Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2595301_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
16. juni 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 359 (Alm. del) af
23. maj 2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere BEU alm. del - svar på spørgsmål 314 fra den 17. maj
2022 vedrørende antallet af personer med en lav tilskyndelse til at arbejde, så tids-
perioden går tilbage til år 2005?
Svar
I
svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 314 (alm. del) af 28. april 2022
er opgjort
antallet af personer med en nettokompensationsgrad over henholdsvis 70 pct., 71
pct., 72 pct., 73 pct., 74 pct., 75 pct., 76 pct., 77 pct., 78 pct., 79 pct. og over 80
pct. for perioden fra 2015 og frem. I nedenstående besvarelse er perioden udvidet
til også at omfatte årene 2005, 2009 og 2012-2014.
Det bemærkes, at den løbende metodeudvikling af opgørelse af nettokompensations-
grader kan have betydning for sammenligneligheden af opgørelserne fra år til år. Det
omfatter især ændringer med betydning for opgørelserne i årene før 2012. Antallet af
personer med kompensationsgrader over de angivne grænseværdier før 2012 og ud-
viklingen fra 2009 til 2012 skal derfor fortolkes med forsigtighed. Metodeændringerne
omfatter blandt andet ændret beregning af skyggelønninger for faktisk ledige og op-
gørelse af kontanthjælp for faktisk ledige.
Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som
overførselsmodtager og den disponible indkomst som beskæftiget.
For årene 2005-
2017 findes der egentlige opgørelser af antallet af personer, der er baseret på be-
folkningssammensætningen i de pågældende år.
For årene efter 2017 er der med udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i
2017 foretaget en regelteknisk fremskrivning for årene 2019-2021,
jf. også
Svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. december 2021
.
I besvarelsen er der
med udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017 ligeledes foretaget en regel-
teknisk fremskrivning til 2021 pris- og lønniveau og til 2022-regler.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig prognose for årene 2019-2022,
men alene en fremskrivning af den isolerede virkning af ændrede regler fra 2017 til
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om opdatering af svar om antallet af personer med en lav tilskyndelse til at arbejde, til finansministeren
2595301_0002.png
Side 2 af 3
2022 i skatte- og overførselssystemet samt betydningen af udviklingen i priser og
lønninger frem til 2021.
Med denne fremgangsmåde kan der skønnes over antallet af personer med en net-
tokompensationsgrad større end de angivne grænseværdier for årene 2005-2017
og med nogen usikkerhed for perioden fra 2019 til 2021, ligesom der kan skønnes
over antallet af personer opgjort ved 2022-regler,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal personer med nettokompensationsgrader over de angivne grænseværdier
> 70
pct.
2005
2009
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2019
2020
2021
2022-regler
1)
860
689
771
775
700
699
706
665
584
569
543
530
> 71
pct.
808
644
722
725
655
655
661
622
543
529
504
491
> 72
pct.
757
601
676
678
613
614
619
580
504
491
465
453
> 73
pct.
707
559
630
632
573
572
580
540
466
454
429
418
> 74
pct.
659
520
585
590
534
533
541
502
430
419
395
384
> 75
pct.
612
481
543
546
496
497
504
466
397
386
363
352
> 76
pct.
569
445
503
504
459
460
466
431
364
354
332
322
> 77
pct.
526
409
464
467
424
425
431
398
333
324
303
293
> 78
pct.
483
376
427
430
390
393
398
366
304
295
275
267
> 79
pct.
443
345
394
396
359
361
367
336
277
269
249
241
> 80
pct.
407
316
360
362
330
331
337
307
251
243
225
217
1.000 personer
Opgjort med udgangspunkt i oplysninger om befolkningenssammemsætningen i 2017, fremskrevet til 2021
pris- og lønniveau og med 2022-regler.
Anm.: Beregningerne for 2019, 2020 og 2021 tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som frem-
skrives til relevante pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning, lønfor-
skelle mv. fastholdes uændret. Beregningerne kan derfor ikke betragtes som egentlige prognoser, men som
regeltekniske fremskrivninger. De opgjorte antal personer svarer til helårspersoner. Opgørelsesmetoden er
især ændret fra 2009 til 2012, hvilket i nogen grad påvirker udviklingen i antallet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
1)
Kompensationsgraden udtrykker den relative forskel i indkomst mellem beskæfti-
gelse og ledighed og ikke den absolutte forskel i kroner. Personer med en kom-
pensationsgrad over 80 pct. har i gennemsnit et månedligt forskelsbeløb (gevinst)
på ca. 2.900 kroner i 2021 ved at være i beskæftigelse,
jf. tabel 2.
Opgøres forskels-
beløbet eksklusive transportudgifter, udgør det ca. 4.500 kr.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om opdatering af svar om antallet af personer med en lav tilskyndelse til at arbejde, til finansministeren
2595301_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Månedligt forskelsbeløb blandt personer med kompensationsgrad over 80 pct., kroner (2021-priser)
2005
2009
2012
2013
2014
2015
Kroner
2016
2017
2019
2020
2021
Forskelsbeløb
Forskelsbeløb
ekskl.
transportudgifter
2.100
3.200
2.350
3.800
2.450
4.000
2.550
4.050
2.450
3.950
2.550
4.150
2.500
4.100
2.550
4.150
2.800
4.500
2.750
4.400
2.850
4.500
Anm.: Se tabel 1. Omregnet til reale indkomster ved deflatering med forbrugerprisindekset.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Personer med lavere kompensationsgrader har typisk et højere forskelsbeløb i
kroner. Det hænger sammen med, at den disponible indkomst som overførsels-
modtager udgør en mindre andel af indkomsten som beskæftiget for personer
med en nettokompensationsgrad på fx 70 pct. end for personer med en netto-
kompensationsgrad på 80 pct.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister