Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-5185
29. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
393 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 393:
” Vil ministeren med udgangspunkt i DST’s indikator for ”relativ fattigdom” rede-
gøre for antallet af fattige børn hhv. i dag, i 2024, i 2025 og 2026, samt med og
uden ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene”? Vil
ministe-
ren herunder redegøre for, hvor mange færre børn omfattet af DST’s indikator for
”relativ fattigdom”, der vil være som følge af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssy-
stem med plads til børnene”?”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Finansministeriet til besvarelsen af spørgsmålet:
”Med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål om at afskaffe fat-
tigdom, har Danmarks Statistik (DST) i fravær af et officielt dansk fattigdomsmål
udarbejdet tre fattigdomsindikatorer. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav ind-
komst), én fokuserer på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer
på personers selvoplevede indtryk (økonomisk sårbarhed). Det skal understreges, at
de tre indikatorer ikke er egentlige fattigdomsmål. DST skriver i metodenotatet
Bag om relativ fattigdom (2018)
om fortolkningen af indikatoren:
”Fattigdomsindikatoren
skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objek-
tivt viser antallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklin-
gen i relativ fattigdom. En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser,
idet mange valg skal træffes, når man skal måle fattigdom. Antallet af fattige af-
hænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke at tolke for hårdt på selve
antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”