Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-5185
29. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
382 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 382:
”Vil ministeren redegøre for, om arbejdsudbudseffekten på 300 fuldtidspersoner i
”Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” skyldes, at kontant-
hjælpsmodtagere med aftalen forventes at arbejde flere timer ved siden af kontant-
hjælpen, og at det dermed ikke skyldes, at kontanthjælpsmodtagere forventes at
skifte kontanthjælpen ud med et fuldtidsarbejde?”
Svar:
Der vurderes at være en positiv arbejdsudbudseffekt på samlet set 300 fuldtidsper-
soner af
Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene.
Effekten er op-
gjort netto.
Der forventes at være en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 700 fuldtidspersoner
som følge af det lempeligere indkomstfradrag, som giver større tilskyndelse til at
tage småjob og arbejde flere timer. Modgående forventes en negativ beskæftigel-
seseffekt fra andre elementer i aftalen, herunder særligt fritidstillægget, børnetil-
lægget, medicintilskuddet, som reducerer den positive effekt til 300 fuldtidsperso-
ner. Denne modgående effekt forventes at komme af, at personer i kontanthjælps-
systemet i mindre grad afgår til fuldtidsbeskæftigelse. Aftalepartierne har målrettet
ønsket at hjælpe børn af forældre i kontanthjælpssystemet, så de ikke betaler prisen
for, at deres forældre er ledige. Det er gjort med målrettede tiltag såsom fritidstil-
lægget, børnetillægget og tilskud til medicin.
Få timers arbejde kan være en trædesten til flere timers arbejde. Så når vi med afta-
len øger incitamentet til tage få timers beskæftigelse, er det også med tro på, at det
på sigt vil bidrage til, at flere kan træde ud af kontanthjælpssystemet og helt ind i
arbejdsfællesskabet.