Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-5185
29. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
383 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 383:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken baseline der er lagt til grund ift. opgørelsen af
arbejdsudbudseffekten på 300 fuldtidspersoner i ”Aftale om nyt kontanthjælpssy-
stem med plads til børnene”. Vil ministeren i denne sammenhæng redegøre
for, om
det øgede arbejdsudbud er opgjort med udgangspunkt i det midlertidige børnetil-
skud eller en situation, hvor det midlertidige børnetilskud ikke eksisterer?”
Svar:
Den positive arbejdsudbudseffekt på 300 fuldtidspersoner af
Aftale om nyt kontant-
hjælpssystem med plads til børnene
er beregnet med udgangspunkt i det nuværende
kontanthjælpssystem eksklusiv det midlertidige børnetilskud.
Eftersom det midlertidige børnetilskud er midlertidigt og udløber ved udgangen af
2022, er aftalens økonomiske konsekvenser beregnet ud fra de gældende perma-
nente regler. De 300 fuldtidspersoner er således den samlede netto-arbejdsudbuds-
effekt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister