BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

REDEGØRELSE

OM VIRKSOMHE-

DERS GRØNNE

OMSTILLING

OKTOBER 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord .............................................................................................................................. 4

1. Sammenfatning ....................................................................................................... 5

1.1 Danmark har grønne styrkepositioner ..................................................................... 8

1.2 Industriens grønne omstilling ................................................................................ 11

1.3 Virksomheders grønne omstilling i et internationalt perspektiv ............................. 14

2. Grønne danske styrkepositioner ......................................................................... 16

2.1 Grøn eksport ......................................................................................................... 16

2.2 Dansk eksport af grønne varer .............................................................................. 18

2.3 Et portræt af grønne eksportvirksomheder ............................................................ 24

2.4 Grønne patenter .................................................................................................... 32

3. Understøttelse af grønne styrkepositioner ......................................................... 36

3.1 Global grøn omstilling indebærer mulighed for at øge eksport .............................. 36

3.2 Danmark er i front i forskning og udvikling inden for det grønne område .............. 39

4. Industriens energiforbrug .................................................................................... 43

4.1 Industrien er blevet mere energieffektiv ................................................................ 44

4.2 Industriens temperaturkrav til produktionen .......................................................... 46

4.3 CO

-udledninger i industribrancher med lave temperaturkrav............................... 52

5. Dansk erhvervslivs miljøpåvirkning .................................................................... 58

5.1 Materialeforbrug .................................................................................................... 58

5.2 Vand og spildevand............................................................................................... 61

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

FORORD

Danmark skal tage ansvar for at løse den globale klimakrise. Det kræver handling fra

hele verdenssamfundet, og et enkelt land kan ikke løse klimakrisen alene. Men i Dan-

mark kan vi vise vejen. Og et stærkt samarbejde med erhvervslivet har været nøglen til

at gøre Danmark til en førende grøn nation. Det samarbejde – blandt andet i klimapart-

nerskaberne – bliver endnu vigtigere, når vi skal tage de næste skridt i den grønne om-

stilling.

Når andre lande sætter vindmøller op eller installerer vandpumper, står der ofte

made in

Denmark

på bagsiden. For Danmark har flere grønne styrkepositioner særligt inden for

vind- og vandteknologi, fjernvarme og energieffektivisering, som bidrager med vækst, ek-

sport og grønne arbejdspladser herhjemme og med klimareduktioner og bedre miljø i an-

dre lande. Dem skal vi værne om og videreudvikle – også så vi får skabt morgendagens

nye kommende styrkepositioner, der skal danne grundlag for vores næste eksporteven-

tyr. Regeringen har derfor blandt andet ambitionen om at afsætte 1 mia. kr. til etablering

af otte lokale erhvervsfyrtårne, ligesom der skal gøres en indsats for at få flere grønne

iværksættere til at lykkes med deres forretningsidéer. Derudover er der afsat 850 mio. kr.

til udviklingen af Power-to-X teknologier – fremtidens grønne brændsler.

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er adgang til kvalificeret arbejdskraft vig-

tigt. Analyser i denne redegørelse viser, at virksomheder med grøn eksport i høj grad har

faglærte medarbejdere med tekniske uddannelsesretninger, fx elektrikere. Derfor vil re-

geringen med

Danmark kan mere I

afsætte 2�½ mia. kr. til kvalitet i uddannelse. Konkret

vil vi oprette 3 nye klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre for den grønne omstil-

ling med fagligt stærke uddannelsesmiljøer for grøn omstilling og bæredygtighed. Derud-

over er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til risikovillig kapital og sparring. Her

skal forslaget om én samlet fond, Danmarks Investeringsfond, bidrage med en sammen-

hængende indsats for statslig medfinansiering.

Potentialet for grøn omstilling er bredt forankret i alle dele af erhvervslivet. Det gælder

ikke kun de store CO

-udledere, men alle virksomheder kan fra hver deres ståsted bi-

drage til en grønnere fremtid. Det har vi allerede set med arbejdet i klimapartnerska-

berne. Denne redegørelse håber jeg kan bidrage til konstruktive drøftelser om virksom-

heders grønne omstilling.

Rigtig god læselyst!

Erhvervsminister Simon Kollerup

Oktober 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

1. SAMMENFATNING

Den grønne omstilling og Danmarks ambitiøse klimamålsætninger rummer på den ene

side store potentialer for grøn vækst og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, og på den an-

den side også et behov for nytænkning og investeringer for at omstille til mere klimaven-

lig produktion. Denne redegørelse belyser begge aspekter af virksomhedernes grønne

omstilling. Redegørelsen er ny og skal ses som supplement til øvrige publikationer inden

for den klima-, energi- og miljøpolitiske samt erhvervspolitiske dagsorden.

Hovedkonklusioner



Danmark har flere grønne styrkepositioner, særligt inden for vindtekno-

logi. Men den grønne eksport er meget mere end det. Danske virksom-

heder har også grønne styrkepositioner inden for vandteknologi, fjern-

varme og energieffektivisering.

Ser man nærmere på eksportvirksomhederne, er det hovedsageligt

store, veletablerede virksomheder i Midt- og Sydjylland, der eksporterer

grønne varer, og de har relativt mange faglærte med tekniske uddannel-

sesretninger, fx elektrikere, ansat.

Inden for industrien er der stor forskel på, hvor meget af produktionen

der kan omstilles til vedvarende energi. For den del af industrien, der

hovedsageligt producerer ved temperaturer under 150 grader, er mulig-

hederne for omstilling til vedvarende energi fx gennem elektrificering i

mange tilfælde gode. Ikke desto mindre bruger en række virksomheder i

denne del af industrien fortsat forholdsvis meget fossil energi i produkti-

onen.

For den meget energiintensive del af industrien, hvor produktionen fore-

går ved høje temperaturer, er det ofte sværere at elektrificere, og derfor

vil en grøn omstilling i højere grad kræve udvikling og skalering af fx

fangst af CO

, Power-to-X mv.



Analyserne i redegørelsen viser, at Danmark har en grøn styrkeposition. I dag ligger

Danmark i den europæiske top, når det kommer til eksport og udvikling af grønne løsnin-

ger, og vi har mange virksomheder og medarbejdere, der leverer grønne varer og tjene-

ster. Det er blandt andet en konsekvens af en mangeårig energi- og erhvervspolitisk

satsning, og det stiller Danmark i en god position til at levere løsninger til den globale

grønne omstilling. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at der frem mod 2030

skal investeres for op mod 5.000 mia. dollars på globalt plan for at nå målsætningen om

klimaneutralitet i 2050. Det udgør en klar mulighed for øget eksport, som danske virk-

somheder kan omsætte til et grønt erhvervseventyr.

En tredjedel af udledningerne kommer i dag fra landbrug, en tredjedel fra transport (pri-

mært personbiltransport) og en tiendedel fra industri. Dertil kommer udledninger fra for-

syningssektoren og råstofindvinding, som stod for omkring 23 pct. af de samlede udled-

ninger. Udledninger inden for service er derimod beskedne og står kun for 1 pct. af ud-

ledningerne.

I navnlig landbrug, tung transport, forsyningssektoren og råstofindvinding

samt den energiintensive industri vil en grøn omstilling blandt andet kræve nye teknolo-

gier, alternative brændsler, CO

-fangst mv. Omvendt er der også dele af erhvervslivet,

hvor der er bedre muligheder for elektrificering og brug af vedvarende energi. Det gælder

fx den lette transport og i den del af industrien, der kun kræver temperaturer under 150

grader til produktionen mv.

Energistyrelsen:

Klimastatus og –fremskrivning 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

I denne redegørelse er der særligt fokus på industriens grønne omstilling.

Det skyldes,

at det frem mod 2030 forventes, at reduktionerne i drivhusgasudledningerne i stort om-

fang vil ske fra de energirelaterede udledninger. I industrien er udledningerne i høj grad

relaterede til energiforbruget, hvor der også forventes den største reduktion i drivhusgas-

udledninger frem mod 2030. Industrien spiller derfor en vigtig rolle i den grønne omstil-

ling. I dag udgør industrien omtrent 15 pct. af økonomien

og tegner sig i dag for knap 11

pct. af drivhusgasudledningerne

Politiske beslutninger har spillet en væsentlig rolle både i forhold til Danmarks grønne fø-

rerposition og i forhold til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Alene i denne

regeringsperiode er der allerede gennemført en lang række initiativer og aftaler, som

styrker den grønne omstilling, jf. boks 1.1. Der er siden klimalovens vedtagelse truffet

politiske beslutninger, der sikrer en halvering af reduktionsmankoen i forhold til opfyl-

delse af 70 pct.-målet. Blandt andet er regeringens og erhvervslivets samarbejde om kli-

mapartnerskaberne et udtryk for, at den grønne omstilling kan lykkes ved hjælp af sam-

arbejde. Klimapartnerskaberne har sat ambitiøse mål for deres grønne omstilling og er

kommet med over 400 anbefalinger. I marts 2021 udkom 6 ud af 14 klimapartnerskaber

med deres sektorkøreplaner, som samler regeringens og udvalgte af erhvervslivets tiltag

i én fælles plan, der giver overblik over de igangsatte indsatser, der vil blive arbejdet

med at implementere de kommende år. Virksomhedernes har dermed også selv gen-

nemført en række tiltag for at reducere deres drivhusgasudledninger og investeret mas-

sivt i den grønne omstilling. De næste 6 udkommer i oktober 2021. Regeringen har i

overvejende grad helt eller delvist fulgt op på klimapartnerskabernes anbefalinger.

Industrien omfatter 1) føde-, drikke og tobaksindustri, 2) tekstil- og læderindustri, 3) træ- og papirindustri, trykkerier, 4)

medicinalindustri, 5) plast-, glas- og betonindustri, 6) metalindustri, 7) elektronikindustri, 8) fremstilling af elektrisk udstyr, 9)

maskinindustri, 10) transportmiddelindustri samt 11) møbel og anden industri mv.

Danmarks Statistik

Energistyrelsen:

Klimastatus og –fremskrivning 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 1.1. Udsnit af regeringens grønne initiativer og aftaler

Klimaaftale for energi og industri mv.:

Aftalen skal være med til at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier

i energisektoren og industrien. Med aftalen står Danmark foran en ambitiøs

udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne tek-

nologier, så som CO

-fangst og Power-to-X. I aftalen fokuseres der blandt an-

det på en grøn omstilling af industrien for at opnå en målrettet energieffektivi-

seringsindsats. Aftalen er bred og omfatter mange elementer som blandt an-

det etablering af verdens første energiøer, tilskud til at konvertere væk fra fos-

sil energi, støtte til biogas og fremme af udnyttelse af overskudsvarme.

Grøn skattereform:

Med aftale om grøn skattereform er ambitionen, at Danmark i 2030 skal have

en ensartet afgift på drivhusgasser. Grøn skattereform er inddelt i to faser. I

første fase (2020-2022) er det aftalt at forhøje energiafgiften for fossile

brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ. Anden fase (2023) bliver at udvide af-

giftsgrundlaget til områder, der er relativt veldefinerede, herunder blandt an-

det CO

-udledninger fra olie- og gasindvinding og olieraffinering, CO

e-udled-

ninger i forbindelse med mineralogiske processer, fossile brændsler til elpro-

duktion samt øvrige CO

-afgiftsfritagelser. Der er til brug for anden fase ned-

sat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag og anbefalinger til udform-

ning af en ensartet afgift på drivhusgasser.

Erhvervslivets klimapartnerskaber:

For at inddrage erhvervslivet i den danske klimaindsats har regeringen etab-

leret 14 klimapartnerskaber med erhvervslivet samt Grønt Erhvervsforum. Kli-

mapartnerskaberne har leveret over 400 anbefalinger om, hvordan erhvervsli-

vet kan gennemgå den grønne omstilling, samt udarbejdet sektorkøreplaner

som opfølgning herpå.

Grøn forskningsstrategi:

Med et historisk stort løft af investeringerne i den grønne forskning til 2,7 mia.

kr. i 2021 og fire konkrete forskningsmissioner har regeringen med opbakning

fra Folketingets partier styrket forskning i relation til grøn omstilling markant.

De fire missioner er 1) fangst og lagring eller anvendelse af CO

, 2) grønne

brændstoffer til transport og industri (Power-to-X), 3) klima- og miljøvenligt

landbrug og fødevareproduktion og 4) cirkulær økonomi med fokus på plastik

og tekstiler.

Dansk deltagelse i IPCEI:

Med dansk deltagelse i IPCEI ønskes det at fremskynde udviklingen af ved-

varende brint og Power-to-X, så grønne brændstoffer kan blive et konkurren-

cedygtigt alternativ til biobaserede og fossile brændsler. Der er afsat 850 mio.

kr. til dansk deltagelse i et storskala europæisk projekt om brint, hvilket under-

støtter opnåelsen af Danmarks klimamål samt dansk eksport af grønne løs-

ninger.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi:

Omstilling til en mere cirkulær økonomi kræver et paradigmeskifte i alle dele

af samfundet. Aftalen har primært fokus på affaldssektoren blandt andet for at

sikre en mere strømlinet affaldssortering, mere genanvendelse af plastikaf-

fald, en stærk genanvendelses- og affaldsforbrændingssektor samt mindre

import af forbrændingsegnet affald.

Danmarks Investeringsfond/Danmarks Grønne Fremtidsfond:

Regeringen har med

Danmark kan mere I

foreslået at etablere Danmarks In-

vesteringsfond (DIF) ved at sammenlægge Vækstfonden, EKF-Eksportkredit-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

fonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Samtidigt får DIF et kapital-

indskud på knap 6 mia. kr. til nye indsatser inden for acceleration og storskala

demonstrationsprojekter mv. DIF skal blandt andet give virksomhederne én

indgang til statslig finansiering og dermed styrke den udvikling, der blev

igangsat med Danmarks Grønne Fremtidsfond, som skal understøtte udvik-

ling af nye grønne og bæredygtige erhvervssucceser. Med Danmarks Grønne

Fremtidsfond har de tre fonde fået tilført ny kapacitet til grønne finansieringer

på 24 mia. kr.

Danmark kan mere I:

Regeringen har lanceret et udspil, som fokuserer på, at få flere i arbejde og at

Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere. I udspillet indgår en række

grønne tiltag, hvor der ud over Danmarks investeringsfond blandt andet et

Partnerskab for Viden og Vækst, der skal komme med anbefalinger til, hvor-

dan viden og forskning i højere grad kan bredes ud til virksomhederne, sær-

ligt SMV'ere. Endvidere er der afsat 1 mia. kr. til otte lokale erhvervsfyrtårne

hvoraf fem har et grønt fokus. Derudover indgår der i udspillet forslag om 1

mia. kr. til grøn omstilling, 3 nye klimaerhvervsskoler, lempelse af den almin-

delige elafgift m.m.

Taksonomi for bæredygtige investeringer/bæredygtighedsrapportering

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i juni 2020 den såkaldte taksonomifor-

ordning, som etablerer et klassifikationssystem for bæredygtige økonomiske

aktiviteter. Taksonomien gør det lettere for investorer at identificere bæredyg-

tige investeringer og derved understøtte den grønne omstilling. Europa-Kom-

missionen har desuden præsenteret et forslag til direktiv om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD). Forslaget lægger op til øget rapporte-

ring om bæredygtighed, hvorfor det bliver nemmere for investorer, forbrugere

mv. at se, hvem der er grønne, hvilket sammen med taksonomien ventes at

fremme den grønne omstilling. Regeringen har støttet forslaget og arbejder

for, at de kommende europæiske regler bliver ambitiøse.

1.1

DANMARK HAR GRØNNE STYRKEPOSITIONER

Den grønne omstilling giver ikke alene reduktion i drivhusgasudledninger. Grøn omstil-

ling betyder også potentiale for øget grøn produktion og eksport. Danmark har gennem

en mangeårig satsning på grønne løsninger vist, at grøn omstilling kan gå hånd i hånd

med produktion, eksport og grønne jobs. Der er et stort potentiale for, at denne udvikling

kan fortsætte, efterhånden som hele verden øger investeringerne i grønne løsninger.

Danmark er allerede en frontløber i grønne løsninger, som andre lande i høj grad impor-

terer. I 2019 udgjorde grøn eksport omtrent 7 pct. af den danske eksport, hvilket er hø-

jere end de fleste lande i Europa.

Den store grønne eksport er i høj grad knyttet til eksport af vindmøller og vindmølledele,

men den grønne eksport er meget mere end det, og andre løsninger har vundet terræn.

Det gælder blandt andet løsninger til rensning af spildevand, hvor Danmark også har en

styrkeposition, jf. kapitel 2. Derudover har Danmark også grøn eksport inden for blandt

andet udstyr til fjernvarmesystemer og energieffektivisering samt begrænsning af luftfor-

urening.

Danmark er ikke alene kendetegnet ved en stor grøn eksport, men også ved at produkti-

onen af grønne varer og tjenester foregår effektivt og skaber stor værdi pr. arbejdstime –

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

dvs. at produktiviteten er høj. Således er både værditilvækst per beskæftiget og eksport-

andelen større på det grønne område sammenlignet med mange andre EU-lande, jf. fi-

gur 1.1.

Finland har en relativt høj eksportandel, som i høj grad kan tilskrives håndtering af mine-

ralressourcer, der blandt andet omfatter reduktion af affald og genindvinding af materia-

ler. Modsat har Sverige en høj grøn produktivitet, da de er særligt produktive inden for

håndtering af skovressourcer og skovarealer. Men den høje produktivitet omsættes kun i

beskedent omfang til en egentlig styrkeposition, da de har en forholdsvis lille eksportan-

del inden for det grønne område.

Figur 1.1 Grønne styrkepositioner, 2018

Grøn eksportandel, pct.

FIN

ROU

AUT

DNK

PRT

FRA

ESP

ITA

LUX

DEU

NLD

BEL

IRL

SWE

MLT

100

120

Produktivitet i grøn produktion

140

160

180

Anm.: Produktivitet er defineret som BVT knyttet til grøn produktion i forhold til beskæftigelsen i de pågældende erhverv.

Grøn produktion defineres som produktionen af produkter eller tjenesteydelser med et miljø- eller ressourcebesparende

formål. Forskellen i produktivitet på tværs af lande kan være påvirket af sammensætningen af den grønne produktion på

tværs af erhverv.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Men styrkepositioner er ikke nødvendigvis bestandige og kan komme under pres. Ek-

sempelvis satser lande som Kina nu i stigende grad på vindenergi, og der er kommet

flere nye producenter til de senere år.

Til sammenligning viser erfaringerne inden for

solenergi også, at styrkepositioner kan komme under pres. Hvor Tyskland for ti år siden

var verdens førende inden for produktion af solceller, er denne position i dag overtaget af

Kina.

Hvis Danmark skal opretholde sin grønne styrkeposition, skal der skabes nye grønne er-

hvervssucceser. Danmark klarer sig godt hvad angår forskning og udvikling, ligesom

Danmark i en årrække har ligget foran lande som Tyskland og Sverige, når det kommer

til antallet af grønne patentansøgninger per indbygger, jf. kapitel 2.

En anden vigtig forudsætning for grønne danske styrkepositioner er adgang til de rette

kompetencer. Klimadagsordenen er bredt funderet i samfundet, og som udgangspunkt er

grønne job og grønne virksomheder i forskelligt omfang forankret i alle erhverv og virk-

somheder i Danmark. Det kommer også klart til udtryk hos klimapartnerskaberne, som

Global Wind Energy Council

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

omfatter hele erhvervslivet, og som på tværs af brancher har peget på løsninger, der kan

bidrage til en mere grøn fremtid.

Ser man snævert på job, knyttet til den grønne vareeksport, udgjorde de ca. 76.000 fuld-

tidsbeskæftigede i 2018. Det er en stigning på knap 8.000 fuldtidsbeskæftigede eller 11

pct. siden 2013, jf. figur 1.2. Et nærmere kig på de grønne job afslører, at de har en bred

vifte af uddannelser, og at de grønne job især er lokaliseret i Syd- og Vestjylland. I sam-

menligning med det generelle erhvervsliv og andre eksporterende virksomheder er der

en overvægt tekniske uddannelsesretninger. Fx er der relativt mange elektrikere blandt

de faglærte i virksomheder med grøn eksport. Regeringen foreslår derfor med udspillet

Danmark kan mere I,

at investere i tre nye klimaerhvervsskoler, der skal udbyde uddan-

nelser til de sektorer, der bidrager til den grønne omstilling.

Figur 1.2 Beskæftigede inden for grøn vareeksport, 2013 og 2018

1.000 fuldtidsbeskæftigede

100

1.000 fuldtidsbeskæftigede

100

2013

2018

Anm.: Antallet af grønne beskæftigede er beregnet på baggrund af beskæftigelsen i virksomheder med grøn vareek-

sport. Virksomhedens fuldtidsbeskæftigede er vægtet med andelen af grøn eksport ud af den samlede eksport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Internationalt er der også stigende fokus på grøn omstilling. 196 lande har i FN's klima-

konvention indgået en juridisk bindende aftale – Parisaftalen – hvor de forpligter sig til at

fremlægge nationale reduktionsbidrag. Desuden offentliggjorde FN’s klimapanel i august

2021 deres sjette hovedrapport, hvori det vurderes, at 98 pct. af temperaturstigningerne

siden 1850 er menneskeskabte.

Flere lande kommer derfor i stigende grad med konkre-

tiserede energi- og klimapolitiske målsætninger ift. Parisaftalen. Det øger potentialet for

at eksportere grønne varer.

Det internationale energiagentur (IEA) vurderer, at der globalt set skal investeres for op

mod 5.000 mia. dollars frem mod 2030, hvis vi globalt skal nå målsætningen om klima-

neutralitet i 2050. For at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050 skal der investeres

massivt i den grønne omstilling de kommende år, hvorfor det største behov for investe-

ringer ses i 2030, jf. figur 1.3. Dette giver Danmark gode muligheder for at positionere sig

yderligere på den internationale scene. Det gælder ikke mindst produkter inden for vind-

og vandteknologi, hvor Danmark allerede har en høj konkurrencekraft og meget eksport.

Investeringer og adgang til risikovillig kapital er centralt for, at nye grønne produkter og

løsninger udvikles, skaleres og efterfølgende kan udbredes globalt. Regeringen foreslår

med udspillet

Danmark kan mere I

at samle de tre statslige institutioner Vækstfonden,

IPCC:

Climate Change 2021 – The Physical Science Basis

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

EKF og Danmarks Grønne Investeringsfond til én samlet fond, Danmarks Investerings-

fond (DIF). DIF skal give virksomhederne én indgang til statslig finansiering, skabe ram-

merne for, at danske virksomheder på længere sigt har adgang til konkurrencedygtig risi-

kovillig finansiering og styrke muligheder for at guide og vejlede virksomhederne om,

hvad der er den rette finansieringsløsning for dem. Etableringen af DIF vil ligeledes gøre

det muligt at opbygge endnu stærkere kompetencer på tværs af fondenes nuværende

forretningsområder, herunder ift. grønne og bæredygtige investeringer.

Figur 1.3 Investeringer i målsætningen om klimaneutralitet i 2050

1.000 mia. USD (2019)

2016-2020

2030

2040

2050

Brændstof-produktion

El-produktion

Infrastruktur

Industri

Transport

Bygninger

Anm.: Kædede værdier, 2019-priser. Gennemsnitlige årlige investeringer.

Kilde: International Energy Agency (2021), Net Zero by 2050, Paris.

1.2

INDUSTRIENS GRØNNE OMSTILLING

I industrien er der flere faktorer, som er væsentlige for virksomheders grønne omstilling.

Det gælder blandt andet virksomhedernes brug af energityper, temperaturkrav ved pro-

duktionen samt tilgængelige teknologier. Det betyder, at forskellige dele af industrien har

forskellige udgangspunkter og muligheder for grøn omstilling.

For nogle dele af industrien vil det være sværere end for andre. Det skyldes blandt an-

det, at produktion, der foregår ved meget høje temperaturer alt andet lige, er kompliceret

at omstille til vedvarende energi med de nuværende teknologier, da produktionen fx ikke

kan elektrificeres. For disse erhverv, som blandt andet omfatter

betonindustri og teglvær-

ker,

vil den grønne omstilling i høj grad kræve udvikling og skalering af nye løsninger

som fx fangst af CO

, Power-to-X (PtX).

De industribrancher der i forskelligt omfang har

temperatur krav til produktionen på over 150 grader stod i 2018 for omtrent 60 pct. af

den økonomiske aktivitet i industrien og ca. 79 pct. af industriens energirelaterede CO

udledninger. Det forventes, at reduktionerne i drivhusgasudledningerne i stort omfang vil

ske fra de energirelaterede udledninger fra de ikke-energiintensive erhverv.

For produktion, der foregår ved lavere temperaturer (under 150 grader), er mulighederne

for at elektrificere og dermed overgå til vedvarende energi derimod bedre. I industrien

De tekniske potentialer er navnlig beskrevet i

Global afrapportering, Klimastatus og –fremskrivning og Klimaprogrammet.

Energistyrelsen:

Klimastatus og fremskrivning 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

drejer det sig om otte brancher, nemlig

trykkerier mv., medicinalindustri, fiskeindustri, pa-

pirindustri, tekstil- og læderindustri, bagerier, brødfabrikker mv., drikkevareindustri

mejerier,

jf. kapitel 4. Ikke desto mindre er der tegn på, at en del virksomheder inden for

disse otte brancher fortsat anvender fossil energi i produktionen og dermed har potenti-

ale for grøn omstilling. De industribrancher der producerer ved lave temperaturer stod i

2018 for knap 40 pct. af den økonomiske aktivitet i industrien og ca. 21 pct. af industri-

ens energirelaterede CO

-udledninger. Mængden af virksomhedernes CO

-udledninger

afhænger i høj grad af, hvilke energityper der bruges. Fx udleder petroleumskoks halv-

anden gange mere CO

end naturgas.

I industrien er der allerede sket en stor energieffektivisering. Siden 1990 er den økono-

miske aktivitet i industrien steget med knap 75 pct., mens energiforbruget er reduceret

med knap 25 pct. Det svarer til, at industrien er blevet mere end dobbelt så energieffektiv

siden 1990, jf. figur 1.4 og 1.5. Den forbedrede energieffektivitet betyder, at virksomhe-

derne i industrien er blevet bedre til at skabe værdi for den energi der bruges. Globalise-

ring af industrien kan dog også have spillet en rolle, fx hvis virksomheder i industrier-

hverv med et høj energiforbrug har flyttet produktionen til udlandet.

Den øgede energieffektivitet i industrien siden 1990 er især drevet af øget energieffekti-

viseringer i brancher, som hovedsageligt har produktioner som kræver lave temperatu-

rer. I brancherne med temperaturkrav under 150 grader er den økonomiske aktivitet ste-

get med 150 pct., mens energiforbruget er reduceret med knap 40 pct. Omvendt er der i

mindre grad sket en energieffektivisering blandt de brancher, hvor der høje temperatur-

krav, jf. figur 1.4 og 1.5.

Figur 1.4 Økonomisk aktivitet,

1990-2018

Indeks (1990=100)

300

250

200

150

100

Indeks (1990=100)

300

250

200

150

Figur 1.5 Endeligt energiforbrug,

1990-2018

Indeks (1990=100)

140

120

100

Indeks (1990=100)

140

120

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Industri

Brancher under 150 grader

Brancher over 150 grader

Anm.: Økonomisk aktivitet er bruttoværditilvæksten i 2010-

priser (kædede værdier). Brancher under 150 grader er in-

dustribrancher, hvor temperaturkravene til processerne

hovedsageligt er under 150 grader. Brancher over 150

grader er de resterende industribrancher, jf. figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Industriens endelige energiforbrug er opgjort med

udgangspunkt i bruttoenergiforbruget ifølge Danmarks

Statistiks. Fra bruttoenergiforbrug er fratrukket bunkring

(tankning af brændstof i udlandet) samt konverteringstabet

i forbindelse med produktionen af erhvervslivets forbrug af

el, fjernvarme og bygas. Brancher under 150 grader er in-

dustribrancher hvor temperaturkravene til processerne ho-

vedsageligt er under 150 grader. Brancher over 150 gra-

der er de resterende industribrancher, jf. figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Industri

Brancher under 150 grader

Brancher over 150 grader

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

De otte industribrancherne med lave temperaturkrav stod i 2018 til sammen for en fjerde-

del af det samlede fossile energiforbrug i industrien – på trods af deres store energieffek-

tivisering siden 1990. Der er derfor fortsat god grund til at stille skarpt på deres grønne

omstilling.

Sammenlignet med industribrancherne med temperaturkrav over 150 grader er det fos-

sile energiforbrug i de otte brancher med temperaturkrav under 150 grader i mindre grad

koncentreret om de mest intensive forbrugere af fossil energi. Det fossile energiforbrug i

de otte brancher kan altså ikke kun tilskrives nogle få virksomheder med et højt fossilt

energiforbrug, jf. figur 1.6.

Figur 1.6 Fordeling af industriens fossile energiforbrug, korrigeret for virksom-

hedsstørrelse, 2018

Andel af det fossile energiforbrug

100

Deciler af den fossile energiintensitet

Mest energiintensive

Andel af det fossile energiforbrug

100

Brancher med temperaturkrav under 150 grader

Brancher med temperaturkrav over 150 grader

Anm.: Den vandrette akse inddeler virksomheder i deciler efter den fossile energiintensitet, hvor 1 er de 10 pct. med

mindst fossile energiintensitet og 10 er de 10 pct. med størst fossile energiintensitet. Den lodrette akse angiver andelen

af det fossile energiforbrug. Energiforbruget er udregnet pba. virksomhedernes endelige energiforbrug og er opgjort i

GJ. Fossil energi er summen af energiforbruget af affald, stenkul, koks, petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, natur-

gas og bygas. Dernæst er decilerne udregnet pba. hver virksomheds fossile energiintensitet som er fossil energiforbrug

vægtet med værditilvæksten. Dette er gjort for at tage højde for virksomhedernes størrelse. Brancher med temperatur-

krav under 150 grader er trykkerier mv., medicinalindustri, fiskeindustri, papirindustri, tekstil- og læderindustri, bagerier,

brødfabrikker mv., drikkevareindustri og mejerier. Brancher med temperaturkrav over 150 grader er de resterende indu-

stribrancher, jf. figur 4.3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

De otte brancher udledte i 2018 omkring 642.000 ton CO

. Det svarer til knap 21 pct. af

industriens energirelaterede CO

-udledninger i 2018.

Her udgør de 10 pct. mest energi-

intensive forbrugere af fossil energi ca. 44 pct. af de samlede udledninger i de otte bran-

cher. Det svarer til ca. 282.000 ton CO

. Tilsvarende udgør de resterende 90 pct. af virk-

somhederne omtrent 360.000 ton CO

svarende til omkring 56 pct. af de samlede CO

udledninger i de otte brancher, jf. figur 1.7.

Med aftaler som

klimaaftalen for energi og industri mv. 2020, grøn skattereform

samt

er-

hvervspuljen,

er der afsat midler til grøn omstilling af blandt andet industrien. Aftalerne

skal blandt andet understøtte konverteringer væk fra anvendelse af fossil energi, tilskud

til energieffektivisering af den produktion, som ikke i dag kan konverteres til el samt elek-

trificering og energieffektivisering af intern transport i fremstillingserhverv, landbrug mv.

Danmarks Statistik, Drivhusgasregnskab

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Det forventes, at aftalerne skal medvirke til at realisere potentialet i CO

-reduktionerne

på tværs af industrien og erhvervslivet generelt.

EU's

taksonomiforordning

for bæredygtige investeringer skal bidrage til at belyse virk-

somheders klima- og miljømæssige bæredygtighed. Forordningen skal medvirke til at

gøre det nemmere at identificere, hvilke af virksomhedernes økonomiske aktiviteter der

er grønne. Den øgede gennemsigtighed kan fremme den grønne omstilling ved at gøre

det lettere for investorer og långivere at identificere grønne investeringer. Det nye euro-

pæiske forslag til et direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) ventes ligeledes at

fremme den grønne omstilling, da bæredygtighedsrapportering vil skulle indberettes efter

kommende europæiske standarder, hvorfor der vil komme større gennemsigtighed med

selskabernes arbejde med bæredygtighed og den grønne omstilling til gavn for investo-

rer, forbrugere mv. Regeringen finder det vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem tak-

sonomien og bæredygtighedsrapporteringen, så der skabes en signifikant forskel for kli-

maet.

Figur 1.7 CO

-udledninger i industribrancher med temperaturkrav under 150

grader, 2018

, 1.000 ton

700

600

500

400

300

200

100

Brancher med temperaturkrav

under 150 grader

10 pct.

mest energiintensive

90 pct.

mindst energiintensive

642

-44 pct.

, 1.000 ton

700

600

500

400

300

200

100

-56 pct.

Anm.: Figuren omhandler kun CO

-udledninger. CO

er udregnet pba. vægte fra Energistyrelsen: Energistatistikken

2018. CO

-udledning er udregnet for energiforbruget af affald, stenkul, koks, petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG,

naturgas og bygas. CO

-udledningerne er udregnet på CVR-nr. CO

-udledningerne omhandler kun brancherne: Trykke-

rier mv., medicinalindustri, fiskeindustri, papirindustri, tekstil- og læderindustri, bagerier, brødfabrikker mv., drikkevarein-

dustri og mejerier. Energiforbruget er udregnet pba. virksomhedernes endelige energiforbrug.

Kilde: Danmarks Statistik og Energistyrelsen

1.3

VIRKSOMHEDERS GRØNNE OMSTILLING I ET INTER-

NATIONALT PERSPEKTIV

Det går fremad med den grønne omstilling af dansk erhvervsliv. Danmark ligger i toppen

på en række centrale indikatorer for grøn omstilling, men ikke på alle områder, når man

sammenligner med de øvrige lande i Europa, jf. figur 1.8, som opsummerer Danmarks

grønne omstilling i et internationalt perspektiv. Når vi sammenligner os med andre lande,

er der således fortsat uudnyttede potentialer for grøn omstilling i danske virksomheder.

Danmark ligger i den europæiske top, når det kommer til grøn eksportandel, energiinten-

sitet i industrien samt grønne patentansøgninger. Danske virksomheder er i høj grad

med til at gøre det muligt for virksomheder verden over at energieffektivisere og imple-

mentere grønne løsninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Omvendt er Danmark ikke helt med i den europæiske top på miljøområdet. Her er Dan-

mark uden for top-5 målt på ressourceproduktiviteten i industrien, som er opgjort ved

materialeforbrug per bruttoværditilvækst (BVT). Derudover har Danmark en højere af-

faldsmængde pr. BVT end EU-gennemsnittet i bygge og anlægssektoren og samtidig er

affaldsproduktionen i de danske virksomheder generelt stigende. Regeringen indgik der-

for i juni 2020 en aftale om en klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genan-

vendelse og langt mindre forbrænding. Aftalen vil føre til en reduktion på ca. 0,7 mio. ton

af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

Modsat er danske vandvirksomheder

blandt EU's førende, når det kommer til at levere grønne og bæredygtige løsninger inden

for vandteknologi. Derudover er danske virksomheders vandhåndtering en af de mest

ressourceeffektive i verden, jf. kapitel 5.

Figur 1.8 Udvalgte indikatorer for danske virksomheders grønne omstilling i internationalt perspektiv

Anm. Skalaen går fra dårligste score længst til venstre til bedst score længst til højre. Inden for fx ”Grøn eksportandel” vil den højeste score svare til det

land med den højeste andel af grøn eksport. Inden for fx ”Affaldsmængde per BVT i bygge & anlæg” vil den bedste score omvendt være givet som det

land, der producerer mindst muligt affald pr. BVT. Den stiplede lodrette linje indikerer placeringen af det EU-land, der har den femtehøjeste score inden

for den respektive kategori. Hvis Danmark er placeret til højre for den stiplede linje er Danmark derfor placeret i top fem blandt EU-landene. Hvis Dan-

mark er placeret til venstre for den stiplede linje er Danmark ikke placeret i top fem inden for den respektive kategori. Indikatorerne omfatter alle erhverv

medmindre andet er angivet.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Jf. Miljøministeriet, Handlingsplan for cirkulær økonomi, National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-

2032, juli 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

2. GRØNNE DANSKE STYRKEPOSITI-

ONER

Danmark har i flere årtier forfulgt en ambitiøs grøn politik. Det har sat et klart aftryk på

dansk produktion, eksport og beskæftigelse og har ført til en betydelig grad af udvikling

af grønne løsninger i Danmark. Det har også medvirket til udvikling af en række danske

styrkepositioner på det grønne område.

Dette kapitel gør status for dansk eksport af grønne varer og tjenester, grønne styrkepo-

sitioner, samt grønne virksomheder og deres medarbejdere.

Hovedkonklusioner



Danmark har en høj andel af grøn eksport sammenlignet med andre

lande i EU. Størstedelen af dansk grøn eksport er inden for vindmøller

og vindteknologi, men den grønne danske eksport udgøres af mange

forskellige varetyper.

Størstedelen af den danske grønne vareeksport kommer i 2018 fra virk-

somheder i Jylland. Grøn eksport af vindteknologi er primært forankret i

virksomheder i Midtjylland, mens den grønne eksport af vandteknologi

især kommer fra virksomheder beliggende i Vest- og Sydjylland.

Den grønne vareeksport beskæftiger ca. 76.000 fuldtidsbeskæftigede.

De har en bred vifte af uddannelsesbaggrunde, men med en overvægt

af tekniske uddannelsesretninger. Fx er der relativt mange elektrikere

blandt de faglærte i virksomheder med grøn eksport.

Danmark er førende blandt OECD-landene inden for udvikling af grønne

teknologier opgjort ud fra grønne patentansøgninger.

Danmark har flest grønne patentansøgninger pr. indbygger sammenlig-

net med vores nabolande. De danske grønne patentansøgninger omfat-

ter hovedsageligt energiteknologi.



2.1

GRØN EKSPORT

Danmark har en styrkeposition inden for grøn energi- og miljøteknologi. Det bidrager

både til den grønne eksport og arbejdspladser.

Den grønne styrkeposition kommer til udtryk i en høj andel af grøn eksport. Danmark ek-

sporterede i 2019 for 91 mia. kr. grønne varer og tjenester

, det vil sige produkter eller

tjenesteydelser med et miljø- eller ressourcebesparende formål. Den grønne andel af

den samlede danske eksport af varer og tjenester var knap 7 pct. i 2019, og ligger i den

høje ende sammenlignet med andre lande i EU. Blandt de lande med tilgængelige data

ligger Danmark på niveau med Østrig og Rumænien, mens Finland har den højeste an-

del af grøn eksport, jf. figur 2.1. Finlands eksport er relativt høj inden for kategorien

håndtering af mineralressourcer, der blandt andet omfatter reduktion af affald og genind-

vinding af materialer. Rumæniens eksport er relativt stor inden for reduktion af luftforure-

ning, og Østrig har en relativt stor eksport inden for produktion af vedvarende energi og

energieffektivisering.

Den opgjorte eksport dækker alene eksport fra virksomheder beliggende i Danmark. Dermed indgår salg fra danske virk-

somheder, der har produktion i andre lande, og som eksporterer grønne varer og tjenester derfra, ikke i den danske ek-

sport.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.1 Grøn eksport som andel af samlet eksport, 2018

Grøn eksportandel, pct.

ROU

NLD

SWE

GRC

SVN

ESP

SVK

CZE

FRA

LUX

FIN

EST

BEL

ITA

DEU

CYP

LTU

BGR

MLT

Anm.: Eksport er opgjort som grøn eksport i pct. af samlede eksport af varer og tjenester i det pågældende land.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Danmark er ikke alene kendetegnet ved en stor grøn eksport, men også ved at produkti-

onen af grønne varer og tjenester foregår effektivt og skaber stor værdi pr. arbejdstime –

altså at produktiviteten er høj. Således er både værditilvækst per beskæftiget større på

det grønne område sammenlignet med andre EU-lande, hvor Danmark kun ligger under

Sverige og Schweiz, jf. figur 2.2. Sverige er særligt produktive inden for håndtering af

skovressourcer og skovarealer, mens Schweiz er særligt produktive inden for produktion

af vedvarende energi og energieffektivisering.

Der er ikke eksporttal for Schweiz, hvilket er årsagen til at de ikke fremgår af figur 2.1

HUN

DNK

HRV

POL

AUT

PRT

LVA

IRL

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.2 Produktivitet i grøn produktion, 2018

BVT pr. beskæftigede

180

160

140

120

100

BVT pr. beskæftigede

180

160

140

120

100

Anm.: Produktivitet er defineret som BVT knyttet til grøn produktion i forhold til beskæftigelsen i de pågældende erhverv.

Grøn produktion defineres som produktionen af produkter eller tjenesteydelser med et miljø- eller ressourcebesparende

formål. Forskellen i produktivitet på tværs af lande kan være påvirket af sammensætningen af den grønne produktion på

tværs af erhverv.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

2.2 DANSK EKSPORT AF GRØNNE VARER

Et mere detaljeret billede af Danmarks grønne eksport fås ved at se på eksporten opgjort

på varekoder. Opgørelsen adskiller sig fra det grønne nationalregnskab, som er anvendt

ovenfor, og tager udgangspunkt i, at en vare kan bestå af mange delkomponenter (vare-

koder), hvoraf en række har et grønt element, jf. boks 2.1. Opgørelsen er forbundet med

en række landespecifikke forhold og antagelser og kan af den årsag ikke anvendes til in-

ternationale sammenligninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 2.1. Metode til opgørelse af grøn eksport

Der findes forskellige metoder til at opgøre grøn eksport. De mest anvendte

er 1) Danmarks Statistiks "Grønne varer og tjenester"-statistik og 2) Eksport

af varekoder, som er udpeget som værende grønne produkter.

Metode 1) bruges i det grønne nationalregnskab, og metoden er primært ba-

seret på en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik gennemfører

hvert andet år. Der spørges ca. 1.600 virksomheder inden for fremstilling og

rådgivning om deres omsætning af grønne varer og tjenester, mens den til-

svarende omsætning inden for andre erhverv er baseret på eksisterende sta-

tistikker. Ud fra den grønne del af omsætningen beregnes en eksport ved

kobling til eksportstatistikkerne. Statistikken er EU-forordningsbestemt, hvilket

gør det muligt at sammenligne eksporten af grønne varer og tjenester på

tværs af EU-lande.

Et mere detaljeret billede af Danmarks grønne eksport kan opgøres ved at

bruge metode 2, som tager udgangspunkt i varefordelingen af eksporten.

Med afsæt i eksport vil produktion rettet mod hjemmemarkedet dog ikke indgå

i opgørelsen. Virksomhederne indberetter deres eksport fordelt på 9.300 va-

rekoder. Varekoderne kan både repræsentere egentlige færdige produkter og

delkomponenter – fx de enkelte dele af en vindmølle. Derved tager opgørel-

sen højde for, at delkomponenterne handles globalt. Derimod kan man ikke få

et samlet billede af fx en vindmølle. Denne metode anvendes i

Global afrap-

portering 2021

af Energistyrelsen. Der er en mindre forskel i eksporttallene i

denne redegørelse, sammenlignet med Global afrapportering, hvilket skyldes,

at tallene i denne redegørelse er nyere, og at Eurostat løbende opdaterer

data bagudrettet.

Varekoder defineres som grønne med udgangspunkt i Eurostats vurdering af,

hvilke varekoder der kan karakteriseres som ”grønne”, dvs. tilknyttet produk-

ter, der er karakteriseret ved udnyttelse af VE og grønne løsninger samt

bedre ressourceudnyttelse. Varekoder inden for miljø- og energiteknologi er

identificeret af eksperter.

Derudover er det vurderet, hvor stor en andel af de

identificerede koder, der omfatter miljø- og/eller energiteknologi.

På grundlag af de grønne varekoder, kan de virksomheder, der producerer el-

ler eksporterer disse produkter, identificeres. Derved bliver det muligt at koble

andre virksomhedsdata på fx beskæftigelse eller geografisk placering. Desu-

den giver opgørelsen mulighed for at opdele på virksomheder, der eksporte-

rer miljø- og/eller energiteknologi. Opgørelserne for energi- og miljøteknologi

summer dog ikke til den samlede grønne vareeksport, da der er overlap i ek-

sporten af varer mellem energi- og miljøteknologi. Der er ligeledes overlap

mellem typerne inden for miljøteknologi, hvorfor eksport af vand-, luft- og af-

faldsteknologi ikke summer til den samlede vareeksport af miljøteknologi.

Der er imidlertid også udfordringer relateret til at benytte varekoder: Opgørel-

sen dækker ikke eksport af tjenester. Der er usikkerhed knyttet til vurderingen

af, hvilke varekoder der er grønne og varekodernes grønne vægt. Dertil kom-

mer, at de udvalgte varekoder er vurderet ud fra det danske marked, og der-

for ikke nødvendigvis er retvisende i forhold til at opgøre andre landes grønne

eksport. Der kan også forekomme virksomheder, der indberetter på forkerte

varekoder. Endelig er udenrigshandlen "diskretioneret" således at ikke alle

virksomheders eksport indgår.

Det er metoden baseret på varekoder, som anvendes i resten af dette kapitel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Den grønne eksport består ikke alene af varer, men også af serviceydelser. Den grønne

serviceeksport udgør en stigende andel af den grønne eksport og omfatter blandt andet

planlægning, service af produkter og rådgivning. I denne redegørelse fokuseres alene på

vareeksport, fordi den statistiske belysning af den grønne serviceeksport ikke er nær så

detaljeret som vareeksporten.

En første konklusion fra den detaljerede opgørelse af vareeksporten er, at grøn eksport

består af mange og forskelligartede varer. Opgjort på detaljeret varekodeniveau består

den grønne vareeksport af 671 forskellige grønne eksportvarer, som fx gearkasser til

vindmøller samt haner og ventiler til spildevandsanlæg. De udgør delelementer i den

samlede eksport af fx vindmøller, rensningsanlæg, solceller mv.

Blandt de grønne eksportvarer eksporterer Danmark ikke overraskende især delkompo-

nenter til vindmøller. Den største eksportvare inden for vindmøllekomponenter er

gene-

ratorer,

som udgjorde 14 mia. kr. i 2020, svarende til 20 pct. af den samlede grønne ek-

sport opgjort på denne måde. Derudover eksporterer Danmark for over 1 mia. kr. af hen-

holdsvis

dele til elektriske motorer og generatorer, gearkasser

samt

tårne og gitterma-

ster,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3 Eksport af udvalgte delkomponenter til vindmøller, 2020

Anm.: Varekoder inden for vind med højeste eksport i 2020. Figuren viser de største eksportvarer inden for vindtekno-

logi og er således ikke udtømmende.

Kilde: Eurostat

Men grøn eksport består af meget andet end vindmølledele. Danmark eksporterer fx en

række delkomponenter til spildevandsanlæg. Den mest eksporterede vare, som blandt

NIRAS har udviklet listen medvarekoder inden for energiteknologi. DAMVAD har udviklet listen for varekoder inden for

miljøteknologi.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

andet bruges i forbindelse med spildevandsanlæg er

dele til væskepumper,

hvor Dan-

mark i 2020 eksporterede for 2,6 mia. kr. Derudover har Danmark også en høj eksport af

maskiner til filtrering eller rensning, dele til ventiler, haner og rørledninger

samt

støbte

varer af støbejern,

jf. figur 2.4.

Figur 2.4 Eksport af udvalgte delkomponenter til spildevandsanlæg, 2020

Anm.: Varekoder inden for vand med højeste eksport i 2020. Figuren viser de største eksportvarer inden for spilde-

vandsområdet og er således ikke udtømmende. Illustrationen er et eksempel på et spildevandsanlæg, og varekoderne

kan muligvis anvendes til andre formål end spildevandsbehandling. Placeringen af varekoder er eksempler, da nogle

dele kan indgå flere steder.

Kilde: Eurostat og VandCenter Syd

Hertil kommer en lang række andre grønne varer. Ud over delkomponenter til vindmøller

og spildevandsanlæg eksporterede Danmark blandt andet også for 2 mia. kr. inden for

udstyr til fjernvarmesystemer, hvilket blandt andet omfatter cirkulationspumper, der sør-

ger for at varmt vand kommer ud til forbrugere og instrumenter, der anvendes til tempe-

raturregulering. Der blev eksporteret for 6 mia. kr. inden for udstyr til begrænsning af luft-

forurening, som omfatter katalysatorer og partikelfiltre mv., der blandt andet finder an-

vendelse i transporterhvervet, industrien og forsyningssektoren.

Overordnet set kan eksporten af grønne varer opdeles i to hovedgrupper: eksport af

grøn energiteknologi (herunder fx vindmølledele og produkter til energieffektivisering) og

eksport af grøn miljøteknologi (fx dele til rensningsanlæg).

I 2020 udgjorde vindenergi

over halvdelen af den grønne eksport af energiteknologi, mens anden effektiv energi ud-

gjorde den næststørste andel med 10 mia. kr., svarende til 17 pct. af energiteknologiek-

sporten, jf. figur 2.5. Kategorien anden effektiv energi indeholder blandt andet kompo-

nenter til energisparende termostater og solcelleanlæg.

I definitionen af grøn energi- og miljøteknologi tages udgangspunkt i Eurostats vurdering af, hvilke varekoder der kan

karakteriseres som grønne, dvs. tilknyttet produkter, der er karakteriseret ved udnyttelse af VE og grønne løsninger samt

bedre ressourceudnyttelse. Grøn energiteknologi dækker over to grønne erhvervsområder, som er defineret af Eurostat: 1)

Udnyttelse af vedvarende energi - dvs. varer og teknologier forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af

biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi - dvs. varer, teknologier forbundet

med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper

osv. Øvrig energiteknologi omfatter primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore-teknologi og

produktionsteknologi til el.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.5 Eksport af grøn energiteknologi fordelt på energitype, 2020

10 mia. kr.

2 mia. kr.

9 mia. kr.

39 mia. kr

Vindenergi

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Bioenergi

Fjernvarme

Anden energi

Tilsvarende kan eksport af grøn miljøteknologi opdeles. Der eksporteres for 15 mia. kr.

inden for vandteknologi og vand udgør med 68 pct. dermed den største andel af ekspor-

ten af grøn miljøteknologi. Herefter kommer eksport af grøn renluftsteknologi med 6 mia.

kr., hvorimod eksport af grøn affaldsteknologi alene udgør 4 pct. af den samlede danske

eksport af grøn miljøteknologi med 1 mia. kr., jf. figur 2.6.

Figur 2.6 Eksport af grøn miljøteknologi fordelt på type, 2020

1 mia. kr.

6 mia. kr.

15 mia. kr.

Vandteknologi

Renluftsteknologi

Affaldsteknologi

Anm.: I miljøteknologi er der overlappende grøn eksport på tværs af affalds-, luft- og vandkoderne I denne figur er der

ikke taget højde for overlap, da en varer både kan indgå som fx vandteknologi og affaldsteknologi. Det resultere i en

overestimation af den samlede grønne eksport for miljøteknologi.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Den grønne vareeksport er frem til 2019 vokset mere end eksporten af andre varer. Ek-

sporten af grøn energiteknologi er i perioden 2012-2019 forøget med knap 26 pct. Sær-

ligt var der i 2019 et højt niveau af eksport af grøn energiteknologi. I 2020 er det alene

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

eksport af grøn miljøteknologi, der har bevaret niveauet, mens eksporten af grøn energi-

teknologi faldt, jf. figur 2.7.

Det markante fald i eksporten af grøn energiteknologi fra 2019 til 2020 skyldes til dels

det globale tilbageslag i den internationale handel som følge af COVID-19 pandemien,

og dels at 2019 var et særdeles godt år for vindeksporten.

Faldet i 2020 er hovedsage-

ligt drevet af projektforsinkelser, og i 2021 forventes den globale produktion af vindenergi

at stige igen, om end det ikke forventes at nå op på 2019-niveau.

Ses der på de forelø-

bige månedstal er den danske eksport af grøn vindenergi i januar og februar 2021 steget

med 29 pct. sammenlignet med januar og februar 2020.

Figur 2.7 Grøn vareeksport fordelt på energi- og miljøteknologi, 2012-2020

Indeks 2012=100

140

130

120

110

100

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Indeks 2012=100

140

130

120

110

100

Grøn eksport

Grøn energiteknologi

Dansk vareeksport ekskl. grønne varer

Grøn miljøteknologi

Anm.: Der ses kun på dansk vareeksport. Det antages, at varekodelisten som bruges i kapitlet kan benyttes tilbage i tid.

I miljøteknologi er der overlappende grøn eksport på tværs af affalds-, luft- og vandkoderne, hvorfor der er taget ud-

gangspunkt i den højeste grønne vægt på tværs af miljøtyperne, hvilket kan resultere i en underestimation af den sam-

lede grønne eksport for miljøteknologi. Det samme gælder for den samlede grønne eksport idet der er overlap mellem

miljø- og energiteknologi.

Kilde: Eurostat og egne beregninger

Hovedparten af den danske grønne vareeksport afsættes på de europæiske nærmarke-

der. Mere end 60 pct. af den grønne vareeksport afsættes til lande i EU, mens omkring 8

pct. afsættes til henholdsvis BRIKS

og Nordamerika. Den resterende eksport afsættes

til andre markeder med Norge, Sydkorea og Australien som nogle af de største aftagere

af danske grønne varer.

I den forstand ligner den grønne vareeksport den samlede danske vareeksport. Dog går

den grønne vareeksport i endnu højere grad end den samlede vareeksport til nærmarke-

der i EU og til Nordamerika, jf. figur 2.8. Det kan afspejle, at der er tale om velstående

lande, hvoraf mange ligesom Danmark har ambitiøse målsætninger for grøn omstilling.

Energistyrelsen, Dansk Energi, DI Energi, Wind Denmark og Dansk Fjernvarme (2020):

Eksport af energiteknologi og –

service 2020

IEA (2020):

Outlook for 2020 and 2021

Eurostat (COMEXT database)

Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.8 Danmarks grønne vareeksport fordelt på landegrupper, 2018

Grøn vareeksport

Vareeksport

Nordamerika

BRIKS

Øvrige

Anm.: Nordamerika omfatter USA, Canada og Mexico. BRIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

EU omfatter EU27 og Storbritannien. Øvrige dækker over de resterende lande, som ikke er inkluderet i de andre katego-

rier.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

2.3 ET PORTRÆT AF GRØNNE EKSPORTVIRKSOMHEDER

Bag hver eksporteret vare står en virksomhed og medarbejdere, der har bidraget med

udvikling, produktion, marketing, bogføring og meget andet. For at understøtte fortsat

fremgang i den grønne danske eksport er det en forudsætning, at de rette kompetencer

er til stede. Derfor kigger dette afsnit nærmere på, hvad der kendetegner de grønne ek-

sportvirksomheder og deres medarbejdere.

Størstedelen af den danske grønne eksport kom i 2018 fra virksomheder i Jylland, hvor

der især er en del store virksomheder inden for blandt andet vind, vand og fjernvarme.

Ses der på andelen af grøn eksport i de forskellige landsdele, dvs. landsdelens grønne

eksport som andel af den samlede eksport i landsdelen, er det særligt grøn eksport fra

virksomheder i Vest-, Øst- og Sydjylland, der fylder meget af eksporten, jf. figur 2.9. I

disse landsdele er mere end 9,5 pct. af eksporten i 2018 grøn. Grøn eksport af vindtek-

nologi er primært forankret i virksomheder i Midtjylland, mens den grønne eksport af øv-

rig energiteknologi og renluftsteknologi hidrører fra virksomheder i Sydjylland. Den

grønne eksport af vandteknologi kommer især fra virksomheder beliggende i Vest- og

Sydjylland.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.9 Grøn eksport fordelt på landsdele, 2018

Anm.: Andele er udregnet som landsdelens grønne eksport som andel af landsdelens samlede eksport. Kortet angiver

Danmark Statistiks inddeling af kommuner i 11 landsdele. De 11 landsdele er: Byen København, Københavns omegn,

Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Virksomhedernes vareeksport er opgjort på CVR-nr. og der kan ikke skelnes mellem afdelinger/arbejdssteder.

Opgørelsen fordelt på landsdele er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Data for Bornholm udestår grundet diskre-

tion. Der er anvendt firmastatistik fra Danmarks Statistiks ministerieordning, hvor 2018 er det nyeste data.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Grøn beskæftigelse

Klimadagsordenen er bredt funderet i samfundet, og som udgangspunkt er grønne job

og grønne virksomheder i forskelligt omfang forankret i alle sektorer og virksomheder i

Danmark. Det bekræftes også af klimapartnerskaberne, som omfatter hele erhvervslivet,

og som på tværs af alle erhverv har peget på løsninger, der kan bidrage til en mere grøn

fremtid enten inden for eget erhverv eller ved at bidrage til andres grønne omstilling.

På tværs af virksomheder og erhverv er der også mange medarbejdere, der i større eller

mindre omfang arbejder med grøn omstilling. De fleste job indeholder flere forskellige

funktioner og arbejdsopgaver, hvoraf nogle kan være relateret til grøn omstilling eller

grøn eksport, men det er således de færreste, der arbejder direkte med den grønne om-

stilling på fuldtid. Der er mange eksempler på job, hvor det ikke er hele jobbet, der kan

beskrives som ’grønt’, jf. boks 2.2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 2.2 Eksempler på grønne jobs

VVS: Når en VVS’er udskifter et oliefyr med en varmepumpe, så vil det

kunne ses som en grøn funktion, der bidrager til at energieffektivisere op-

varmningen. Installerer den samme VVS'er derimod fx en ny håndvask, er

der næppe tale om noget, der bidrager til den grønne omstilling.

Investeringsrådgiver: En investeringsrådgiver kan indirekte bidrage til den

grønne omstilling ved at rådgive om investeringer i fx vindmølleparker eller

i virksomheder med grøn eksport. Men investeringsrådgiveren bidrager

ikke i sig selv til lavere klimaaftryk.

Lastbilschauffør: Tilsvarende er der job, som ikke har en direkte grøn funk-

tion, men som indirekte understøtter den grønne omstilling. Det kan fx

være en lastbilschauffør, som transporterer vindmøllevinger, men hvor

transporten i sig selv kræver fossile brændsler og dermed næppe kan be-

tegnes som grøn.

Smed: Der kan også være jobs i eksportvirksomheder, hvor der produce-

res både grønne varer og varer med andre anvendelser. Det kan fx være

en smed, der producerer en bestemt type pumpe, der kan anvendes til så-

vel olie som vand.

Det er vanskeligt at lave en klar afgrænsning af, hvornår et job er grønt, og der findes

flere metoder til at opgøre grønne jobs. Der kan fx tages udgangspunkt i virksomheders

omsætning, og hvor meget heraf der anses som grønt. Denne metode benyttes af Dan-

marks Statistik i det grønne nationalregnskab. En anden metode er ved hjælp af vareko-

der med afsæt i eksport af grønne varer, som også er metoden anvendt ovenfor, jf. boks

2.3.

Boks 2.3 Opgørelse af grøn beskæftigelse

En måde at opgøre beskæftigelse ved grønne varer og tjenester er med af-

sæt i omsætningen som beskrevet i boks 2.1. Denne metode benyttes af

Danmarks Statistik.

En anden måde at opgøre grøn beskæftigelse er ved at se på virksomhe-

der med eksport af grønne varer. Her anvendes andelen af grøn eksport

ud af virksomhedernes samlede eksport til at beregne, hvor stor en andel

af virksomhedens beskæftigede der er grønne. Denne opgørelsesmetode

bygger oven på metoden om varekoder beskrevet i boks 2.1. Antallet af

beskæftigede er opgjort som fuldtidsbeskæftigede og er knyttet til eksport

af varer. Dermed dækker denne opgørelse ikke over personer, som be-

skæftiger sig med grønne tjenester eller er tilknyttet produktion til hjemme-

markedet. Det er denne metode der benyttes i dette kapitel.

Opgjort ved denne metode var der omtrent 76.000 beskæftigede i virksomheder med

grøn eksport i 2018.

Opdelt på landsdele er den største andel af de beskæftigede i

grønne eksportvirksomheder i Øst-, Vest- og Sydjylland samt Københavns omegn. I

Det svarer omtrent til opgørelsen i det grønne nationalregnskab, som opgør antallet af beskæftigede til 75.000 i 2018.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Vestjylland er der 12.000 personer beskæftiget i virksomheder med grøn eksport, hvilket

svarer til 5,5 pct. af det samlede antal beskæftigede i landsdelen. Der er i hovedstads-

området et relativt højt antal virksomheder med grøn eksport sammenlignet med, hvor

meget landsdelen samlet set eksporterer. Den mindste andel findes på Bornholm, som

har under 1.000 beskæftigede i grønne eksportvirksomheder, jf. figur 2.10.

Figur 2.10 Beskæftigede i grønne eksportvirksomheder, 2018

Anm.: Andel grønne beskæftigede ud af det samlede antal beskæftigede for hver landsdel. Beskæftigelsen er opgjort

som fuldtidsbeskæftigede. Tallene angiver antallet af grønne beskæftigede i hver landsdel og er afrundet til nærmeste

tusinde. Kortet angiver Danmark Statistiks inddeling af kommuner i 11 landsdele. De 11 landsdele er: Byen København,

Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjyl-

land og Nordjylland. Virksomhedernes vareeksport er opgjort på CVR-nr. og der kan ikke skelnes mellem

afdelinger/arbejdssteder. Opgørelsen fordelt på landsdele er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Grøn beskæfti-

gelse er opgjort som beskæftigelse vægtet med andelen af grøn eksport pr. CVR-nr. Der er anvendt firmastatistik fra

Danmarks Statistiks ministerieordning, hvor 2018 er det nyeste data.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Beskæftigede i virksomheder med grøn eksport har en bred vifte af uddannelser. Der er

kun en mindre forskel i uddannelsesfordelingen sammenholdt med fordelingen for alle

erhverv, når man kigger på de overordnede uddannelseskategorier. Forskellen består

primært i, at der er flere faglærte i virksomheder med grøn eksport mens der er færre

med en grundskole eller forberedende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf.

figur 2.11.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.11 Uddannelsessammensætning i forskellige typer af virksomheder,

2018

Pct.

100

Alle erhverv

Ufaglærte

Erhvervsfaglig

Korte videregående

Lange videregående

Eksporterende virksomheder Virksomheder med grøn eksport

Grundskole og forberedende uddannelser

Gymnasiel

Mellemlange videregående

Ph.d. og forskeruddannelser

Pct.

100

Anm.: Højest fuldført uddannelse. Eksporterende virksomheder er alle virksomheder med eksport.

Opgørelsen

omfatter de private erhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Men der er også forskelle. Blandt alle uddannelsesniveauerne er det især blandt de tek-

niske uddannelser, som er overrepræsenterede i de grønne job. I forhold til resten af ar-

bejdsmarkedet ansætter virksomheder med grøn eksport tre gange så mange erhvervs-

faglige med den højeste fuldførte uddannelse i

maskinteknik og produktion,

jf. figur 2.12.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.12 Top 5 uddannelser, der er mere efterspurgt af virksomheder med

grøn eksport, 2018

Erhvervs-

faglig

Erhvervs-

faglig

Maskinteknik og

produktion

Strøm og

elektronik mv.

MVU

Teknisk

KVU

Teknisk

Erhvervs-

faglig

Cykel-, auto- og

skibsmekanik mv.

Pct.

Virksomheder med grøn eksport

Eksporterende virksomheder

Alle erhverv

Anm.: Højest fuldført uddannelse - 4-cifret DISCED. Udvalgte uddannelsesretninger, hvor virksomheder med grøn ek-

sport ansætter relativt flere. KVU er korte videregående uddannelser. MVU er mellemlange videregående uddannelser.

Opgørelsen omfatter de private erhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

De grønne virksomheder trækker i høj grad på faglært arbejdskraft, idet 40 pct. af de be-

skæftigede i virksomhederne er faglærte. De faglærte beskæftigede i virksomheder med

grøn eksport er især uddannede inden for retningerne kontoruddannede, elektrikere,

smede, industriteknikere og detailhandlen. Der er navnlig mange elektrikere sammenlig-

net med erhvervene generelt og eksporterende virksomheder, jf. tabel 2.1. Andelen af

elektrikere udgjorde i 2018 knap 9,5 pct. af de faglærte i virksomheder med grøn ek-

sport. Elektrikere udgjorde i samme år omkring 4 pct. af de faglærte i det generelle er-

hvervsliv.

Danmarks Statistik: UDHI, UDDA, RAS og FIRM samt egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Tabel 2.1 Ti største erhvervsuddannelser, 2018

Alle erhverv

Eksporterende virksomhe-

der

Kontoruddannelse, generel og

med speciale

Detailhandelsuddannelse

Virksomheder med grøn ek-

sport

Kontoruddannelse, generel og

med speciale

Elektriker

Detailhandelsuddannelse

Kontoruddannelse, generel

og med speciale

Person- og lastvognsmeka-

niker

Tømrer mv.

Elektriker

Smed

Handelsuddannelse

Industriteknikeruddannelsen

Smed

Person- og lastvognsmekani-

ker

Elektriker

Handelsuddannelse

Erhvervsfaglige uddannelser

uden nærmere angivelse

Teknisk designer

Elektronik- og svagstrømsud-

dannelsen

Smed

Industriteknikeruddannelsen

Detailhandelsuddannelse

Person- og lastvognsmekaniker

Handelsuddannelse

Teknisk designer

Elektronik- og svagstrømsuddan-

nelsen

VVS-teknik

Finansuddannelse

Landmand, efteruddannelse

Anm.: Højest fuldførte erhvervsuddannelse. Opgørelsen omfatter de private erhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Regeringen foreslår med udspillet

Danmark kan mere I,

at investere i tre nye klimaer-

hvervsskoler, der skal udbyde uddannelser til de sektorer, der bidrager til den grønne

omstilling. Skolerne skal være faglige fyrtårne og være udstillingsvinduer for de førende

teknologier i tæt samarbejde med de førende virksomheder på området. Det vil under-

støtte, at kommende generationer af faglærte får en uddannelse af højeste kvalitet, og at

arbejdsstyrken er rustet til den grønne omstilling.

Grønne virksomheder

Der er knap 8.000 virksomheder med grøn vareeksport. Det er både større virksomheder

med omfattende eksport, men også virksomheder, hvor eksporten fylder ganske lidt. Det

er primært små og mellemstore virksomheder, som eksporterer grønne varer inden for

energi- og miljøteknologi, men sammenlignet med fordelingen blandt alle erhverv og ek-

sporterende virksomheder er der en relativt stor andel af store virksomheder med grøn

eksport, jf. figur 2.13.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.13 De grønne eksportvirksomheders størrelse, 2018

Pct.

100

Små virksomheder (0-10

ansatte)

Mellemstore virksomheder (11-

100 ansatte)

Store virksomheder (+100

ansatte)

Pct.

100

Alle erhverv

Eksporterende virksomheder

Virksomheder med grøn eksport

Anm.: Opgjort pba. af antal virksomheder inden for hver kategori.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Langt størstedelen af den grønne eksport kommer fra store virksomheder. Sammenlig-

nes der med alle eksporterende virksomheder er det også i højere grad de store virk-

somheder, der står for eksporten, jf. figur 2.14.

Figur 2.14 Grøn eksport fordelt på virksomhedsstørrelse, 2018

Pct.

100

Små virksomheder (0-10

ansatte)

Mellemstore virksomheder (11-

100 ansatte)

Store virksomheder (+100

ansatte)

Pct.

100

Eksporterende virksomheder

Virksomheder med grøn eksport

Anm.: Figuren angiver fordelingen af eksporten på tværs af virksomhedsstørrelser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

For de virksomheder, der eksporterer grønne varer, er det hovedsageligt virksomheder,

som er mere end 5 år gamle. Dette gør sig i højere grad gældende for virksomheder

med grøn eksport sammenlignet med eksporterende virksomheder og alle virksomheder,

jf. figur 2.15. Ses der på den gennemsnitlige alder for virksomheder, der er mere end

fem år gamle, er virksomheder med grøn eksport gennemsnitligt 2 år ældre end ekspor-

terende virksomheder og 4 år ældre end virksomheder generelt.

Sammenlignet med det øvrige erhvervsliv er de grønne virksomheder altså relativt store,

målt både på antal ansatte og eksporten, og eksporten er i højere grad koncentreret på

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

ældre virksomheder. Det indikerer, at de grønne styrkepositioner er koncentreret på vel-

etablerede virksomheder med stor volumen, og at grønne virksomheder har været sær-

ligt gode til at vokse sig store. Omvendt kan det indikere, at der kan være en udfordring i

forhold til tilgangen af flere nye grønne, eksportvirksomheder.

Figur 2.15 De grønne eksportvirksomheders alder, 2018

Pct.

100

Under 5 år

Over 5 år

Pct.

100

Alle erhverv

Eksporterende virksomheder

Virksomheder med grøn eksport

Anm.: Opgjort pba. af antal virksomheder inden for hver kategori.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

2.4 GRØNNE PATENTER

Løbende udvikling af nye grønne produkter og teknologier understøtter danske virksom-

heders konkurrenceevne og deres mulighed for at fastholde eller opnå nye styrkepositio-

ner.

Grøn forskning og udvikling af grønne teknologier har et stort potentiale for danske virk-

somheder, da det kan bidrage til nye forretningsmodeller og bedre løsninger. For mange

virksomheder kan det endvidere være vigtigt, at de anvender patentering til at beskytte

deres teknologi, hvis de skal få fuldt udbytte af deres innovation.

Danmark skiller sig ud med en relativt stor andel grønne patentansøgninger sammenlig-

net med OECD-landene. Ingen andre OECD-lande har en lige så stor andel af udvikling

af teknologier på det grønne område som Danmark, jf. figur 2.16.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 2.16 Udvikling af grønne teknologier, 2016

Pct. af alle teknologier

10 Verdensgennemsnittet

Anm. Udvikling i grønne teknologier er målt ved andelen af patentansøgninger inden for grønne teknologier i forhold til

patentansøgninger inden for alle teknologier. Udvikling af grønne teknologier er en indikator baseret på en strategi i søg-

ning af patentdata udført af

OECD Environment Directorate,

jf.

Detailed patent search strategies for the identification of

selected environment-related technologies (ENV-TECH),

OECD. Strategien for søgning omfatter grønne patenter bredt

set og inkluderer fx teknologier relateret til tilpasning til klimaændringer og miljørelaterede teknologier.

Kilde: OECD

Data for patentansøgninger til European Patent Office (EPO) viser også, at Danmark er

førende inden for ansøgninger af patenter på grøn teknologi set i forhold til landets stør-

relse. Danmark har således et væsentligt højere antal grønne patentansøgninger

pr.

indbygger end fx Sverige, Tyskland og EU som helhed, og antallet er steget betydeligt

siden 2008, jf. figur 2.17. Da datagrundlaget i resten af kapitlet alene omfatter patentan-

søgninger til EPO, kan det ikke på denne baggrund siges, i hvilket omfang der ansøges

om grønne patenter ved patentorganisationer i resten af verden.

Figur 2.17 Grønne patentansøgninger

Ansøgninger pr. mio. indbygger

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ansøgninger pr. mio. indbygger

100

Anm. EU er EU27. Dækker over patentansøgninger til EPO.

Kilde: PATSTAT, Verdensbanken og egne beregninger.

Patenter er et anerkendt mål for innovation samt et outputbaseret mål for forskning og

udvikling. Der er samtidig også virksomheder, der ikke ansøger om patenter. Det kan

blandt andet skyldes, at det i nogle situationer ikke nødvendigvis er det mest ideelle at

Data dækker over patentansøgningen og ikke udstedte patenter. Dette skyldes, at det giver et mere retvisende billede af

de seneste tendenser, da der kan gå en årrække før et ansøgt patent er udstedt.

LVA

IRL

NZL

HUN

CHE

ISR

TUR

JPN

NOR

NLD

BEL

ITA

AUS

COS

USA

MEX

SVN

CAN

AUT

LTU

POL

ESP

FRA

PRT

KOR

DEU

FIN

SWE

CZE

GRC

ISL

COL

SVK

CHL

EST

DNK

Danmark

Tyskland

Sverige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

patentere. Det gælder for eksempel, hvis det er vigtigere at få et produkt hurtigt ud på

markedet eller hvis hemmeligholdelse er mere hensigtsmæssigt. Det er heller ikke alle

innovationer, der kan patenteres, hvis teknologierne for eksempel allerede er beskrevet i

en forskningsartikel eller er anden offentlig viden.

Patentansøgninger kan opdeles i forskellige patentklasser, som beskriver, hvilket område

patentansøgningerne dækker over, jf. boks 3.3.

Boks 3.3 Definition af grønne patentklasser

De grønne patentansøgninger kan inddeles i forskellige kategorier efter,

hvilket område teknologien er rettet mod. EPO har i samarbejde med Inter-

governmental Panel on Climate Change (IPCC) og andre eksterne parter

udarbejdet otte forskellige kategorier, som anses for at være grønne, og

som indeholder patentansøgninger for bæredygtig teknologi.



Teknologier vedr. klimaændringer.

Teknologier, der tillader forbed-

ringer af ugunstige virkninger af klimaændringer i menneskelige indu-

strielle aktiviteter herunder sikring mod stormflod, teknologi der renser

luft og vand m.m.



reducerende teknologier inden for byggeri,

herunder fornyelse

og effektivisering af bygninger, lys, ventilation og opvarmning, elevato-

rer, konstruktionselementer m.m.



Teknologier til fangst og lagring af drivhusgasser



Informations- og kommunikations teknologier,

som fremmer digi-

tale styresystemer og gør dem mere effektive. Herunder er computer-

systemer til blandt andet fabrikker, der kan effektivisere robotter og

maskiner i produktionen.



Energiteknologi.

Teknologier, som reducerer drivhusgasser relateret

til energiproduktion, herunder vind- og vandenergi, vedvarende energi,

biobrændstoffer, energilagring m.m.



Landbrugsteknologi.

Energireducerende teknologier, der blandt an-

det relaterer sig til landbrugsindustrien, herunder landbrugsmaskiner,

kemisk industri, metal-, cement-, og glas-processer m.m.



Transportteknologi,

herunder forskning og udvikling af bæredygtige

motorer, eldrevne motorer, lufttransport, søtransport m.m.



Spildevandsteknologi,

herunder rensningsanlæg, genanvendelse, af-

faldsindsamling m.m.

Over to tredjedele af Danmarks grønne patentansøgninger er inden for teknologier, som

reducerer drivhusgasser relateret til energiproduktion. Herunder hører fx vind- og vand-

energi. Vestas står alene for næsten en tredjedel af Danmarks grønne patentansøgninger

med ca. 1.100 ansøgninger ud af Danmarks i alt 3.800 grønne patentansøgninger i 2020.

Derudover er 17 pct. af de grønne patentansøgninger inden for landbrugsteknologier. Si-

den 2008 er antallet af patentansøgninger inden for landbrugsteknologi mere end tredob-

let.

Trods Danmarks forholdsvis store eksport inden for vand- og spildevand er der kun få

patentansøgninger inden for spildevandsteknologi. Dette kan skyldes, at teknologierne på

vandområdet ofte er energirelateret og derfor indgår under patentklassen energiteknologi,

fx energieffektive pumper. Danmark havde ingen patentansøgninger inden for teknologi til

fangst og lagring af CO

eller informations- og kommunikationsteknologi i 2020.

EPO:

Finding sustainable technologies in patents

PATSTAT

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

I international sammenligning har Danmark en markant større andel af grønne patentan-

søgninger inden for teknologier, der reducerer drivhusgasser relateret til energiproduk-

tion, jf. figur 2.18. Det kan blandt andet skyldes, at Danmark forsat har en styrkeposition

inden for vind.

Figur 2.18 Grønne patentklasser fordelt på lande, 2020

Pct.

100

Pct.

100

Spildevandsteknologi

Landbrugteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi

CO2-reducerende teknologi i byggeri

Transportteknologi

Energiteknologi

Teknologi til fangst og lagring af CO2

Teknologier vedr. klimaændringer

Anm. EU er EU27. Dækker over patentansøgninger til EPO. Patentansøgninger i udvalgte patentklasser som andel af

det pågældende lands samlede grønne patentansøgninger. En patentansøgning kan være kategoriseret i flere patent-

klasser. Beskrivelserne på patentklasserne er hovedelementet, men klasse indeholder flere områder. For en uddybning

af hvad patentklasserne dækker over se boks 3.3.

Kilde: PATSTAT og egne beregninger

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

3. UNDERSTØTTELSE AF GRØNNE

STYRKEPOSITIONER

Stigende global efterspørgsel efter grønne løsninger øger potentialet for danske virksom-

heders grønne eksport.

Dette kapitel gør status for udvalgte eksportunderstøttende tiltag samt for forsknings- og

udviklingsaktiviteten inden for det grønne område i Danmark sammenlignet med andre

lande, hvilket kan understøtte grønne styrkepositioner fremadrettet.

Hovedkonklusioner



Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer, at der globalt set skal in-

vesteres for op mod 5.000 mia. dollars frem mod 2030, hvis vi globalt

skal nå klimaneutralitet i 2050.

Regeringen har med

Danmark kan mere I

foreslået at etablere én sam-

let fond, Danmarks Investeringsfond (DIF). Med én samlet fond får virk-

somhederne adgang til én sammenhængende indsats for statslig medfi-

nansiering, der kan hjælpe med kapital og sparring, hvor det private

marked ikke kan løfte opgaven på egen hånd.

Danmark har en forskningsspecialisering inden for en lang række

grønne forskningsområder, dog størst inden for

energieffektive og intelli-

gente bygninger og energisystemer.



3.1

GLOBAL GRØN OMSTILLING INDEBÆRER MULIGHED

FOR AT ØGE EKSPORT

Danmark står ikke alene med ambitiøse klimamålsætninger. 196 lande har i FN's klima-

konvention indgået en juridisk bindende aftale – Parisaftalen – hvor de forpligter sig til at

fremlægge nationale reduktionsbidrag. Desuden offentliggjorde FN’s klimapanel i august

2021 deres sjette hovedrapport, hvori det vurderes, at 98 pct. af temperaturstigningerne

siden 1850 er menneskeskabte.

Flere lande kommer derfor i stigende grad med kon-

kretiserede energi- og klimapolitiske målsætninger ift. Parisaftalen. Der forventes derfor i

de kommende år en stigende global efterspørgsel efter løsninger, som bidrager til den

grønne omstilling.

IPCC:

Climate Change 2021 – The Physical Science Basis

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 3.1 Investeringer i målsætningen om CO

-neutralitet i 2050

1.000 mia. USD (2019)

2016-2020

2030

2040

2050

Brændstof-produktion

El-produktion

Infrastruktur

Industri

Transport

Bygninger

Anm.: Kædede værdier, 2019-priser. Gennemsnitlige årlige investeringer.

Kilde: International Energy Agency (2021), Net Zero by 2050, IEA, Paris.

Danmark står via sin grønne styrkeposition i en god position til at drage nytte af den sti-

gende globale efterspørgsel i de kommende år. Samtidig er der igangsat en række tiltag,

som bidrager til at understøtte danske virksomheders eksportmuligheder.

Regeringen foreslår med udspillet

Danmark kan mere I

at samle de tre eksisterende

statslige institutioner Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) og Danmarks

Grønne Investeringsfond til én samlet fond, Danmarks Investeringsfond (DIF). Med én

samlet fond får virksomhederne adgang til én sammenhængende indsats for statslig

medfinansiering, der kan hjælpe med kapital og sparring, hvor det private marked ikke

kan løfte opgaven på egen hånd.

Virksomheder med idéer til fremtidige grønne eksportprojekter kan få støtte til finansie-

ring og etablering af udenlandske relationer. Det kan ofte være svært for virksomheder,

at opnå støtte fra private investorer, og eksportprojekter kan derfor fremmes via en

række organisationer og statslige ordninger, som understøtter de danske virksomheder.

Etableringen af Danmarks Investeringsfond skal styrke den udvikling, der blev igangsat

med Danmarks Grønne Fremtidsfond, så der er et endnu stærkere, mere sammenhæn-

gende finansieringstilbud til de virksomheder, der skal skabe de nye grønne og bære-

dygtige erhvervssucceser. Bæredygtighed og grøn finansiering bliver således et fokus-

område i hele investeringsfondens forretningsområde.

Som led i udarbejdelsen af den fælles investeringsstrategi under Danmarks Grønne

Fremtidsfond har Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond udarbejdet en

analyse, der fastlægger fem investeringsområder, som samlet set vurderes at have den

største effekt på grøn omstilling og erhvervspotentiale i Danmark. I særdeleshed har

Danmark unikke styrkepositioner inden for investeringsområderne

fødevarer og landbrug

energi og forsyning.

Der er et betydeligt overlap mellem de investeringsområder, som

analysen peger på, og de fire konkrete forskningsmissioner, som er udpeget i regerin-

gens grønne forskningsstrategi.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Mange lande opruster på den statslige eksportindsats, herunder via eksportfinansierin-

gen. En samlet eksport- og internationaliseringsindsats under Danmarks Investerings-

fond vil sikre en styrket eksportindsats for både små samt større og veletablerede dan-

ske virksomheder på tværs af erhverv. I forlængelse heraf har regeringen med

Danmark

kan mere I

foreslået en særskilt indsats til statslig medfinansiering af blandt andet kom-

mercielle demonstrationsanlæg, hvor virksomheder kan skalere ny grøn teknologi i stor

skala, fx Power-to-X og CO

-fangst.

Det er ikke kun i Danmark, at der er fokus på grønne investeringer. EU igangsatte i 2018

et arbejde med at definere, hvad der kan siges at være en bæredygtig investering. Det

sker gennem udviklingen af en taksonomi – et klassifikationssystem - for bæredygtige

økonomiske aktiviteter. Taksonomien skal gøre det lettere for investorer at identificere

bæredygtige investeringer og finansielle produkter både nationalt og internationalt. EU-

Kommissionen har i juli 2021 fremsat en ny pakke for bæredygtig finansiering. Pakken

indeholder et forslag til en ny frivillig EU-standard for grønne obligationer, som er obliga-

tioner, hvor provenuet går til at finansiere bæredygtige aktiviteter på linje med taksono-

mien. Derudover indeholder pakken en ny strategi for bæredygtig finansiering, som sæt-

ter rammerne for yderligere EU-tiltag til at styrke den finansielle sektors bidrag til den

bæredygtige omstilling og øge sektorens modstandsdygtighed over for klima- og miljøre-

laterede risici.

Hertil kommer en indsats for at understøtte og udvikle grønne danske styrkepositioner.

Som en del af regeringens udspil

Danmark kan mere I

vil regeringen investere 1 mia. kr.

til etableringen af de lokale erhvervsfyrtårne inden for blandt andet klima, vand, life sci-

ence, biosolutions og robotteknologi. Det sker på baggrund af anbefalinger fra syv regio-

nale vækstteams, der i marts 2021 anbefalede, at der udvikles otte erhvervsfyrtårne.

Fem ud af de otte erhvervsfyrtårne har fokus på aktiviteter relateret til grøn omstilling,

herunder fx CO

fangst og lagring i Nordjylland og vandteknologiske løsninger i Midtjyl-

land.

Fokus på danske styrkepositioner ses også med regeringens kommende

Eksportstrategi

for vand,

som er udarbejdet i samarbejde med den danske vandbranche. Strategien sæt-

ter en samlet ramme for eksportindsatsen fremadrettet og medvirker til, at danske virk-

somheder står bedst muligt rustet til at levere på den stigende globale efterspørgsel efter

vandteknologier og -løsninger. Strategien viderefører og udvikler en række initiativer un-

der Miljøministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet, som understøtter vand-

branchens eksport.

Derudover engagerer Danmark sig i samarbejde med en række partnerlande, der kan

skabe rammer for grøn vækst og eksport. Det kan ofte være svært for danske virksomhe-

der at opbygge relationer til udenlandske virksomheder, myndigheder og beslutningsta-

gere, og dermed at udbrede danske grønne løsninger. State of Green har til formål at

skabe partnerskaber og promovere grønne danske løsninger nationalt og internationalt.

Det offentligt-private partnerskab fungerer som én samlet indgang til mere end 600 danske

virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner, eksperter og forskere, som alle arbejder

for at tilvejebringe den grønne globale omstilling på fire globale hovedudfordringer: etab-

lering af cirkulære økonomier; skabelsen af intelligente, grønne og beboelige byer; adgang

til vand i en verden med stigende befolkningstilvækst; skift fra fossile brændstoffer til ved-

varende energikilder. State of Green agerer bindeled mellem danske virksomheder, orga-

nisationer og myndigheder på den ene side, og udenlandske delegationer på den anden

side. Siden 2008 har State of Green været vært for flere end 1300 internationale delega-

tioner.

Derudover kan de mange bilaterale samarbejder styrke danske virksomheders eksport-

muligheder gennem samarbejde med lokale myndigheder. Siden 2012 har Danmark haft

bilaterale energisamarbejder med andre lande. I dag har Danmark aftaler med 19 lande,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

der tilsammen står for mere end 60 pct. af de globale udledninger. De 19 energisamar-

bejdslande inkluderer blandt andet Kina, USA, Indien, Mexico og Sydafrika, jf. figur 3.2.

Fokusset på samarbejdet med landene har været at gøre udledningerne fra disse lande

mindre end de ellers ville have været, samt understøtte landenes muligheder for en frem-

tidig gennemgribende grøn omstilling. Derudover har Danmark indgået bilaterale samar-

bejder på vand- og miljøområdet med 7 lande

. Samarbejderne skal bidrage til at løse

miljø- og klimaproblemer ved at opbygge relationer til og dele viden med andre landes

myndigheder.

Figur 3.2 Danmarks energisamarbejdslande

Kilde: Energistyrelsen

3.2 DANMARK ER I FRONT I FORSKNING OG UDVIKLING

INDEN FOR DET GRØNNE OMRÅDE

For at fastholde og udbygge grønne danske styrkepositioner er det vigtigt med forskning

og udviklingen inden for det grønne område.

Danmark er blandt de førende lande inden for grøn forskning og udvikling. Et mål for om-

fanget af grøn forskning og udvikling er antallet af forskningspublikationer inden for det

grønne område. Godt 13 pct. af Danmarks samlede forskningspublikationer i 2018 var

inden for grøn forskning. Det er højere end mange andre europæiske lande, dog over-

gået af Norge med en grøn forskningsandel på omtrent 15 pct. Norge har omtrent

samme antal grønne forskningspublikationer som Danmark, men har et lavere antal

forskningspublikationer generelt. På tværs af udvalgte europæiske lande fylder grøn

forskning en stigende andel af de samlede forskningspublikationer, jf. figur 3.3.

De 5 lande er Indien, Kina, Indonesien, Kenya, Sydafrika, Marokko og Etiopien.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 3.3 Grøn forsknings andel af samlede forskningspublikationer, 2009-2018

Pct.

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Pct.

Danmark

Sverige

Tyskland

Schweiz

Nederlandene

Norge

Anm. Grøn forskning er ikke veldefineret, hvorfor opgørelserne tager udgangspunkt i en kvalitativ afgrænsning ved brug

af udvalgte fagtermer foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriet

(2020),

Bibliometrisk analyse af Danmarks grønne forskning.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

For at identificere danske forskningsmæssige styrkepositioner er det ikke nok alene at se

på andelen af grønne forskningspublikationer inden for den samlede forskningsproduk-

tion. Det er også relevant at se på specialisering af et konkret forskningsområde inden

for den grønne forskning og identificere, hvor stor en andel det givne område udgør ift.

verdensgennemsnittet.

Danmark har en høj specialiseringsgrad inden for især

energieffektive og intelligente

bygninger og energisystemer.

Forskningsområdet

energieffektive og intelligente bygnin-

ger og energisystemer

fylder halvanden gange mere i Danmark end i resten af verden.

Derimod tyder det ikke på, at Danmark er specialiseret inden for forskning i

grøn trans-

port.

Her er specialiseringsgraden under 1, hvilket vil sige under niveau for resten af ver-

den, jf. figur 3.4.

Figur 3.4 Dansk forskningsspecialisering, 2014-2018

Specialiseringsgrad

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Specialiseringsgrad

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Bæredygtig

energiteknologier

Energieffektive og

intelligente

bygninger og

energisystemer

Anm. Linjen er niveauet for den gennemsnitlige forskning på verdensplan. Forskningsspecialisering beregnes ved at

sætte andelen af publikationer inden for et forskningsområde i et givent land i forhold til andelen af publikationer inden

for det samme forskningsområde på verdensplan. En dansk forskningsspecialisering på 1,00 betyder, at forskningsom-

rådet publiceringsmæssigt fylder det samme i Danmark som i resten af verden, mens en værdi på 1,5 betyder, at det

fylder 50 pct. mere i Danmark end i resten af verden.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bæredygtige

fødevarer,

landbrug og skove

Bæredygtige

vandressourcer og

–teknologier

Naturbeskyttelse

og biodiversitet

Cirkulær økonomi

og miljøteknologi

Klimaforandringer

og –tilpasninger

Grøn transport

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Investeringer i forskning og udvikling samt innovation er en forudsætning for at sikre

fremtidig grøn eksport og styrkepositioner.

Regeringen lancerede derfor blandt andet i september 2020 en samlet national strategi

for grøn forskning og udvikling:

Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i

grøn forskning, teknologi og innovation,

jf. boks 3.1.

Boks 3.1 Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i

grøn forskning, teknologi og innovation

Strategien har til formål at sikre en målrettet, sammenhængende og styrket

dansk forsknings- og innovationsindsats på det grønne område. Strategien

sætter fokus på de udfordringer, der er vigtigst at finde svar på for at indfri

Danmarks klimamålsætninger og styrke natur og miljø, og hvor vi i kraft af

forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner har gode forudsætninger

for at udvikle nye teknologier og skabe nye industrier, eksportmuligheder

og grønne arbejdspladser i Danmark.

I den grønne forskningsstrategi er der udpeget fire grønne missioner. Mis-

sionerne skal blandt andet løses i missionsdrevne partnerskaber, der om-

fatter relevante vidensinstitutioner, virksomheder, offentlige myndigheder

og private aktører, som skal gå sammen om en fælles forsknings- og inno-

vationsindsats over flere år. Partnerskaberne forventes etableret ved ud-

gangen af 2021.

Med aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2021 prioriterede rege-

ringen sammen med Folketingets partier 700 mio. kr. til følgende fire

grønne missioner:

1. Fangst og lagring eller anvendelse af CO

2. Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.)

3. Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

4. Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

Regeringen har i forlængelse af den grønne forskningsstrategi lanceret med udspillet

Danmark kan mere I,

at der også skal nedsættes et

Partnerskab for Viden og Vækst.

Partnerskabet vil bestå af repræsentanter fra erhvervslivet, vidensinstitutioner og cen-

trale aktører i innovationssystemet og give anbefalinger til, hvordan viden og forskning i

højere grad kan omsættes til innovation og vækst i virksomhederne gennem et stærkere

og mere effektivt forsknings- og innovationsfremmesystem.

Der er endvidere flere muligheder for, at virksomheder kan få støtte til finansiering. Både

ved hjælp af det forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling

på 130 pct., som regeringen i udspillet

Danmark kan mere I

lægger op til at gøre perma-

nent, men også gennem offentlige tilskudsordninger som fx udviklings- og demonstrati-

onsprogrammerne, jf. boks 3.2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 3.2 Udviklings- og demonstrationsprogrammer understøtter virk-

somheders eksport af grøn miljø- og energiteknologi

De statslige midler til grøn forskning, udvikling og demonstration bliver ud-

møntet af en række kanaler, herunder primært

Danmarks Innovationsfond

Danmarks Frie Forskningsfond

samt de tre Udviklings- og demonstrati-

onsprogrammer –

Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationspro-

gram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram

(MUDP) og Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP).

EUDP støtter udvikling, demonstration og skalering af teknologi på energi-

området, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for

energi og klima. For miljøteknologi er tilskudsordningen

MUDP.

MUDP’s

fokus er primært fremme af miljøteknologi inden for områder som vand og

klimatilpasning, affald og cirkulær økonomi, luft og støj, kemikalier samt

bæredygtigt byggeri. Tilsvarende findes tilskudsordningen GUDP. GUDP

yder støtte til projekter inden for fødevareerhvervet, som sigter mod at

skabe nye og forbedrede teknologier. Siden etableringen af UDP’erne i

2007 har programmerne støttet mere end 2.000 innovative projekter med

mere end 8,5 mia. kr.

Udviklingsprogrammerne understøtter danske virksomheders eksport af ny

miljø- og energiteknologi, idet evalueringer viser at en større andel af virk-

somheder, som har deltaget i et projekt under programmerne, eksporte-

rede efter projektet. Hertil understøtter udviklingsprogrammerne markeds-

modning af nye klimavenlige teknologier.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

4. INDUSTRIENS ENERGIFORBRUG

Industrien

stod i 2019 stod for ca. 11 pct. af erhvervslivets drivhusgasudledninger

Industrivirksomhedernes udledning afhænger dels af, hvilken energitype de anvender,

og dels hvor effektivt de anvender den.

For industrien er det især typen af energi, pro-

cesformål samt de tilgængelige teknologier, som er afgørende for, om virksomhederne

kan omstille produktionen til vedvarende alternativer. Der er dermed forskellige udgangs-

punkter for de enkelte industrierhvervs grønne omstilling. Produktion, der foregår ved

høje temperaturer, vil alt andet lige være sværere at elektrificere. Det skyldes blandt an-

det, at de teknologier, der skal til for at opnå høje temperaturer uden at anvende fossile

energikilder, fortsat er under udvikling. Omvendt er der også industrierhverv, hvor pro-

duktionen hovedsageligt foregår ved lavere temperaturer, og hvor der er alternativer til

de fossile brændsler.

Fokus i dette kapitel er på forskellene imellem de forskellige industrierhverv i forhold til

deres muligheder for grøn omstilling. Der stilles endvidere skarpt på de industrivirksom-

heder, hvor temperaturkravene er lavere, og hvor der på trods af store energieffektivise-

ringer siden 1990 fortsat er tegn på et betydeligt potentiale, som i høj grad er realiserbart

med allerede kendte teknologier. Dette kommer også til udtryk blandt klimapartnerska-

berne, hvor erhvervslivet selv har peget på en række løsninger, der kan tilskynde yderli-

gere grøn omstilling af energiforbruget i industrien på tværs af erhverv. I

Klimastatus og -

fremskrivning 2021

vurderes det endvidere, at der i industrien er et stort potentiale for at

reducere de energirelaterede CO

-udledninger frem mod 2030.

Industrien omfatter 1) føde-, drikke og tobaksindustri, 2) tekstil- og læderindustri, 3) træ- og papirindustri, trykkerier, 4)

medicinalindustri, 5) plast-, glas- og betonindustri, 6) metalindustri, 7) elektronikindustri, 8) fremstilling af elektrisk udstyr, 9)

maskinindustri, 10) transportmiddelindustri samt 11) møbel og anden industri mv.

Energistyrelsen:

Klimastatus og –fremskrivning 2021.

Danmarks Statistik:

Green National Accounts for Denmark 2015-2016

Energistyrelsen:

Klimastatus og –fremskrivning 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Hovedkonklusioner



Mellem industriens underbrancher er der stor forskel på, hvor meget af

produktionen som kan omstilles til fx el eller vedvarende energi. Det

skyldes, at højere temperaturkrav til processerne gør det sværere at

omstille produktionen til vedvarende energi med nuværende teknologier.

Der er otte industribrancher, hvor temperaturkravene hovedsageligt er

under 150 grader. På trods af store energieffektiviseringer siden 1990

står de stadig for mere end en fjerdedel af industriens fossile energifor-

brug. Men der er stor forskel på, hvor meget fossilt energi virksomhe-

derne bruger.

De otte brancher, der hovedsageligt har temperaturkrav under 150 gra-

der, stod i 2018 for 21 pct. af industriens energirelaterede CO

-udlednin-

ger, svarende til omkring 0,6 mio. ton CO

Det forventes, at industrien vil reducere udledningerne med omkring 1,5

mio. ton CO

e fra 2019 til 2030, svarende til 30 pct.

Realiseringen af

dette potentiale skyldes blandt andet, at regeringen har indgået

klimaaf-

talen for energi og industri mv. 2020

samt

grøn skattereform.

Aftalerne

skal medvirke til at reducere udledningerne i erhvervslivet frem mod

2030.



4.1

INDUSTRIEN ER BLEVET MERE ENERGIEFFEKTIV

Siden 1990 er industrien blevet mere end dobbelt så energieffektiv. Det vil sige, at der

skabes dobbelt så meget værdi for mængden af energi, der bruges i produktionen. Den

højere energieffektivitet skyldes både, at den økonomiske aktivitet er steget med knap

75 pct., og at energiforbruget er reduceret med knap 25 pct., jf. figur 4.1. Navnligt bran-

cherne

medicinalindustri, elektronikindustri

samt

tekstil- og læderindustri

har været med-

virkende til at forbedre energieffektiviteten siden 1990.

Der kan være flere årsager til, at industriens energiforbrug er faldet. En central årsag er

energieffektiviseringer, altså at virksomhederne kan opnå den samme værdi for mindre

energiinput i produktionen. Globalisering af industrien kan også have spillet en rolle, fx at

virksomheder i industrierhverv med et højt energiforbrug har flyttet produktionen til udlan-

det.

Hertil kommer, at virksomhederne kan have lagt produktionen om, så de i højere

grad importerer de input til produktionen, som har et tungt klimaaftryk, i stedet for at pro-

ducere dem selv. Det kan derfor ikke afgøres med sikkerhed, hvorvidt det faldende ener-

giforbrug skyldes bedre teknologier i industrien eller andre forhold, som i en vis grad flyt-

ter udledninger til andre lande.

Energistyrelsen

Danmarks Statistik

Økonomisk Redegørelse, december 2019

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 4.1 Økonomisk aktivitet og energiforbrug i industrien, 1990-2020

Indeks (1990=100)

180

160

140

120

100

Indeks (1990=100)

180

160

140

120

100

Anm.: Industriens endelige energiforbrug er opgjort med udgangspunkt i bruttoenergiforbruget ifølge Danmarks Stati-

stiks energiregnskab (brancheniveau). Fra industriens bruttoenergiforbrug er fratrukket bunkring (tankning af brændstof i

udlandet) samt konverteringstabet i forbindelse med produktionen af erhvervslivets forbrug af el, fjernvarme og bygas.

Økonomisk aktivitet er bruttoværditilvæksten i 2010-priser (kædede værdier).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Energiforbruget i industrien koncentrerer sig i høj grad om brancherne

plast-, glas- og

betonindustri

samt

føde-, drikke- og tobaksvareindustri.

De to brancher udgør tilsammen

64 pct. af industriens energiforbrug, men knap 20 pct. af værditilvæksten i industrien, jf.

figur 4.2. Omvendt fylder

medicinalindustri

maskinindustri

meget målt på industriens

økonomiske aktivitet, men især

medicinalindustrien

står for en meget begrænset del af

energiforbruget.

Figur 4.2 Energiforbrug og BVT i industrien, 2018

Det samlede energiforbrug

Bruttoværditilvækst

Anm.: Øvrige er maskinindustri, medicinalindustri, møbel og anden industri mv., fremstilling af elektrisk udstyr, elektro-

nikindustri, transportmiddelindustri og tekstil- og læderindustri. Det samlede energiforbrug er summen af stenkul, koks,

petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, naturgas, el, fjernvarme, bygas, biogas, træaffald, træpiller og affald. Energifor-

bruget til transport indgår ikke i opgørelsen, da nogle firmaer udliciterer deres transport.

Kilde: Danmarks Statistik

Danmarks Statistik, nationalregnskabet

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Økonomisk aktivitet

Endeligt energiforbrug

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Medicinalindustri

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

Maskinindustri

Øvrige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Energiforbrug i sig selv siger ikke nødvendigvis noget om virksomhedernes klimaaftryk.

Her er det vigtigt at skelne mellem, hvilken energitype der bruges. Fossile energityper

udleder drivhusgasser, hvorfor et skifte til vedvarende energikilder vil medvirke til at

sænke virksomhedernes udledninger. Opdeling af energikilder i henholdsvis fossil og

vedvarende energi kan variere med forskellige undersøgelser. For nogle energikilder er

der ikke en klar afgrænsning, idet energikilden kan bestå af både fossil og vedvarende

energi. I denne redegørelsen er el og fjernvarme grupperet sammen med vedvarende

energi, da størstedelen af energiforbruget til produktion af el og fjernvarme kommer fra

vedvarende energi, herunder fx fra vindmøller og solceller. Vedvarende energi er i denne

redegørelse defineret som energiforbruget af biogas, træaffald og træpiller. Det fossile

energiforbrug er i redegørelsen opgjort som energiforbruget af affald, stenkul, koks, pe-

troleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, naturgas og bygas.

Den fossile energi udgør omtrent 60 pct. af industriens energiforbrug. Det er især

plast-,

glas- og betonindustrien

føde-, drikke- og tobaksvareindustrien,

som står for en stor

andel af industriens fossile energiforbrug. Tilsammen tegner de to brancher sig for over

75 pct. af det fossile energiforbrug i industrien, jf. figur 4.3.

Figur 4.3 Industriens energiforbrug, 2018

Samlet energiforbrug

Fossilt energiforbrug

El, fjernvarme og vedva-

rende energiforbrug

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Medicinalindustri

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

Maskinindustri

Øvrige

Anm.: Øvrige er maskinindustri, medicinalindustri, møbel og anden industri mv., fremstilling af elektrisk udstyr, elektro-

nikindustri, transportmiddelindustri og tekstil- og læderindustri. Fossil energi er summen af energiforbruget af affald,

stenkul, koks, petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, naturgas og bygas. Vedvarende energi er summen af energifor-

bruget af biogas, træaffald og træpiller. El og fjernvarme er grupperet sammen med det vedvarende energiforbrug, da

størstedelen af brændselsforbruget til produktionen af el og fjernvarme kommer fra vedvarende energi. Energiforbruget

til transport indgår ikke i opgørelsen, da nogle firmaer udliciterer deres transport.

Kilde: Danmarks Statistik

4.2 INDUSTRIENS TEMPERATURKRAV TIL PRODUKTIONEN

Den grønne omstilling af industrierhvervene er i høj grad afhængig af de krav der er til

temperaturerne i produktionen. Jo højere temperaturkrav til produktionen, desto sværere

er det at omstille produktionen til vedvarende energi.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Produktion, som foregår med meget høje temperaturer, er oftest kun mulige ved hjælp af

fossil energi. Det skyldes blandt andet, at det med de nuværende teknologier ikke er mu-

ligt at nå de nødvendige temperaturer udelukkende ved hjælp af vedvarende energi.

I redegørelsen gennemgås temperaturkrav i forskellige brancher med udgangspunkt i

inddelingen fra Viegand Maagøe.

Det skal understreges, at der er i praksis kan være

mange andre forhold end temperaturer, der kan have betydning for, hvor meget fossilt

energi de enkelte brancher, herunder virksomheder bruger. Det kan handle om tilgænge-

ligheden af vedvarende energialternativer, men også at omstillingen af produktionen til

vedvarende energi kan kræve store investeringer eller medføre store driftsomkostninger

for virksomheden. Derudover kan det også have betydning, at teknologien for en given

omstilling endnu ikke er kommercielt moden. Selvom det teknisk set er muligt at omstille

produktionen til vedvarende energi, er det altså ikke nødvendigvis rentabelt for virksom-

heden at gøre det.

Et eksempel på en branche med høje temperaturkrav er

betonindustrien og teglværker,

hvor produktionen ofte foregår ved meget høje temperaturer. Ikke desto mindre er der

fortsat et potentiale. Klimapartnerskabet for energiintensiv industri har selv vurderet, at

de frem mod 2030 kan reducere deres drivhusgasudledninger med 1,6 mio. ton CO

ved

at energieffektivisere, øge brugen af alternative brændsler samt ændre selve produktio-

nen, jf. boks 4.1.

Boks 4.1 Klimapartnerskabet for energiintensiv industri

Klimapartnerskabet for energiintensiv industri omfatter 630 virksomheder, som

er kendetegnet ved energiintensiv produktion, der kræver meget energi til at

opnå de nødvendige høje fremstillingstemperaturer, som ofte er på over 1.000

grader, hvorfor elektrificering typisk ikke er mulig. Derudover indgår yderligere

11 energiintensive virksomheder, som er blandt Danmarks største CO

-udle-

dere.

Virksomheder som hører under klimapartnerskabet for energiintensiv industri er

blandt andet karakteriseret ved en produktion, som kræver meget høje tempe-

raturer og derfor er meget energiintensiv. Det er på den baggrund kompliceret

at reducere drivhusgasudledningerne i branchen, da det kræver meget energi

at opnå de nødvendige fremstillingstemperaturer (ofte højere end 1.000 ⁰C), og

fordi råmaterialerne frigiver CO

under bearbejdelsen. Dette binder branchens

energiforbrug til det fossile.

Den 16. marts 2020 afleverede klimapartnerskabet for energiintensiv industri

sin afrapportering. De energiintensive industrier vurderer selv i afrapporterin-

gen, at de potentielt kan reducere deres drivhusudledninger med 1,6 mio. ton

e ved at energieffektivisere, øge brugen af alternative brændsler samt æn-

dre selve produktionerne. Det vurderes af klimapartnerskabet, at drivhusgasud-

ledningerne yderligere kan reduceres med 2,1 mio. ton CO

e ved hjælp af CO

fangst blandt de største CO

-udledere. I 2019 udledte industrien samlet set 5,6

mio. ton CO

Både det regionale vækstteam for Nordjylland og for Sydjylland har peget på

-lagring som noget, de gerne vil satse på for derved at mindske drivhusud-

ledningerne på tværs af erhvervslivet.

Viegand Maagøe (2019):

Fjernvarmepotentialer i erhverv

Afrapportering for regeringens klimapartnerskab for energiintensiv industri (2020)

Danmarks Statistik, Drivhusgasregnskab (ekskl. CO

fra afbrænding af biomasse)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Omvendt er der er også en række brancher, hvor temperaturkravene til produktionen ho-

vedsageligt er under 150 grader. I industrien er der otte brancher, hvor temperaturkra-

vene til produktionen hovedsageligt er under 150 grader. Det drejer sig om

trykkerier

mv., medicinalindustri, fiskeindustri, papirindustri, tekstil- og læderindustri, bagerier,

brødfabrikker mv., drikkevareindustri

mejerier,

jf. figur 4.4.

Figur 4.4 Branchernes temperaturkrav til produktion

Trykkerier mv

Fiskeindustri

Tekstil- og læderindustri

Drikkevareindustri

Mejerier

Medicinalindustri

Papirindustri

Bagerier, brødfabrikker mv

Fremst. af elektrisk udstyr

Maskinindustri

Kemisk industri

Træindustri

Møbel og anden industri mv.

Anden fødevareindustri

Elektronikindustri

Transportmiddelindustri

Tobaksindustri

Slagterier

Plast- og gummiindustri

Betonindustri og teglværker

Glasindustri og keramisk industri

Metalindustri

100

Pct. af processer

Brancher hovedsa-

geligt med tempera-

turkrav under 150

grader

Temperaturkrav under 100 grader

Temperaturkrav mellem 100 og 150 grader

Temperaturkrav over 150 grader

Anm.: For nogle brancher angives DB07 36-grp. frem for DB07 127-grp. Det skyldes, at underbrancherne har samme

temperaturkrav. Fx består

metalindustri

af underbrancherne

fremstilling af metal

metalvareindustri.

Da de to under-

brancher har samme temperaturkrav fremgår

metalindustri.

Kilde: Viegand Maagøe (2019):

Fjernvarmepotentialer i erhverv

Der er siden 1990 sket en stor energieffektivisering i industrien. Den øgede energieffekti-

vitet er især drevet af øget energieffektiviseringer af de otte brancher, hvor der hovedsa-

geligt kræves temperaturer under 150 grader. Den økonomiske vækst er steget med ca.

150 pct. siden 1990, mens energiforbruget er blevet reduceret med knap 40 pct. Det sva-

rer til at de otte industribrancher er blevet omkring 75 pct. mere energieffektive siden

1990, jf. figur 4.5 og 4.6.

For brancher med processer der kræver temperaturer over 150 grader, er der i mindre

grad sket en energieffektivisering siden 1990. Industribrancherne med processer der

kræver temperaturer over 150 grader er siden 1990 blevet omkring 35 pct. mere energi-

effektive, hvilket er en forbedring – dog under niveau for industrien generelt. Udviklingen

kan blandt andet tilskrives, at produktionen for disse brancher ikke i samme omfang kan

elektrificeres, Der er i stedet behov for andre alternativer som nye teknologier, herunder

fangst af drivhusgasudledningerne eller fossilfrie brændsler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 4.5 Økonomisk aktivitet,

1990-2018

Indeks (1990=100)

300

250

200

150

100

Indeks (1990=100)

300

250

200

150

Figur 4.6 Endeligt energiforbrug,

1990-2018

Indeks (1990=100)

140

120

100

Indeks (1990=100)

140

120

100

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Industri

Brancher under 150 grader

Brancher over 150 grader

Anm.: Økonomisk aktivitet er bruttoværditilvæksten i 2010-

priser (kædede værdier). Brancher under 150 grader er in-

dustribrancher, hvor temperaturkravene til processerne

hovedsageligt er under 150 grader. Brancher over 150

grader er de resterende industribrancher, jf. figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Industriens endelige energiforbrug er opgjort med

udgangspunkt i bruttoenergiforbruget ifølge Danmarks

Statistiks energiregnskab (brancheniveau). Fra bruttoener-

giforbrug er fratrukket bunkring (tankning af brændstof i

udlandet) samt konverteringstabet i forbindelse med pro-

duktionen af erhvervslivets forbrug af el, fjernvarme og by-

gas. Brancher under 150 grader er industribrancher hvor

temperaturkravene til processerne hovedsageligt er under

150 grader. Brancher over 150 grader er de resterende in-

dustribrancher, jf. figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den store energieffektivisering i brancherne med lave temperaturkrav kan især tilskrives

medicinalindustrien,

hvor der er sket en stor energieffektivisering siden 1990.

Industribrancherne med temperaturkrav hovedsageligt under 150 grader har en stor be-

tydning for industrien, da brancherne udgør ca. en tredjedel af værditilvæksten i hele in-

dustrien. Derudover tegner de otte brancher sig for knap 17 pct. af de aktive industrivirk-

somheder og knap 22 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i industrien.

På trods af den store forbedring i energieffektiviteten siden 1990 udgjorde de otte lav-

temperaturbrancher stadig godt en fjerdedel af industriens samlede fossile energiforbrug

i 2018. Det er især

mejerier

fiskeindustrien,

som har et stort fossilt energiforbrug

blandt de brancher med temperaturkrav under 150 grader, jf. figur 4.7.

Danmarks Statistik, ENE2MU1 og NABP117

Danmarks Statistik, Firmastatistikken

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Industri

Brancher under 150 grader

Brancher over 150 grader

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 4.7 Industriens fossile energiforbrug, 2018

Anm.: Boksens størrelse angiver branchens andel af det samlede fossile energiforbrug. Energiforbruget er udregnet

pba. virksomhedernes endelige energiforbrug. Brancher med høje temperaturkrav er summen af det fossile energifor-

brug fra

metalindustri, glas-, cement- og betonindustri, plast- og gummiindustri, slagterier, tobaksvareindustri, transport-

middelindustri, elektronikindustri, anden fødevareindustri, møbel og anden industri mv., træindustri, kemisk industri, ma-

skinindustri

fremst. af elektrisk udstyr.

Øvrige er angivet som boksen nederst til højre. Øvrige er summen af

trykkerier

mv.

tekstil- og læderindustri.

Energiforbruget er opgjort i GJ som andel af den enkelte virksomheds endelige energi-

forbrug. Fossil energi er summen af energiforbruget af affald, stenkul, koks, petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG,

naturgas og bygas.

Kilde: Danmarks Statistik

Kigger man på branchernes energiforbrug, udgør fossil energi over halvdelen af energi-

forbruget i brancherne med lave temperaturkrav (markerede brancher). Eksempelvis ud-

gør fossil energi hhv. 81 og 71 pct. af det samlede energiforbrug i

fiskeindustrien

drik-

kevareindustrien,

selvom begge brancher har temperaturkrav til produktionen på under

150 grader, jf. figur 4.8. Det er på eller over niveau med brancher, som har betydeligt hø-

jere temperaturkrav.

Betonindustri og teglværker

er en af de brancher, hvor der kræves

meget høje temperaturer, hvorfor det fossile energiforbrug også udgør en stor andel af

det samlede energiforbrug i denne industribranche, jf. figur 4.8.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Figur 4.8 Branchernes energiforbrug fordelt på energitype, 2018

Træindustri

Møbel og anden industri mv.

Trykkerier mv.

Plast- og gummiindustri

Maskinindustri

Elektronikindustri

Transportmiddelindustri

Medicinalindustri

Fremst. af elektrisk udstyr

Tekstil- og læderindustri

Metalindustri

Kemisk industri

Slagterier

Papirindustri

Bagerier, brødfabrikker mv.

Mejerier

Drikkevareindustri

Anden fødevareindustri

Glasindustri og keramisk industri

Fiskeindustri

Betonindustri og teglværker

100

Pct.

Fossile brændsler

El, fjernvarme og vedvarende energi

Anm.: Energiforbruget er opgjort i GJ som andel af den enkelte virksomheds energiforbrug. Energiforbruget er udregnet

pba. virksomhedernes endelige energiforbrug. Fossil energi er summen af energiforbruget af affald, stenkul, koks, petro-

leumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, naturgas og bygas. Vedvarende energi er summen af energiforbruget af biogas, træ-

affald og træpiller. El og fjernvarme er grupperet sammen med det vedvarende energiforbrug, da størstedelen af brænd-

selsforbruget til produktionen af el og fjernvarme kommer fra vedvarende energi. Energiforbruget til transport indgår ikke

i opgørelsen, da nogle firmaer udliciterer deres transport. De markerede brancher er de brancher, som hovedsageligt

har temperaturkrav under 150 grader.

Kilde: Danmarks Statistik

I blandt andet

drikkevareindustrien

har en række virksomheder sat sig målsætninger om

at være CO

-neutrale omkring 2030, jf. boks 4.2. Det er især blandt bryggerierne, hvor

der er målsætninger om klimaneutralitet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 4.2 Processer i drikkevareindustrien

Drikkevareindustrien

er en af de brancher, hvor temperaturkravene til pro-

cesserne hovedsageligt foregår under 150 grader. Branchen udgør hhv.

knap 3 og 2 pct. af de samlede fossile energiforbrug og bruttoværditil-

vækst

i industrierhvervene.

Produktionen i

drikkevareindustrien

består af blandt andet øl, vand, spiri-

tus, gær og malt. To tredjedele af

drikkevareindustriens

arbejdssteder er

inden for

fremstilling af øl.

Energiforbruget i

drikkevareindustrien

er kon-

centreret omkring

fremstilling af øl, fremstilling af malt

fremstilling af læ-

skedrikke mv.

De tre underbrancher står for 95 pct. af det samlede energi-

forbrug i branchen.

Fælles for de tre underbrancher er, at produktionen foregår omkring 100

grader. I underbranchen

fremstilling af øl

anvendes 86 pct. af energiforbru-

get i forbindelse med opvarmning (mæskning, urt kogning, pasteurisering

og flaskerens).

I branchen er der også et ønske om grøn omstilling. Blandt andet har flere

bryggerier i branchen allerede sat sig som målsætning, at blive CO

-neu-

trale i fremtiden.

4.3 CO

-UDLEDNINGER I INDUSTRIBRANCHER MED LAVE

TEMPERATURKRAV

Forskelle i klimaaftryk og fossilt energiforbrug gør sig ikke alene gældende mellem bran-

cher. Også mellem virksomheder i de enkelte brancher vil der typisk være forskelle. I

dette afsnit ses der derfor nærmere på de otte brancher med lave temperaturkrav ved

hjælp af data på virksomhedsniveau, jf. boks 4.3.

Danmarks Statistik, nationalregnskabet

Energistyrelsen (2015):

Kortlægning af energiforbrug i virksomhederne

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Boks 4.3 Energiforbrug på virksomhedsniveau

Til at lave analysen af virksomhedernes energiforbrug, herunder fossile energi-

forbrug, så bruges registerdatasættene

industriens forbrug af energi

firma-

statistikken

fra Danmarks Statistik.

Industriens forbrug af energi

omfatter for-

brug af energityper (målt i GJ), som anvendes af arbejdssteder inden for

råstof-

indvinding

industri.

Det er udelukkende virksomheder med mindst 20 an-

satte, hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Da data om driv-

husgasudledninger ikke er tilgængelig på virksomhedsniveau bruges energifor-

bruget til at omregne til CO

-udledningerne. Til udregning af CO

-udledninger

er der brugt vægte fra Energistyrelsen.

Firmastatistikken

giver en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det

danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæs-

sige oplysninger på firmaniveau.

Endvidere er energiintensiteten udregnet, som energiforbrug pr. produceret en-

hed (værditilvækst). I tilfælde af at nogle virksomheder har en negativ værditil-

vækst, så vil virksomheden også have en negativ energiintensitet. I disse til-

fælde vil energiintensiteten sættes lig nul i stedet.

Virksomhederne i brancher med lave temperaturkrav fordeler sig omtrent på samme

måde som brancher med høje temperaturkrav, når der ses på fossilt energiforbrug. Stør-

stedelen af det fossile energiforbrug er koncentreret omkring de 10 pct. største energifor-

brugere. De står for over 80 pct. af det fossile energiforbrug i lavtemperaturbrancherne,

jf. figur 4.9. Det er en lidt lavere andel end for brancher med høje temperaturkrav, hvor

de 10 pct. største forbrugere står for 90 pct. af det fossile energiforbrug.

Figur 4.9 Fordeling af industriens fossile energiforbrug, 2018

Andel af det fossile energiforbrug

100

Deciler af det fossile energiforbrug

Mest energiintensive

Andel af det fossile energiforbrug

100

Brancher med temperaturkrav under 150 grader

Brancher med temperaturkrav over 150 grader

Anm.: Den vandrette akse inddeler virksomheder i deciler efter det fossile energiforbrug, hvor 1 er de 10 pct. mindste

fossile energiforbrug og 10 er de 10 pct. største fossile energiforbrug. Den lodrette akse angiver andelen af det fossile

energiforbrug. Energiforbruget er udregnet pba. virksomhedernes endelige energiforbrug og er opgjort i GJ. Fossil

energi er summen af energiforbruget af affald, stenkul, koks, petroleumskoks, fuelolie, spildolie, LPG, naturgas og by-

gas. Brancher med temperaturkrav under 150 grader er trykkerier mv., medicinalindustri, fiskeindustri, papirindustri,

tekstil- og læderindustri, bagerier, brødfabrikker mv., drikkevareindustri og mejerier. Brancher med temperaturkrav over

150 grader er de resterende industribrancher, jf. figur 4.4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om, hvor mange faglærte, der udgør beskæftigelsen i grønne virksomheder, til erhvervsministeren

Virksomheder, der producerer mere, vil typisk også have et større energiforbrug. Tages

der derfor højde for virksomhedernes størrelse, målt på energiintensiteten, ændrer bille-

det sig. De 10 pct. mest energiintensive virksomheder blandt lavtemperaturbrancherne

står fortsat for en stor andel – ca. 40 pct. – af branchernes samlede energiforbrug. Det er

dog betydelige lavere end for brancherne med høje temperaturkrav (over 150 grader),

hvor andelen er på godt 80 pct., jf. figur 4.10. Energiintensiteten tager højde for virksom-

hedernes størrelse, idet den opgør det fossile energiforbrug pr. produceret enhed.

Ændringen i fordelingen af det fossile energiforbrug, når der tages højde for virksom-

hedsstørrelse, vidner om, at det fossile energiforbrug blandt de otte lavtemperaturbran-

cher ikke kun kan tilskrives nogle få store virksomheder med et højt fossilt energiforbrug,

men snarere er fordelt på tværs af virksomhederne.

Figur 4.10 Fordeling af industriens fossile energiforbrug, korrigeret for virk-

somhedsstørrelse, 2018