Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2022
J.nr. 20225200267
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
354 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 354:
”Kan
ministeren oplyse, hvilken betydning den forestående modernisering af
Arbejdsmiljølovens § 28, stk.2, om ansattes oplysningspligt vil få i forhold til
Arbejdstilsynets vejledninger om fysisk og psykisk arbejdsmiljø?”
Svar:
Jeg er glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i marts 2022 indgik en tre-
partsaftale om seksuel chikane, der skal understøtte en kulturforandring på danske
arbejdspladser.
Aftalen indeholder en række initiativer, herunder et initiativ om tydeliggørelse af
de ansattes pligter efter § 28, stk. 2, i arbejdsmiljøloven. Initiativet består i en
sproglig modernisering af bestemmelsen, så man ikke skal være i tvivl om, at den
også dækker det psykiske arbejdsmiljø.
Med trepartsaftalen om seksuel chikane er der ikke lagt op til en ændring af de an-
sattes pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven. Det vil fortsat være arbejdsgiveren,
der har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarlige.
De
ansatte vil også fortsat skulle meddele det til et medlem af
arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis de bliver op-
mærksomme på problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan for-
ringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan løse.
Jeg kan desuden oplyse, at Arbejdstilsynet i øjeblikket har drøftelser med arbejds-
markedets parter om, hvordan bl.a. ansattes pligter skal formidles på Arbejdstilsy-
nets hjemmeside og i Arbejdstilsynets vejledninger.