BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om antallet af personer, der har en månedlig disponibel forskelsbeløb ved at overgå fra overførselsindkomst til et arbejde, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

2. februar 2022

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af

17. december 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at

arbejde

–

opgjort som antallet af personer med en nettokompensationsgrad over

80 pct.? Ministeren bedes opgøre det for 2019, 2020, 2021 og forventningen til

antallet i 2022. Ministeren bedes herunder opgøre aftaler, som regeringen har

gennemført siden valget i 2019, som har en betydning for gruppen af personer

med en nettokompensationsgrad over 80 pct. med en angivelse af, hvor mange

hhv. flere og færre personer, der får en nettokompensationsgrad over 80 pct. som

resultat af den pågældende aftale?

Svar

Der findes ikke en egentligt opgørelse over antallet af personer med en nettokom-

pensationsgrad over 80 pct. for årene 2019-2022.

Ulighedsredegørelsen 2020

er der foretaget en såkaldt regelteknisk fremskrivning af

antallet af personer i 2021 med en nettokompensationsgrad over 80 pct. Der tages

udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som fremskrives til 2021

pris- og lønniveau og til 2021-regler. Det bemærkes, at der ikke er tale om en

egentlig prognose for 2021, men alene en fremskrivning der isolerer virkningerne

af ændrede regler fra 2017 til 2021 i skatte- og overførselsindkomstsystemet samt

betydningen af udviklingen i priser og lønninger.

Med udgangspunkt i samme analysegrundlag og forudsætninger, som anvendt i

Ulighedsredegørelsen 2020, er der foretaget en regelteknisk fremskrivning af antal-

let af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. for årene 2019 og

2020.

Der findes for nuværende ikke en opgørelse over forventningen til antallet af per-

soner med en nettokompensationsgrad over 80 pct. i 2022, men de isolerede virk-

ninger af ændrede regler i skatte- og overførselsindkomstsystemet fra 2021 til

2022 kan opgøres med udgangspunkt i den regeltekniske fremskrivning for 2021.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om antallet af personer, der har en månedlig disponibel forskelsbeløb ved at overgå fra overførselsindkomst til et arbejde, til finansministeren

Side 2 af 4

På den baggrund skønnes det med nogen usikkerhed, at antallet af personer med

en kompensationsgrad over 80 pct. er ca. 251.000 i 2019, og at antallet falder til

ca. 225.000 personer i 2021,

jf. tabel 1.

Den isolerede virkning af ændrede regler i

skatte- og overførselsindkomstsystemet fra 2021 til 2022 bidrager med en yderli-

gere reduktion på ca. 8.000 personer til ca. 217.000 personer i 2022.

Tabel 1

Antal personer med en kompensationsgrad over 80 pct.

Regeringens politik siden 2019

2017

2019

2020

2021

2022

skatte-

regler

I alt

Heraf

bund-

skat

Heraf

opholds-

krav

------------------------1.000 personer------------------------

Antal personer

307

251

243

225

217

+3.500

-100

+3.600

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som fremskrives til relevante

pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning, lønforskelle mv. fastholdes

uændret. Beregningerne kan derfor ikke betragtes som egentlige prognoser, men som regeltekniske

fremskrivninger. Indførslen af et nyt midlertidigt børnetilskud, der har virkning i 2021, indgår ikke i

opgørelsen. Den isolerede virkning af bundskat og opholdskrav kan afhænge af beregningsrækkefølgen. De

opgjorte antal personer svarer til helårspersoner. Bidrag fra regeringens politik siden 2019 er opgjort med

udgangspunkt i 2022-regler i 2021-niveau.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Regeringen har som led i finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 reduceret bund-

skatten med henholdsvis 0,03 pct.-point og 0,02 pct.-point og har forslået en re-

duktion på 0,01 pct.-point for 2022 som følge af stigende kommuneskattesatser.

Den isolerede virkning af reduktionen i bundskattesatsen med i alt 0,06 pct.-point

medfører et fald på 100 personer i antallet af personer med en nettokompensati-

onsgrad over 80 pct. Reduktionen i bundskattesatsen skal dog ses i lyset af kom-

muneskatterne samlet set er steget, hvilket modsat bidrager til en højere kompen-

sationsgrad.

Afskaffelsen af opholdskrav for ret til dagpenge,

jf. Aftale om finansloven for 2020

skønnes at bidrage til en stigning i antallet af personer på ca. 3.600 personer.

Kompensationsgraden udtrykker den relative forskel i indkomst mellem beskæfti-

gelse og ledighed og ikke gevinsten i kroner. Personer med en kompensationsgrad

over 80 pct. har i gennemsnit et månedligt forskelsbeløb (gevinst) på ca. 2.900

kroner i 2021 ved at være i beskæftigelse,

jf. tabel 2.

Opgøres forskelsbeløbet eks-

klusive transportudgifter, udgør det ca. 4.500 kr.

Side 3 af 4

Tabel 2

Månedligt forskelsbeløb blandt personer med kompensationsgrad over 80 pct., kroner (2021-priser)

2017

2019

Kroner

Forskelsbeløb

Forskelsbeløb ekskl. transportudgifter

2.550

4.150

2.800

4.500

2.750

4.400

2.850

4.500

2020

2021

Anm.: Se tabel 1. Omregnet til reale indkomster ved deflatering med forbrugerprisindekset.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Det kendetegner næsten hele gruppen med nettokompensationsgrader over 80

pct., at de er forsikret mod ledighed. Det skyldes, at dagpenge som udgangspunkt

medfører en højere indkomsterstattende ydelse ved ledighed end kontanthjælp.

Det højere ydelsesniveau skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløshedsforsik-

ring er en frivillig forsikring mod tab af arbejdsindtægter, at udbetaling af dag-

penge i hovedreglen forudsætter forudgående beskæftigelse og medlemskab af en

a-kasse, samt at dagpengeretten er tidsbegrænset. En høj forsikringsgrad under-

støtter den danske flexicurity-model, som ofte bliver tilskrevet at skabe et dyna-

misk arbejdsmarked med en høj jobomsætning, som også giver sig udslag i lav

strukturel ledighed og relativt få langtidsledige.

I ovenstående opgørelser af virkningerne af regeringens politik er der set bort fra

virkningerne af annullering af afskaffelse af fri telefon og det midlertidige børnetil-

skud, der havde fuld virkning i 2020 og 2021.

Førstnævnte kan i et vist omfang påvirke antallet af personer med en kompensati-

onsgrad over 80 pct., men den samlede betydning kan ikke opgøres. Det skal ses i

lyset af, at det alene er beskæftigede, der har fri telefon, mens det er usikkert, i

hvilket omfang personer, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, vil få adgang til

fri telefon ved beskæftigelse.

Det midlertidige børnetilskud bidrager isoleret set til en højere kompensationsgrad

blandt de berørte, men vurderes at have en begrænset betydning for ovenstående

opgørelse. Det skyldes, at personerne i målgruppen typisk har nettokompensati-

onsgrader under 80 pct., hvilket også forventes at være tilfældet inklusive det mid-

lertidige børnetilskud.

Der er ikke skønnet over virkningerne af aftalen om reformpakken,

Hurtigere i job,

et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.

Aftalen har

betydning for den økonomiske gevinst ved arbejde og kan derfor også have betyd-

ning for antallet af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. For

nogle personer kan aftalen medføre en højere kompensationsgrad, mens den for

andre kan indebære en lavere kompensationsgrad. Betydningen af reformpakkens

elementer for kompensationsgraden vil blive indarbejdet i forbindelse med kom-

mende opdateringer af Finansministeriets analysegrundlag for opgørelser af netto-

kompensationsgrader og forskelsbeløb.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister