Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-5185
29. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
392 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 392:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer der berøres af, at boligstøtte ved
forældrekøb afskaffes som følge af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med
plads til børnene”?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Finansministe-
riet:
”I
den nyligt indgåede
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
indgår et initiativ om at afskaffe muligheden for boligstøtte, når der er tale om så-
kaldte forældrekøb.
Forældrekøb er udtryk for de tilfælde, hvor en bolig ejes af et nærtstående familie-
medlem. Nærstående familiemedlem omfatter børn, forældre og disses ægtefæller,
børns ægtefæller, bedsteforældre og disses ægtefæller samt børnebørn og disses
ægtefæller. Muligheden for at modtage boligstøtte afskaffes endvidere for øvrige
personer i husstanden, det vil sige, også for samlevende til en person i en forældre-
købt bolig.
Baseret på registeroplysninger fra 2017 vurderes ændringerne i reglerne at berøre
knap 12.500 boligstøttemodtagere. En del af de berørte modtager ikke boligstøtte
hele året. Med udgangspunkt i de månedlige udbetalinger af boligstøtte kan det så-
ledes skønnes, at ændringen vil berøre, hvad der svarer til knap 9.400 helårsmodta-
gere.
I hvilket omfang, boligstøttemodtagerene (typisk børnene) reelt bliver berørt, af-
hænger af, om ejerne (typisk forældrene) vælger at justere huslejen som konse-
kvens af de ændrede regler.”