan. Desuden peger
eksisterende viden på, at det øger borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet at
prøve kræfter med rigtige opgaver, kollegaskab og lønnede timer på en ordinær ar-
bejdsplads
–
også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Lønnede
timer kan motivere og give borgeren tro på en fremtid på arbejdsmarkedet.
Med gældende regler fratrækkes borgerens lønindtægter i den kontanthjælpsydelse,
borgeren får
–
bortset fra et beløb på 28,66 kr. (2022-pl) per udført arbejdstime.
Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end
160 timer per måned per person (for hver af ægtefællerne).
Med
Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
er aftalepartierne
–
med inspiration fra en af Ydelseskommissionens centrale anbefalinger - blevet
enige om en lempeligere ordning for fradrag i indkomster for borgere i kontant-
hjælpssystemet. Her indføres forskellige
fribeløb
for arbejdsindkomst afhængigt af
borgerens ydelsesniveau. Fribeløbet er det beløb, som borgeren kan tjene uden fra-
drag i forsørgelsesydelsen.