Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Pernille Vermund
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/11142
30. august 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
375 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille
Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 375:
”
Vil ministeren redegøre for antallet af sager med førtidspension, hvor uspecifice-
ret smerteproblematik eller lignende diagnoser danner grundlag for tilkendelsen af
en førtidspension eller angives som årsagen for ansøgning om førtidspension. Sva-
ret bedes fordelt efter nationalitet og oprindelsesland.”
Svar:
Det er ikke muligt at identificere antallet af personer med uspecificeret smertepro-
blematik eller lignende diagnoser. Der henvises i stedet til svar på BEU spørgsmål
nr. 374 2021/22.
Jeg vil i øvrigt bemærke, at førtidspension ikke tilkendes på baggrund af diagnoser,
men på baggrund af en helhedsvurdering af personens samlede helbredsmæssige
udfordringer, personlige og faglige ressourcer, kompetencer og udviklingsmulighe-
der. Derfor er der altid tale om en konkret individuel vurdering.
Det er ikke muligt ud fra diagnosen at slutte, hvor meget arbejdsevne en borger har,
da mennesker mestrer sygdom forskelligt afhængigt af fysisk og psykisk ressour-
cer, sociale forhold, uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning.
Herudover skal det bemærkes, at personer der tilkendes førtidspension ofte har
flere diagnoser, der samlet set danner baggrund for vurderingen af personens hel-
bredsmæssige udfordringer. Det er hoveddiagnosen, der registreres i forbindelse
med tilkendelse af førtidspension. Hoveddiagnosen registreres i overordnede grup-
per og ikke som enkeltdiagnoser.