BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 6/10-2021 om ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om lediges rådighed

8. oktober 2021

J.nr.

CAP

Claudia Skjold Løvkvist

Samrådsspørgsmål AF

Hvad agter ministeren at foretage sig, for at sikre sig, at ledige reelt står til rådig-

hed for arbejdsmarkedet? Der henvises til artiklen »Arbejdsløs designer siger nej til

rengøringsjob: »Jeg har andre ambitioner og interesser«« i Berlingske den 2. sep-

tember 2021.

Indledning

Tak for invitationen til samrådet i dag.

Samrådet handler om, hvorvidt ledige står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet. Og hvad jeg som be-

skæftigelsesminister vil gøre for at sikre, at ledige

reelt står til rådighed.

Det er jo helt åbenlyst et vigtigt spørgsmål, og der-

for er jeg også glad for at kunne oplyse, at jeg for

få timer siden indgik på regeringens vegne en tre-

partsaftale med arbejdsmarkedets parter og KL om

mangel på arbejdskraft, hvor bl.a. rådighedsreg-

lerne for ledige skærpes. Det vil jeg komme ind på

senere.

[Ret og pligt]

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 6/10-2021 om ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Jeg er helt enig med spørgeren i, at det er helt af-

gørende, at ledige reelt står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet og gør alt for at finde et arbejde og

blive selvforsørgende. Det gælder uanset, om man

modtager dagpenge eller kontanthjælp.

Vi har nu den laveste ledighed registreret siden

starten af 2009 med en ledighedsprocent på 3,6 og

en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa.

Det viser, at vi har et velfungerende arbejdsmar-

ked. Langt de fleste vil gerne arbejde, og står også

til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men jeg bliver jo selvfølgelig også bekymret, når

jeg bliver præsenteret for eksempler, som dem der

ligger til grund for dette samråd.

Det rokker ved konstruktionen af vores velfærds-

samfund, som stiller relativt høje forsørgelsesydel-

ser til rådighed for ledige.

Og det udfordrer sammenhængskraften, hvis vi

ikke har tillid til, at vi hver især ønsker at yde vo-

res bidrag til fællesskabet.

Det slet og ret udfordrer vores samfundskontrakt.

For ret og pligt følges ad.

Det gælder ikke mindst i en situation, hvor der er

mangel på arbejdskraft. For konsekvensen er jo, at

virksomheder ikke kan få den nødvendige arbejds-

kraft.

Her er det helt afgørende, at vi har en effektiv job-

formidling, hvor både kommuner og a-kasser bi-

drager til, at ledige kommer i arbejde.

Vi har allerede i dag en række redskaber, som

kommuner og a-kasser skal bruge for at sikre, at

ledige lever op til rådighedsforpligtigelsen.

Bliver man fx tilbudt et job, skal man tage det

–

el-

lers lever man ikke op til sin rådighedsforpligtelse.

Det er kommunen eller a-kassen, der vurderer, om

den ledige opfylder kravene om at stå til rådighed.

Oplysninger om, at den ledige ikke søger job eller

afslår et tilbudt om job, kan og skal derfor sanktio-

neres.

Vi har også skrappe sanktioner for ledige, som

ikke ønsker at tage et job. I den sammenhæng er

jeg meget tilfreds med den aftale om mere enkle

og skærpede sanktionsregler på kontanthjælpsom-

rådet, som blev indgået af et bredt flertal i Folke-

tinget i 2018. Både ledige på kontanthjælp og på

dagpenge kan i yderste konsekvens helt miste ret-

ten til deres ydelse for en periode.

Men forudsætningen for, at sanktionerne bringes i

spil er selvfølgelig, at både kommuner og a-kasser

stiller krav om jobsøgning, vejleder korrekt og føl-

ger op på, om den ledige står til rådighed.

Det er min klare forventning, at kommuner og a-

kasser anvender reglerne til at sikre, at rådigheds-

forpligtigelsen overholdes.

[STAR’s rådighedstilsyn]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører

tilsyn med, hvordan reglerne efterleves.

Rådighedstilsynet er siden 2016 blevet gradvist di-

gitaliseret.

Nu har vi for første gang fået et samlet offentligt

tilgængeligt overblik over a-kassernes og kommu-

nernes indsats med at sikre, at ledige står til rådig-

hed.

Det gør det muligt at følge tal for jobsøgning, af-

holdte samtaler og afgivne sanktioner på tværs af

kommuner og a-kasser.

På den måde kan a-kasserne måle sig mod hinan-

den og søge inspiration hos hinanden. Det samme

kan kommunerne.

Jeg ved godt, at der har været udfordringer med at

få de validerede data på plads, som udgør grundla-

get for at kunne offentliggøre data om sanktioner.

Jeg hæfter mig ved, at a-kasserne i hele perioden

godt kunne give sanktioner til ledige, der ikke har

stået til rådighed.

Tallene viser, at størstedelen af alle ledige søger

job. Men det er stadig afgørende, at reglerne om

sanktioner tages i brug, når ledige ikke er aktivt

jobsøgende.

Styrelsen følger derfor systematisk op over for

kommuner og a-kasser med en for høj andel af le-

dige, som ikke har registreret jobsøgning i deres

joblog.

Styrelsen følger også løbende sanktionspraksis i

kommuner og a-kasser. Og tager kontakt til kom-

muner og a-kasser med høj eller lav andel af sank-

tionerede.

[Forskel på sanktioner på tværs af a-kasser og

kommuner]

De offentliggjorte tal viser, at der er forskel på an-

tallet af sanktioner på tværs af a-kasser og kom-

muner.

Som eksempel kan nævnes, at der i 3. kvartal 2020

var 9 pct. jobparate kontanthjælpsmodtagere og 2

pct. dagpengemodtagere, der blev sanktioneret.

Men man kan ikke bare sammenligne antallet af

sanktioner i a-kasser og kommuner direkte. Det

skyldes, at der er forskellige sanktionstyper på de

to områder, og reglerne om situationer, hvor der

skal gives en sanktion, også er forskellige.

Man kan heller ikke ved blot at se på tallene for

sanktionering på a-kasseområdet sige noget om,

hvorvidt den enkelte a-kasse giver sanktioner efter

reglerne.

Hvis en a-kasse fx vejleder sine medlemmer godt

og følger tæt op på deres registreringer, kan a-kas-

sen undgå at skulle sanktionere, simpelthen fordi

medlemmerne faktisk gør, det de skal. Det ville

derfor være forkert, alene ud fra antallet af sankti-

oner at konkludere, hvem der gør det bedst.

Der har den seneste tid været en diskussion af a-

kassernes brug af sanktioner over for medlemmer,

som ikke registrerer deres jobsøgning.

Og jeg forstår fuldt ud, hvorfor det kan se mærk-

værdigt ud, når en a-kasse ikke sanktionerer med-

lemmer, der tilsyneladende ikke søger job.

Men vi skal huske, at sanktionsantal ikke nødven-

digvis giver et fyldestgørende billede af opfyldel-

sen af rådighedsforpligtigelsen blandt ledige.

På baggrund af oplysningerne i joblog skal a-kas-

sen vurdere, om der er tvivl om den lediges fort-

satte rådighed for arbejdsmarkedet.

Har medlemmet ikke joblogget eller i tilstrække-

ligt omfang dokumenteret sine jobsøgningsaktivi-

teter i joblog, herunder ikke har uploadet det antal

jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, kan a-

kassen give medlemmet en rimelig frist til at gøre

dette.

A-kassen skal i den forbindelse vejlede medlem-

met om, at mangelfuld eller manglende registre-

ring i joblog inden for fristen kan betyde tab af

dagpengeretten.

Hvis a-kassen generelt er i tvivl, om den ledige

står til rådighed, skal a-kassen indkalde til en sam-

tale og give den ledige en frist på op til tre måne-

der for vise, at man står til rådighed.

Hvis tvivlen ikke fjernes, skal a-kassen træffe af-

gørelse om, at den ledige ikke står til rådighed og

mister dermed retten til dagpenge.

Retssikkerheden skal selvfølgelig overholdes, også

når der er tvivl om rådigheden.

[Danmark kan mere I]

Lad mig så tage fat på, hvilke initiativer regerin-

gen arbejder med. Med reformudspillet

”Danmark

kan mere I” har regeringen et stærkt fokus på at

sikre, at ret og pligt følges ad.

Igennem mange år har vi ikke været gode nok til at

stille krav til borgere med ikke-vestlig baggrund.

Og særligt ikke til kvinder med ikke-vestlig bag-

grund, hvor alt for mange går hjemme på passiv

forsørgelse.

Det er et svigt ikke at stille krav. Derfor vil rege-

ringen indføre en ny arbejdslogik for nytilkomne

og andre med et integrationsbehov. Hvor man har

pligt til at bidrage og gøre nytte

–

svarende til et

almindeligt fuldtidsjob på 37 timer om ugen.

Møder man ikke op, får man ikke en ydelse for

den pågældende dag.

Samtidig vil vi ændre dimittendordningen. Så flere

nyuddannede kommer hurtigere i arbejde.

Alt for mange nyuddannede starter arbejdslivet på

dagpenge. Og det er nu engang meningen, at ud-

dannelse skal føre til et arbejde.

Så kan det godt være, at man må gå på kompromis

med det første job. Ret og pligt skal følges ad

–

også for dimittenderne.

[Trepart om mangel på arbejdskraft]

Som jeg nævnte indledningsvist, er der tidligere i

dag indgået en trepartsaftale om mangel på ar-

bejdskraft, som på den korte bane skal bidrage til

at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind

på arbejdsmarkedet.

Med trepartsaftalen sættes der ind på fire centrale

områder.

For det

første

skaber vi et bedre match mellem le-

dige og virksomheder. Det sker blandt andet ved at

styrke jobformidlingen i kommuner og a-kasser og

ved at styrke den jobrettede indsats til kommende

dimittender.

For det

andet

skærper vi rådighedsreglerne, som jo

også er grundlaget for det her samråd i dag, for at

sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarke-

der og er aktivt jobsøgende. Vi skærper også reg-

lerne ved manglende jobsøgning. Fristen for at do-

kumentere jobsøgning for dagpengemodtagere

skærpes til 2 måneder fra de nuværende 3 måne-

der.

For det

tredje

styrkes indsatsen for at få ledige se-

niorer tilbage i arbejde. Det sker blandt andet ved

at indføre et forbud mod, at ansøgere skal oplyse

deres alder i ansøgninger.

For det

fjerde

forbedrer vi mulighederne for at re-

kruttere udenlandsk arbejdskraft

–

først og frem-

mest fra de øvrige EU-lande.

Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen ta-

ger ansvar og hjælper med at løse vigtige sam-

fundsopgaver.

[Afslutning]

Lad mig her til sidst kort samle op.

Ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så

længe de modtager dagpenge eller kontanthjælp.

Ret og pligt skal efterleves.

Der er allerede i dag klare regler for, hvordan

kommuner og a-kasser skal sikre, at ledige lever

op til rådighedsforpligtigelsen.

Det er derfor min klare forventning, at kommuner

og a-kasser anvender de nuværende regler og på

den måde sikrer, at rådighedsforpligtigelsen over-

holdes. Og med den nye trepartsaftale skærper vi

også yderligere reglerne for at sikre rådigheden,

og for at sikre at alle ledige søger jobs.

Regeringen er optaget af, at ret og pligt følges ad.

Og det er en rød tråd igennem hele udspillet

”Dan-

mark kan mere I”, som helt overordnet handler om

at få flere danskere i arbejde.

Tak for ordet.