Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2586214_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jens Henrik Thulesen Dahl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3939
1. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 327
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 327:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor personer, der deltager i Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, højst kan tjene 26.000 kr. pr. år, uden at skulle tilbagebetale de eventuelle
ekstra tjente penge, og vil ministeren ændre dette? ”
Svar:
Unge, der deltager i et STU-forløb, kan modtage forsørgelsesydelser efter beskæfti-
gelseslovgivningen. Der vil i de fleste tilfælde være tale om uddannelseshjælp,
mens knap hver fjerde modtager førtidspension.
STU-elever, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil som udgangspunkt
være omfattet af de samme regler, som gælder for andre ydelsesmodtagere, men på
nogle områder gælder er der lempeligere regler for unge, der deltager i et STU-for-
løb.
Modtagere af uddannelseshjælp mv. vil som udgangspunkt få fratrukket deres ar-
bejdsindtægter krone-for-krone i uddannelseshjælpen. For at sikre et incitament til
arbejde ses der dog bort fra 28,66 kr. (2022-nveau) pr. arbejdstime. Det bemærkes i
den forbindelse, at
kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerheds-
net, og det betyder, at alle andre muligheder for forsørgelse, herunder ens egne og
ægtefællens formue og indtægter skal være anvendt, før det offentlige træder til
med hjælp.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvorfor personer, der deltager i (STU), og som tjener mere end 26.000 kr. pr. år, skal tilbagebetale de feriepenge, som vedkommende får udbetalt af sin arbejdsgiver, til beskæftigelsesministeren
For STU-elever er der indført særregler i kontanthjælpssystemet, der tager højde
for, at denne gruppe adskiller sig fra de øvrige ydelsesmodtagere.
STU-elever kan fx tjene op til 27.084 kr. (2022-niveau) pr. år, før der foretages fra-
drag i deres uddannelseshjælp for indtægter fra arbejde. Arbejdsindtægter herud-
over fratrækkes efter de samme regler som for øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Desuden er STU-elever, der modtager uddannelseshjælp, undtaget fra betingelsen
om, at uddannelseshjælpsmodtagere ikke må have en formue på over 10.000 kr.
(enlige).
STU-elever er derudover undtaget fra rådighedsforpligtelsen, der gælder for uddan-
nelseshjælpsmodtagere, hvor de skal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller
en indsats rettet mod ordinær uddannelse.
Der gælder således allerede en række lempeligere regler for hjælp til forsørgelse til
STU-elever, som er fornuftige og rimelige.
Jeg vil dog gøre opmærksom på de igangværende forhandlinger om et nyt kontant-
hjælpssystem, hvor vi bl.a. forhandler om, hvordan kontanthjælpssystemet kan gø-
res mere enkelt. Samtidig er regeringen i gang med en kritisk af reform af førtids-
pension og fleksjob, som regeringen forventes at kunne forhandle i indeværende år.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2