Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 -
30. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 322
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (Venstre).
Spørgsmål nr. 322:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er behov for at tilføje flere stillingsbetegnelser
til positivlisten, der giver borgere fra lande uden for EU mulighed for at få op-
holds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis der er mangel på netop deres kompeten-
cer i forhold til at nå målene i »Danmark kan mere II«?”
Svar:
Positivlisterne hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) ressort-
område. Der er derfor indhentet bidrag fra UIM, der oplyser:
”Såvel
positivlisten for personer med en videregående uddannelse som positivlisten
for faglærte opdateres i dag på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarkedsmarked
og Rekrutterings rekrutteringssurvey, der indgår i den såkaldte arbejdsmarkedsba-
lance, som giver information om arbejdskraftbehov i Danmark. Rekrutteringssur-
veyen gennemføres fire gange om året og arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres
to gange om året.
Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og
jobomsætning samt surveys med svar vedr. ca. 17.500 afsluttede rekrutteringsfor-
søg, der belyser eventuelle rekrutteringsvanskeligheder. Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering sender på baggrund af rekrutteringssurveyen til arbejdsmar-
kedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for Internati-
onal Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisterne. Positivli-
sterne bliver normalt opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændin-
gebekendtgørelsens § 19, stk. 4.
Det bemærkes, at en stillingsbetegnelse kun kan optræde på positivlisten for fag-
lærte, hvis den samtidig fremgår af oversigten over arbejdsfunktioner på arbejds-
markedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau i bilag 1 til udlændin-
geloven. Derudover kan en stillingsbetegnelse kun optræde på positivlisten for per-
soner med en videregående uddannelse, hvis varetagelse af stillingen kræver et ud-
dannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor.