Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2022
J.nr. 20225200267
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
357 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 357:
”Kan
ministeren oplyse, i hvilket omfang Arbejdstilsynet ved valg af reaktionsform
f.eks. vejledning eller påbud anser det for en formildende omstændighed, når det er
den ansatte og ikke arbejdsgiver, der har overtrådt reglerne?”
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsforhol-
dene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, kan
Arbejdstilsynet afgive fx påbud, strakspåbud, eller forbud. Arbejdstilsynet kan også
afgive en vejledning, hvis der ikke er tale om en overtrædelse af reglerne.
For at Arbejdstilsynet kan afgive et påbud, strakspåbud eller forbud, kræver det
alene, at der er konstateret en overtrædelse, som er begået af en eller flere beskæfti-
gede i virksomheden. Det er ikke afgørende for afgivelse af påbud m.v., om det er
en ansat, en arbejdsleder eller arbejdsgiveren selv, der udfører arbejdet i strid med
reglerne.
I særlige tilfælde overvejer Arbejdstilsynet, om der også skal rejses en straffesag på
grund af den konstaterede overtrædelse.
Når Arbejdstilsynet vurderer, om der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende, er
der en række betingelser, der alle skal være til stede for, at Arbejdstilsynet rejser en
straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det sker med henvisning
til nogle generelle strafferetlige principper og praksis i forhold til anvendelsen af
arbejdsmiljølovens strafferegler.