Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/09605
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
338 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 338:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en andel af livet henholdsvis en
gennemsnitlig borger, en gennemsnitlig dagpengemodtager og en gennemsnitlig
kontanthjælpsmodtager modtager af overførselsindkomster fra det offentlige?”
Svar:
Det har ikke været muligt at opgøre, hvor stor en andel af livet en gennemsnitlig
borger, en gennemsnitlig dagpengemodtager og en gennemsnitlig kontanthjælps-
modtager modtager overførselsindkomst fra det offentlige. Dette skyldes, at det ek-
sisterende datamateriale ikke går langt nok tilbage i tid til at kunne dække et helt
livsforløb. En opgørelse af modtagelsen af offentlig overførselsindkomst over livet
vil derudover strække sig over perioder med forskellige overførselsindkomstssyste-
mer.
Det er i stedet opgjort, hvor stor en andel af de seneste ti år hhv. befolkningen i al-
deren 18-66 år, kontanthjælpsmodtagere
1
og dagpengemodtagere har modtaget en
offentlig overførselsindkomst
2
. Kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er
givet ved de personer, som i løbet af januar 2022 modtog kontanthjælp eller dag-
penge. Alderen opgøres 1. januar 2022, og dermed kan de yngre personer ikke føl-
ges alle ti år.
Kontanthjælpsmodtagere dækker over personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og
SHO-ydelser.
2
Andelen af uger med offentlig overførselsindkomst opgøres på baggrund af de uger borge-
ren har været i landet siden sin 18-års fødselsdag. Overførselsindkomst opgøres som: dag-
penge, kontanthjælp, SHO-ydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge, jobafklaringsforløb,
forrevalidering, barsel, revalidering, ressourceforløber, ledighedsydelse, fleksjob, uddannel-
sesydelser og tilbagetrækningsydelser.
1