Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Eva Kjer Hansen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5065
6. juli 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 373
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer
Hansen (V).
Spørgsmål nr. 373:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del - spm. 372 redegøre for, hvor
mange penge der er sparet, såfremt der er tildelt tidlig pension til et lavere antal
personer end forudsat? Og vil ministeren redegøre for, om en eventuel besparelse
giver anledning til, at de finansieringskilder, der er til tidlig pension, nedjusteres
–
fx kommunernes andel af finansieringen?”
Svar:
Som oplyst i svaret på BEU alm. del
–
spm. 372 er der i årets første fem måneder
6.600 borgere
–
svarende til 5.100 fuldtidspersoner
–,
der har fået udbetalt tidlig
pension. Dette tal forventes at stige frem mod året udgang, hvor flere har mulighed
for at overgå til tidlig pension.
I aftale om ret til tidlig pension blev det med betydeligt usikkerhed skønnet, at
24.000 helårspersoner ville overgå til tidlig pension i 2022. Skønnet bygger bl.a. på
erfaringerne fra efterlønsordningen, men er behæftet med usikkerhed, da benyttel-
sen af tidlig pension afhænger af individuelle og personlige ønsker.
Ordningen om tidlig pension er stadig under indfasning og det er således fortsat
usikkert, hvor mange der vil benytte sig af tidlig pension i fremtiden. Den aktuelle
situation på arbejdsmarkedet kan have bidraget til at flere har valgt at gå fra lidt se-
nere end først planlagt. Derudover kan vi se, at en del af de borgere, som allerede
er på efterløn i dag, har valgt ikke at overgå til tidlig pension, selvom de har ret til
det. Vi kan også se, at årgangene 1955 og 1956, der har kortest tid til folkepensi-
onsalderen, i mindre grad end forventet har søgt om tidlig pension.
Det er derfor endnu ikke muligt retvisende at redegøre for, om der samlet set kan
forventes færre offentlige udgifter ved indførelse af ordningen end forudsat i aftale-
økonomien. Det bemærkes i den henseende, at det er forudsat, at indførelse af tidlig
pension vil medføre færre personer på en række øvrige ydelser. Et mindre træk på
tidlig pension kan derfor forventes at indebære et større træk på en række øvrige
ydelser, herunder fx efterløn.