Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2593492_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200186
13. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
346 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i forlængelse af mini-
sterens besvarelse af BEU alm. del - samrådsspørgsmål Q.
Spørgsmål nr. 346:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stort ministeriet skønner, at skyggetallet er for ar-
bejdsulykker og erhvervssygdomme?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:
”Det
er vanskeligt at bestemme graden af underanmeldelse præcist, og der er der-
med stor usikkerhed om, hvor mange arbejdsulykker der ikke bliver anmeldt. Der
er forbundet med metodiske udfordringer at definere og opgøre
”anmeldepligtige”
arbejdsulykker”,
der ikke registreres. Undersøgelser peger dog på, at ca. halvdelen
af de anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes til Arbejdstilsynet. Den seneste un-
dersøgelse, der har forsøgt at afdække omfanget er fra 2017. Undersøgelsen sam-
menlignede med Arbejdskraftundersøgelsen og viste, at der i gennemsnit er 46 pct.
af de arbejdsulykker, der burde have været anmeldt, som ikke er blevet det. Graden
af underanmeldelse (skyggetallet) kan variere afhængig af faktorer såsom skadelid-
tes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed.
I 2017 gennemførte Arbejdstilsynet sammen med Arbejdsmiljørådet en informati-
onskampagne om anmeldelse af ulykker. Kampagnen blev relanceret i efteråret
2021. Kampagnen retter sig både mod arbejdsgivere for at indskærpe deres pligt til
at anmelde arbejdsulykker, og mod den tilskadekomne for at oplyse om, at anmel-
delse også er forudsætningen for at starte en erstatningssag. Desuden gennemførte
Arbejdstilsynet i 2021 en kampagne for at få flere læger til at anmelde erhvervs-
sygdomme. Her blev der sendt breve ud til de praktiserende lægers eboks, hvori det
blev understreget, at læger (og tandlæger) skal anmelde formodede og konstaterede
sygdomme, der kan være forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet.
For de fleste sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse af erhvervssyg-
domme fortsat ukendt. En arbejdsgruppe under den tidligere Arbejdsskadestyrelse
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om, hvor stort ministeriet skønner, at skyggetallet er for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, til beskæftigelsesministeren
skønnede
i en rapport fra 2012 med en betydelig usikkerhed, at der årligt ”mang-
ler” 1.000-2.000
anmeldelser fra praktiserende læger, at det er vanskeligt at vurdere
omfanget af underanmeldelse fra speciallæger, og at det desuden vurderes, at der er
underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger.
Der er gennemført afgrænsede undersøgelser for specifikke sygdomstyper i be-
stemte job. En undersøgelse har således skønnet, at anmeldeprocenten blandt frisø-
rer med moderat til svær håndeksem var 51 pct. For kræftsygdomme har der tidli-
gere været stor underanmeldelse af kræfttyperne lungehindekræft og næsekræft,
som oftest skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. Pga. den tætte sammenhæng mel-
lem arbejdsmiljøpåvirkninger og disse to kræftformer har Sundhedsdatastyrelsen
siden 1. juli 2007 automatisk sendt alle tilfælde af lungehindekræft og næsekræft til
behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (før 1. juli 2016 til den tidligere
Arbejdsskadestyrelse).”
Jeg henholder mig til det oplyste fra Arbejdstilsynet. Herudover vil jeg gerne med
henvisning til drøftelsen på samrådet om dødsulykker den 11. maj 2022 benytte lej-
ligheden til at slå fast, at de ca. 70.000 arbejdsulykker, der i perioden 2003-2017
ikke var anmeldt af arbejdsgiveren, men af andre, tæller med i statistikken og der-
for ikke er en del af problemstillingen om underanmeldelse.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2