Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anni Matthiesen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022
–
5116
11. juli 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni stillet følgende spørgsmål nr. 381
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-med-
lem Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 381:
”Vil
ministerens kommentere på og forholde sig til udfordringen omkring modreg-
ning som følge af en bonus hos fleksjobansatte i Billund Kommune, som det frem-
går af brev fra borgmester i Billund kommune, Stephanie Storbank, jf. BEU alm.
del - bilag 284? Vil ministeren i forlængelse heraf tilkendegive, hvordan han agter
at imødekomme udfordringen?
”
Svar:
Som minister kan jeg ikke kommentere på konkrete sager, men jeg oplyse, at hvis
man som fleksjobansat modtager egentlig resultatløn eller bonusordninger, der ind-
går som en del af lønnen, så har det betydning for beregningen af, hvor meget det
offentlige yder i fleksløntilskud. På den måde svarer en resultatløn eller bonusord-
ning til en situation, hvor en fleksjobansat får en lønstigning.
Det er i overensstemmelse med den måde, som fleksjobordningen er indrettet på.
Fleksløntilskuddet, som fleksjobansatte modtager, er en del af det sociale sikker-
hedsnet, der holder hånden under de borgere, der ikke har anden mulighed for at
forsørge dem selv. Derfor får man mindre i fleksløntilskud fra det offentlige, hvis
man tjener mere.
Efter sommerferien mødes jeg med forligskredsen bag reformen af førtidspension
og fleksjob til en kritisk reformgennemgang. Her skal vi kigge reformen efter i
sømmene, og i den forbindelse ser vi også nærmere på fleksjobordningen.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU alm del 361.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister