BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om, hvor stor en andel af befolkningen ikke har anden pension end folkepension og ATP Livslang Pension, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 4070

8. juni 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

343 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 343:

”Vil

ministeren oplyse, hvor stor en andel af befolkningen ikke har anden pension

end folkepension og ATP Livslang Pension? I svaret bedes ministeren forholde sig

til, om der er forskel i de tal, der fremgår af ATP’s hjemmeside og de tal,

der er

præsenteret i rapporten »Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem«.”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, der oplyser følgende:

”ATP

opgør andelen der »alene modtager offentlige pensioner og ATP, dvs. folke-

pension og eventuelle tillæg«, således, at andelen beregnes på baggrund af dem,

der ikke modtager nogen privat pension fra pensionssystemets søjle 2 og 3, dvs.

borgere, der ikke modtager en løbende pension fra en arbejdsmarkedspension (fra

søjle 2) eller en individuel pension (fra søjle 3).

I 2020 udgør denne andel 38 pct. blandt alle folkepensionister.”

Jeg kan oplyse, at opgørelsen i Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidnings

rapport om ”Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem”

viser andelen af folke-

pensionister med en personlig tillægsprocent på 100. Opgørelsen i Kommissionens

rapport viser, at 35 pct. af folkepensionisterne i 2020 havde en personlig tillægs-

procent på 100.

Den personlige tillægsprocent er et mål for en persons indkomst ud over social

pension, og kan variere mellem 0 til 100. Den personlige tillægsprocent bruges til

at beregne, hvor meget man evt. kan få i ældrecheck, varmetillæg og helbredstil-

læg, samt om man kan få mediecheck. Indkomster, der kan have betydning for den

personlige tillægsprocent, er indkomst fra personligt arbejde, udbetaling fra ar-

bejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, underholdningsbidrag og andre

løbende ydelser, andre skattepligtige indkomster mv. Dertil har en evt. partners

indkomster også betydning for beregningen af den personlige tillægsprocent.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om, hvor stor en andel af befolkningen ikke har anden pension end folkepension og ATP Livslang Pension, til beskæftigelsesministeren

Den personlige tillægsprocent beregnes først ved at foretage et fradrag i indkom-

sten. I 2022 er fradraget 35.000 kr. for enlige og 69.300 kr. for par. Den personlige

tillægsprocent er således 100, såfremt pensionisten er enlig og har indkomster på

højst 35.000 kr. om året ud over social pension, eller såfremt borgeren er gift eller

samlevende tilsammen har indkomster på højst 69.300 kr. om året ud over social

pension. Folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100, har dermed alt

andet lige primært indkomster fra folkepensionen og ATP, og kun begrænset ind-

komster fra andre kilder.

Med

Finanslovsaftalen

for 2019 blev fradraget midlertidigt forhøjet med 15.000 kr.

(udfases med 1.000 kr. årligt frem indtil 2034). For at kunne sammenligne andelen

på tværs af år, fremgår andelen med en personlig tillægsprocent i Kommissionens

rapport både med og uden forhøjelsen af fradraget. Uden forhøjelsen af fradraget

var der 27 pct. af folkepensionisterne i 2020, der havde en personlig tillægsprocent

på 100.

Opgørelsen, der fremgår af ATP’s hjemmesiden og opgørelsen præsenteret i Kom-

missionens rapport, er således to forskellige opgørelser og kan dermed ikke sam-

menlignes én til én. I opgørelsen fra ATP fokuseres der alene på indkomster fra

pensionssystemets tre søljer, men ikke andre indkomster, som har betydning for

den personlige tillægsprocent. Det betyder fx, at opgørelsen fra ATP også indehol-

der folkepensionister, der har erhvervsindkomst, samt folkepensionister, hvis part-

ner har erhvervsindkomst. Disse to grupper vil dog ikke nødvendigvis have en per-

sonlig tillægsprocent på 100,

jf. ovenstående beskrivelse af, hvilke typer af indkom-

ster, der har betydning for beregningen af den personlige tillægsprocent.

Omvendt

kan opgørelsen i Kommissionens rapport indeholde folkepensionister med begræn-

sede udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner eller individuelle pensioner. Disse

personer vil ikke være med i opgørelsen fra ATP.

Jeg henholder mig i øvrigt til oplysningerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister