BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 18/5-2022 om regeringens ambitioner om at bekæmpe ulighed i landet og sikre folk på overførselsindkomster en værdig tilværelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd R i Beskæftigelsesudvalget

Udhuling af ydelser, bekæmpelse af ulighed

samt sikre værdig tilværelse for ydelsesmod-

tagere - 18. maj

18. maj 2022

J.nr. 2022 - 3497

CAPA

Laust Kristian Høimark Dehn

Samrådsspørgsmål R stillet af Victoria Velasquez (EL)

Mener ministeren, det er rimeligt, at menneskers levegrundlag udhules på grund af satsre-

guleringsloven (1990) og den afdæmpede regulering fra skattereformen (2012), og hvordan

mener ministeren, at den her gradvise udhuling af levegrundlaget hænger sammen med re-

geringens ambitioner om at bekæmpe ulighed i landet og sikre folk på overførselsindkom-

ster en værdig tilværelse?

*** Det talte ord gælder ***

[Indledning]

Tak til udvalget og spørgeren for at indkalde til

dette samråd.

Samrådet i dag handler om, hvordan ydelser regu-

leres, og om hvordan reguleringerne hænger sam-

men med regeringens ambitioner om at bekæmpe

ulighed og sikre en værdig tilværelse for borgere,

der modtager overførselsindkomst.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 18/5-2022 om regeringens ambitioner om at bekæmpe ulighed i landet og sikre folk på overførselsindkomster en værdig tilværelse, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt

centralt for regeringen, at modtagere af forskellige

forsørgelsesydelser har et rimeligt levegrundlag.

Men jeg er ikke enig i spørgsmålets underliggende

præmis om, at man blot ved at kigge på regulerin-

gen af ydelserne, kan drage konklusioner om ud-

viklingen i forskellige gruppers levestandard.

[Regeringens ambitioner]

Vi er i regeringen meget optaget af at sikre, at bor-

gerne kan leve et godt og værdigt liv. Det er et

mål, vi forfølger, og som står højt på vores dagsor-

den.

Danmark er blandt de rigeste og mest lige lande i

verden. Vi har fri og lige adgang til uddannelse og

sundhedsydelser for alle. Og vi har et fintmasket

socialt sikkerhedsnet, der griber alle, hvis uheldet

er ude.

Og regeringen har skabt en række stærke resultater

for vores velfærdssamfund, der har forbedret vil-

kårene for mange mennesker. Ikke alle tiltag

mindsker indkomstforskelle, men de understøtter

lighed i levevilkår, fx i relation til sundhed og ud-

dannelse.

Minimumsnormeringer, ret til tidlig pension og et

lavere loft over antal elever i de små klasser. Blot

for at nævne nogle få. Det mener jeg er vigtigt at

huske på, når man taler om ulighed og levevilkår i

Danmark.

Efter en langvarig og global sundhedskrise står

dansk økonomi og det danske arbejdsmarked hel-

digvis på et solidt grundlag.

Rekord mange mennesker er i arbejde. Antallet af

børn med forældre på kontanthjælp er næsten hal-

veret på fem år. Og siden regeringen trådte til, er

antallet faldet med en fjerdedel.

Det har ikke kun betydning for de mange, der nu

har fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Men

også for deres familier – og ikke mindst børnene,

som ser deres forældre stå op om morgenen og gå

på arbejde. Det er noget nær det bedste, vi kan

gøre for børnene.

Vi ved dog også godt, at vi står over for nye udfor-

dringer med krig i Europa og rekordhøj inflation.

Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt.

[Regulering af ydelser]

Efter disse indledende ord om regeringens ambiti-

oner, vil jeg nu vende mig mod spørgsmålet om

regulering af ydelserne.

Det følger af brede politiske aftaler, at ydelserne i

dag reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen

på det private arbejdsmarked.

Jeg er klar over, at satsreguleringen og den afdæm-

pede regulering betyder, at ydelserne og lønnen

ikke følges helt ad.

Men over tid har det vist sig at være til gavn for

modtagerne, at ydelserne har været underlagt

denne regulering, frem for en regulering, der føl-

ger udviklingen i priserne.

Det har det i kraft af, at lønningerne over de sidste

årtier samlet set er steget mere end priserne, og

derfor er størrelsen på ydelserne generelt også ste-

get mere end inflationen. Realværdien af ydelserne

set i forhold til den generelle prisudvikling har så-

ledes været stigende.

[Regulering og udvikling i levegrundlag]

Men jeg synes ikke man skal stirre sig blind på,

hvordan ydelserne reguleres, når man skal vurdere

udviklingen i overførselsindkomstmodtagernes

økonomiske situation. Det giver ganske enkelt

ikke det fulde billede.

Satsreguleringsmekanismen, som et bredt flertal i

Folketinget stod bag, indebærer også, at der frem

til 2019 – gennem reguleringen – er blevet afsat

betydelige beløb til målrettet investering i indsat-

ser i satspuljen.

Gennem årene har satspuljen finansieret mange

nye indsatser, ydelser eller forbedringer af eksiste-

rende ydelser. Det vil sige, at væsentlige dele af

den forskel, der har været på løn- og ydelsesudvik-

lingen, er blevet ført tilbage til de samme grupper.

Og satspuljen har ikke kun finansieret ydelsestil-

tag, men også indsatser, der bringer målgruppen

tættere på arbejdsmarkedet, og indsatser, der i bre-

dere forstand forbedrer hverdagen for de mest ud-

satte.

I dag er fradraget til satspuljen erstattet af en obli-

gatorisk pensionsopsparing for ydelsesmodtagere.

Det betyder, at de også sparer op til pension og

dermed bliver bedre stillet i alderdommen. Et prin-

cip, som jeg noterer mig, at

Kommissionen om til-

bagetrækning og nedslidning

bifaldt i deres rap-

port, som blev offentliggjort i begyndelsen af må-

neden.

Desuden er der løbende gennem politiske aftaler

gennemført forbedringer og indført nye ydelser,

som også kommer ydelsesmodtagere til gavn. De

mange forbedringer har blandt andet haft fokus på

at sikre et mere målrettet ydelsessystem, der hjæl-

per de grupper, som har størst behov.

Vi har fx aftalt – med er flertal af folketingets par-

tier, at der skal indføres et beskæftigelsestillæg til

dagpenge i de tre første måneder, og at der indfø-

res nye regler, som afskaffer modregning i sociale

pensioner på grund af ægtefælles eller partners ar-

bejdsindtægt.

Jeg kan også nævne, at der er indført en række nye

ydelser, som har givet ydelser til nye persongrup-

per og styrket det sociale sikkerhedsnet, eksempel-

vis ret til tidlig pension (den såkaldte Arne-pen-

sion). Med ret til tidlig pension har vi sikret, at

danske lønmodtagere med de længste og ofte mest

slidsomme arbejdsliv kan trække sig lidt tidligere

tilbage.

Et tredje eksempel er ældrechecken, som er blevet

forhøjet adskillige gange til gavn for økonomisk

vanskeligt stillede folkepensionister.

Disse tiltag vil forbedre levegrundlaget for rigtigt

mange ydelsesmodtagere og viser, at vurderingen

af ydelsesmodtageres levegrundlag skal ske på et

mere nuanceret grundlag end blot ved at se på re-

guleringen. Udviklingen i lønninger, priser og

ydelser fortæller ikke hele historien.

[Den ekstraordinære situation med stigende

priser og de initiativer regeringen har iværk-

sat.]

Som jeg indledningsvist var inde på, så står vi lige

nu i en helt ekstraordinær situation med rekordhøj

inflation. Og regeringen anerkender fuldt ud, at det

kan være en udfordring for mange danske familier

at få hverdagen til at hænge sammen

Vi skal bare huske på, at det at pumpe flere penge

ud i samfundet lige nu risikerer at sætte yderligere

skub til de stigende priser.

Vi skal derfor målrette vores initiativer til dem, der

bliver hårdest ramt på pengepungen af stigende

energipriser. Her har regeringen sammen med fol-

ketingets partier aftalt ekstra hjælp gennem varme-

checken og selvfølgelig de eksisterede ordninger

som fx varmetillæg til pensionister og hjælp til de

ekstraordinære høje udgifter for kontanthjælps-

modtagere m.v.

Jeg håber at vi kan gøre endnu mere for nogle af

dem, der bliver hårdest ramt. Og det er ingen hem-

melighed at regeringen gerne så, at de pensionister

der har mindst, får en økonomisk håndsrækning

gennem en ekstra ældrecheck. Det har endnu ikke

været muligt at finde opbakningen, men vi for-

handler videre, og jeg håber vi snart kan lande en

aftale.

Vi sørger på den måde for at føre en balanceret fi-

nanspolitik, samtidig med at vi holder hånden un-

der de svageste. Det, mener jeg, er ansvarlig øko-

nomisk politik i en ekstraordinær tid med stigende

priser.

[Opsamling]

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt for

regeringen, at alle i Danmark kan leve et værdigt

liv. Og det mener jeg også, at vi bidrager til, blandt

andet med de tiltag, jeg har nævnt her. Og som jeg

nævnte til at begynde med, er det vigtigt at huske

på, at Danmark er et af de rigeste og mest lige

lande i verden, og at vi har et godt og solidt socialt

sikkerhedsnet, som griber dem i vores samfund,

der snubler.

Vi vil i regeringen gøre alt i vores magt til at

hjælpe dem der har de største udfordringer. Det

gjorde vi under coronakrisen, og det vil vi gøre

igen.

Tak for ordet.