Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5169
6. juli 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. juni stillet følgende spørgsmål nr. 367 (alm.
del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 367:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 7. juni 2022 fra KKR Nordjylland om
opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af
den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II, jf. BEU
alm. del - bilag 269?”
Svar:
Jeg sætter stor pris på, at KKR Nordjylland deler deres erfaringer fra Frikommune-
forsøg II og deres forslag til, hvordan vi kan forenkle beskæftigelsesindsatsen.
Det ligger mig meget på sinde, at hjælpen til ledige er målrettet den enkelte uden
unødig bureaukrati. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen og sammen med et
flertal af partierne i juni 2022 indgik
Anden delaftale om nytænkning af beskæfti-
gelsesindsatsen.
Med aftalen får ledige bl.a. fleksibilitet til at vælge digitale samta-
ler allerede efter første samtale, og vi tager initiativ til en forenkling af kontaktfor-
løbet for forsikrede ledige.
Aftalen indeholder desuden en række andre tiltag, som skal vise vejen til at for-
enkle de statslige krav til indsatsen. Det gælder fx opfølgningen over for kommu-
ner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af mangelfuld beskæftigelsesindsats,
krav til registreringer og vejledning, og krav om beskæftigelsesplan og resultatrevi-
sion. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at den vil arbejde for en række yderli-
gere forenklinger i de kommende kritiske reformgennemgang af sygedagpengere-
formen samt reformen af førtidspension og fleksjob.
I henvendelsen anbefaler KKR Nordjylland at øge fradraget for lønindtægter for
borgere i kontanthjælpssystemet. Netop dette indgår i
Aftale om nyt kontanthjælps-
system med plads til børnene.
Her erstatter vi det gældende timefradrag med et
lempeligere indkomstfradrag i form af forskellige fribeløb afhængigt af ydelsesni-
veau. Det giver borgere i kontanthjælpssystemet bedre muligheder for at forbedre
deres egen situation og øger deres chancer for at komme i gang med at arbejde.