BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om antallet af lønmodtagere, der alene i lønindkomst (dvs. uden tilskud som boligstøtte, børne- og ungeydelse m.m.) har en indkomst, der ligger under de samlede offentlige ydelser før skat + tilskud til daginstitution, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-4016

30. oktober 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

313 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 313:

”Vil

ministeren redegøre for antallet af lønmodtagere, der alene i lønindkomst (dvs.

uden tilskud som boligstøtte, børne- og ungeydelse m.m.) har en indkomst, der lig-

ger under de samlede ”offentlige ydelser før skat + tilskud til daginstitution” for fa-

milietyperne i tabel 1 og tabel 2 i BEU alm. del

–

svar på spørgsmål 487, folke-

tingsåret 2020-21 fra den 1. september 2021? For tabel 2 bedes ministeren tage ud-

gangspunkt i to lønmodtagere (et par). Ministeren bedes også medtage lønmodta-

gere, der fx arbejder deltid.”

Svar:

Der er indhentet svarbidrag fra Finansministeriet.

”Opgørelser

af økonomiske forhold for standard familietyper er ikke direkte sam-

menlignelige med repræsentative oplysninger om økonomiske forhold for faktiske

familier. Det skyldes blandt andet, at de familietypeberegninger, der henvises til i

spørgsmålet, i høj grad afhænger af de antagelser, der ligger til grund for beregnin-

gerne. Det gælder fx antagelsen om familiesammensætning (antal personer i fami-

lien og deres alder), antagelsen om boligforhold (boligudgift og størrelse på bolig),

arbejdsmarkedstilknytningen blandt de voksne, samt om de voksne opfylder kra-

vene for at modtage kontanthjælp og ikke den lavere SHO-ydelse. Sammenlignin-

ger af indkomsten for henholdsvis familietyper og faktiske familier skal derfor for-

tolkes i lyset heraf.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om antallet af lønmodtagere, der alene i lønindkomst (dvs. uden tilskud som boligstøtte, børne- og ungeydelse m.m.) har en indkomst, der ligger under de samlede offentlige ydelser før skat + tilskud til daginstitution, til beskæftigelsesministeren

I spørgsmålet er efterspurgt en opgørelse af antallet af personer (fuld-og deltidsbe-

skæftigede

) med en

lønindkomst

, der er lavere end de

samlede

”offentlige ydelser

før skat + tilskud til daginstitution”

for familietyper i kontanthjælpssystemet.

Det skal bemærkes, at en rå sammenligning af lønindkomsten blandt beskæftigede

med offentlige ydelser mv. for kontanthjælpsmodtagere kan være misvisende. Det

skyldes, at universelle ydelser såsom boligstøtte, børne- og ungeydelse, børnetil-

skud og tilskud til daginstitutionsbetaling er indkomstafhængige ydelser, der ikke

afhænger af, om modtageren er i beskæftigelse eller fx modtager kontanthjælp. Det

vil sige, at beskæftigede med forholdsvis lave indkomster også er berettigede til

ydelserne.

I det følgende tager opgørelserne udgangspunkt i befolkningssammensætningen og

tilknytningen til arbejdsmarkedet i 2019, som er seneste år med dækkende ind-

komstdata. Indkomsterne er opregnet til 2021-pl, så de kan sammenlignes med ind-

komstgrænserne i familietypeberegningerne,

jf. tabel 1 og tabel 2 i svar på BEU

(alm. del) 487.

Af de 1.950.000 fuld- og deltidsbeskæftigede, der var i befolkningen i 2019, er det

omkring 850.000, der er sammenlignelige med de viste familiesammensætninger,

jf. tabel 1 og tabel 2 i svar på BEU (alm. del) 487.

Af disse har omkring 6.600

fuld- og deltidsbeskæftigede (svarende til under 1 pct. af gruppen) en lønindkomst,

der er lavere end ”offentlige ydelser før skat

+ tilskud til daginstitution”

for perso-

ner i kontanthjælpsfamilier, der henvises til i spørgsmålet.

Når der i stedet tages udgangspunkt i løn tillagt universelle ydelser for de fuld- og

deltidsbeskæftigede, så reduceres antallet til 5.000 personer med en indkomst la-

vere end ”offentlige ydelser før skat

+ tilskud til daginstitution”

for personer i kon-

tanthjælpsfamilier. Af denne gruppe er langt de fleste deltidsbeskæftigede. For

mange personer med deltidsbeskæftigelse vil der være tale om en selvvalgt situa-

tion, hvor værdien af fritid er afvejet i forhold til den økonomiske gevinst ved et

yderligere antal arbejdstimer. Ses der bort fra de deltidsbeskæftigede, reduceres

gruppen til omkring 900 fuldtidsbeskæftigede (ud af en gruppe på ca. 770.000 fuld-

tidsbeskæftigede). En betydelig del af disse fuldtidsbeskæftigede har indbetalt fuld-

tids ATP-bidrag samtidig med, at de er registreret med en meget lav årlig lønind-

komst

–

og det kan derfor ikke udelukkes, at de reelt ikke er fuldtidsbeskæftigede.”

Jeg kan henholde mig til Finansministeriets oplysninger.

Fuldtidsbeskæftigede er her opgjort, som personer hvis årlige indbetaling til ATP udgør mere end 90

pct. af ATP-fuldtidssatsen. Deltidsbeskæftigede er opgjort, som personer hvis årlige indbetaling til ATP

udgør mellem 25 og 90 pct. af ATP-fuldtidssatsen, og som ikke har fået udbetalt overførselsindkomst i

løbet af året.

Lønindkomst er her opgjort før AM-bidrag og uden værdien af fradragsberettigede pensionsindbetalin-

ger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister