Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2474745_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-9416
8. november 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 37 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange jobcentre der ikke henviser en ledig til et
job som beskrevet om tre jobcentre i Københavns Kommune i Berlingskes artikel
»Jobcentrene i København har ikke henvist én eneste ledig til et job de seneste to
år: "Jeg er fuldstændig rystet"« den 14. oktober 2021? Ministeren bedes opgøre det
i en tabel med en angivelse af, hvor mange gange jobcentrene har henvist en ledig
til et job. Tabellen bedes indeholde indeholdende alle kommunerne og de enkelte
jobcentre.”
Svar:
Jeg har i et brev til Beskæftigelsesudvalget af d. 15 oktober 2021 understreget, at
jobcentrene har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekrutte-
ring af jobsøgende og formidling af ledige. Det fremgår af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Det fremgår ligeledes, at jobhenvisning er et af flere værktøjer, som
jobcentrene kan benytte i denne sammenhæng, men kun efter aftale med arbejdsgi-
ver.
Jobcentrene har også mulighed for at benytte det, man vil kalde ”almindelig
jobfor-
midling”. Her screener jobcentret relevante ledige kandidater på baggrund af virk-
somhedens ønsker, behov og en eventuel jobordre fra virksomheden. De ledige
kandidater bliver herefter formidlet til virksomheden, som selv står for at indkalde
til samtaler og en eventuel ansættelsesproces.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ikke fører
statistik med antallet af gange jobcentrene har henvist ledige til et job. STAR arbej-
der på at få data om jobcentrenes jobformidling og besættelse af jobordre fra virk-
somhederne med henblik på at offentliggøre målinger på jobindsats.dk.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvor mange jobcentre der ikke henviser en ledig til et job som beskrevet om tre jobcentre i Københavns Kommune i Berlingskes artikel 14/20-21 »Jobcentrene i København har ikke henvist én eneste ledig til et job de seneste to år: "Jeg er fuldstændig rystet"«, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
2