BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om, hvordan Arbejdstilsynet, efter ophævelsen af denne vejledning nr. 3202 af 01/06/1994, har vejledt virksomheder og ansatte, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Niels Flemming Hansen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

15. juni 2022

J.nr. 20225200267

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

352 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels

Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 352:

”Vil

ministeren oplyse, hvornår og på hvilken baggrund Arbejdstilsynets vejled-

ning om pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven (vejledning nr. 3202 af

01/06/1994) blev ophævet?

”

Svar:

Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

”Arbejdstilsynet udstedte den 1. juni 1994 At-meddelelse

nr. 6.01.2 om pligter og

ansvar efter arbejdsmiljøloven.

At-meddelelsen beskriver, hvem der har pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven,

herunder at det hovedsageligt er arbejdsgiveren, der har pligter. Det beskrives des-

uden, at også andre persongrupper i et vist omfang har pligter, og at det bl.a. drejer

sig om:

•

Virksomhedsledere

•

Arbejdsledere

•

Ansatte i øvrigt

•

Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte

•

Leverandører m.fl.

•

Installatører og reparatører

•

Projekterende og rådgivere

•

Bygherrer

Derudover indeholder At-meddelelsen et generelt afsnit om strafansvar.

Det fremgår af Arbejdstilsynets journalsystem, at At-meddelelsen blev ophævet i

2001 på baggrund af en ændring af arbejdsmiljøloven.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om, hvordan Arbejdstilsynet, efter ophævelsen af denne vejledning nr. 3202 af 01/06/1994, har vejledt virksomheder og ansatte, til beskæftigelsesministeren

I 2001 blev arbejdsmiljøloven ændret således, at bygherrens pligter blev udvidet og

således, at der

–

som noget nyt

–

blev indført pligter for udbydere af tjenesteydel-

ser.

Arbejdstilsynet udgav tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. At-anvisninger

blev brugt inden for et afgrænset område til at uddybe lovgivningens krav og an-

give en mulig metode til at opfylde kravene. At-meddelelser blev anvendt, når der

var behov for at give oplysninger til en bredere målgruppe om emner af forskellig

art og omfang.

I dag udgiver Arbejdstilsynet AT-vejledninger, der primært har arbejdsgiveren som

målgruppe, fordi arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

AT-vejledningerne vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

fortolkes. Vejledningerne forklarer blandt andet, hvordan kravene i reglerne kan ef-

terkommes og uddyber ord og formuleringer i reglerne.

Arbejdstilsynet har udgivet en lang række AT-vejledninger, som primært er målret-

tet arbejdsgiveren. Andre persongruppers pligter, fx de ansattes, er også beskrevet i

vejledningerne, i det omfang det er relevant.

Arbejdstilsynet har desuden udgivet en række AT-vejledninger om pligter for bl.a.

leverandører, installatører, reparatører og projekterende inden for forskellige ar-

bejdsområder som fx stilladsopstilling, biogasanlæg m.v.

Videre har Arbejdstilsynet udgivet AT-vejledninger om pligter ved udbud af tjene-

steydelser og AT-vejledninger om bygherrens pligter og ansvar.

På Arbejdstilsynets hjemmeside ligger information om straf for overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen, herunder oplysninger om, hvornår man kan straffes, og

hvem der kan straffes.

Af hjemmesiden fremgår bl.a., at når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen på et tilsynsbesøg, reagerer tilsynet normalt med en ad-

ministrativ afgørelse. Det vil typisk være et påbud, der pålægger virksomheden at

bringe forholdene i orden straks eller inden en frist.

I særlige tilfælde overvejer Arbejdstilsynet, om der også skal rejses en straffesag,

og langt de fleste straffesager rejses mod arbejdsgivere.

En arbejdsgiver kan dels straffes, hvis vedkommende personligt begår en overtræ-

delse af arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren kan også straffes, hvis en ansat i virk-

somheden overtræder arbejdsmiljøloven. Overtrædelsen skal være begået forsætligt

eller uagtsomt. En arbejdsgiver kan i visse tilfælde blive fri for straf, hvis en ansat

har begået en overtrædelse. Det kræver, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et

sikkert og sundt arbejdsmiljø i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens kapitel

Arbejdstilsynet kan desuden rejse straffesag mod ansatte, hvis de har overtrådt ar-

bejdsmiljøloven i situationer, hvor de kunne have udført arbejdet på forsvarlig og

lovlig måde. Hvis arbejdsgiveren har stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet til-

strækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet, og de ansatte alligevel

overtræder loven, kan de straffes for overtrædelsen. Det er en betingelse for straf,

at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, fx at overtrædelsen er sket

på den pågældendes eget initiativ.

Vejledning om pligter og ansvar efter arbejdsmiljøloven, som tidligere var beskre-

vet i At-meddelelsen fra 1994, er således i dag beskrevet mere udførligt i forskel-

lige AT-vejledninger og på Arbejdstilsynets hjemmeside.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister