Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2583513_0001.png
18. maj 2022
Notat
Bidrag fra Femern A/S til besvarelse af BEU 325
Femern A/S har den 25. marts 2022 tildelt kontrakten for de elektriske og mekaniske instal-
lationer til det internationale entreprenørkonsortium SICE-Cobra. Kontrakten rummer de in-
stallationer og systemer som gør, at Femern Bælt-tunnelen kan drives sikkert, effektivt og
klimavenligt.
Kontrakttildelingen sker efter en grundig evaluering af de indkomne tilbud i tæt samarbejde
med Kammeradvokaten og den tekniske rådgiver AFRY, hvor SICE-Cobra vurderes at have
leveret det bedste tilbud baseret på kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
SICE-Cobra har forud for kontrakttildelingen dokumenteret overfor Femern A/S, at konsortiet
ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, som forhindrer kontraktindgåelse, herunder har
SICE-Cobra redegjort for håndteringen to konkrete kartelsager i Spanien. Femern A/S har i
samarbejde med Kammeradvokaten og en spansk advokat vurderet, at de afgivne oplysnin-
ger er korrekte, og at det ikke vil være lovligt for Femern A/S at inddrage sagerne i forbindelse
med tildelingen af kontrakten. Det følger således af både udbudsloven og EU’s udbudsregler,
at en offentlig ordregiver (som Femern A/S) ikke må udelukke virksomheder fra at deltage i
udbud, med mindre de er omfattet af en udelukkelsesgrund. De nævnte kartelsager opfylder
ikke lovgivningens betingelser herfor.
Femern A/S har i udbudsprocessen haft løbende dialog med de prækvalificerede tilbudsgi-
vende entreprenørkonsortier, herunder SICE-Cobra, med henblik på sikre fokus på danske
arbejdsmarkedsforhold. Femern A/S har bl.a. i september 2021 afholdt en såkaldt Labour
Day for at forberede tilbudsgiverne bedst muligt på danske arbejdsmarkedsforhold med del-
tagelse af BAT-kartellet, TEKNIQ, Dansk Industri m.fl.
Det er Femern A/S’ opfattelse bedømt på både selve tilbuddet og de efterfølgende drøftelser
med SICE-Cobra, at konsortiet ønsker at forstå og respektere såvel den danske arbejdsmar-
kedsmodel som de tilsvarende forhold på tysk side. Det er bl.a. Femern A/S’ forståelse, at
SICE-Cobra har til hensigt at melde sig ind i en dansk arbejdsgiver- og erhvervsorganisation.
SICE-Cobra har aktuel erfaring fra nordiske tunnel- og vejprojekter, herunder svenske og
norske arbejdsmarkedsforhold. SICE-Cobra har i den forbindelse oplyst, at de har meldt sig
ind i en svensk arbejdsgiverorganisation og indgået overenskomst.
I kontrakten for de elektriske og mekaniske installationer stiller Femern A/S i tråd med de
øvrige tunnelkontrakter krav til, at entreprenørerne overholder specifikke klausuler på føl-
gende områder:
Løn- og arbejdsvilkår
Sikkerhed og sundhed
Dok ID: [Doc ID]
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om aftalen, der er indgået med kartelramt entreprenør på Femern A/S, til beskæftigelsesministeren og transportministeren
2583513_0002.png
Boligforhold
Uddannelsesklausuler om lærlinge
Klausulernes konkrete indhold er tidligere bl.a. beskrevet i transportministerens besvarelse
af 27. september 2013 af spørgsmål 716-720 (alm. del) og 2. juli 2020 af spørgsmål 531-533
(alm. del) fra Transportudvalget samt besvarelse af samrådsspørgsmål B fra Beskæftigel-
sesudvalget den 21. oktober 2020.
Det følger af EU-retten, at Femern A/S i sine kontraktklausuler ikke kan kræve, at entrepre-
nørerne skal indgå overenskomst i forbindelse med byggeriet
1
. Konkret i kontrakten for de
elektriske og mekaniske installationer henviser selskabets klausul i stedet til bl.a. mindste-
lønniveauet i de mest repræsentative og normative kollektive overenskomster på området
for el-arbejder samt øvrige løndele iht. udstationeringsdirektivet. I Tyskland følger kravene
om løn- og arbejdsvilkår direkte af tysk lovgivning.
Femern A/S vil som bygherre føre tilsyn med, at arbejdet under kontrakten for de elektriske
og mekaniske installationer udføres i overensstemmelse med kontraktkravene, herunder
hvad angår løn- og arbejdsvilkår. I den forbindelse anvendes samme grundlæggende sty-
ringsmodel, som i dag finder anvendelse på de øvrige store tunnelkontrakter, som er indgået
og igangsat. Modellen har de følgende hovedelementer:
1.
2.
3.
4.
Kontraktkrav
Tilsyn og opfølgning
Sanktionsmekanismer
Kommunikation og dialog
Det er Femern A/S’ erfaring, at modellen har været en medvirkende årsag til, at arbejdet
under tunnelkontrakterne er dækket af overenskomster.
Samlet set er det selskabets opfattelse, at der med SICE-Cobra er sikret et solidt fundament
for gennemførelse af kontrakten for de elektriske- og mekaniske installationer.
1
EU-Domstolen har i en række sager om EU’s Udstationeringsdirektiv (direktiv nr. 96/71/EF af 16. december 1996) kon-
kluderet, at krav om overenskomst på byggeleverancer har været i strid med retten til fri bevægelighed for tjeneste-
ydelser, jf. Artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Dok ID: [Doc ID]
Side 2 af 2