Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2586244_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jens Henrik Thulesen Dahl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3939
[indsæt dato]
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 328
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 328:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor SU-modtagere over 18 år har ret til at tjene
flere penge gennem årsfribeløb, end personer der deltager i Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov og vil ministeren ændre dette?”
Svar:
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er en ungdomsuddannelse, der er
målrettet udviklingshæmmede og andre unge med svære fysiske og psykiske handi-
cap, og som på grund af disse ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddan-
nelse.
STU hører under Børne- og Undervisningsministeriet, og jeg har indhentet bidrag
fra børne- og undervisningsministeren om baggrunden for ydelserne til STU-ele-
ver, som oplyser:
”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) regulerer ikke de
unges forsørgelse under ungdomsuddannelsen.
I lovforslagets almindelige bemærkninger er anført, at ungdomsuddannelsen ikke
erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser.
I Uddannelsesudvalgets betænkning af 10. maj 2007 over Forslag til Lov om ung-
domsuddannelse for unge med særlige behov er anført, at det har været forudsat, at
unge der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelses-
grundlag. Det forsørgelsesgrundlag, de unge havde, var bl.a. forældreforsørgelse
(unge under 18 år), førtidspension, kontanthjælp under forrevalidering og revalide-
ringsydelse.”
Ved ordningens indførelse er det således besluttet, at unge, der deltager i STU, be-
varer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag, herunder forsørgelsesydelser efter be-
skæftigelseslovgivningen. De fleste STU-elever modtager uddannelseshjælp og vil
derfor være underlagt reglerne i kontanthjælpssystemet.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvorfor SU-modtagere over 18 år ikke bliver modregnet i deres SU, når vedkommende får udbetalt feriepenge fra sin arbejdsgiver, til beskæftigelsesministeren
Som det fremgår at mit svar på BEU alm. del spørgsmål nr. 327, gælder der en
række
særregler for STU-elever, som kan tjene flere penge end øvrige modtagere
af uddannelseshjælp.
Som jeg også gør opmærksom på i mit svar på BEU alm. del spørgsmål nr. 327 er
regeringen i gang med at forhandle om et nyt kontanthjælpssystem, hvor vi bl.a. ser
på, hvordan kontanthjælpssystemet kan gøres mere enkelt. Samtidig er regeringen i
gang med en kritisk af reform af førtidspension og fleksjob, som regeringen for-
ventes at kunne forhandle i indeværende år.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2