Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4785
16. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
358 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 358:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 3. maj 2022 fra KKR Nordjylland om
forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommunefor-
søg II, jf. BEU alm. del - bilag 242?”
Svar:
Som beskæftigelsesminister er jeg optaget af, at vi løbende overvejer, om reglerne i
beskæftigelsessystemet giver mening. Det er vigtigt, at systemet kommer den en-
kelte borger og arbejdsmarkedet til gode. Derfor er det også vigtigt, at vi løbende
får ny viden og nye erfaringer, der kan være med til at gøre os klogere på mulige
regelforenklinger og bedre opgaveløsning i kommunerne. Af den grund er erfarin-
gerne fra Frikommuneforsøget II vigtige
–
og nogle som regeringen har med i sine
overvejelser, når der skal ske ændringer på beskæftigelsesområdet.
Jeg er derfor rigtig glad for den aftale
om kommunernes økonomi for 2023, som
regeringen og KL indgik den 8. juni 2022. Som en del af aftalen skal der udpe-
ges fire kommuner som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. Konkret
skal de fire kommuner sættes så fri som muligt af statslig regulering. I en tre-
årig periode skal de have størst mulig frihed til at lave den beskæftigelsesind-
sats, som de mener kommer borgeren allermest til gavn. Det er et arbejde, som
jeg glæder mig rigtig meget til at følge
–
og jeg håber, at kommunerne kan
være med til at vise nye veje for fremtidens beskæftigelsespolitik.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister