Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2611487_0001.png
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 15. august 2022
Ankestyrelsens bidrag til BEU alm. del spm. 379 (SIM-ID nr.:
586851)
Social- og Ældreministeriet har den 21. juni 2022 bedt Ankestyrelsen om
bidrag til besvarelse af BEU alm. del spm. 379 om klagesager i
Ankestyrelsen.
Ad spørgsmål 1 om antallet af stævninger mod Ankestyrelsen og hvor
mange af disse, der har ført til retssager fordelt på lovområder efter
2017 frem til 2022? Svaret bedes fordelt på årstal.
Ad spørgsmål 2 om udfaldet af de sager hvor Ankestyrelsen er part, som
er afgjort af domstolene fordelt på lovområder efter 2017 frem til 2022?
Svaret bedes fordelt på årstal
Spørgeren henviser til ændringen af klagesystemet til et enstrenget
klagesystem i 2013.
Klagereformen i 2013 indebar, at Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 overtog
ansvaret for de sagsområder, der hidtil havde hørt under de regionale
beskæftigelsesankenævn og de regionale sociale nævn dvs. klager over
kommunale afgørelser på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.
Ankestyrelsen opfatter spørgsmålet således, at vi alene skal komme med
bidrag til besvarelsen af spørgsmålet set i relation til stævninger og
retssager vedrørende Ankestyrelsens afgørelser af klager over
kommunale sociale og beskæftigelsesmæssige sager.
Data for 2017 er svært at sammenligne med data for 2018-2022, da
Ankestyrelsen i 2017 skiftede sagsbehandlingssystem og principper for
J.nr. 22-27807
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om afprøvning af sag for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
2611487_0002.png
registreringer på området. Derfor er der trukket tal fra Ankestyrelsens
sagsbehandlingssystem for årene 2018-2022 (år til dato).
I tabel 1 er antallet af stævninger mod Ankestyrelsen fordelt efter
lovgrundlaget for kommunale sociale og beskæftigelsesmæssige sager.
Stævninger er for hvert lovgrundlag delt op i, om de pr. den 9. august
2022 er:
- Verserende – det vil sige, at der endnu ikke er afsagt dom i
retssagen
- Afsluttet med følgende udfald:
o
Medhold – Ankestyrelsen er frifundet ved dom
o
Ej medhold – Ankestyrelsen er dømt
o
Hævet før dom – sagen er blevet hævet før, domstolen har
afsagt dom.
Tabel 1 er opdelt efter stævningsdato. Det vil sige, at antallet svarer til,
hvor mange stævninger Ankestyrelsen modtog i et givet år, og hvilket
udfald disse retssager efterfølgende har fået.
Tabel 1 Antal stævninger, med sagsudfald, for kommunale sociale og
beskæftigelsesmæssige sager fordelt på lovområde 2018-2022
Lovgrundlag
Aktivloven
Medhold
Hævet før dom
Arbejdsløshedsforsikringsloven
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
Ferieloven
Hævet før dom
Gammel førtidspensionslov
Medhold
LAB-lov
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Verserende
2018
1
1
1
2019 2020
2
1
1
1
3
1
2
2
1
2021
1
1
1
2022
(år til dato)*
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
5
4
1
4
2
2
1
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om afprøvning af sag for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
2611487_0003.png
Medhold
Pensionsloven
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
Serviceloven
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
Socialtilsynsloven
Hævet før dom
Sygedagpengeloven
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
I alt
Verserende
Medhold
Ej medhold
Hævet før dom
1
2
3
3
1
1
4
3
1
6
1
1
2
2
7
4
1
2
2
1
1
3
3
6
3
3
2
1
1
3
3
8
5
1
2
22
0
12
3
7
3
1
10
1
4
3
2
23
1
13
5
4
6
1
2
1
2
31
8
7
5
11
5
2
1
2
19
3
9
1
6
10
10
18
16
0
0
2
*Data trukket den 9. august 2022
Note: I tabellen er stævninger, som har ført til dom fordelt efter stævningsdato. I tabellen tælles en retssag pr retsinstans - dvs.
kommer den samme sag for byretten og efterfølgende landsretten, tæller den som to sager. Derudover kan retssagen også optræde i
flere år, hvis stævninger/ankestævninger til henholdsvis byretten, landsretten og højesteretten er kommet i forskellige år.
Bemærk: For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med
tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Ad spørgsmål 3 og 4 om praksisændringer og principmeddelelser
Ankestyrelsen kan generelt oplyse, at styrelsen altid ændrer praksis i
situationer, hvor styrelsens hidtidige retsopfattelse er blevet underkendt
ved domstolene eller af Folketingets Ombudsmand, eller hvis styrelsen
selv er blevet opmærksom på, at en hidtidig retsopfattelse er ulovlig. Der
er imidlertid ikke en-til-en sammenhæng mellem praksisændringer (som
gælder for alle sager) og det forhold, at styrelsen henholdsvis omgør en
sag efter genoptagelse eller efter en stævning, og når styrelsen taber en
retssag.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om afprøvning af sag for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
Når Ankestyrelsen genoptager behandlingen af en sag, som styrelsen
tidligere har truffet afgørelse i, betyder det, at styrelsen vurderer sagen
på ny med henblik på at vurdere, om den oprindelige afgørelse skal
fastholdes eller fx ændres. Genoptagelse finder fx sted i de tilfælde, hvor
der er kommet nye væsentlige oplysninger til sagen, som er af så
væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville
have fået et andet resultat, hvis styrelsen havde haft oplysningerne i
forbindelse med den oprindelige afgørelse. Genoptagelse finder fx også
sted i de tilfælde, hvor der er sket en væsentlig ændring med
tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse
blev afgjort efter. Sidstnævnte eksempel vedrører primært de
situationer, hvor det er Ankestyrelsens afgørelse, der har været
behandlet ved domstolene eller af Folketingets Ombudsmand, men kan
også forekomme, hvor en dom eller ombudsmandsudtalelse vedrører en
anden myndighed, men hvor sagen vedrører et retligt spørgsmål, der
også har betydning for sager i Ankestyrelsen.
Der kan altså være flere grunde til, at Ankestyrelsen genoptager en sag,
og genoptagelse indebærer således ikke nødvendigvis, at styrelsen
ændrer praksis (dvs. for alle sager).
Når Ankestyrelsen stævnes i en sag, overvejer styrelsen, om der er
grundlag for at genoptage den konkrete sag. I de tilfælde, hvor en
retssag ender med, at styrelsen taber sagen, ændrer styrelsen sin
praksis, hvis dommen ikke kun har betydning for den konkrete sag, men
underkender styrelsens generelle retsopfattelse.
Ankestyrelsen kan også oplyse, at styrelsen offentliggør principielle og
generelle afgørelser via styrelsens såkaldte principmeddelelser. Det kan fx
være afgørelser, der indeholder spørgsmål om væsentlige forhold, som
Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i
forbindelse med nye regler. Det kan fx også være spørgsmål, der
vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af domstolene eller
Folketingets Ombudsmand. Har styrelsens tidligere (ulovlige)
retsopfattelse været offentliggjort som en principmeddelelse, vil
styrelsen ophæve den gamle principmeddelelse, uanset om der samtidigt
offentliggøres en ny.
Det er kun et mindre antal sager ud af alle de sager, Ankestyrelsen
behandler, der behandles principielt, hvilket også var forudsat i
lovforslaget om forenkling af klagestrukturen på det sociale og
beskæftigelsesmæssige område, jf. pkt. 3.1.3.3 i de almindelige
bemærkninger til LFS nr. 158 som fremsat den 27. februar 2013 om
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om afprøvning af sag for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
mv.
Ankestyrelsen bemærker afslutningsvis, at styrelsen ikke har en særskilt
registrering af, i hvilket omfang styrelsen har foretaget ændringer af
lovfortolkninger, når styrelsen henholdsvis omgør en sag efter
genoptagelse eller efter en stævning, og når styrelsens afgørelse er
blevet underkendt ved domstolene.
Ankestyrelsen har heller ikke særskilt registrering af, i hvor stor en andel
af sagerne styrelsen udsender principmeddelelser, når styrelsen
henholdsvis omgør en sag efter genoptagelse eller efter en stævning, og
når styrelsens afgørelse er blevet underkendt ved domstolene.
Venlig hilsen
Jacob Hess
5