Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2022
J.nr. 20225200267
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
356 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 356:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange påbud arbejdsgivere har modtaget, fordi en
ansat ikke har overholdt sine pligter efter arbejdsmiljølovgivningen?”
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Det
følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforhol-
dene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, kan
Arbejdstilsynet påbyde, at forholdet bringes i orden straks (strakspåbud) eller inden
for en frist (påbud), eller Arbejdstilsynet kan, hvis der er en overhængende betyde-
lig fare, standse arbejdet (forbud).
Det, at afgive et påbud, strakspåbud eller forbud, kræver alene, at der er konstateret
en overtrædelse, som er begået af en eller flere beskæftigede i virksomheden. Det
er ikke afgørende for afgivelse af påbud m.v., om det er en ansat, en arbejdsleder
eller arbejdsgiveren selv, der udfører arbejdet i strid med reglerne.
Arbejdstilsynets administrative afgørelser i form af påbud m.v. har til formål at
sikre, at konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen bringes til ophør
inden for de givne frister.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der iværksættes fremadrettede
handlinger til at imødegå de konstaterede overtrædelser af reglerne, uanset hvem i
virksomheden, der har begået overtrædelsen.