Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
17. maj 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm. del) af
28. april 2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan udviklingen i antallet af personer med en
svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde har været siden 2015 under forskellige
antagelser for ”svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde”? Der bedes
oplyst
udviklingen i antallet af personer med en nettokompensationsgrad over hhv. 70
pct., 71 pct., 72 pct., 73 pct., 74 pct., 75 pct., 76 pct., 77 pct., 78 pct., 79 pct. og 80
pct.?
Svar
Nettokompensationsgraden angiver forholdet mellem den disponible indkomst som
overførselsmodtager og den disponible indkomst som beskæftiget.
For årene 2015,
2016 og 2017 findes der egentlige opgørelser af antallet af personer, der er baseret
på befolkningssammensætningen i de pågældende år.
For årene efter 2017 er der med udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i
2017 foretaget en regelteknisk fremskrivning for årene 2019-2021,
jf. også
Svar på
Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. december 2021
.
I besvarelsen er der
med udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017 ligeledes foretaget en regel-
teknisk fremskrivning til 2021 pris- og lønniveau og til 2022-regler.
Det bemærkes, at der ikke er tale om en egentlig prognose for årene 2019-2022,
men alene en fremskrivning af den isolerede virkning af ændrede regler fra 2017 til
2022 i skatte- og overførselssystemet samt betydningen af udviklingen i priser og
lønninger frem til 2021.
Med denne fremgangsmåde kan der skønnes over antallet af personer med en net-
tokompensationsgrad større end de angivne grænseværdier for årene 2015-2017
og med nogen usikkerhed for perioden fra 2019 til 2021, ligesom der kan skønnes
over antallet af personer opgjort ved 2022-regler,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K