Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
MAJ 2022
Erstatning for vold
på arbejdspladsen
A
RBEJDSGRUPPENS VURDERINGER AF MULIGE LØSNINGSMODELLER
B46
Tværministeriel arbejdsgruppe om afdækning af ansattes mulighed
for fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0002.png
Indhold
1.
2.
3.
Indledning .........................................................................................................................................................................3
1.1 Arbejdsgruppens sammensætning og afsæt ...............................................................................................................4
Overblik over løsningsmodeller .....................................................................................................................................5
Typen af sager – hvem og hvor mange? .......................................................................................................................5
3.1. Vold og voldsomme hændelser ...................................................................................................................................5
3.2. Hvem og hvor mange udsættes for vold mv. på arbejdet .......................................................................................6
3.2.1. Anmeldte voldelige arbejdsulykker .....................................................................................................................7
3.2.2. Branche og stilling .................................................................................................................................................8
3.2.3. Tilkendelse af arbejdsskadeerstatning ................................................................................................................9
3.3. Vurdering af omfanget .............................................................................................................................................. 10
4.
Mulighed for fuld erstatning når ansatte har været udsat for vold mv. på arbejdet ........................................... 11
4.1. Reglerne for erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven ..................................... 11
4.1.1. Arbejdsskadesikringsloven ................................................................................................................................ 11
4.1.2. Erstatningsansvarsloven .................................................................................................................................... 11
4.2. Samspillet mellem erstatningssystemerne ............................................................................................................... 13
5.
Udfordringer ift. at opnå erstatning for ansatte, der har været udsat for vold mv. på arbejdet ....................... 15
5.1. Barrierer for fuld erstatning ved vold, som er omfattet af straffeloven ............................................................ 15
5.2. Barrierer for fuld af erstatning for hændelser, som ikke er omfattet af straffeloven ...................................... 16
5.3. Et komplekst system med flere spor ....................................................................................................................... 17
5.4. Identificerede barrierer for fuld erstatning ............................................................................................................. 18
6.
Løsningsmodeller .......................................................................................................................................................... 19
6.1. Det nuværende forsikringsmarked .......................................................................................................................... 19
6.2. Analyse af løsningsmodeller fra beslutningsforslag nr. B 46 ............................................................................... 20
6.2.1. Offentlige arbejdsgivere kan tegne en frivillig ansvarsforsikring for borgere (model 1)......................... 21
6.2.2. Det offentlige som handlemyndighed og relevante private arbejdsgivere forpligtes til at tegne en
ansvarsforsikring for visse borgere (model 2) .......................................................................................................... 24
6.2.3. Arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for visse ansatte (model 3) ............ 26
6.2.4. Etablering af en kollektiv forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen (model 4) ................. 29
6.2.5. Undtagelsesbestemmelse fra kravet om politianmeldelse (model 5) .......................................................... 31
6.3 Samlet oversigt over økonomiske konsekvenser.................................................................................................... 32
7.
Anbefalinger til videre arbejde .................................................................................................................................... 33
1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0003.png
Bilagsoversigt:
Bilag 1: Notat med statistisk redegørelse for arbejdsulykker efter udsættelse for vold eller trusler i perioden
2015-2021
Bilag 2: Notat om erstatningsreglerne i arbejdsskadesikringsloven
Bilag 3: Notat om erstatningsreglerne i erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven
Bilag 4: Notat om samspil mellem reglerne i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven
Bilag 5: Notat om den kommunale fuldmagt
Bilag 6: Beslutningsforslag nr. B 46
Bilag 7: Kommissorium for arbejdsgruppen
Bilag 8: Eksempel på sagsforløb
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0004.png
1. Indledning
Folketinget afgav den 27. februar 2019 beretning over beslutningsforslag nr. B 46 om ”Forslag
til folketingsbeslutning
om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdspladsen.”
Af beslutningsforslaget fremgår det, at der i praksis er en række barrierer for, at ansatte – særligt ansatte med en
pleje- eller omsorgsfunktion – der udsættes for vold eller en voldsom hændelse, får fuld erstatning.
En ansat, som udsættes for vold eller en voldsom hændelse på sit arbejde, kan i mange tilfælde være berettiget til
erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. I arbejdsskadesikringsloven har ar-
bejdsgiver et objektivt ansvar for skader sket i forbindelse med arbejdet, mens erstatning efter erstatningsansvars-
loven er afhængig af, at der er en ansvarlig skadevolder.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at barriererne for erstatning bl.a. drejer sig om offererstatningslovens krav om
politianmeldelse for at kunne opnå erstatning fra staten efter erstatningsansvarsloven via Erstatningsnævnet. Poli-
tianmeldelse kan sætte den ansatte, som har en omsorgsmæssig relation til skadevolder, i et dilemma, som kan
resultere i, at den ansatte undlader at politianmelde episoden. Det bemærkes i beslutningsforslaget, at det kan være
ubehageligt for den ansatte at skulle politianmelde den person, som de er ansat til at drage omsorg for f.eks. børn
eller mennesker med psykisk handicap. Hvis hændelsen fx ikke er omfattet af straffeloven, vil den ansatte, for at
kunne opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven, skulle anlægge et civilt søgsmål mod den borger, som den
ansatte har til opgave at støtte og drage omsorg for, hvis borgeren ikke har en ansvarsforsikring, der dækker.
Skadevolder i disse sager, hvor der er en pædagogisk eller behandlingsmæssig relation, er sjældent i stand til at
betale erstatningen. Det betyder, at den ansatte ikke får den erstatning, de er berettiget til efter erstatningsansvars-
loven.
Regeringen nedsatte på baggrund af beslutningsforslaget en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at un-
dersøge, hvordan ansatte lettere sikres fuld erstatning, når de har været udsat for vold eller en voldsom hændelse i
forbindelse med arbejdet.
Arbejdsgruppen har afdækket de relevante gældende erstatningsretlige regler på området og deres samspil samt
udfoldet de barrierer, som er skitseret i beslutningsforslaget. Arbejdsgruppen har ligeledes vurderet nedenstående
modeller, som på forskellig vis har til hensigt at sikre den ansatte erstatning via en forsikring tegnet af eller finan-
sieret af arbejdsgiver.
Model 1: Offentlige arbejdsgivere får mulighed for at tegne ansvarsforsikring, som dækker borgerens ska-
devoldende adfærd
Model 2: Det offentlige som handlemyndighed og visse private arbejdsgivere forpligtes til at tegne an-
svarsforsikring for nogle borgere
Model 3: Visse offentlige og private arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for
nogle ansatte
Model 3A: Offentlige arbejdsgivere får mulighed for at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for nogle an-
satte
Model 4: Alle arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv forsikring i lighed med en stormflodsordning
for nogle ansatte
Model 5: Der indføres en undtagelsesbestemmelse til kravet om politianmeldelse i offererstatningsloven.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0005.png
Fire af løsningsmodellerne stammer fra beslutningsforslaget og arbejdsgruppen har derudover identificeret to sup-
plerende modeller. Modellerne vurderes at imødekomme nogle af de barrierer, som ansatte kan opleve ift. at opnå
erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet.
Den første model 3A er et alternativ til de modeller, der er skitseret i beslutningsforslaget. Det drejer sig om at
indføre en ordning, hvor arbejdsgiveren får mulighed for at tegne en ulykkesforsikring til ansatte, der dækker er-
statningsposterne i erstatningsansvarsloven, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne.
Den anden model 5 supplerer de andre skitserede modeller og indebærer, at det præciseres i offererstatningsloven,
at der i visse tilfælde vil kunne undtages fra krav om politianmeldelse.
For alle ansatte, der udsættes for vold på arbejdet, kan det nuværende system forekomme ulogisk og uoverskueligt,
fordi én hændelse behandles som to erstatningssager, ved forskellige myndigheder og/eller instanser og efter for-
skellige regelsæt. Arbejdsgruppen peger derfor afslutningsvist på, at man vil kunne se på, om der er forhold, hvor
det er hensigtsmæssigt i højere grad at ensrette arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven i forhold til
personer, der har ret til erstatning m.v. efter begge love, herunder både for ansatte, der udsættes for vold på arbejdet
– og for andre ansatte, hvor arbejdsskaden indebærer to erstatningssager.
1.1 Arbejdsgruppens sammensætning og afsæt
Regeringen nedsatte i oktober 2019 en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at forbedre ansattes mulighed
for at få den erstatning, de er berettiget til, når de har været udsat for vold eller voldsomme hændelser på deres
arbejde. Arbejdet udspringer af beslutningsforslag nr. B 46. Arbejdsgruppen har haft til opgave at:
Afdække alle relevante gældende regler på området og deres sammenhæng, herunder at kortlægge mulig-
hederne for at få erstatning, hvis man som ansat på arbejdet har været udsat for vold mv.
Afdække, hvorvidt og i hvilket omfang de nuværende regler udgør et problem for ansattes mulighed for
at få adgang til erstatning, hvis de udsættes for vold mv. på arbejdet.
Præsentere mulige løsningsmodeller, der forbedrer ansattes mulighed for at opnå fuld erstatning, når de
udsættes for vold mv. på arbejdet, herunder adressere de løsningsforslag, der fremgår af beslutningsforslag
nr. B46.
Belyse de økonomiske og administrative konsekvenser af de forskellige løsningsmodeller for både offent-
lige og private arbejdsgivere samt de samlede økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser.
Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde og løsningsmodellerne er udgiftsneutralitet. Der lægges ikke op til at
udvide adgangen til erstatning.
Den tværministerielle arbejdsgruppe har bestået af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet (sekretariat),
Justitsministeriet og Finansministeriet. Analysearbejdet er endvidere gennemført med inddragelse af andre rele-
vante myndigheder, herunder Social- og Ældreministeriet og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen har desuden
inddraget interessenter i arbejdet. Den 26. februar 2020 blev der afholdt interessentmøde i Beskæftigelsesministe-
riet, hvor eksperter og organisationer gav deres input til arbejdsgruppens arbejde.
Kommissorium for arbejdsgruppen fremgår af bilag 7.
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0006.png
2. Overblik over løsningsmodeller
I nedenstående Boks 1 findes et overblik over løsningsmodeller, samt arbejdsgruppens vurdering og skøn over
økonomiske konsekvenser. Ved de frivillige ordninger er der ikke udregnet et skøn over økonomi, da det afhænger
af, i hvilket omfang ordningen vil blive anvendt.
Boks 1. Overblik over løsningsmodeller – fra beslutningsforslag B 46 og arbejdsgruppen
Løsningsmodeller
Model 1.
Offentlige arbejdsgivere (kommunale, regionale og
statslige arbejdsgivere) får mulighed for at tegne ansvarsfor-
sikring, som dækker borgeres skadevoldende handlinger
mod ansatte.
Vurdering af modellen
Hvis de offentlige arbejdsgivere benytter muligheden, vil modellen
lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der arbejder med de
forsikrede borgere. Det er dog usikkert, i hvilket omfang de offent-
lige arbejdsgivere vil benytte sig af muligheden for at tegne en an-
svarsforsikring for disse borgere.
Model 2.
Det offentlige som handlemyndighed og [visse pri-
vate arbejdsgivere] forpligtes til at tegne en ansvarsforsikring,
der dækker borgeres skadevoldende handlinger mod an-
satte.
Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der arbej-
der med de forsikrede borgere.
Model 3.
Visse offentlige arbejdsgivere (kommunale, regio-
nale og statslige arbejdsgivere) og private arbejdsgivere for-
pligtes til at tegne en kollektiv forsikring for nogle ansatte.
Model 3A
Offentlige arbejdsgivere (kommunale, regionale
og statslige arbejdsgivere) får mulighed for at tegne en kol-
lektiv forsikring for nogle ansatte.
Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der arbej-
der med omsorgsfunktioner, og som arbejdsgiver får pligt til at
tegne kollektiv ulykkesforsikring for.
I det omfang offentlige arbejdsgiverne benytter muligheden, vil mo-
dellen lette adgangen til fuld erstatning for de forsikrede ansatte,
som arbejder med omsorgsfunktioner. Det er dog ligesom ved mo-
del 1 usikkert, i hvilket omfang offentlige arbejdsgiverne vil benytte
sig af muligheden for at tegne en ansvarsforsikring for disse bor-
gere.
Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for alle ansatte, der
arbejder med omsorgsfunktioner, men det vil være atypisk at etab-
lere en forsikringsordning, hvor alle arbejdsgivere betaler til en ord-
ning, der kun kommer en afgrænset gruppe til gode.
Model 4.
Alle arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv
forsikring i lighed med stormflodsordningen for en afgrænset
gruppe af ansatte.
Supplerende model:
Model 5.
Undtagelsesbestemmelse til kravet om politianmel-
delse i offererstatningsloven.
Forslaget kan mindske usikkerheden om, hvornår sager skal politi-
anmeldes.
Anm: Angivelse af merudgifter for det offentlige er i model 2 og 3 inkl. mindreudgifter svarende til 20,1 mio.kr. i Erstatningsnævnet. Udgifter
angivet inkl. administrative udgifter.
3. Typen af sager – hvem og hvor mange?
Afsnittet kommer med eksempler på den type af vold og voldsomme hændelser, som ansatte kan blive udsat for
på arbejdet. Derudover skønnes i afsnittet over, hvor mange ansatte der oplever at blive udsat for vold eller en
voldsom hændelse på arbejdet, og i hvilke brancher det typisk sker.
3.1. Vold og voldsomme hændelser
De voldelige episoder, som ansatte udsættes for på arbejdet, kan f.eks. være slag, spark, bid og kasten med ting
mod eksempelvis p-vagten, politimanden eller stewardessen. På omsorgs- og plejeområdet kan skadevolderen f.eks.
være en udadreagerende specialskoleelev, en beboer på et socialt bosted eller en ældre dement. Her begås volden
ofte i afmagt og på grund af skadevolders manglende forståelse for egen situation.
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0007.png
Hvis skadevolderen har forsæt til – dvs. har til hensigt – at begå den pågældende handling, f.eks. at slå den ansatte,
vil hændelsen som udgangspunkt være
omfattet af straffeloven.
Imidlertid kan ansatte også blive udsat for vold-
somme hændelser, som
ikke er omfattet af straffeloven.
På pleje- og omsorgsområdet vil skadevoldere indimel-
lem af forskellige årsager, f.eks. voldsom adfærd, blive udsat for fastholdelse eller magtanvendelse fra de ansatte
med henblik på at beskytte skadevolderen selv, andre beboere eller de ansatte. I sådanne situationer kan det ske, at
den ansatte kommer til skade, når skadevolderen i et forsøg på at komme fri uforvarende rammer den ansatte med
en arm eller en fod. I sådanne situationer vil der typisk ikke være tale om en straffelovsovertrædelse, da skadevol-
deren ikke har forsæt til at begå handlingen.
3.2. Hvem og hvor mange udsættes for vold mv. på arbejdet
Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at finde frem til et konsolideret skøn over omfanget af personer,
der er omfattet af nærværende problematik. Alt efter om man søger oplysninger om omfanget hos politiet, hos
Erstatningsnævnet eller i arbejdsskadesystemet, fremstår omfanget forskelligt. Der er som udgangspunkt tre data-
kilder til antal ansatte, der udsættes for vold på arbejdet:
Sager i Erstatningsnævnet
Sager anmeldt til politiet
Arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsgruppen vurderer, at et skøn over omfanget af personer må tage afsæt i en delmængde af de hændelser, der
bliver anmeldt til politiet, sammenholdt med sager oprettet i henholdsvis Erstatningsnævnet og i arbejdsskadesy-
stemet.
Nedenfor i tabel 1 vises antallet af anmeldte sager hos hhv. politiet og Erstatningsnævnet vedrørende vold eller
trusler om vold mod offentligt ansatte.
Tabel 1: Antal oprettede sager hos politiet og i Erstatningsnævnet
2017
2018
2019
2020
2021
Politiet: Vold mod en person i offentlig tjeneste
Erstatningsnævnet: Overtrædelser af straffelovens §§ 119-121 (vold og
trusler mod offentligt ansatte)
Kilde: Tal fra POLSAS/QlikView
1
samt Erstatningsnævnet.
2.423
144
2.162
170
2.029
239
1.953
204
2064
251
Af tabellen fremgår det, at der i årene fra 2017 til 2021 i gennemsnit er blevet anmeldt omkring 2.100 tilfælde til
politiet vedrørende vold mod en person i offentlig tjeneste mv., mens der er blevet oprettet omkring 150-250 sager
i Erstatningsnævnet. Der har været tale om en stigning i perioden fra 144 i 2017 til 251 sager i 2021. Stigningen i
antallet af oprettede sager i Erstatningsnævnet i perioden skal bl.a. ses i sammenhæng med Højesterets dom af 4.
1 Gerningskode 70307. Kriminalitet pr. 1.11.2021. Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der
kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0008.png
september 2018 (se også afsnit 4.1.2.1), og det vurderes, at niveauet fremover vil ligge nogenlunde svarende til
2021 – det vil sige omkring 250 sager om året.
2
Det formodes, at årsagen til den store forskel på antallet af sager mellem hændelser anmeldt til politiet og sager
oprettet i Erstatningsnævnet er, at kun en mindre del af de hændelser, der anmeldes til politiet, forårsager følger i
et omfang, der vil kunne begrunde et krav efter erstatningsansvarsloven. Hovedparten af de hændelser, der er
anmeldt til politiet, medfører således ikke en sag i Erstatningsnævnet. Det må endvidere formodes, at voldsomme
hændelser, som ikke er omfattet af straffeloven, kun i mindre grad bliver oprettet som sag i Erstatningsnævnet og
selvsagt heller ikke anmeldes til politiet.
På den baggrund er det arbejdsgruppens vurdering, at mange voldelige arbejdsulykker aldrig oprettes i Erstatnings-
nævnet, idet der ikke er tale om en strafbar hændelse, men blot en utilsigtet voldelig hændelse i forbindelse med
f.eks. en magtanvendelsessituation. Det vurderes ligeledes, at der er situationer, hvor offentligt ansatte ikke anmel-
der hændelserne, fordi de står i en loyalitetskonflikt i forhold til de borgere, de er ansat til at drage omsorg for.
3.2.1. Anmeldte voldelige arbejdsulykker
Det vurderes, at et skøn over omfanget af personer, der vil kunne rejse erstatningskrav mv. efter overtrædelse af
straffelovens §§ 119-121 eller via et civilt søgsmål på grund af en skade opstået efter en voldsom (men ikke strafbar)
hændelse, må tage afsæt i antallet af sager oprettet i Erstatningsnævnet sammenholdt med sager anmeldt til ar-
bejdsskadesystemet. Det er således vurderingen, at langt de fleste relevante hændelser registreres i anmeldesystemet
for arbejdsulykker.
I nedenstående tabel 2 præsenteres det gennemsnitlige antal anmeldte voldelige arbejdsulykker i perioden 2019 til
2020 i de brancher, der forsimplet kan betegnes som offentlige (uanset at der også er privatansatte i disse brancher).
Det vil i denne sammenhæng sige
socialområdet, sundhedsområdet, uddannelsesområdet
og
anden offentlig service
(herunder
politi og fængsler).
3
Disse fire brancher er kendetegnet ved primært at omfatte ansatte i det offentlige og i selveje-
sektoren, og den lille gruppe af privatansatte i disse branchegrupper udfører primært opgaver på vegne af det
offentlige. Derfor vil disse fire brancher benævnes ”de offentlige brancher” i denne rapport. En voldelig arbejds-
ulykke er i denne sammenhæng en ulykke, der skyldes vold eller trusler fra borgere, klienter, patienter eller kolleger.
4
Opgørelsen er fordelt efter, hvilket fravær anmelderen (typisk arbejdsgiver) forventede på tidspunktet for anmel-
delsen. Det vurderes, at de tal, som indgår i tabellen, er nogenlunde retvisende for hvor mange personer ansat med
omsorgsopgaver, der årligt udsættes for vold, og som i forskelligt omfang kan have krav på erstatning mv. efter
enten erstatningsansvarsloven eller arbejdsskadesikringsloven.
Der er en generel stigende tendens for antal oprettede sager i Erstatningsnævnet på cirka 6 pct. om året, og det forventes, at antallet af
sager oprettet vedrørende overtrædelse af strfl. §§ 119-121 vil følge samme mønster. I denne sammenhæng er derfor estimeret med at et
gennemsnitlige stabilt niveau, som fremover vil være på 250 sager.
3
Her er anvendt Arbejdstilsynets hovedgrupperinger i ti forskellige grupper.
4
Kategorierne ”Vold fra dyr” og ”Vidne til vold” er udeladt af statistikken.
2
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0009.png
Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker efter en voldelige hændelse i offentlige brancher, gennemsnit om året i perio-
den i 2019-2020
Uarbejdsdygtighed som følge af ulykken
Uarbejdsdygtighed mindre end 1 dag
Uarbejdsdygtighed 1-3 dage
Uarbejdsdygtighed 4 - 6 dage
Uarbejdsdygtighed 7 - 13 dage
Uarbejdsdygtighed 14 - 20 dage
Uarbejdsdygtighed mindst 21 dage, men mindre end én måned
Uarbejdsdygtighed mindst én måned, men mindre end tre måneder
Uarbejdsdygtighed mindst tre måneder, men mindre end seks måneder
Permanent uarbejdsdygtighed eller seks måneders uarbejdsdygtighed og derover.
Ulykker med dødelig udgang
Uarbejdsdygtighed uoplyst
I alt
Kilde: Total EASY (det vil sige samtlige registreringer i det elektroniske anmeldesystem, som deles af Arbejdstilsynet og
AES)
Antal
7.575
669
224
196
110
46
127
29
20
1
148
9.142
Af tabellen fremgår det, at der årligt anmeldes op omkring 9.000 arbejdsulykker i arbejdsskadesystemet, hvor an-
melderen angiver, at årsagen til arbejdsskaden skyldes en voldsrelateret hændelse, og hvor den skadelidte er ansat
inden for en af de førnævnte offentlige brancher. Hovedparten (i alt 7.174) af de anmeldte arbejdsulykker, som
skyldtes vold, medfører ikke fravær. I 1.419 tilfælde om året i perioden fra 2019 til 2020 var der imidlertid fravær
på mindst 1 dag (og op til permanent uarbejdsdygtighed eller seks måneders uarbejdsdygtighed og derover). I
princippet kan der efter alle disse tilfælde rejses et krav efter erstatningsansvarsloven (som minimum for svie og
smerte).
3.2.2. Branche og stilling
I størstedelen af tilfældene videresendes arbejdsskadeanmeldelsen fra forsikringsselskaberne/de selvforsikrede en-
heder
5
ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler arbejdsskadesager. Dette skyldes primært,
at der ikke er følger, der vil kunne give ret til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Der oprettes dog cirka 800-
1.000 arbejdsskadesager om året relateret til vold hos AES, hvoraf cirka 45 pct. anerkendes som en arbejdsulykke.
Der er således siden den 1. marts 2015
6
oprettet omkring 5.300 sager i arbejdsskadesystemet relateret til vold. Af
disse er cirka 2.600 sager blevet anerkendt (per den 1. marts 2022)
Som det fremgår nedenfor af figur 1, drejer det sig i væsentligt omfang om personer, der er ansat inden for en af
de offentlige brancher. Cirka 75 pct. af alle oprettede voldsrelaterede ulykkessager i arbejdsskadesystemet vedrører
en ansat fra en af disse branchegrupper.
Staten er selvforsikret, mens kommuner og regioner har mulighed for at være selvforsikrede. Alle private arbejdsgivere har (med ganske få
undtagelser) pligt til at tegne arbejdsulykkeforsikring hos et forsikringsselskab. De fleste anmeldte ulykker kommer i første omgang til
forsikringsselskaberne/de selvforsikrede enheder og oversendes kun til AES, hvis der er længerevarende sygdom, eller hvis der er udsigt til
ydelser efter loven (typisk godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne).
6
Det blev den 1. marts 2015 muligt at registrere i EASY om en arbejdsulykke var en følge af en voldelig hændelse.
5
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0010.png
Figur 1. Oprettede sager relateret til vold fordelt på branchegruppe i perioden fra 1. marts 2015 til 1. marts 2022
7
.
Socialområdet
Uddannelse
Anden offentlig service
Sundhedsområdet
Andet
43%
14%
10%
9%
24%
Kilde: Data fra AES
I figur 2 nedenfor vises oprettede sager efter voldelige arbejdsulykker inden for en af de fire offentlige branche-
grupper fordelt på stillingstype.
Figur 2 Oprettede sager i en af de offentlige brancher fordelt på stilling i perioden fra 1. marts 2015 til 1. marts 2022
Undervisning og pædagogisk arbejde
Arbejde inden for sundhedsområdet
Omsorgsarbejde
Andet
Rednings- og overvågningsarbejde
43%
27%
9%
9%
12%
Kilde: Data fra AES
Af figuren fremgår det, at næsten 80 pct. af de personer fra en offentlig branche, der har fået oprettet en arbejds-
skadesag på baggrund af en voldsrelateret hændelse, er ansat med
Undervisning og pædagogisk arbejde, Omsorgsarbejde
eller
Arbejde inden for sundhedsområdet.
Personer ansat med
Rednings- og overvågningsarbejde
(her specielt politi og fæng-
selspersonale) tegner sig for cirka 9 pct. af alle oprettede sager. 90 pct. af alle ansatte, der har været udsat for en
voldrelateret hændelse inden for en offentlig branche arbejder således med en af disse 4 stillingskategorier, og
arbejder med omsorg i et eller andet omfang.
3.2.3. Tilkendelse af arbejdsskadeerstatning
Der er siden marts 2015 anerkendt cirka 2.600 arbejdsskadesager som følge af en voldsrelateret hændelse, heraf
cirka 2.000 sager vedrørende en ansat i en af ovenstående fire hovedbranchegrupper. De anerkendte sager fordeler
sig forholdsmæssigt i branchegrupper og stillingstyper svarende til figur 2 og 3. Af disse havde cirka 950 personer
ansat i en af de offentlige brancher ved udgangen af september 2021 fået tilkendt godtgørelse for varigt mén
og/eller erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Af tabel 3 fremgår det, at varigt mén i
523 af tilfældene er blevet tilkendt til en ansat inden for socialområdet (55 pct.), mens tab af erhvervsevne i 135 af
sagerne er tilkendt til en person i samme brancheundergruppe (det vil sige i hen ved to-tredjedele af alle tilfældene).
Tabel 3. Tilkendt godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne i perioden fra 1. marts 2015 til
1. marts 2022
7
Andet dækker over uoplyste og andre branchegrupper herunder detailhandel og transport.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0011.png
Antal sager med til-
kendelse af godtgø-
relse for varigt mén
Socialområdet
Sundhedsområdet
Uddannelse og forskning
Anden offentlig service
I alt
523
138
132
143
936
Gennemsnitlig
tilkendt méngrad
Antal sager med til-
kendt erstatning for
tab af erhvervsevne
135
33
28
23
219
Gennemsnitlig erhvervsevne-
tabsprocent
9%
10%
9%
10%
10%
51%
43%
49%
63%
51%
Kilde: Udarbejdet af AT på baggrund af data fra AES
Af de anerkendte sager skønnes det med usikkerhed, at der årligt er cirka 150 sager, hvor den skadelidte tilkendes
godtgørelse for varigt mén, og cirka 50 sager, hvor skadelidte tillige tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne.
8
3.3. Vurdering af omfanget
Forskellige skadelidte vil i forskellige situationer kunne rejse forskellige krav efter forskellig lovgivning. Enhver
vurdering af det reelle omfang hviler således på et usikkert grundlag.
Alle skadelidte med fravær på én dag eller mere vil kunne rejse krav om
godtgørelse for svie og smerte.
Dette sker enten
via en anerkendt sag i Erstatningsnævnet eller via et civilt søgsmål, såfremt der er en ansvarlig skadevolder (f.eks.
en udadreagerende anbragt person, der i afmagt under en magtanvendelse påfører en ansat i offentlig tjeneste en
skade). Det drejer sig principielt om cirka 1.400 – 1.500 personer om året svarende til antallet af personer i en
offentlig branche med fravær fra arbejde som følge af en voldelig hændelse.
Alle skadelidte med længerevarende fravær, der på én eller anden måde påvirker indtjeningen, vil kunne rejse krav
om
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Dette sker enten via en anerkendt sag i Erstatningsnævnet eller via et civilt
søgsmål. Det drejer sig skønsmæssigt om op til 250 mennesker om året, hvilket svarer til en delmængde af antallet
af personer med en sag i Erstatningsnævnet samt et antal personer, der har været udsat for en voldsom – men ikke
strafbar – hændelse. Det vurderes dog, at antallet nok snarere ligger et sted imellem omkring 50 personer og 250
personer årligt – hvor førstnævnte antal svarer til antallet af personer, der får tilkendt erstatning for tab af erhvervs-
evne efter arbejdsskadesikringsloven. At antallet ligger et sted i dette interval skyldes, at mange ansatte i de fire
offentlige brancher har ret til løn under sygdom. Der opstår derfor først et krav på erstatning for tabt arbejdsfor-
tjeneste, når den ansatte på et tidspunkt bliver afskediget og overgår til sociale ydelser. Dog vil nogle personale-
grupper i en periode, hvor de er sygemeldt med løn, kunne gøre krav på tabt arbejdsfortjeneste på grund af mistede
forskudt-tidstillæg.
Nogle kommer efter en lang sygeperiode tilbage på arbejdsmarkedet – måske i en anden branche – og uden et
varigt erhvervsevnetab, men omkring 50 personer årligt vil have et varigt erhvervsevnetab i ethvert erhverv, hvilket
berettiger dem til en
erstatning for erhvervsevnetab
efter arbejdsskadesikringsloven og måske også efter erstatningsan-
svarsloven, i form af et såkaldt differencekrav. Et differencekrav kan rejses både i Erstatningsnævnet og i et civilt
søgsmål direkte mod skadevolder.
Der forventes en stigning i antallet af anerkendte sager blandt de cirka 5.300 oprettede sager i perioden siden marts 2015, i takt med at
sagerne færdigbehandles. Der forventes derfor også en stigning i antallet af sager, der får tilkendt godtgørelse og/eller erstatning efter loven,
men det vurderes, at det årlige gennemsnitlige antal sager med godtgørelse/erstatning nogenlunde har fundet et stabilt niveau.
8
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0012.png
Det vurderes samlet, at op imod 1.500 personer om året kan være berettiget til erstatning som følge af voldsrela-
terede hændelser, men at det kun vil for være en mindre del af dem, at det drejer sig om erstatning for længereva-
rende sygeforløb eller erhvervsevnetab.
4. Mulighed for fuld erstatning når ansatte har været udsat for vold mv. på
arbejdet
Afsnittet beskriver reglerne om erstatning efter hhv. arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, herun-
der beskrives samspillet mellem erstatningssystemerne.
Reglerne om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er nærmere beskrevet i rappor-
tens bilag 2 og 3. Samspillet mellem de enkelte erstatningsposter og beregnings- samt udbetalingsregler i arbejds-
skadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er beskrevet i bilag 4. Der henvises hertil for mere detaljerede be-
skrivelser.
4.1. Reglerne for erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven
4.1.1. Arbejdsskadesikringsloven
Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at borgere med en arbejdsskade får en økonomisk erstatning
som følge af en arbejdsskade. Fundamentet for arbejdsskadelovgivningen er arbejdsgivernes objektive arbejdsska-
deansvar, som indebærer, at arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for skader opstået i forbindelse med arbejdet,
uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Private arbejdsgivere har (med ganske få undtagelser) pligt til at
tegne en arbejdsulykkesforsikring i et forsikringsselskab mod de økonomiske følger af arbejdsulykker, mens of-
fentlige arbejdsgivere har mulighed for at være selvforsikrede. For erhvervssygdomme har både private og offent-
lige arbejdsgivere pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der udbetaler erstatningen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet
afgørelse og udmålt erstatning mv. i en arbejdsskadesag.
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, mens læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssyg-
domme. Skadelidte selv og fagforeninger m.fl. kan også anmelde arbejdsskader. I tilfælde af at ulykken eller syg-
dommen kan anerkendes som en arbejdsskade, vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om skaden har med-
ført varige følger, og om der derfor skal udbetales erstatning mv.
4.1.2. Erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om udmåling af erstatning for forskellige former
for tab, som en skadelidt efter omstændighederne har krav på at få dækket, når den pågældende er blevet påført en
personskade. Loven indeholder således de nærmere regler om, hvilke poster der på baggrund af en forvoldt per-
sonskade skal betales erstatning for, og hvordan erstatningsbeløbene beregnes.
Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der forelig-
ger et erstatningsansvar. Disse betingelser er udviklet i retspraksis. Det er således en forudsætning for anvendelsen
af lovens regler, at der er en skadevolder, der er ansvarlig for skaden i henhold til de almindelige erstatningsretlige
regler (bl.a. culpareglen, hvilket betyder, at skadevolderen for at være ansvarlig skal have handlet uagtsomt eller
forsætligt eller undladt at handle) eller regler i særlovgivningen (f.eks. reglerne om objektivt ansvar efter færdsels-
loven). Derudover skal de almindelige erstatningsbetingelser i øvrigt være opfyldt. Der henvises til nærmere be-
skrivelse i bilag 3.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0013.png
4.1.2.1. Offererstatningsloven – erstatning til personer, der har været udsat for vold
Når skadelidtes erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse som f.eks. vold, kan der efter offererstat-
ningsloven søges erstatning fra staten via Erstatningsnævnet. Der er tale om en statslig garantiordning, som sikrer,
at skadelidte får erstatning for sit tab, uden at skadelidte er forpligtet til at forfølge kravet mod skadevolder. Ord-
ningen fungerer på den måde, at staten, såfremt betingelserne i offererstatningsloven er opfyldte, udbetaler erstat-
ningen og efterfølgende som udgangspunkt retter et regreskrav mod skadevolder.
For at gøre brug af garantiordningen er det en betingelse, at skadelidte har anmeldt lovovertrædelsen til politiet
inden 72 timer. Såfremt Erstatningsnævnet anerkender skaden som omfattet af offererstatningsloven, opgøres
erstatningen på baggrund af de almindelige erstatningsretlige regler efter erstatningsansvarsloven.
Erstatningsnævnet foretager ved behandlingen af en ansøgning en vurdering af, om betingelserne for at opnå
erstatning efter offererstatningsloven er opfyldt, herunder om der er tale om en straffelovsovertrædelse. Hvis det
ved dom er fastslået, at skaden er sket som følge af en straffelovsovertrædelse, lægger nævnet dette til grund. Hvis
skadelidtes krav på erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er afgjort ved dom, yder Erstatningsnævnet som
udgangspunkt erstatning i overensstemmelse med det beløb, der er fastsat ved dommen.
I tilfælde af at der ikke føres en straffesag mod gerningspersonen, kan Erstatningsnævnet foretage en vurdering af,
hvorvidt der foreligger en straffelovsovertrædelse. Vurderingen foretages på baggrund af Højesterets præmisser i
dom af 17. oktober 2017 (U.2018.491H). Nævnet vil således vurdere, at der er tale om en straffelovsovertrædelse,
”når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig.”
Mulighed for dispensation fra krav om politianmeldelse efter Højesterets dom fra 2018
Det er ifølge offererstatningsloven muligt for Erstatningsnævnet at fravige kravet om politianmeldelse, hvis for-
holdene taler for det. Erstatningsnævnet havde før 2014 en lempelig praksis for at meddele dispensation fra kravet
om politianmeldelse i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for vold på deres arbejde. I 2014 ændrede nævnet
denne praksis, således at dispensation kun blev meddelt, hvis
konkrete,
individuelle pædagogiske og/eller behand-
lingsmæssige hensyn
vedrørende skadevolderen
talte imod politianmeldelse. Praksisændringen blev offentliggjort i juni
2015.
I 2018 (U.2018.3697H) underkendte Højesteret Erstatningsnævnets praksisændring i en sag, hvor Erstatningsnæv-
net havde afslået en ansøgning om erstatning fra en ansat på en institution for unge, hvor en 14-årig elev havde
taget halsgreb på den pågældende ansatte, som ikke anmeldte episoden til politiet.
Erstatningsnævnet afslog i den konkrete sag den ansattes ansøgning om erstatning efter offererstatningsloven,
fordi nævnet fandt, at den manglende politianmeldelse ikke var begrundet i konkrete, individuelle pædagogiske
og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolderen. Højesteret fandt bl.a., at Erstatningsnævnets prak-
sisændring i 2014 var uden hjemmel i loven, og at nævnet derfor var forpligtet til – som efter den tidligere praksis
– at dispensere, også i tilfælde hvor den manglende politianmeldelse er begrundet i
generelle
pædagogiske eller be-
handlingsmæssige hensyn
på den pågældende institution.
Som en konsekvens af dommen har Erstatningsnævnet genindført den tidligere praksis fra før 2014. Erstatnings-
nævnet dispenserer derfor i dag i vidt omfang fra kravet om politianmeldelse i sager, hvor plejepersonale mv.
udsættes for en straffelovsovertrædelse på deres arbejde, når den manglende politianmeldelse er begrundet i gene-
relle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution mv.
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0014.png
Hvis skadelidte er blevet opfordret af sin arbejdsgiver til at indgive politianmeldelse, og skadelidte har modsat sig
dette, vil der dog fortsat kunne meddeles afslag på dispensation fra anmeldelseskravet.
Ansvarsforsikring eller civilt søgsmål – erstatning til personer, der har været udsat for hændelser, der ikke er om-
fattet af straffeloven (”magtanvendelsessituation”)
Hvis der er tale om en voldsom hændelse, som ikke udgør en straffelovsovertrædelse, vil følgerne heraf ikke være
omfattet af offererstatningsloven, og der vil ikke kunne opnås erstatning fra staten via Erstatningsnævnet. Den
ansatte kan i stedet opfordre skadevolder til at anmelde skaden til sit ansvarsforsikringsselskab. Det vil dog i nogle
tilfælde være nødvendigt for den ansatte at rejse et civilt søgsmål mod den, der har forvoldt skaden, for at få dækket
sit tab. Dette vil gælde i tilfælde, hvor skadevolder ikke har en ansvarsforsikring eller ikke ønsker at gøre brug af
den.
Vilkårene for en ansvarsforsikring er aftalebestemt. Skadevolders ansvarsforsikring dækker dog som udgangspunkt
i de situationer, hvor der kan siges at være tale om et uheld, og hvor de øvrige almindelige forsikringsbetingelser
er opfyldt. Det betyder, at de typiske ansvarsforsikringer dækker handlinger begået ved simpel eller grov uagtsom-
hed. Det kunne efter omstændighederne f.eks. være skader forvoldt af et slag i forbindelse med en magtanvendel-
sessituation.
I de situationer, hvor der er tale om en handling begået med forsæt, dækker en ansvarsforsikring normalt ikke. Der
kan dog være undtagelser fra udgangspunktet, hvis skadevolder er et barn under 14 år eller en person med en
psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand,
som medfører manglende evne til at handle fornuftsmæssigt.
Hvis skadevolderen har en ansvarsforsikring, som Erstatningsnævnet har en formodning om vil dække den kon-
krete hændelse, vil nævnet henvise skadelidte til at rette sit krav mod forsikringsselskabet. Det skyldes, at det i
offererstatningsloven er bestemt, at den statslige garantiordning ikke dækker krav, som dækkes af skadevolder selv
eller dennes forsikring.
4.2. Samspillet mellem erstatningssystemerne
For at opnå erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven skal ansatte, der har været
udsat for vold eller en voldsom hændelse på deres arbejde, have deres sag behandlet ved forskellige myndigheder
eller instanser og efter forskellige regelsæt. Mulighederne for erstatning efter de to regelsæt er illustreret i Figur 3
nedenfor.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0015.png
Figur 3: Illustration over muligheden for erstatning, når den ansatte har været udsat for vold eller en voldsom hæn-
delse på arbejdet.
En række erstatningsposter dækkes både efter arbejdsskadesikringsloven og efter erstatningsansvarsloven. Det
drejer sig om erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, forsørgertabserstatning (mv.) og ud-
gifter til behandling, men beregnings- og udbetalingsreglerne er for nogle af erstatningsposterne forskellige, jf. tabel
4.
Arbejdsskadesikringsloven er primær, hvilket betyder at den ansatte først skal have behandlet sin sag hos arbejds-
skademyndighederne i medfør af arbejdsskadesikringsloven, inden der kan rejses et krav efter erstatningsansvars-
loven for så vidt angår de erstatningsposter, som er omfattet af både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-
svarsloven, og hvor beregnings- og udbetalingsreglerne er forskellige. Det drejer sig især om krav på erstatning for
tab af erhvervsevne, hvor skadelidte i en del tilfælde vil kunne rejse et yderligere krav efter erstatningsansvarsloven
– et såkaldt differencekrav. Differencen opstår bl.a. som følge af, at erstatning for tab af erhvervsevne efter ar-
bejdsskadesikringsloven beregnes på baggrund af 83 pct. af skadelidtes årsløn. I erstatningsansvarsloven foretages
beregningen på baggrund af den fulde årsløn. Samtidig er der i arbejdsskadesikringsloven indsat et maksimum for
årslønnen, hvilket i 2022 er på 570.000 kr. I erstatningsansvarsloven er der ikke noget maksimum for årslønnen,
men der er dog et maksimum for den samlede erstatning for et erhvervsevnetab. Beløbet er i 2022 på 9.978.000
kr. Der er også forskel på, hvor længe der udbetales erstatning efter de to regelsæt, idet erstatning for tab af er-
hvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven kun udbetales frem til pensionsalderen, hvorimod erstatning for tab af
erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven ikke er afhængig af pensionsalderen, men til gengæld reduceres som
følge af skadelidtes alder
9
. Det hænger sammen med, at er der forskel på, hvordan den såkaldte kapitaliseringsfaktor
er sammensat, hvilket medfører forskelle i de udbetalte erstatninger. Kapitaliseringsfaktoren anvendes ved bereg-
ning af engangserstatninger. Efter erstatningsansvarsloven udbetales erstatning for tab af erhvervsevne altid som
en kapitalerstatning, hvilket kun delvist er tilfældet efter arbejdsskadesikringsloven. Se nærmere herom i bilag 4.
Krav på dækning af behandlingsudgifter, der også vil være dækket efter begge regelsæt, skal på samme vis i første
omgang rejses under arbejdsskadesagen, inden der vil blive taget stilling til eventuel yderligere dækning i henhold
til erstatningsansvarsloven.
Kapitaliseringsfaktoren er altid 10, uafhængigt af personens alder og forventede pensionsalder. Til gengæld foretages i erstatningsansvars-
loven aldersreduktion efter det fyldte 29. år. Det faktiske kapitaliseringsfaktor er dog aldrig mindre end 3.
9
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0016.png
Der er dog også en række erstatningsposter, som kun dækkes efter erstatningsansvarsloven, og hvor Erstatnings-
nævnet eller forsikringsselskabet umiddelbart kan træffe afgørelse uden at afvente afgørelsen i arbejdsskadesagen.
Det drejer sig om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ophør af erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven afventer dog ofte afgørelse om erhvervsevnetab i arbejds-
skadesagen.
10
Tabel 4 viser, hvilke erstatningsposter der er dækket efter hhv. arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-
ven, samt om der er forskel på måden erstatningerne udregnes. Se nærmere i bilag 4.
Tabel 4. Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven
Erstatningsposter
Arbejdsskadesikrings-
loven
Erstatningsansvars-
loven
Beregningsregler
Erstatning for tab af erhvervsevne
Godtgørelse for varigt mén
Behandlingsudgifter
Tabt arbejdsfortjeneste
Forsørgertabserstatning (m.v.)
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forskellige
Ens
For nogle udgifter ens for andre forskellige
-
Mindre forskelle
-
Godtgørelse for svie og smerte
5. Udfordringer ift. at opnå erstatning for ansatte, der har været udsat for vold
mv. på arbejdet
I dette afsnit skitseres de barrierer en ansat, der har været udsat for vold eller en voldsom hændelse på arbejdet,
kan opleve ift. at opnå erstatning. Derudover beskriver afsnittet, hvordan systemet, hvor en erstatningssag kører
ved flere myndigheder og instanser, kan opleves komplekst for ansatte, der udsættes for vold eller en voldsom
hændelse på arbejdet.
5.1. Barrierer for fuld erstatning ved vold, som er omfattet af straffeloven
Hvis der er tale om en
straffelovsovertrædelse,
kan Erstatningsnævnet dispensere fra kravet om, at hændelsen
skal politianmeldes inden for 72 timer i de sager, hvor der er pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den
pågældende institution, der taler imod politianmeldelsen, jf. afsnit 4.1.2.1. Selve kravet om politianmeldelse af ska-
devolder er dermed som udgangspunkt
ikke
en hindring for at skadelidte, der er ansat på sådanne institutioner, kan
opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Hvis erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesystemet tilkendes med tilbagevirkende kraft opstår ofte den situation, at der for en
periode er udbetalt både erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab.
10
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0017.png
Der eksisterer dog – bl.a. på grund af de praksisændringer, der har været på området, jf. afsnit 4.1.2.1 – fortsat
usikkerhed om dispensationsadgangen, og flere skadelidte opfordres derfor af f.eks. advokater og fagforeninger til
for en sikkerheds skyld at politianmelde skadevolder. Det blev bl.a. påpeget på det interessentmøde, som blev
afholdt med eksperter og praktikere den 26. februar 2020 i Beskæftigelsesministeriet. Denne usikkerhed kan stille
den ansatte, der har en pædagogisk eller behandlingsmæssig relation til skadevolder, i et dilemma, som kan medføre,
at den ansatte undlader at forfølge sit krav efter erstatningsansvarsloven.
I sager, hvor der ikke indgives politianmeldelse, vil det være Erstatningsnævnet, som skal tage stilling til, hvorvidt
der er tale om en straffelovsovertrædelse. Det indebærer, at en skadevolder kan opleve, at en offentlig myndighed
tager stilling til, at en handling som vedkommende har begået, udgør en straffelovsovertrædelse, uden at sagen har
været behandlet ved en domstol.
Når en sag ikke er anmeldt til politiet, foreligger der ikke politiakter til brug for Erstatningsnævnets vurdering af,
om der er begået en straffelovsovertrædelse. Vurderingen afhænger dermed af beskrivelsen af hændelsen i arbejds-
skadesagen. Da der ikke foreligger afhøringsrapporter i arbejdsskadesagen, kan det således være vanskeligt for den
skadelidte at løfte bevisbyrden for, at der er begået en straffelovsovertrædelse. Det kan være en barriere ift. at opnå
erstatning. Erstatningsnævnet har ikke registreringer på antallet af ansøgninger der afvises, fordi skadelidte ikke
kan løfte bevisbyrden.
Det kan også være et dilemma for den skadelidte ansatte, at skadevolderen, som den ansatte har en pædagogisk
eller behandlingsmæssig relation til, i forlængelse af afgørelsen typisk vil blive mødt med regreskrav, som kan have
et betydeligt omfang, i nogle tilfælde i en størrelsesorden af flere mio. kroner.
5.2. Barrierer for fuld af erstatning for hændelser, som ikke er omfattet af straffeloven
Hvis der er tale om
en hændelse, som ikke er omfattet af straffeloven,
kan den ansatte ikke opnå erstatning
efter offererstatningsloven.
Når det vurderes, at hændelsen ikke er omfattet af straffeloven, f.eks. fordi sparket eller slaget er sket i forbindelse
med en magtanvendelsessituation, og der er tale om et uheld, kan den ansatte rejse et krav over for skadevolder
eller over for skadevolders eventuelle forsikringsselskab. Det er dog ikke altid, at skadevolder har en ansvarsfor-
sikring. Samtidig gjorde flere deltagere på interessentmødet opmærksom på, at de oplevede, at selvom udgangs-
punktet i forsikringsaftaleloven er, at forsætlige handlinger begået af børn under 14 år eller personer med psykisk
funktionsnedsættelse er dækket af ansvarsforsikringen, så ses det ofte fraveget i policerne. Det betyder i flere til-
fælde, at den skadelidte er nødt til at anlægge et civilt søgsmål mod skadevolder for at få sit krav efter erstatnings-
ansvarsloven dækket. Det kan være vanskeligt for skadelidte at træffe beslutning om at føre et civilt søgsmål mod
skadevolder – særligt hvis den skadelidte er ansat til at drage omsorg for en ressourcesvag skadevolder.
Derudover kan der være en økonomisk barriere for den ansatte, bl.a. fordi det ikke er muligt at søge omkostnings-
dækning hos den ansattes egen retshjælpsforsikring, da disse forsikringer ikke dækker i sager om ansættelsesforhold
(herunder arbejdsskader). Den ansattes mulighed for omkostningsdækning til sagen er derfor alene at søge fri
proces. For at kunne opnå fri proces, forudsætter det bl.a., at nogle økonomiske betingelser er opfyldt, herunder i
form af en indkomst under et vist beløb, som reguleres hvert år. I 2022 er indkomstgrænsen 348.000 kr. Såfremt
den ansatte har en ægtefælle eller samlever, er grænsen for husstandsindkomsten på 442.000 kr. Beløbsgrænserne
forhøjes med 60.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år, hvor der er forsørgelsespligt.
11
11
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2124
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0018.png
Samtidig kan den ansatte – efter at have fået medhold i et civilt søgsmål – opleve ikke at modtage den tilkendte
erstatning, fordi skadevolder ikke er i stand betale. Flere deltagere på interessentmødet fremhævede i den forbin-
delse, at ansatte, på trods af medhold i et civilt søgsmål, kan opleve ikke at få deres krav dækket, f.eks. hvis skade-
volder er et barn eller en multihandicappet, som ikke kan betale den idømte erstatning.
5.3. Et komplekst system med flere spor
Når der er tale om en straffelovsovertrædelse, skal den ansatte, der udsættes for vold mv. på arbejdet, have sin sag
behandlet ved to forskellige myndigheder for at opnå erstatning efter begge regelsæt.
Arbejdsskadesagen behandles hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og med mulighed for anke til Ankestyrelsen.
Erstatningen opgøres i medfør af arbejdsskadesikringsloven, som dog ikke yder dækning for svie og smerte, tabt
arbejdsfortjeneste og tort.
Voldsoffersagen behandles hos Erstatningsnævnet, hvor erstatningen opgøres i medfør af erstatningsansvarsloven.
Dækningen efter denne lov er sekundær i forhold til dækningen i arbejdsskadesagen, hvilket især får betydning for
de erstatningsposter, som er dækket efter begge regelsæt. Når en ansat, der er blevet udsat for vold på arbejdet,
f.eks. har krav på behandlingsudgifter og erstatning for erhvervsevnetab, må den ansatte først afvente, at disse krav
er færdigbehandlede i arbejdsskadesagen, inden den ansatte eventuelt kan tilkendes yderligere erstatning for de
samme poster af Erstatningsnævnet. Samtidig afventer arbejdsskadesagen en endelig afklaring i beskæftigelsessy-
stemet.
Forløbet i sager, hvor den ansatte har været udsat for vold mv. på arbejdet, kan illustreres således:
Figur 4. Illustration af sagsforløb for ansatte udsat for vold mv. på arbejdet
Et system med to spor sikrer, at ansatte kan opnå erstatning både efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskade-
sikringsloven, når arbejdsskaden skyldes en ansvarlig skadevolder. Det kan dog være vanskeligt for den ansatte at
gennemskue deres forløb, fordi skadesbehandlingen følger to parallelle spor. Særligt kan det være svært at forstå,
at flere af de samme erstatningsposter behandles ved begge myndigheder, men beregnes forskelligt, ligesom den
ene myndighed i nogle tilfælde skal afvente den anden myndigheds stillingtagen.
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0019.png
Set fra den ansattes perspektiv må det væsentlige være at opnå fuld erstatning for skaden og inden for rimelig tid.
Da den ansattes sag skal behandles ved to forskellige myndigheder, kan det medføre, at den ansatte kan opleve en
længere sagsbehandlingstid ved Erstatningsnævnet, end hvis sagen udelukkende havde været indbragt for nævnet.
Det skyldes, at nævnet typisk må afvente en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet i arbejdsskadesagen, inden
der kan indhentes en vejledende udtalelse fra Patienterstatningen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om er-
hvervsevnetabet i henhold til erstatningsansvarsloven (se illustration heraf i figur 4). Da behandlingen hos Patient-
erstatningen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forlænger den samlede sagsbehandlingstid med cirka 12 må-
neder, vil den ansatte skulle vente tilsvarende længere tid, inden sagen hos Erstatningsnævnet kan afsluttes helt.
Den beskrevne forlængede sagsbehandlingstid vil gøre sig gældende i erhvervssygdomssager, hvor selve vurderin-
gen af erhvervsevnetabsprocenten er forskellig som følge af, at sagen ved Erstatningsnævnet i de fleste tilfælde
kun angår følgerne efter én hændelse begået af én skadevolder, mens erhvervssygdomssagen omhandler følgerne
efter en række af hændelser ofte begået af flere skadevoldere. Derudover vurderes erhvervsevnetabet forskelligt
efter de to regelsæt i sager, hvor den ansatte, der har været udsat for vold mv. på arbejdet, efter arbejdsskaden er
visiteret til fleksjob, jf. bilag 4. I begge de nævnte eksempler indhenter Erstatningsnævnet en udtalelse fra Patient-
erstatningen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende erhvervsevnetabet i henhold til erstatningsan-
svarsloven, inden der kan træffes afgørelse om erstatning herfor (differencekravet).
Erstatningsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ rekursmyndighed, men kan indbringes for
domstolene.
5.4. Identificerede barrierer for fuld erstatning
Nedenstående tabel 5 viser de identificerede barrierer for, at ansatte opnår fuld erstatning, efter de har været udsat
for vold eller en voldsom hændelse på arbejdet. Herudover fremgår det af tabellen, om barrieren vurderes at gælde
for alle ansatte, som udsættes for vold mv. på arbejdet, eller om barrieren kun vurderes at berøre ansatte, der har
en behandlingsmæssig eller pædagogisk relation til skadevoldende borgere.
Tabel 5. Identificerede barrierer for fuld erstatning
Ansatte med pædagogisk eller be-
handlingsmæssig relation
Ansatte kan opleve at stå i et etisk dilemma ift. at skulle politianmelde
skadevolder.
Ansatte kan opleve, at det kan være svært af løfte bevisbyrden over
for Erstatningsnævnet, fordi der ikke foreligger politiakter i sagen.
Ansatte kan opleve at stå i et etisk dilemma ift. at skulle rejse et civilt
søgsmål mod skadevolder.
Ansatte kan opleve, at det er dyrt at føre et civilt søgsmål, medmindre
den ansatte kan opnå fri proces.
Ansatte kan opleve ikke at få udbetalt den idømte erstatning efter et
civilt søgsmål, fordi skadevolder ikke har midlerne til at betale.
Ansatte kan opleve, at systemet er komplekst, og at behandlingen af
sagen i Erstatningsnævnet afventer afgørelser i arbejdsskadesik-
ringssagen.
Andre ansatte
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0020.png
6. Løsningsmodeller
Der er i beslutningsforslag nr. B 46 opstillet fire modeller til at lette ansattes adgang til fuld erstatning. De fire
modeller indebærer alle, at der indføres en form for forsikringsordning. Det fremgår af kommissoriet for arbejds-
gruppen, at arbejdsgruppen skal præsentere mulige løsningsmodeller, der forbedrer ansattes mulighed for at opnå
fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet, herunder adressere de løsningsforslag, der fremgår af
beslutningsforslaget.
En ny forsikringsordning, som beskrevet i model 1-4, vil have til formål at sikre lettere adgang til erstatning efter
erstatningsansvarsloven. Skadelidtes adgang til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven vil være uændret. Erstat-
ning efter arbejdsskadesikringsloven vil fortsat være primær. Ingen af modellerne ændrer på den ansattes ret til
erstatning efter de to lovgivninger.
Afsnittet beskriver indledningsvist det nuværende marked for forsikringer, der dækker vold og voldsomme hæn-
delser på arbejdet. Herefter følger analysen af modellerne, idet afsnit 6.2 afdækker fordele og ulemper ved de fire
løsningsmodeller fra beslutningsforslaget, herunder arbejdsgruppens supplerende model 3A og model 5, samt et
skøn over økonomiske konsekvenser i hver model. Endelig præsenteres i afsnit 6.3 en samlet oversigt over øko-
nomiske konsekvenser ved modellerne.
6.1. Det nuværende forsikringsmarked
Der eksisterer i dag som udgangspunkt tre forsikringstyper, der vurderes at være relevante i sager om skader på
arbejdspladsen:
Arbejdsulykkesforsikringen, ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer.
Arbejdsgiver skal tegne arbejdsulykkesforsikringer, som dækker medarbejderne på arbejdspladsen, som beskrevet
i afsnit 4.1.1. Arbejdsulykkesforsikringen er en kollektiv forsikringsløsning, som er lovpligtig. Forsikringens dæk-
ning er fastsat i loven og finansieres af arbejdsgiverne. Forsikringsselskaberne tilbyder i dag tillægsprodukter til
arbejdsulykkesforsikringen f.eks. dækning af alle ulykker, der indtræder under befordring til og fra arbejdspladsen,
og som ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven.
Det andet produkt, der i dag kan dække skader på arbejdspladsen, er ansvarsforsikringer. Ansvarsforsikringer kan
tegnes af det enkelte individ og dækker individets ansvar i forhold til skadelidte. Ansvarsforsikringen finansieres
typisk af den, der er ansvarlig for skaden.
Hvis en person ikke selv har mulighed for at tegne en ansvarsforsikring, f.eks. hvis personen er et barn eller en
person med psykisk funktionsnedsættelse, kan en værge gøre det på vegne af vedkommende. Ansvarsforsikringer
kan også tegnes af f.eks. foreninger, der ønsker at forsikre sig mod et ansvar for handlinger begået af f.eks. frivillige
i foreninger. Det kræver hjemmel i den skrevne lovgivning, hvis kommuner skal tegne forsikring mod ansvar, som
ikke påhviler kommunen. Der er ikke i dag hjemmel i den skrevne lovgivning til, at kommuner kan tegne en
ansvarsforsikring for deres borgere, beboere mv. på kommunens institutioner, jf. bilag 5.
Endelig kan der tegnes ulykkesforsikringer. Ulykkesforsikringer er ikke lovpligtige. Ulykkesforsikringer tegnes ty-
pisk af det enkelte individ eller kan tegnes kollektivt for en gruppe af personer. Ulykkesforsikringer dækker den
skade, som den forsikrede kommer ud for. Ulykkesforsikringer dækker normalt kun varigt mén beregnet i forhold
til en aftalt forsikringssum og visse behandlingsudgifter. Ulykkesforsikringer dækker således ikke alle tabsposter i
erstatningsansvarsloven, herunder tab relateret til nedgang i indtægt. Det er typisk skadelidte selv, der finansierer
sin ulykkesforsikring enten direkte eller indirekte. Skadelidte kan selv have tegnet en ulykkesforsikring og betale
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0021.png
den præmie, som forsikringsselskabet opkræver (direkte egenfinansiering). Skadelidte kan også være medlem af en
forening, en pensionskasse eller lignende, hvor der er tegnet en kollektiv ulykkesforsikring for medlemmerne (in-
direkte finansiering, idet skadelidte via sin betaling til foreningen, pensionskassen eller lignende finansierer udgif-
terne.)
Forsikringsselskaber kan ikke ændre i den lovpligtige dækning for arbejdsulykkesforsikringen eller andre dæknings-
betingelser fastlagt ved lov. For både ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer aftales forsikringsbetingelser imid-
lertid mellem kunde og forsikringsselskab efter princippet om aftalefrihed. Hovedreglen for ansvarsforsikringer er
dog, at forsikringen dækker skader forvoldt ved simpel og grov uagtsomhed, mens skader forvoldt med forsæt ikke
er dækket, medmindre skadevolder er under 14 år eller har en psykisk funktionsnedsættelse.
Deltagere på interessentmødet pegede dog på, at de oplevede, at der i mange forsikringsaftaler ikke blev indarbejdet
undtagelser, så forsætlige handlinger begået af personer under 14 år eller personer med psykisk funktionsnedsæt-
telse også er omfattet. Derudover blev det påpeget, at det for nogle grupper, f.eks. personer med handikap, kan
være svært at finde et forsikringsselskab, der vil tegne en ansvarsforsikring for dem.
6.2. Analyse af løsningsmodeller fra beslutningsforslag nr. B 46
De fire løsningsmodeller præsenteres således i beslutningsforslaget, jf. bilag 6:
1) En løsningsmodel er, at lovgiver som minimum etablerer lovhjemmel til, at offentlige arbejdsgivere kan tegne en
ansvarsforsikring, som dækker skadevoldende adfærd begået mod de ansatte, og dermed sikrer de ansatte ret til
fuld erstatning. Den model er kendt fra det private område (private opholdssteder og private børnehaver). Løs-
ningsmodellen er udgiftsneutral for staten, da det vil være en frivillig ordning. Forslagsstillerne opfordrer til, at det
med denne løsningsmodel også undersøges, hvordan der kan skabes incitament til, at både private og offentlige
arbejdsgivere tegner forsikring, ikke bare af hensyn til den ansatte, men også set ud fra et borgerperspektiv.
2) En mere vidtgående løsningsmodel er, at handlekommunen forpligtes til at tegne ansvarsforsikring for borgere,
som kommunerne/regionerne ifølge loven har pligt til at drage omsorg for. På det private område, hvor det kan
være relevant at tegne ansvarsforsikring, skal arbejdsgiveren også forpligtes til dette.
3) Kommuner og regioner og private arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv forsikring for medarbejdere, som
har en risiko for at blive udsat for vold på jobbet (udvidet erhvervsforsikring). Det drejer sig om plejepersonale,
pædagoger, socialpædagoger, fængselsfunktionærer, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og om-
sorgsfunktioner mv.
4) Der etableres en kollektiv forsikringsordning i lighed med stormflodsforsikring. Alle bidrager med et lille beløb via
f.eks. indboforsikringen (eller alle arbejdspladser bidrager med et ekstra beløb via arbejdsskadeforsikringen).
Beslutningsforslagsstillerne bemærker, at model 1 er udgiftsneutral for staten, mens model 2-4 vil være forbundet
med merudgifter.
I nærværende afsnit præsenteres arbejdsgruppens analyse, overvejelser og de skønnede økonomiske konsekvenser
af de fire forslag, der fremgik af beslutningsforslag nr. B46, samt en alternativ model (model 3A) og et supplerende
forslag (model 5). I boks 1 nedenfor præsenteres de modeller, der uddybes nærmere i de efterfølgende afsnit.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0022.png
Boks 2. Overblik over løsningsmodeller – fra beslutningsforslag B 46 og arbejdsgruppen
Modeller fra beslutningsforslag B46:
Model 1.
Offentlige arbejdsgivere (kom-
munale, regionale og statslige arbejdsgi-
vere) får mulighed for at tegne ansvars-
forsikring, som dækker borgeres skade-
voldende handlinger mod ansatte.
Model 2.
Det offentlige som handlemyn-
dighed og [visse private arbejdsgivere]
forpligtes til at tegne en ansvarsforsikring,
der dækker borgeres skadevoldende
handlinger mod ansatte.
Vurdering af modellen
Hvis de offentlige arbejdsgivere benytter muligheden,
vil modellen lette adgangen til fuld erstatning for an-
satte, der arbejder med de forsikrede borgere. Det er
dog usikkert, i hvilket omfang de offentlige arbejdsgi-
vere vil benytte sig af muligheden for at tegne en an-
svarsforsikring for disse borgere.
Skøn over økonomiske konsekven-
ser
Ved frivillige ordninger skønnes der
ikke over en anvendelsesgrad og der-
med ikke økonomiske konsekvenser
Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for an-
satte, der arbejder med de forsikrede borgere.
Merudgifter for det offentlige som
handlemyndighed og visse private ar-
bejdsgivere på ca. 25 mio. kr.
Model 3.
Visse offentlige arbejdsgivere
(kommunale, regionale og statslige ar-
bejdsgivere) og private arbejdsgivere for-
pligtes til at tegne en kollektiv forsikring
for nogle ansatte.
Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for an-
satte, der arbejder med omsorgsfunktioner, og som
arbejdsgiver får pligt til at tegne kollektiv ulykkesfor-
sikring for.
Merudgifter for det offentlige og visse
private arbejdsgivere på ca. 25 mio.
kr.
I det omfang offentlige arbejdsgiverne benytter mulig-
Model 3A
Offentlige arbejdsgivere (kom- heden, vil modellen lette adgangen til fuld erstatning
munale, regionale og statslige arbejdsgi-
for de forsikrede ansatte, som arbejder med om-
vere) får mulighed for at tegne en kollek-
sorgsfunktioner. Det er dog ligesom ved model 1
tiv forsikring for nogle ansatte.
usikkert, i hvilket omfang offentlige arbejdsgiverne vil
benytte sig af muligheden for at tegne en ansvarsfor-
sikring for disse borgere.
Ved frivillige ordninger skønnes der
ikke over en anvendelsesgrad og der-
med ikke økonomiske konsekvenser
Model 4.
Alle arbejdsgivere forpligtes til Modellen vil lette adgangen til fuld erstatning for alle
at tegne en kollektiv forsikring i lighed ansatte, der arbejder med omsorgsfunktioner, men
Merudgifter på ca. 25 mio. kr. fordelt
med stormflodsordningen for en afgræn- det vil være atypisk at etablere en forsikringsordning,
på samtlige arbejdsgivere.
set gruppe af ansatte.
hvor alle arbejdsgivere betaler til en ordning, der kun
kommer en afgrænset gruppe til gode.
Supplerende model:
Model 5.
Undtagelsesbestemmelse til
Forslaget kan mindske usikkerheden om, hvornår sa-
kravet om politianmeldelse i offererstat-
Merudgifter for staten på [0,1] mio. kr.
ger skal politianmeldes.
ningsloven.
Anm: Angivelse af merudgifter for det offentlige er i model 2 og 3 inkl. mindreudgifter svarende til 20,1 mio.kr. i Erstatningsnævnet. Udgifter
angivet inkl. administrative udgifter. Økonomi er afrundet til 5 mio. og kan afvige ved summering
6.2.1. Offentlige arbejdsgivere kan tegne en frivillig ansvarsforsikring for borgere (model 1)
Modellen indebærer, at der etableres lovhjemmel til, at de offentlige arbejdsgivere (kommuner, regioner og staten)
kan
tegne en ansvarsforsikring for visse borgere, så deres eventuelle skadevoldende adfærd begået mod ansatte
dækkes af en ansvarsforsikring. Det kunne f.eks. være borgere, der er visiteret til tilbud efter servicelovens bestem-
melser. Det vil med en frivillig ordning være op til de enkelte kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere, om
de vil tegne ansvarsforsikring for én eller flere borgere inden for målgruppen.
Som beskrevet bl.a. i afsnit 6.1 er der i vidt omfang aftalefrihed i forhold til indholdet af forsikringspolicer. Det
betyder, at det vil afhænge af den konkrete aftale mellem den offentlige myndighed og et forsikringsselskab om en
konkret hændelse, der har ført til personskade, vil være omfattet af den tegnede ansvarsforsikring. Udgangspunktet
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0023.png
er dog, at ansvarsforsikringer ikke dækker skader, der er forvoldt med forsæt. Det vil sige, at skader, der opstår
som følge af en straffelovsovertrædelse f.eks. et overfald, typisk ikke er dækket af ansvarsforsikringen. Mens skader,
der forvoldes som følge af simpel og grov uagtsomhed, typisk vil være omfattet.
Det kan overvejes at give de kommunale og regionale arbejdsgivere mulighed for at være selvforsikrede på dette
område i lighed med den selvforsikringsordning, der gælder på arbejdsskadeområdet. Indenrigs- og Boligministe-
riet har oplyst, at kommunale og regionale arbejdsgivere kan være selvforsikrede, i det omfang kommuner og
regioner har et erstatningsansvar, jf. bilag 5, eller hvis der gives hjemmel hertil i den skrevne lovgivning.
Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang offentlige arbejdsgivere vil benytte sig af muligheden for at tegne en
ansvarsforsikring for relevante borgere. De offentlige arbejdsgivere vil formentlig alene tegne en frivillig forsikring
for borgere, hvor det vurderes, at der er betydelig risiko for, at borgeren skader én eller flere ansatte, f.eks. i for-
bindelse med magtanvendelse.
Hvis de offentlige arbejdsgivere får mulighed for at tegne en ansvarsforsikring for relevante borgere, vil der i
lovforslaget, som etablerer den påkrævede hjemmel, kunne stilles krav om, at en sådan frivillig ansvarsforsikring
både skal dække skader, som forvoldes ved simpel og grov uagtsomhed, og skader som forvoldes med forsæt.
Sådanne begrænsninger i den frivillige ordning kan dog evt. påvirke, hvor mange offentlige arbejdsgivere som
vælger at tegne en forsikring.
Det vurderes, at de offentlige arbejdsgiveres incitament til at tegne en frivillig ansvarsforsikring vil bero på en
afvejning af forsikringens dækningsgrad, pris, beskyttelse af de ansatte og borgerne og som tiltrækning og fasthol-
delse af dygtige medarbejdere – særligt på områder med høj risiko for voldsomme hændelser.
Vurderer kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere, at vilkårene i en ansvarsforsikring ikke vil dække skader
pga. typen af hændelser, der typisk sker på eksempelvis et bosted med udadreagerende borgere, vurderes det usand-
synligt, at de vil tegne en ansvarsforsikring for de relevante borgere. Bliver forsikringen uforholdsmæssigt dyr, fordi
dækningsgraden skal være højere, vurderes det også, at de offentlige arbejdsgivere vil være tilbageholdende med at
tegne frivillige ansvarsforsikringer for relevante borgere.
Uanset om de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere vælger at tegne ansvarsforsikringer for nogle af
deres borgere, vil der formentlig fortsat være situationer, hvor den ansatte er nødt til at føre et civilt søgsmål med
henblik på at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven. Det vil være i de situationer, hvor ansvarsforsikringen
ikke dækker den konkrete hændelse, eller hvor der ikke er tegnet en forsikring for den borger, der forvolder skaden.
Voldsepisoder, som er omfattet af straffeloven, vil som udgangspunkt fortsat skulle indbringes for Erstatnings-
nævnet, medmindre det bestemmes i lovforslaget, at ansvarsforsikringen tillige skal dække skader, der forvoldes
forsætligt.
Får de offentlige arbejdsgivere mulighed for at tegne ansvarsforsikring for fx de udadreagerende borgere, vil det
betyde, at ansvarsforsikringsselskabet får mulighed for at udbetale erstatning mv. til skadelidte og efterladte, før
der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. Ansvarsforsikringsselskabet kan efterfølgende rejse et refusionskrav
for erstatningsposter af samme art dækket af arbejdsskadesikringsloven mod arbejdsskadeforsikringsselskabet efter
§ 29 i arbejdsskadesikringsloven, da erstatning mv. efter arbejdsskadesikringsloven fortsat er primær, jf. § 77 i
arbejdsskadesikringsloven.
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0024.png
Det bemærkes, at ordningen ingen indflydelse har på kommunale, regionale eller statslige arbejdsgiveres arbejds-
ulykkesforsikring efter arbejdsskadesikringsloven, uanset om de som arbejdsgivere for de ansatte på institutionerne
m.v. har tegnet arbejdsulykkesforsikring hos et selskab eller er selvforsikrede.
Modellen udvider ikke skadelidtes ret til erstatning, men kan i praksis gøre det lettere at opnå den erstatning,
skadelidte er berettiget til efter dansk rets almindelige regler og erstatningsansvarsloven.
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne til model 1 vil i høj grad afhænge af, i hvilken udstrækning den vil blive brugt, og hvilke forsikringsvilkår
der vil indgå i ordningen, herunder hvor bredt den vil blive udformet. Endvidere vil det afhænge af, hvilke borgere
der vil blive omfattet af ordningen
Da der er tale om en frivillig forsikringsordning, er det op til de selvforsikrede enheder, om de vil benytte sig af
muligheden. Ved frivillige ordninger skønnes der ikke over anvendelsesgrad og dermed ikke økonomiske konse-
kvenser. Hvis de offentlige forsikringsenheder vælger at benytte sig af muligheden, vil der for den enkelte forsik-
ringsenhed være en merudgift forbundet hermed. Der kompenseres ikke for denne merudgift, da de offentlige
arbejdsgivere ikke er pålagt at gøre brug af ordningen.
Afledte økonomiske konsekvenser i Erstatningsnævnet afhænger af valg af konkret implementering af model 1.
Samlet vurdering af model 1
Det vurderes, at modellen kan gøre det lettere for ansatte med en pædagogisk eller behandlingsmæssig relation til
skadevolder at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven i situationer, hvor offentlige arbejdsgivere har tegnet
en frivillig ansvarsforsikring for en borger, der skader en ansat.
Hvis en kommune eksempelvis har tegnet en ansvarsforsikring for en borger, der udøver vold mod en ansat, der
drager omsorg for borgeren, vil model 1 kunne fjerne det etiske dilemma i forhold til at anlægge et civilt søgsmål
mod borgeren. Samtidig vil den ansatte sikres fuld erstatning også i de tilfælde, hvor skadevolder ikke kan betale.
Hvis der er tale om vold, som forvoldes forsætligt, vil dette dog muligvis ikke være omfattet af ansvarsforsikringen
i denne model, hvorfor den ansatte i disse tilfælde fortsat vil skulle ansøge om erstatning fra staten via Erstatnings-
nævnet. Hvis der imidlertid stilles krav om, at forsikringen også skal dække skader som følge af forsætlige handlin-
ger, vil alle krav på baggrund af skader som følge af vold og voldsomme hændelser begået af de forsikrede borgere
skulle rettes mod forsikringsselskabet.
Det er ikke muligt at estimere omfanget af ansatte, der vil være omfattet af ordningen, men med en frivillig ordning
er der en risiko for, at ordningen ikke bliver anvendt i vidt omfang.
Såfremt kommunale og regionale arbejdsgivere kan være selvforsikrede, vurderes det umiddelbart, at den frivillige
ordning i højere grad vil blive brugt, fordi kommuner og regioner er sikre på, at den skadelidte ansatte får dækket
sit krav ved skade forvoldt ved simpel og grov uagtsomhed. Det bemærkes, at en frivillig forsikringsordning giver
de offentlige arbejdsgivere mulighed for at vurdere de konkrete risikoforhold for deres ansatte og i højere grad
indrette forsikringen efter lokale forhold. Det kan for eksempel være en måde for de offentlige arbejdsgivere at
tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere til områder med en relativt høj risiko for personskade. Det er nærlig-
gende at forvente, at en mulighed for at ansvarsforsikre særligt sårbare borgere efterfølgende ville blive inddraget
i lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads.
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0025.png
Den ansatte vil i en række situationer kunne få erstatning mv. hurtigere, når det ikke er nødvendigt at anlægge et
civilt søgsmål for at opnå erstatning efter en skadevoldende handling.
. Da forsikringsordningen i Model 1 er frivillig, vil der være borgere, der ikke er dækket, og hvor skadelidte fortsat
vil skulle rejse civilt søgsmål for at gøre krav gældende. Afhængig af udformningen af den frivillige forsikringsord-
ning, kan der også være konkrete sager, hvor ansvarsforsikringen ikke dækker skaden. Dette kan gøre ordningen
svær at gennemskue for de berørte borgere.
Model 1 vil blive sammenlignet med model 2, 3 og 3A i gennemgangen af disse. Der henvises derfor til yderligere
vurdering af model 1 i afsnit 6.2.2 og 6.2.3.
6.2.2. Det offentlige som handlemyndighed og relevante private arbejdsgivere forpligtes til at tegne en
ansvarsforsikring for visse borgere (model 2)
Modellen indebærer, at der etableres en lovbunden ordning for kommuner, regioner og staten samt visse private
arbejdsgivere til at tegne en ansvarsforsikring for relevante borgere, f.eks. borgere der er visiteret til tilbud efter
servicelovens bestemmelser. Det vil i et eventuelt lovforslag skulle fremgå, at forsikringsselskabets dækning ikke
bør være betinget af, at hændelsen politianmeldes. Der vil i lovforslaget endvidere kunne indføres minimumsvilkår
for dækningen af en sådan ansvarsforsikring med henblik på, at ansvarsforsikringen skal dække ansattes skader,
som forvoldes forsætligt eller som følge af simpel eller grov uagtsomhed, og hvor den ansatte måtte have krav efter
reglerne i erstatningsansvarsloven. Forsikringen vil være et supplement til arbejdsulykkesforsikringen, som forbli-
ver primær. Der vil fortsat kunne føres regres over for skadevolder i de situationer, hvor det er relevant, men det
antages, at det ofte ikke vil lykkes at få dækket udgifter ad den vej.
Der vil skulle træffes beslutning om,
hvilke borgere
handlemyndighederne forpligtes til at tegne ansvarsforsikringer
på vegne af. Forsikringsforpligtelsen kan f.eks. omfatte alle børnehavebørn og skoleelever, ældre på plejehjem,
indsatte i fængsler, beboere på institutioner, bosteder og indlagte på både somatiske og psykiatriske afdelinger, som
alle er borgere, som en ansat i en af de offentlige brancher i bred forstand har en omsorgsmæssig relation til, jf.
afsnit 3. I så fald skønnes det at dreje sig om mere end en million borgere.
Det bemærkes, at beslutningsforslagsstillerne peger på, at det skal være de borgere, som en handlemyndighed har
pligt til at drage omsorg for, der skal tegnes ansvarsforsikring for. Det kunne dreje sig om udsatte børn og unge,
indsatte i fængsler, psykiatriske patienter, udviklingshæmmede, misbrugere og/eller demente, hvilket skønsmæssigt
vil dreje sig om 224.000 borgere, jf. nedenstående tabel 6.
Alternativt skal forsikringsforpligtelsen begrænses til udvalgte grupper af borgere med særlige pleje- eller omsorgs-
behov, eller der skal foretages en individuel vurdering af den enkelte borger på baggrund af en række parametre.
Ansatte, der arbejder med de udvalgte grupper, vil med model 2 blive sikret erstatning efter erstatningsansvarsloven
ved skader efter vold eller voldsomme hændelser fra disse grupper, så den skadelidte ikke skal føre civile søgsmål
mod borgerne i de tilfælde, hvor de enkelte hændelser ikke er direkte strafbare (f.eks. situationer med magtanven-
delse).
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0026.png
Tabel 6: Udsatte grupper i det danske samfund
Grupper som det offentlige har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for
Udsatte børn og unge
Psykiatriske patienter (med svære symptomer og evt. misbrug)
Ældre på plejehjem (hvoraf flertal har demens i varierende omfang)
Indsatte i fængsler (ad gangen)
Udviklingshæmmede i bo og/eller aktivitetstilbud
Udsatte borgere i alt
Antal
50.000
80.000
40.000
4.000
50.000
224.000
Alt efter om forsikringspligten kommer til at omfatte en stor eller mindre gruppe af handlemyndighedens borgere
inden for bestemte brancher, og alt efter om forsikringen udelukkende skal dække skader påført en begrænset
gruppe skadelidte eller en bredere gruppe, vil der være en nedgang i sager, som Erstatningsnævnet skal behandle,
ligesom der også må forventes en nedgang i antallet af civile søgsmål, der føres af ansatte mod udadreagerende
borgere, som den ansatte har til opgave at drage omsorg for.
Bliver kommuner, regioner, staten og visse private arbejdsgivere forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for udvalgte
borgere eller grupper af borgere, betyder det samtidigt, at ansvarsforsikringsselskabet får mulighed for at udbetale
erstatning mv. til skadelidte og efterladte, før der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. Ansvarsforsikringssel-
skabet kan efterfølgende rejse et refusionskrav for erstatningsposter af samme art dækket af arbejdsskadesikrings-
loven mod arbejdsskadeforsikringsselskabet efter § 29 i arbejdsskadesikringsloven, da erstatning mv. efter arbejds-
skadesikringsloven fortsat er primær, jf. § 77 i arbejdsskadesikringsloven.
Det bemærkes, at det kan være hensigtsmæssigt at etablere en forsikringspuljeordning, der sikrer, at der bliver
udmålt erstatning til skadelidte i situationer, hvor handlemyndigheden har forsømt sin sikringspligt. I den hen-
seende kan ordningen etableres, så det er den konkrete handlemyndighed, der har forsømt sin pligt, som betaler
administrationsomkostningerne for behandling af sagen samt eventuelle udgifter til godtgørelse og erstatning.
Det bemærkes, at ordningen ingen indflydelse har på handlemyndighederne arbejdsulykkesforsikring, uanset om
de har tegnet arbejdsulykkesforsikring hos et selskab eller er selvforsikrede.
Modellen udvider ikke skadelidtes ret til erstatning, men vil i praksis gøre det lettere at opnå den erstatning, skade-
lidte er berettiget til efter de gældende erstatningsretlige regler efter dansk rets almindelige regler og erstatningsan-
svarsloven.
Økonomiske konsekvenser
Der er tale om en forsikringsmodel, hvor risikoen for en udgift skal deles blandt en større gruppe. De konkrete
udgifter kommer i høj grad an på, hvor stor en gruppe der skal tegnes ansvarsforsikring for, og hvilke konkrete
handlinger der skal være omfattet af forsikringerne.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at model 2 vil medføre merudgifter for arbejdsgiverne til erstatninger på
ca. 25 mio. kr. (inkl. udgifter til administration, mindreudgifter mv.). I det omfang udgifterne til erstatning er dækket
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0027.png
af i forvejen eksisterende ansvarsforsikringer (hvor der kan gøres krav om regres), vil udgifterne til erstatning blive
mindre. De økonomiske beregningerne er beskrevet nærmere i afsnit 6.3.
Samlet vurdering af model 2
Det vurderes, at modellen i betydelig grad vil gøre det lettere for ansatte med en pædagogisk eller behandlings-
mæssig relation til skadevolder at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven, uanset om der er tale om en straf-
felovsovertrædelse eller en skade efter en voldsom hændelse. Modellen kan have en større effekt end model 1,
afhængig af brugen af den frivillige ordning. I tilfælde hvor skadevolder er omfattet af forsikringsordningen, vil
model 2 sikre, at ansatte undgår det etiske dilemma i forhold til at indgive politianmeldelse eller anlægge et civilt
søgsmål mod den borger, de er ansat til at drage omsorg for, og sikre den ansatte fuld erstatning også i de tilfælde,
hvor skadevolder ikke ville kunne betale.
Alt efter rækkevidden af kommuners, regioners, statens og visse private arbejdsgiveres pligt til at tegne en ansvars-
forsikring, kan der fortsat være borgere, der ikke er tegnet forsikring for, og som påfører skade på personale, som
har en pædagogisk eller behandlingsmæssig relation til disse borgere. I disse situationer vil ansatte fortsat være
omfattet af de generelle regler. Det indebærer, at skader, der udspringer af en straffelovsovertrædelse, behandles i
Erstatningsnævnet, at andre skader, som ikke udspringer af en straffelovsovertrædelse, skal dækkes af skadevolders
egen ansvarsforsikring, eller – hvis skadelidte ikke har tegnet en ansvarsforsikring, eller den tegnede forsikring ikke
dækker skaden – at skadelidte fortsat er nødt til at anlægge et civilt søgsmål for at få fuld erstatning.
12
Model 2 vil blive sammenlignet med model 3 og 3A i gennemgangen af disse. Der henvises derfor til yderligere
vurdering af model 2 i afsnit 6.2.3.
6.2.3. Arbejdsgivere forpligtes til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for visse ansatte (model 3)
Modellen indebærer, at der etableres lovhjemmel, som forpligter offentlige arbejdsgivere (kommuner, regioner,
staten) samt visse private arbejdsgivere til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring, som dækker erstatningsposterne
i erstatningsansvarsloven
13
for personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner, der har risiko for at blive udsat
for vold eller voldsomme hændelser på arbejdspladsen. Det kan f.eks. dreje sig om plejepersonale, pædagoger,
lærere mv. Forsikringen vil være et supplement til arbejdsulykkesforsikringen, som forbliver primær.
Der skal træffes beslutning om, hvilke grupper af ansatte, som arbejdsgiverne forpligtes til at tegne en kollektiv
ulykkesforsikring for. Hvis forsikringsforpligtelsen f.eks. skulle omfatte alle ansatte på skoler, institutioner, syge-
huse, plejehjem mv., det vil sige de offentlige brancher, hvor der er flest forekomster af voldelige episoder, vil det
dreje sig skønsmæssigt om 868.000 ansatte, jf. nedenstående tabel 7.
12
13
Det bemærkes, at skadevolder ikke nødvendigvis har midler til at betale erstatningen, og skadelidte vil dermed ikke få erstatning.
En traditionel ulykkesforsikring dækker kun visse behandlingsudgifter og godtgørelse for varigt mén.
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0028.png
Tabel 7. Lønmodtagere i de offentlige brancher fordelt efter branche og sektor, 2020
Stat
Offentlig administration, for-
svar og politi
Undervisning
Sundhedsvæsen
Sociale institutioner
Brancher med omsorgsop-
gaver
Ansatte i øvrigt (private
sektor, 3. sektor og off.
virksomheder)
Lønmodtagere i alt
Regioner
Kommuner
Offentligt
ansatte i alt
136.460
173.380
142.840
292.570
745.240
Privat ansatte
i alt
5.380
43.730
32.380
41.230
122.710
Ansatte i alt
82.120
84.090
30
570
166.800
6.290
860
119.160
8.690
134.990
48.060
88.430
23.650
283.310
443.450
141.840
217.110
175.220
333.800
867.960
30.410
2.820
46.340
79.570
1.735.890
1.815.460
197.210
137.810
489.790
824.810
1.858.600
2.683.410
Kilde: Danmarks statistik, KAS307
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 og kan derfor afvige ved summering.
I tabellen fremgår antallet af ansatte på det offentlige og private arbejdsmarked (fordelt på brancher), som i en eller
anden udstrækning har omsorgsopgaver. I opgørelsen er alle ansatte i offentlige brancher medtaget, velvidende at
en del ansatte inden for f.eks. generel offentlig administration, politi og forsvar ikke arbejder med direkte borger-
kontakt og således ikke har omsorgsopgaver.
Forsikringsforpligtelsen kan begrænses til bestemte grupper af ansatte inden for bestemte brancher på de enkelte
arbejdspladser.
Alt efter om forsikringspligten kommer til at omfatte en stor eller mindre gruppe af ansatte inden for bestemte
brancher, vil der være en nedgang i sager, som Erstatningsnævnet skal behandle, ligesom der må forventes at ske
en nedgang i antallet af civile søgsmål, der føres af ansatte mod borgere, som den ansatte har en pædagogisk eller
behandlingsmæssig relation til.
Det bemærkes, at det kan være hensigtsmæssigt at etablere en forsikringspuljeordning, der sikrer, at der bliver
udmålt erstatning til skadelidte i situationer, hvor arbejdsgiver har forsømt sin sikringspligt. I den henseende kan
ordningen etableres, så det er den konkrete arbejdsgiver, der har forsømt sin pligt, som betaler administrationsom-
kostningerne for behandling af sagen samt eventuelle udgifter til godtgørelse og erstatning.
Det bemærkes endvidere, at ordningen ingen indflydelse har på kommuner og regioners eller statslige arbejdsgive-
res arbejdsulykkesforsikring, uanset om de har tegnet arbejdsskadeforsikring hos et selskab eller er selvforsikrede.
Modellen udvider ikke skadelidtes ret til erstatning, men vil i praksis gøre det lettere at opnå den erstatning, skade-
lidte er berettiget til efter de gældende erstatningsretlige regler efter dansk rets almindelige regler og erstatningsan-
svarsloven.
Arbejdsgivere får mulighed for at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for visse ansatte (Alternativ model 3A)
Arbejdsgruppen har som en alternativ løsning også afdækket et alternativ, model 3A, hvor offentlige arbejdsgivere
får hjemmel til, og dvs. mulighed for, at tegne en kollektiv ulykkesforsikring for deres ansatte.
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0029.png
Model 3A er et alternativ til model 3, hvor den afgørende forskel er, at der er tale om en frivillig ordning, hvor den
enkelte arbejdsgiver selv vælger, om man vil tegne en ulykkesforsikring, som dækker erstatningsposterne i erstat-
ningsansvarsloven for personalegrupper med særlige omsorgsfunktioner. Modellen vil i øvrigt have samme dæk-
ningsområde som model 3.
Det er vanskeligt at vurdere, i hvilken grad offentlige arbejdsgivere vil benytte sig af muligheden for at tegne en
kollektiv ulykkesforsikring for visse ansatte. Arbejdsgiverne vil formentlig tegne en frivillig ulykkesforsikring for
ansatte, hvor det vurderes, at der er betydelig risiko for, at den ansatte med særlige omsorgsfunktioner vil udsættes
for skade f.eks. i forbindelse med magtanvendelse. Omvendt kan det også tænkes, at arbejdsgiverene vælger at
tegne en ulykkesforsikring for alle ansatte som led i en fastholdelsesstrategi med fokus på at tiltrække og fastholde
dygtige medarbejdere. Det vurderes, at arbejdsgiveres incitament til at tegne en frivillig ulykkesforsikring vil bero
på en afvejning af række faktorer herunder forsikringens dækningsgrad, pris, beskyttelse af de ansatte mv.
Bliver forsikringen dyr, fordi dækningsgraden skal være højere, kan det tænkes, at de offentlige arbejdsgivere vil
være tilbageholdende med at tegne frivillige ulykkesforsikringer for relevante ansatte.
Alt efter om forsikringsaftalen kommer til at omfatte en stor eller mindre gruppe af ansatte inden for fx de offent-
lige brancher, vil der sandsynligvis ske en nedgang i sager, som Erstatningsnævnet skal behandle. Desuden må det
forventes at ske en nedgang i antallet af civile søgsmål, der føres af ansatte mod borgere, som den ansatte har en
pædagogisk eller behandlingsmæssig relation til. Hvis en ansat, der ikke er omfattet af den kollektive ulykkesfor-
sikring, er udsat for vold eller en voldsom hændelse skal den ansatte fortsat rejse kravet som i dag.
Økonomiske konsekvenser
I model 3 forpligtes visse offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere til at tegne en kollektiv ulykkesforsikring
for personale med særlige omsorgsfunktioner. Model 3 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter
for arbejdsgiverne til erstatninger på ca. 25 mio. kr. (inkl. udgifter til administration, mindreudgifter mv.).
Udgifterne til model 3A vil i høj grad afhænge af, i hvilken udstrækning den vil blive brugt. Da der er tale om en
frivillig ordning, er det op til de selvforsikrede enheder, om de vil benytte sig af muligheden. Ved frivillige ordninger
skønnes der ikke over en anvendelsesgrad og dermed ikke økonomiske konsekvenser. Hvis de offentlige arbejds-
givere vælger at benytte sig af muligheden, vil der for den enkelte forsikringsenhed være en merudgift forbundet
hermed. Der kompenseres ikke for denne merudgift, da offentlige arbejdsgivere ikke er pålagt at gøre brug af
ordningen. Såfremt de offentlige arbejdsgivere gør brug af ordningen i model 3A, vil det være forbundet med færre
udgifter til erstatninger i Erstatningsnævnet.
Samlet vurdering af model 3 og 3A
Det vurderes, at model 3 og 3A i betydelig grad vil gøre det lettere for ansatte med en pædagogisk eller behand-
lingsmæssig relation til skadevolder at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven. Dette gælder uanset, om der
er tale om en straffelovsovertrædelse eller en voldsom hændelse, som ikke er omfattet af straffeloven, fordi der er
tale om en kollektiv ulykkesforsikring, der dækker både skader som følge af forsætlige handlinger og uagtsomme
handlinger. Derfor vil alle krav mod de forsikrede borgere i medfør af erstatningsansvarsloven skulle rettes mod
forsikringsselskabet
Den ansatte sikres dermed ligesom i model 1 og 2 fuld erstatning også i de tilfælde, hvor skadevolder ikke vil kunne
betale, og undgår ligesom i model 2 det etiske dilemma i forhold til at indgive en politianmeldelse. Ligeledes vil
den ansatte – alt andet lige – kunne få erstatning mv. hurtigere, når det ikke er nødvendigt at anlægge et civilt
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0030.png
søgsmål eller ansøge om erstatning via Erstatningsnævnet for at opnå erstatning. Den ansatte vil forsat skulle
anmelde arbejdsskaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Overordnet set vurderes model 3 og 3A at kunne have en større effekt på skadelidtes mulighed for at opnå erstat-
ning end model 1 og 2, da det ved en kollektiv ulykkesforsikring er den forsikredes personskade, der er umiddelbart
dækket ved skaden, hvorimod det ved en ansvarsforsikring først skal afklares, om skadevolder og skadevolders
handling er omfattet af dækningen.
Alt efter hvilke grupper af ansatte, som offentlige og private arbejdsgivere forpligtes til eller får mulighed for at
tegne en kollektiv ulykkesforsikring for, kan det dog ikke udelukkes, at der kan være grupper af ansatte, der har
pædagogisk eller behandlingsmæssig relation til skadevolder på den enkelte institution, skole mv., der ikke vil være
forsikret. Det kan eksempelvis være køkkenpersonale, pedeller og administrativt personale, som bliver udsat for
vold eller voldsomme hændelser, der medfører erstatningsberettigende skader. Disse vil i givet fald ikke være dæk-
ket af ordningen. Disse grupper vil skulle rejse krav på samme måde som i dag.
Fordelen ved en ansvarsforsikring (model 1 og 2) fremfor en ulykkesforsikring (model 3 og 3A) er, at den kan
tegnes på de borgere, som arbejdsgiver vurderer kunne blive potentielle skadevoldere, og forsikringen kan tegnes
på vilkår, så den dækker, uanset om skaden rammer en plejer, pædagog, pedel eller fx en læge, der kommer på
besøg på den pågældende institution.
Det er vanskeligt at sammenligne de frivillige ordninger i model 1 og 3A med de øvrige modeller, da effekten af
model 1 og 3A afhænger af, i hvilket omfang offentlige arbejdsgivere vælger at anvende den frivillige forsikrings-
ordning. Ligesom ved model 1, er der en risiko forbundet med den frivillige ordning i model 3A i forhold til
manglende anvendelse af muligheden for forsikring, men på den anden side skaber de frivillige ordninger rum til
at tilpasse forsikringen efter lokale forhold på arbejdspladsen.
Samlet set vil spørgsmålet om, hvorvidt model 3 og 3A vil have større effekt end model 2, afhænge af den konkrete
udformning af ordningerne, herunder f.eks. om model 2 omfatter forsikredes adfærd mod alle personer eller kun
en begrænset gruppe af ansatte på bostedet mv., og om model 3 og 3A forsikrer alle ansatte i de offentlige brancher
eller alene en del af disse.
6.2.4. Etablering af en kollektiv forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen (model 4)
Modellen indebærer, at der etableres en kollektiv forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen, hvorefter
alle arbejdsgivere betaler en afgift f.eks. via arbejdsskadeforsikringen, som går til en kollektiv forsikringsordning.
Erstatningen udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Forsikringen vil dermed være et supplement til ar-
bejdsskadeulykkesforsikringen og offererstatningsloven, som forbliver primære.
Ordningen vil betyde, at ansatte, der har omsorgsfunktioner (en pædagogisk eller behandlingsmæssig relation) over
for skadevolder, vil kunne opnå erstatning for skader, som forvoldes ved simpel eller grov uagtsomhed efter den
kollektive forsikringsordning. Det vil udelukkende være ansatte med en omsorgsfunktion overfor skadevolder, der
vil kunne opnå erstatning gennem den kollektive forsikringsordning, og andre ansatte vil derfor fortsat være nød-
saget til at føre et civilt søgsmål for at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven. Ordningen vil være et supple-
ment til den statslige garantiordning for voldsofre, som bl.a. sikrer ansatte, der er udsat for straffelovsovertrædelser
på deres arbejde, erstatning efter erstatningsansvarsloven, jf. afsnit 4.1.2.
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0031.png
Opkrævning og udbetaling af erstatning efter reglerne i erstatningsansvarsloven kan som i stormflodsordningen
foretages af de enkelte forsikringsselskaber. Der vil skulle tages stilling til, hvilken myndighed der skal forestå
sagsbehandlingen af sagerne.
Stormflodsordningen blev etableret efter, at det blev vurderet, at det ikke var muligt at udbyde en forsikring mod
stormflod på markedsvilkår. Det skyldes, at produktet ville blive meget dyrt i særlige områder i Danmark. Det var
derfor ønsket, at der blev etableret en kollektiv offentlig ordning, der kunne sikre borgerne mod stormflod. Storm-
flodsordningen baserer sig på, at alle via deres forsikring betaler en afgift, som går til en kollektiv forsikringsord-
ning. Det er forsikringsselskaberne, der opkræver afgiften via policerne. Det er også forsikringsselskaberne, der
udbetaler erstatning. Det er dog Stormrådet, der afgør, hvornår der er stormflod. Stormrådet er udpeget af Er-
hvervsministeren og er et uafhængigt råd. Når stormrådet har erklæret stormflod, skal stormflodsskader anmeldes
inden for to måneder. Definitionen på en stormflod er, hvis vandstanden i havet et eller flere steder har været så
høj, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år (til dagligt omtalt som en ”20 års hændelse”).
En kollektiv ordning som stormflodsordningen hviler på den præmis, at der er tale om en ikke-forsikringsbar
hændelse, idet forsikringspræmien vurderes at blive uforholdsmæssigt og uacceptabelt høj for nogle grupper. Set i
forhold til det problem, som stormflodsordningen skulle løse, bemærkes det, at der i relation til vold mv. på arbejde
allerede eksisterer forsikringstilbud i form af ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer, der bl.a. dækker person-
skade som følge af simple og groft uagtsomme handlinger, jf. afsnit 6.1. Der er således i dag relevante forsikrings-
ordninger. Foreningen LEV oplyste dog på interessentmødet, at skader, som handikappede f.eks. forvolder på
deres hjælpere, ikke er dækket i de forsikringsaftaler, som de formidler til deres medlemmer. Det skyldes, at for-
sikringen ville blive uforholdsmæssig dyr for foreningens medlemmer, hvis personskade mod ansatte hjælpere skal
være omfattet af forsikringen.
Modellen udvider ikke skadelidtes ret til erstatning, men vil i praksis gøre det lettere at opnå den erstatning, skade-
lidte er berettiget til efter de gældende erstatningsretlige regler.
Økonomiske konsekvenser
Model 4 vil i praksis gøre det lettere at opnå erstatning efter de gældende erstatningsretlige regler. De økonomiske
konsekvenser af model 4 vil i meget høj grad afhænge af, hvordan den endelige model udformes, udmøntes og
administreres. Model 4 skønnes derfor med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter
for arbejdsgiverne til erstatninger på ca. 25 mio. kr. (inkl. udgifter til administration, mindreudgifter mv.).
Med model 4 vil Erstatningsnævnet, alt efter endelig model, fortsat skulle behandle sager, hvor ansatte har været
udsat for vold mv. omfattet af straffeloven. Det forventes, at sager rejst efter straffelovens §§ 119-121 (vold og
trusler mod offentligt ansatte) fortsat vil skulle behandles af Erstatningsnævnet. De økonomiske beregningerne er
beskrevet nærmere i afsnit 6.3.
Samlet vurdering af model 4
Ved indførelse af en kollektiv forsikringsordning svarende til stormflodsordningen vurderes det, at
alle
ansatte med
omsorgsfunktioner, der får en skade, der af en skadevolder forvoldes som følge af simpel eller grov uagtsomhed,
kan opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven, fordi en kollektiv ordning ikke er hæftet op på, at det er de
konkrete arbejdsgivere, der forsikrer enten skadevolder eller deres ansatte. I tilfælde, hvor den ansatte er omfattet
af forsikringsordningen, vil modellen sikre, at den ansatte undgår det etiske dilemma i forhold til at anlægge et civilt
søgsmål mod den borger, de er ansat til at drage omsorg for, samtidig med, at den ansatte sikres fuld erstatning
også i de tilfælde, hvor skadevolder ikke ville kunne betale.
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0032.png
Modellen vil være et supplement til den eksisterende statslige offererstatningsordning, som administreres af Er-
statningsnævnet. Der vil skulle tages stilling til, hvor ordningen vil skulle administreres.
Øvrige ansatte f.eks. køkkenpersonale, administrativt personale, pedeller mv. vil ikke være dækket af model 4.
Det vil være atypisk at etablere en solidarisk kollektiv forsikringsordning. Dels fordi alle arbejdsgivere betaler til en
ordning, der udelukkende kommer en afgrænset gruppe af ansatte til gode i stedet for alle ansatte, der udsættes for
skadevoldende hændelser på arbejdet. Dels fordi der allerede eksisterer et forsikringsmarked, der delvist dækker
denne type hændelser. Dog kan det være vanskeligt for målgruppen af borgere at tegne en ansvarsforsikring, der
rent faktisk dækker skader efter deres eventuelle ansvarspådragende adfærd over for det personale, som de har en
omsorgsmæssig relation til.
Samlet set vurderes det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at indføre en forsikringsordning inspireret af storm-
flodsordningen. Det skal ses i lyset af, at ordningen ville pålægge samtlige arbejdsgivere en udgift. Det vurderes
ikke proportionalt sammenholdt med, at der eksisterer et forsikringsmarked.
6.2.5. Undtagelsesbestemmelse fra kravet om politianmeldelse (model 5)
Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående problemanalyseafsnit og vurderingen af de fire løsningsforslag i
beslutningsforslag B46 identificeret en supplerende model, som vurderes at kunne lette adgangen til erstatning for
ansatte, som udsættes for vold mv. på arbejdet. Den supplerende model indebærer, at der indføres en undtagelses-
bestemmelse fra kravet om politianmeldelse i offererstatningsloven som tillæg til en af de fire øvrige løsningsfor-
slag.
Modellen skal forsøge at imødegå den barriere, der for nogle ansatte kan være forbundet med at politianmelde
skadevolder, som de er ansat til at drage omsorg for, jf. afsnit 5. Model 5 vil altså lette adgangen til erstatning i
sager, hvor skadelidtes erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse, og hvor der derfor kan søges er-
statning efter offererstatningsloven
Offererstatningsloven kan ændres i overensstemmelse med Erstatningsnævnets praksis, så der etableres en undta-
gelsesbestemmelse til kravet om politianmeldelse for ansatte på institutioner mv., der udsættes for en straffelovs-
overtrædelse på arbejdet, når generelle eller konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn taler imod
politianmeldelse af skadevolderen. Erstatningsnævnet dispenserer allerede i vidt omfang fra kravet om politian-
meldelse i de pågældende sager, hvorfor der reelt vil være tale om en kodificering af praksis.
Forslaget udvider ikke adgangen til erstatning, idet de ansatte efter Erstatningsnævnets praksis allerede i dag er
omfattet af dispensationsmuligheden.
Der blev på interessentmødet udtrykt usikkerhed om dispensationsmulighederne og Erstatningsnævnets praksis i
lyset af Højesteretsdommen fra 2018, jf. afsnit 4.1.2.1. Det medfører ifølge flere organisationer, at deres medlem-
mer – for at være sikre på at kunne opnå erstatning – fortsat opfordres til at politianmelde borgere, til trods for at
de er omfattet af dispensationsmuligheden.
Det vurderes, at en lovændring vil medføre, at usikkerheden omkring, hvornår sager skal politianmeldes, begræn-
ses, da målgruppen vil blive omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Samtidig vil en lovændring gøre det muligt at
begrænse tvivlstilfælde, f.eks. for så vidt angår vikarer eller øvrigt personale på opholdssteder mv., hvilket kan ske
ved, at der udarbejdes en udførlig beskrivelse af, hvem der vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0033.png
Etablering af en undtagelsesbestemmelse forventes endvidere at mindske unødig administration i politiet, som i
dag modtager politianmeldelser i sager, hvor den ansatte ikke har ønsket at indgive anmeldelse mod borgeren, og
hvor der efter Erstatningsnævnets praksis vil kunne dispenseres fra kravet om politianmeldelse.
Forslaget indebærer, at Erstatningsnævnet – ligesom i dag – vil skulle foretage en vurdering af, hvorvidt der fore-
ligger en straffelovsovertrædelse, da det fortsat vil være en betingelse for at få erstatning fra staten efter offerer-
statningsloven. Det vil indebære, at en skadevolder fortsat kan risikere, at en offentlig myndighed tager stilling til,
at en handling, som vedkommende har begået, udgør en straffelovsovertrædelse, uden at sagen har været behandlet
ved en domstol. Skadevolder vil også fortsat kunne blive mødt med et regreskrav.
Hvis der indføres en undtagelsesbestemmelse, vil det fortsat være muligt for den ansatte at politianmelde en borger.
Økonomiske konsekvenser
Pleje- og omsorgspersonale undtages fra krav om politianmeldelse i overensstemmelse med den praksis, der alle-
rede gælder i Erstatningsnævnet. Da kravet om politianmeldelse fjernes, må det forventes, at modellen vil medføre
færre sager hos politiet, samt flere sager i Erstatningsnævnet, da politianmeldelseskravet, som det fremgår af afsnit
5.1, kan afholde nogle fra at søge erstatning. Model 5 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter
på ca. 0,1 mio. kr. årligt (inkl. færre udgifter i politiet).
Samlet vurdering af model 5
Det vurderes, at forslaget kan mindske usikkerheden om, hvornår sager skal politianmeldes. Det vil derfor i vid
udstrækning fjerne det etiske dilemma, der kan opstå, når den ansatte er nødt til at skulle politianmelde den pågæl-
dende skadevolder, som den ansatte er ansat til at drage omsorg for. Derimod ændrer modellen ikke på, at skade-
lidte kan stå i et dilemma i forhold til at skulle anlægge et civilt søgsmål i sager, der ikke er omfattet af straffeloven.
Forslaget ændrer ikke betingelserne for at få erstatning, ligesom skadevolder fortsat kan blive mødt med et regre-
skrav.
6.3 Samlet oversigt over økonomiske konsekvenser
Det fremgår af ovenstående, at indførelse af en ny forsikringsordning vil medføre flere udgifter for staten til er-
statninger i forbindelse med model 2, 3, 4 og 5. De økonomiske konsekvenser, som modellerne medfører, beror
på, at ansatte får bedre adgang til erstatning efter at have udsat for vold på arbejdet.
Skønnet over økonomiske konsekvenser bygger på det samlede antal af anmeldte voldelige arbejdsulykker i offent-
lige brancher. Arbejdsgruppen vurderer, at dette er den mest retvisende datakilde til det samlede antal ansatte, der
udsættes for vold på arbejdet. Det betyder, at det økonomiske skøn bygger på en bred målgruppe af offentlige
ansatte, der dækker både social-, sundheds-, og uddannelsesområdet, samt anden offentlig service. De konkrete
udgifter ved at gennemføre model 2, 3, 4 og 5 vil afhænge af, hvilken målgruppe der vælges, og en smallere mål-
gruppe vil medføre lavere udgifter. Model 2, 3 og 4 forsøger alle at sikre, at flere ansatte der udsættes for vold på
arbejde får adgang til den erstatning, de har ret til. Det vil sige, at det som udgangspunkt er det samme antal ansatte
som alle modellerne har til formål at sikre fuld erstatning for, selvom der er tale om forskellige løsningsmodeller.
Derfor skønnes udgifterne for hver model at være på ca. samme niveau.
Modellerne medfører udgifter i omegnen af 40 mio. kr., hvis der ses bort fra besparelser fra de færre sager i Er-
statningsnævnet. En ny forsikringsordning skønnes at medføre årlige merudgifter til administration på omkring 5
mio. kr. Dertil er det skønnet, at der årligt bliver oprettet 250 sager i Erstatningsnævnet, som samlet nødvendiggør
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0034.png
anvendelse af sagsbehandlingsressourcer svarende til 1 årsværk i forbindelse med en ny forsikringsordning. Det
forudsættes i det følgende, at omkostningerne til 1 årsværk i Erstatningsnævnet er 0,7 mio. kr.
Derudover vurderes det, at en ny forsikringsordning i model 2, 3 og potentielt model 4 vil medføre færre udgifter
i Erstatningsnævnet, da Erstatningsnævnet i dag har udgifter, som ikke vil skulle afholdes fremover. De aktuelle
mindreudgifter i Erstatningsnævnet skønnes at udgøre samlet ca. 20 mio. kr.
I model 1 og 3A er der er tale om frivillige ordninger, og det er op til de offentlige arbejdsgivere, om de vil benytte
sig af muligheden. Ved frivillige ordninger skønnes ikke en anvendelsesgrad og dermed ikke økonomiske konse-
kvenser.
Model 2, 3 og 4 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre samlede merudgifter for arbejdsgiverne på ca. 25
mio. kr. (inkl. udgifter til administration, mindreudgifter mv.), når besparelserne i Erstatningsnævnet medregnes.
Heraf skønnes ansatte, der udsættes for vold på arbejde, at modtage ca. 20 mio. kr. i erstatning, hvilket skønnes at
medføre øgede indtægter for det offentlige i form af skat og tilbageløb på knap 5 mio. kr.,
jf. tabel 8.
Tabel 8: Samlet økonomiske konsekvenser som følge af model 2, 3 og 4
Mio.kr.
Udgifter til arbejdsgivere (inkl. administration)
- Private
- Offentlige
-25,0
-5,0
-20,0
Erstatninger til ansatte, der udsætte for vold på arbejde
20,0
Offentligt provenu sfa. skat og tilbageløb
Anm.: Økonomi er afrundet til 5 mio. og kan afvige ved summering
Kilde: Beregninger af BM på baggrund af data fra hhv. Erstatningsnævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
5,0
Model 5 skønnes at medføre merudgifter i størrelsesordenen af 0,1 mio. kr.
Beregningerne i model 2, 3 og 4 er udarbejdet under forudsætning af, at besparelser i Erstatningsnævnet i form af
erstatningsudgifter og administrationsudgifter indgår som et væsentligt element i finansieringen.
7. Anbefalinger til videre arbejde
Det kan for en ansat være vanskeligt at overskue, at en skade, som den ansatte udsættes for som følge af vold eller
en voldsom hændelse på arbejdet, skal behandles efter forskellige regelsæt og af forskellige myndigheder, instanser
eller forsikringsselskaber, når det er den samme hændelse og den samme skade, der skal tages stilling til. Det kan
for den ansatte indebære usikkerhed og et sagsforløb, der opleves som langt og kompliceret, særligt fordi dele af
erstatningssagen efter erstatningsansvarsloven først kan behandles efter, at der er truffet afgørelse i arbejdsskade-
sagen. Det gælder for tilkendelse af de erstatningstyper, der både findes i erstatningsansvarsloven og arbejdsskade-
sikringsloven.
Arbejdsgruppen vurderer, at det ligger uden for nærværende kommissorium at komme med anbefalinger til æn-
dringer, der potentielt set udvider adgangen til erstatning for bestemte eller alle personalegrupper.
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0035.png
Arbejdsgruppen finder dog, at det kan være relevant i det fremadrettede arbejde at afdække mulighederne for, at
den ansatte kan få sin erstatning udbetalt hurtigst muligt. Fx kan det undersøges, om afgørelser om erstatning efter
erstatningsansvarsloven i mindre grad behøver at afvente afgørelsen i arbejdsskadesagen. For den enkelte ansatte
kan det evt. mindske kompleksiteten at samle sagsbehandlingen af erstatningssager med vold på arbejdet i en enkelt
myndighed. Dette vil kræve en større forudgående undersøgelse af de administrative konsekvenser.
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0036.png
Statistisk redegørelse for arbejdsulykker
efter udsættelse for vold eller trusler i
perioden fra 2015 til 2021
Maj 2022
Arbejdsgruppen om erstatning for
vold på arbejdspladsen (B46)
Nærværende notat er en redegørelse for omfanget af arbejdsulykker, som er
forårsaget af vold eller trusler i forbindelse med arbejdet.
Indledningsvis undersøges antallet af registrerede voldsrelaterede hændelser samt
oprettede sager fordelt på voldstype.
Dernæst undersøges, hvor mange arbejdsulykker der er anmeldt og afgjort i
perioden fra marts 2015 til og med 2021, og det undersøges i hvilke
branchegrupper og brancher denne type arbejdsulykker sker.
I forlængelse heraf undersøges henholdsvis hvilken stilling, køn og alder
tilskadekomne har, samt hvilket udfald arbejdsskadesagerne er afsluttet med,
herunder om der er tilkendt godtgørelse og/eller erstatning.
Endelig undersøges antallet af oprettede sager i Erstatningsnævnet vedr.
overtrædelse af straffelovens §§ 119-121 (vold og trusler om vold mod en offentlig
ansat i tjeneste mv.).
Sammenfatning
Indeværende undersøgelse peger blandt andet på følgende overordnede tendenser:
Der er anmeldt næsten 100.000 hændelser til anmeldesystemet EASY,
hvor vold er angivet som årsag til en arbejdsulykke fra marts 2015 og frem
til og med 2021, hvilket svarer til omkring 15-16.000 tilfælde om året.
I op imod 70 pct. af tilfældene, er voldstypen i anmeldelsen angivet som:
Vold eller trusler fra borgere, klienter, elever, patienter mv.
I cirka 20 pct.
er voldstype angivet som:
Anden type vold
1
.
Ved cirka 5.300 af anmeldelserne er der efterfølgende blevet oprettet en
arbejdsskadesag. Det svarer til, at der årligt bliver oprettet mellem 800 og
1.000 sager.
Omkring 2.500 arbejdsskadesager er i perioden fra marts 2015 til 2021
anerkendt som en arbejdsulykke. Det vurderes, at der i gennemsnit
bliver/vil blive anerkendt 400 sager om året.
De anerkendte ulykker findes i stor udstrækning inden for de såkaldt
offentlige branchehovedgrupper – herunder først og fremmest
Socialområdet.
Men også
Undervisningsområdet, Sundhedsvæsenet
og
Andre offentlige tjenester
er højt repræsenteret. I disse fire
1
Voldskilden i denne kategori varierer, og omfatter fx også hændelser, der er begået af patienter og elever mod
omsorgspersonale.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0037.png
branchehovedgrupper er der anerkendt cirka 2.000 sager, og de tegner sig
således for næsten 80 pct. af alle anerkendte voldsrelaterede
arbejdsulykker.
Tilskadekomne, der har fået anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke har
typisk været ansat i en pædagogisk stilling og/eller er ansat til at udføre
omsorgsarbejde. Også mange skolelærere, politibetjente og
fængselsbetjente har fået anerkendt voldsrelaterede arbejdsulykker.
I 2/3 af sagerne er tilskadekomne en kvinde, og i over halvdelen af sagerne
er tilskadekomne mellem 37 og 56 år.
I alt 936 tilskadekomne inden for en såkaldt offentlig branche har i
perioden fået tilkendt godtgørelse for varigt mén og 219 tilskadekomne er
blevet tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Det skønnes, at der inden
for de pågældende brancher årligt er/vil være omkring 150 tilskadekomne,
der tilkendes godtgørelse for varigt mén og cirka 40 personer, der tilkendes
erstatning for tab af erhvervsevne.
Antalsmæssigt svarer det nogenlunde til omfanget af sager oprettet i
Erstatningsnævnet i perioden, hvor der fra 2015 til 2021 årligt er oprettet
cirka 150-250 sager.
Anvendt statistik
I redegørelsen er anvendt oplysninger fra det elektroniske anmelderegister over
arbejdsulykker (EASY) sammenholdt med oplysninger fra sagsbehandlingen af
arbejdsskadesagen, som er foretaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
Sidst i notatet er desuden anvendt en optælling af oprettede sager i
Erstatningsnævnet.
Der blev i marts 2015, efter et politisk ønske om at det i højere grad skulle være
muligt at identificere voldsrelaterede arbejdsulykker, indarbejdet et obligatorisk
felt i anmeldesystemet, hvor anmelderen af en arbejdsulykke (som oftest
arbejdsgiveren) skulle angive, om arbejdsulykken var en følge af en voldsrelateret
hændelse.
Denne registrering er videreført i det aktuelle anmeldesystem som en obligatorisk
oplysning.
2
I forlængelse deraf skulle det angives, om en ulykke var en følge af
vold fra en borger, klient, patient (mv.), en kollega eller et dyr, samt om
tilskadekomne har været direkte udsat for vold eller som vidne været indirekte
udsat.
Der findes således systematisk registrering af voldsrelaterede anmeldte
arbejdsulykker fra marts 2015 og frem, og nærværende redegørelse tager
udgangspunkt i disse registreringer. Dog er sager med vold fra dyr og indirekte
vold (vidne) som udgangspunkt frasorteret. I opgørelserne anvendes alle
2
Aktuelle version af det elektroniske anmeldesystem er fra juni 2017. Her blev registreringen af vold overført fra
et selvstændigt spørgsmål, til at være en del af spørgsmålet om hvad der gik galt (afvigelsen). Der er med andre
ord sket et databrud mellem registreringer foretaget i perioden fra 1. marts 2015 til juni 2017 og registreringer
fortaget efter, men databruddet vurderes netop som relativt lille, og med begrænset indflydelse på denne
undersøgelses resultater. Databruddet manifestere sig primært ved en generel stigning i antallet af voldelige
arbejdsulykker samt et faldt i antallet af voldsrelaterede arbejdsulykker af typer
Anden type vold, trusler m.v.
og en
tilsvarende stigning i antallet af registreringer af typen
Vold eller trusler fra borgere, klienter, elever, patienter mv.
Se også tabel 1
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0038.png
tilgængelige registreringer og oplysninger om sagerne (fx udfald) – det vil sige til
og med 2021 – for at sikre det mest mulig opdaterede grundlag.
Fokus er på den del af de registreringer, der efterfølgende er blevet oprettet som
sag i arbejdsskadesystemet, og først og fremmest er de sager, der er anerkendt som
arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringslovgivningen i AES, blevet inddraget i
redegørelsen. Det skyldes, at det er hændelser, som har været egnet til anerkendelse
efter loven, som primært er relevante i sammenhæng med nærværende dagsorden.
En del af de sager, som er blevet oprettet i AES, er endnu ikke afsluttet. Det
forventes, at en del af de sager, der aktuelt ikke er afsluttet, bliver anerkendt, og det
er derfor sandsynligt, at antallet af anerkendte sager for den belyste periode vil
stige lidt i takt med, at sagerne afsluttes. Det kan, jf. tabel 2, oplyses, at der pr. 1.
marts 2022 er 514 verserende/ikke-afsluttede sager, og at cirka halvdelen af de
afsluttede sager indtil videre er anerkendt som en arbejdsulykke.
Endvidere er fokus lagt på sager med voldsrelaterede hændelser, der er sket i de
brancher, hvor arbejdet med at drage omsorg primært foregår, hvilket vil sige
branchehovedgrupperne: Socialområdet, Sundhedsområdet, Uddannelse og Anden
offentlig service. Det kan ikke udelukkes, at voldsrelaterede hændelser i tilknytning
til omsorgsarbejde også forekommer i andre branchehovedgrupper, men det
antages ikke at være særlig almindeligt. Det bemærkes desuden, at ikke alle
hændelser i ovenstående brancher er sket i tilknytning til arbejde med at drage
omsorg for andre. Som det vil fremgå af det følgende, er det dog almindeligt, at
voldsrelaterede hændelser typisk sker i brancher, hvor der ydes omsorg, og blandt
personaletyper, som i bred forstand har omsorg som stillingsindhold.
Hovedparten af oplysningerne i denne redegørelse kommer direkte fra
anmeldelsen, som er foretaget af individuelle arbejdsgivere efter en konkret
vurdering af specifikke hændelser, og der sker efterfølgende ikke en systematisk
kvalitetssikring af, om disse registreringer er angivet korrekt. Det er på den måde et
vilkår ved denne type registre, at der forekommer upræcise angivelser.
Samtidig er det et velkendt problem, at ikke alle voldsrelaterede hændelser på
arbejde bliver anmeldt til anmeldesystemet – herunder ikke mindst på
arbejdspladser, hvor der arbejdes med meget sårbare borgere, som i større eller
mindre omfang dagligt udtrykker sig med hjælp af voldelige udtryksformer (fx
psykiatrien eller blandt psykisk handicappede).
Der er således ikke nødvendigvis tale om et fuldstændigt billede af det samlede
omfang af voldsrelaterede arbejdsulykker. Redegørelsen vurderes at være en
indikator
for i hvilket omfang og i hvilke brancher, ansatte i størst grad bliver udsat
for vold på arbejdet.
Der er i undersøgelsen ikke inddraget oplysninger om erhvervssygdomme, selvom
det er ofte forekommende, at der anmeldes sygdomme, som er opstået efter
udsættelse for vold i gennem længere perioder. I nærværende rapport antages det,
at enkeltstående voldsrelaterede hændelser, som har en karakter, der gør
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0039.png
overvejelser om politianmeldelse relevant, først og fremmest oprettes i
arbejdsskadesystemet som ulykker.
3
Antal registrerede voldsrelaterede hændelser fordelt på volds-
type
Nedenfor i tabel 1 vises alle anmeldelser i det elektroniske anmeldesystem
(EASY), hvor vold er angivet som årsag til en arbejdsulykke.
Der er ikke foretaget sorteringer i forhold til voldstypen, eller om den konkrete
hændelse er omfattet af anmeldepligten efter hverken arbejdsmiljøloven eller
arbejdsskadeloven.
Der er således tale om alle registreringer i anmeldesystemet, uagtet om de
efterfølgende er oprettet som en arbejdsskadesag. Det vil sige, at der også indgår
såkaldte registreringshændelser – det vil sige hændelser, som muligvis ikke har
medført en konkret skade, men som kan være oprettet ”for en sikkerheds skyld”.
Af hensyn til perspektivering er det samlede antal registrerede arbejdsulykker i
perioden angivet nederst i tabellen.
Tabel 1: Antal anmeldte hændelser i EASY efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
1. marts 2015 til 31. december 2021. Fordelt på typen af vold, trusler, mv. og år for
anmeldelse
2015
Anden type vold,
trusler m.v.
Vold eller trusler
fra borgere,
klienter, elever,
patienter mv.
Vold fra kollegaer
Angreb eller
skubben fra dyr
Vidne til vold
I alt
Registreringer i alt
Vold - andel af alle
registreringer
3.601
2016
5.398
2017
3.142
2018
1.519
2019
1.605
2020
1.421
2021
1.404
I alt
18.090
Andel
19%
3.481
6.991
8.333
11.288
12.151
10.557
11.166
63.967
66%
204
49
294
7.629
82.368
9%
282
67
309
13.047
101.461
13%
187
220
1.217
13.099
105.982
12%
178
329
2.186
15.500
108.653
14%
233
339
2.464
16.792
110.919
15%
243
356
2.181
14.758
111.826
13%
268
405
2.571
15.814
134.679
12%
1.595
1.765
11.222
96.639
755.888
13%
2%
2%
12%
100%
-
-
Kilde: AT på baggrund af data fra EASY
Bemærkninger
I perioden fra marts 2015 til udgangen af 2021 er der i næsten 100.000 tilfælde
angivet vold som årsag til en arbejdsulykke. Niveauet har siden 2018 været stabilt
på omkring 15-16.000 arbejdsrelaterede voldstilfælde.
Der bliver oprettet omkring 4.000-5.000 psykiske erhvervssygdomssager om året – det er ukendt, i hvilket
omfang disse sygdomme er forårsaget af vold på arbejdspladsen. Omkring 5-10 procent af disse sager anerkendes
som en arbejdsskade – Se Arbejdsskadestatistik 2021, tabel III.3-5 (Årsstatistik
| AES.dk).
Arbejdsgruppen er
bekendt med, at der også oprettes erhvervssygdomssager for ansatte, der oplever et generelt hårdt arbejdsmiljø
kombineret med nogle voldsomme hændelser.
3
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0040.png
Der er i samme periode i alt registreret cirka 756.000 arbejdsulykker i
anmeldesystemet. Dermed har cirka 13 pct. af alle registrerede arbejdsulykker i
perioden været foranlediget af vold.
I mere end 64.000 af de voldsrelaterede tilfælde har der været tale om
Vold eller
trusler fra borgere, klienter, elever, patienter m.v.,
hvilket svarer til omkring to-
tredjedele af alle anmeldelserne, hvor vold er angivet som årsag.
Næsten en femtedel af anmeldelserne, hvor vold er angivet som årsag, drejer sig
om
Anden type vold, trusler, m.v.
Det er i sagens natur vanskeligt at vurdere,
hvorvidt disse sager er relevante i tilknytning til den aktuelle dagsorden, men via
en manuel gennemgang af et udpluk af forløbsbeskrivelsen i de konkrete
anmeldelser er det konstateret, at langt størstedelen af disse anmeldelser ligeledes
omhandler vold fra personer, som den tilskadekomne på en eller anden måde
arbejder med. Eksempelvis står der i en anmeldelse: ”Jeg
er alene med 3 elever,
hvoraf den ene (13-årig stor dreng) er ved at splitte et klasselokale ad. Hans
aggressioner er rettet mod mig […]. Forløbet eskalerer og han smadrer et låg fra
en trækasse over min venstre fod, kaster bøger efter mig, truer mig på livet, siger
han vil smadre mig, at jeg skal dø.”
Umiddelbart vurderes det således, at hovedparten af sagerne, hvor
Anden vold mv.
er angivet som årsag til skaden, reelt omhandler situationer, der er relevante i
denne sammenhæng, og disse sager er derfor medtaget i det følgende. Omkring to
pct. af anmeldelserne har angivet typen af vold som
Vold m.v. fra kollegaer.
Også
denne type vold er inddraget i de følgende opgørelser.
Til gengæld er hverken
Angreb eller skubben fra dyr
eller
Vidne til vold m.v.
medtaget i de følgende opgørelser, idet det vurderes, at de ikke er relevante i
forbindelse med den aktuelle dagsorden. Det drejer sig om henholdsvis 2 og 12 pct.
af alle anmeldelser.
Oprettede sager fordelt på volds-type
I tabel 2 vises en opgørelse over de sager, der i perioden fra 1. marts 2015 og frem
til og med 2021 er oprettet som en arbejdsskadesag hos AES, hvor vold er angivet
som årsag til en arbejdsulykke. Der er med andre ord tale om en delmængde af de
registreringer, der fremgik af tabel 1.
Tabel 2 er fordelt på voldstype og AES’ kendelse i arbejdsskadesagen. Af
perspektiveringshensyn er det samlede antal oprettede arbejdsulykkessager i
perioden inddraget nederst i tabellen, samt den aktuelle kendelse (per 1. marts
2022).
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0041.png
Tabel 2: Antal oprettede arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
2015 til 2021. Fordelt på typen af vold, trusler, mv. samt aktuelle kendelse
Anerkendt
Med
erstatning
Anden type vold,
trusler m.v.
Vold eller trusler fra
borgere, klienter,
elever, patienter
mv.
Vold fra kollegaer
I alt
Sager med vold -
fordelt på udfald
340
Uden
erstatning
210
Ikke
afsluttet
52
Henlagt
Afvist
Andet
(herunder
under
behandling)
80
I alt
40
653
1.375
908
644
352
104
1.222
406
3.636
29
1.277
24%
35
889
17%
13
417
8%
15
159
3%
163
2.038
38%
28
514
10%
283
5.294
100%
Sager i alt
36.204
28.547
6.836
2.267
38.331
7.708
119.893
Kilde: BM på baggrund af data fra AES
Bemærkninger
Af tabel 2 fremgår det, at der i perioden fra marts 2015 til og med 2021 er oprettet
5.294 arbejdsskadesager på baggrund af en anmeldelse, hvor det er angivet, at vold
mv. har forårsaget arbejdsulykken. Som det fremgik af tabel 1, har der i den
opgjorte periode været næsten 100.000 anmeldelser til anmeldesystemet EASY
omhandlende vold. Det vil sige, at i hvert fald 5-6 pct. af det samlede antal
anmeldelser i EASY vedrørende arbejdsbetinget voldsrelateret hændelse
efterfølgende afstedkommer oprettelse af en arbejdsskadesag.
4
Af tabellen fremgår det, at der i samme periode er oprettet næsten 120.000 sager
med arbejdsulykker i AES. Det svarer til, at cirka 4-5 pct. af alle oprettede
arbejdsulykker i AES i perioden skyldes en voldsrelateret hændelse. I
sammenligning med tabel 1 – hvor det fremgik, at 11 pct. af alle registreringer er
voldsrelateret – bliver en forholdsmæssig mindre del af de voldsrelaterede
hændelser således oprettet som en arbejdsskadesag.
I næsten 70 pct. af alle oprettede arbejdsskadesager omhandlende vold er
voldstypen angivet som
Vold fra borgere, klienter mv.
I cirka en-fjerdedel af
sagerne er voldstypen
Anden type vold, trusler mv.
Som det fremgår af
bemærkningerne til tabel 1 vurderes det, at hovedparten af disse registreringer på
forskellige måder drejer sig om vold fra brugere, borgere, mv., hvorfor de er
medtaget her og i det følgende.
I alt 2.583 arbejdsskadesager er i perioden blevet anerkendt som en arbejdsulykke,
heraf har 1.277 også tilkendt ydelser efter loven (godtgørelse for varigt mén eller
erstatning for tab af erhvervsevne).
4
Der kan være sager, der på nuværende tidspunkt er oprettet i anmeldesystemet, men endnu ikke oversendt til
AES (og derved oprettet som arbejdsskadesag).
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0042.png
I 417 anerkendte sager, er der endnu ikke taget stilling til ydelser efter loven.
Omkring 160 arbejdsskadesager er blevet henlagt, før der er truffet afgørelse i
sagen (det sker udelukkende efter ønske fra tilskadekomne).
Lidt mere end 2.000 sager er blevet afvist, hvilket kan skyldes, at hændelsen ikke
har været omfattet af arbejdsskadesikringsloven, eller at der ikke er sket en skade,
som har et omfang, der enten har medført varige følger og/eller har været
behandlingskrævende, hvilket for sager fra før 2020 var afgørende for, om en sag
kunne blive anerkendes som en arbejdsskade.
Det fremgår endvidere af tabellen, at 514 arbejdsskadesager er blevet oprettet, men
endnu ikke afsluttet (pr. 1. marts 2022).
Antal anerkendte sager fordelt på branchegrupper
Nedenfor i tabel 3 fremgår antallet af anerkendte voldsrelaterede arbejdsulykker for
perioden fra marts 2015 til og med 2021 fordelt på hovedbranchegruppe.
Anerkendelserne er opdelt på henholdsvis anerkendte sager med eller uden
erstatning.
Verserende (uden anerkendelse), henlagte og afviste sager er ikke medtaget i
nedenstående og kommende tabeller.
Antal anerkendelse per branche er sammenkoblet med det gennemsnitlige antal
beskæftigede personer i branchegrupperne i perioden fra 2015 til 2020.
Tabel 3: Antal anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
2015 til 2021. Fordelt på Arbejdstilsynets normale gruppering i 10 branchehovedgrupper
Anerkendt
med
erstatning
Landbrug
Industri og forsyning
Bygge og anlæg
Detail og service
Transport
Kontor
Socialområdet
Sundhedsområdet
Uddannelse og
forskning
Anden offentlig service
I alt (inkl. Uoplyst)
<5
<10
<5
86
81
140
533
140
137
144
1.261
uden
erstatning
<5
11
<5
37
44
73
387
81
110
132
875
ikke
afsluttet
0
<10
<5
18
15
41
216
56
42
25
413
6
20
8
141
140
254
1.136
277
289
301
2.583
I alt
Andel
Per 10.000
beskæftigede*
0%
1%
0%
5%
5%
10%
44%
11%
11%
12%
100%
1
1
0
2
12
4
34
14
12
22
9
Kilde: BM på baggrund af data fra AES
Oplysninger om antal beskæftigede personer i branchehovedgrupperne er indhentet fra Danmarks Statistik som et
gennemsnit af foregående 6 årige periode (Den registerbaserede arbejdsstyrke Statistik (RAS)).
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0043.png
Bemærkninger
Af ovenstående tabel fremgår det, at 2.583 sager i alt er anerkendt i perioden fra
marts 2015 til og med 2021. Tabellen viser, at ansatte på
Socialområdet
i
væsentligt højere grad end de øvrige brancher oplever vold og trusler på deres
arbejde, da omkring 44 pct. af de anerkendte sager ligger inden for denne
branchegruppe. I alt 1.136 personer inden for socialområdet har i perioden fået
anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke.
Sammenholdt med antallet af ansatte på arbejdsmarkedet generelt, svarer det til, at
34 ansatte ud af 10.000 ansatte inden for socialområdet i perioden har fået
anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke som en arbejdsskade.
Ud over socialområdet viser tabellen, at ansatte på
Sundhedsområdet,
inden for
Uddannelse og forskning
og
Anden offentlig service
i højere grad oplever vold,
trusler m.v. end de resterende brancher. Det er typisk ansatte med direkte kontakt
til borgere (voksne og børn, patienter og klienter, indsatte og udsatte), der arbejder
i disse fire brancher. I alt har der i perioden været 2.003 anerkendte arbejdsulykker
i de fire ovennævnte brancher, som derved tegner sig for 78 pct. af alle
voldsrelaterede anerkendte arbejdsulykker.
Disse fire brancher benævnes i det følgende som ”De offentlige brancher”. De
findes også private aktører i disse branchegrupper (fx private plejehjem eller
private, sociale opholdssteder) – men det er en forholdsmæssig lille gruppe – og de
udfører for langt hovedpartens vedkommende opgaver på vegne af det offentlige.
5
Antal anerkendte sager i offentlige brancher fordelt på branche
Nedenfor i tabel 4 fremgår antallet af anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse
for vold, trusler mv. fordelt på branchehovedgruppe og på hvilken konkret branche,
som arbejdsgiveren tilhører.
Tabel 4: Antal anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
marts 2015 til 31. december 2021.
Fordelt på branchehovedgrupper (10) og arbejdsgivers branche
Anerkendt
Branche-
gruppe
med
erstatning
uden
erstatning
ikke
afsluttet
Andel
indenfor
brancheg
ruppe
28%
21%
13%
Konkret branche
I alt
Social-
området
Døgninstitutioner for
personer med psykiske
handicap
Plejehjem
Døgninstitutioner for
personer med fysisk
handicap
Døgninstitutioner for børn og
unge
Andre brancher
(16 forskellige)
I alt
147
107
74
106
79
50
60
58
28
313
244
152
66
139
533
37
115
387
22
48
216
125
302
1.136
11%
27%
100%
5
Også ansatte inden for Transport oplever jf. tabellen ofte vold i forbindelse med arbejde. I denne sammenhæng
ses der imidlertid bort fra dette.
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0044.png
Sundheds-
området
Hospitaler
Andre brancher
(8 forskellige)
I alt
131
9
140
81
39
<5
14
137
55
51
17
21
144
954
78
3
81
52
24
20
14
110
70
41
<5
19
132
710
47
9
56
23
10
<5
6
42
8
10
<5
<5
25
339
256
21
277
156
73
26
34
289
133
102
22
44
301
2.003
92%
8%
100%
54%
25%
9%
12%
100%
44%
34%
7%
15%
100%
Uddannelse
og forskning
Folkeskoler o.lign.
Specialskoler for
handicappede
Tekniske skoler og fagskoler
Andre brancher
(8 brancher)
I alt
Anden
offentlig
service
Politi
Domstole og fængselsvæsen
Private vagt- og
sikkerhedstjenester
Andre brancher
(13 brancher)
I alt
I alt (alle 4 offentlige brancher)
Kilde: BM på baggrund af data fra AES
Bemærkninger
Af tabellen fremgår det, at der er 2.003 sager inden for de offentlige brancher, der i
perioden har fået anerkendt en voldsrelateret arbejdsulykke. I alt har 954 af disse
sager tillige fået tilkendt ydelser efter loven (godtgørelse for varigt mén og/eller
erstatning for tab af erhvervsevne). Det svarer til, at der i næsten halvdelen af alle
anerkendte sager tilkendes ydelser efter loven, hvilket dog kan stige i takt med at
de 339 sager, der er anerkendt, men endnu ikke afsluttet, bliver færdigbehandlet.
Af tabellen fremgår det, at ud af de udvalgte offentlige branchegruppe tegner
Socialområdet med 1.136 sager sig for 56 pct. af de voldsrelaterede arbejdsulykker.
Der har i perioden været 313 anerkendte sager inden for branchen
Døgninstitution
for personer med psykiske handicap,
hvilket gør det til den branche med flest
tilfælde af anerkendte arbejdsulykker. Denne branche tegner sig derved for 16 pct.
af alle anerkendte voldsrelaterede arbejdsulykker inden for de offentlige brancher.
Af tabellen fremgår det endvidere, at det inden for socialområdet (ud over
Døgninstitutioner) også er på
Plejehjem
(244 sager), at personalet får anerkendt en
voldsrelateret arbejdsulykke. Cirka halvdelen af alle voldsrelaterede anerkendte
arbejdsulykker inden for Socialområdet er sket for personale på Døgninstitutioner
for psykisk handicappede eller på Plejehjem.
I branchehovedgruppen for Uddannelse sker de voldsrelaterede arbejdsulykker i
Folkeskoler
og
Specialskoler.
I folkeskolen er 81 ud af 156 arbejdsskadesager
tilkendt ydelser efter loven, hvilket svarer til, at 52 pct. har fået tilkendt ydelser.
Inden for branchehovedgruppen Anden Offentlig Service er det primært inden for
politiet
og i
fængslerne,
at de ansatte får anerkendt voldsrelaterede arbejdsulykker.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0045.png
Her har henholdsvis 55 og 51 ud af henholdsvis 133 og 102 sager fået tilkendt
ydelser efter loven, hvilket svarer til, at lidt under halvdelen af de anerkendte sager
får tilkendt ydelser. Derved er andelen af personer i politiet, der får tilkendt
ydelser, lidt mindre, end hvad der gælder for de øvrige offentlige brancher.
Antal anerkendte sager i offentlige brancher fordelt på stilling
Af tabel 5 fremgår antallet af anerkendte arbejdsulykker opgjort efter udsættelse af
vold, trusler mv. fra marts 2015 og frem til og med 2021 fordelt på de fire
offentlige branchehovedgrupper og tilskadekomnes stillingskategori.
6
Tabel 5: Antal anerkendte arbejdsulykker i offentlige brancher efter udsættelse for vold,
trusler mv. i perioden 2015 til 2021. Fordelt på branchehovedgrupper og stillingskategori
Anerkendt
Branchegruppe
Stillingskategorier
med
erstatning
uden
erstatning
ikke
afsluttet
I alt
Andel
indenfor
brancheg
ruppe
51%
38%
3%
8%
100%
48%
40%
12%
100%
80%
8%
12%
100%
76%
24%
100%
-
Social-
området
Undervisning og pædagogisk
arbejde
Omsorgsarbejde
Arbejde inden for
sundhedsområdet
Andre jobtyper
(13 forskellige)
I alt
287
196
15
35
533
70
59
11
140
112
11
14
137
111
33
144
954
194
143
13
37
387
35
31
15
81
84
8
18
110
99
33
132
710
101
90
8
17
216
28
22
6
56
36
<5
<5
42
19
6
25
339
582
429
36
89
1136
133
112
32
277
232
22
35
289
229
72
301
2003
Sundheds-
området
Arbejde inden for
sundhedsområdet
Omsorgsarbejde
Andre jobtyper
(6 forskellige)
I alt
Uddannelse
og forskning
Undervisning og pædagogisk
arbejde
Omsorgsarbejde
Andre jobtyper
(15 forskellige)
I alt
Anden
offentlig
service
Rednings- og
overvågningsarbejde
Andre brancher
(17 forskellige)
I alt
I alt (alle 4 offentlige brancher)
Kilde: BM på baggrund af data fra AES og EASY
Bemærkninger
Over halvdelen af de anerkendte sager inden for Socialområdet placerer sig under
stillingskategorien
undervisning og pædagogisk arbejde,
hvilket hovedsageligt
dækker over forskellige typer pædagogstillinger (fx
pædagogisk arbejde med unge
Disco-08, niveau 2 – se også
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-08
6
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0046.png
og voksne
eller
Specialpædagogisk arbejde med ældre og handicappede).
Dernæst
er næsten 40 pct. af de anerkendte sager i denne branchegruppe placeret under
stillingskategorien
omsorgsarbejde.
Inden for Sundhedsområdet er tilskadekomne ofte i stillinger med Omsorgsarbejde,
hvilket dækker over forskellige typer
Social og sundhedsarbejde,
samt
Andet
arbejde inden for Sundhedsområdet.
I branchegruppen Uddannelse er
tilskadekomne hovedsageligt i stillinger med
Undervisning og pædagogisk arbejde,
hvilket omfatter
Undervisning på grundskoleniveau
(det vil sige folkeskolelærere),
og i branchegruppen Anden offentlig service har tilskadekomne varetaget
Rednings
og overvågningsarbejde
(det vil sige
Fængselsbetjentarbejde, Politiarbejde
eller
Sikkerhedsvagtarbejde).
Det kan oplyses, at 41 pct. af de voldsrelaterede arbejdsulykker i de offentlige
brancher er sket for personer i en pædagogisk stilling (inkl. undervisning).
Omsorgspersonale tegner sig samlet for 28 pct. af alle voldsrelaterede
arbejdsulykker inden for det offentlige. Rednings- og overvågningsarbejde udgør
12 pct. og Arbejde inden for sundhedsområdet udgør 8 pct.. Dermed tegner disse
fire stillingskategorier sig for 90 pct. af alle voldsrelaterede arbejdsulykker inden
for de fire offentlige brancher
Anerkendte sager i offentlige brancher fordelt på køn og alder
Nedenfor i tabel 6 fremgår antallet af anerkendte voldsrelaterede arbejdsulykker i
de offentlige brancher fordelt på køn og alder på skadestidspunktet.
Tabel 6: Antal anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
2015 til 2021 i de offentlige brancher. Fordelt på alder og køn
Kvinder
17-26 år
27-36 år
37-46 år
47-56 år
57-66 år
67 år og derover
I alt
Andel
Kilde: BM på baggrund af data fra AES
Mænd
37
152
211
138
95
6
639
32%
I alt
147
418
574
523
327
14
2.003
100%
Andel
7%
21%
29%
26%
16%
1%
100%
-
110
266
363
385
232
8
1.364
68%
Bemærkninger
Af tabel 6 fremgår det, at 1.364 ud af 2.003 anerkendte voldsrelaterede
arbejdsulykker i de offentlige brancher i perioden er sket for en kvinde, hvilket
svarer til 68 pct..
I 574 tilfælde er den voldsrelaterede hændelse sket for en person, der er mellem 37
og 46 år, og i 523 af hændelserne er personerne mellem 47 og 56 år. Samlet tegner
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0047.png
disse to aldersgrupper sig for mere end halvdelen af alle voldsrelaterede anerkendte
arbejdsulykker.
Det kan oplyses, at 43 pct. af alle tilskadekomne med en anerkendt voldsrelateret
arbejdsulykke er en kvinde, der arbejder inden for socialområdet.
Det kan endvidere oplyses, at omkring 50 pct. af både kvinder og mænd med en
voldsrelateret anerkendt arbejdsulykke får tilkendt ydelser efter loven. Der er dog
forholdsmæssig flere kvinder end mænd, der aktuelt har fået anerkendt en sag, men
endnu ikke fået udmålt erstatning, hvilket kunne tyde på, at kvinder forholdsvis
oftere end mænd får udmålt erstatning efter en voldsrelateret arbejdsulykke.
Anerkendte sager i offentlige brancher fordelt på skadetype
Af nedenstående tabel 7 fremgår antallet af anerkendte voldsrelaterede
arbejdsulykker i de offentlige brancher fordelt på skadens art, skadens måde og
placering på legemet. Der er tale om oplysninger, som alle sammen stammer fra
den oprindelige anmeldelse/registrering af sagen i anmeldesystemet (EASY).
Tabel 7: Antal anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden
2015 til 2021. Fordelt på skadens art, skademåde og skadens placering på legemet
Anerkendt
med
erstatning
Skadens art
Chok
Ledskred, forstuvninger
og forstrækninger
(overbelastning)
Flere lige alvorlige
skader
Anden skadens art (11
andre)
Skademåde
Slag, spark, kvælertag,
knivstik m.v.
Psykisk overbelastning,
psykisk chok
Fysisk overbelastning af
kroppen (muskler,
knogler og led)
Anden skademåde (27
andre)
Placering på
legemet
Psyken
Skader på flere dele af
legemet
Skulder og skulderled
Anden placering på
legemet (33 andre)
I alt (de 4 offentlige branchegrupper)
Kilde: BM på baggrund af data fra AES og EASY
uden
erstatning
207
192
ikke
afsluttet
157
67
I alt
626
556
Andel indenfor
skadekategorien
31%
28%
262
297
82
313
392
152
77
234
254
143
26
89
108
101
185
636
754
396
9%
32%
38%
20%
90
48
29
167
8%
320
154
142
89
569
954
265
153
81
50
426
710
101
142
25
22
150
339
686
449
248
161
1.145
2.003
34%
22%
12%
8%
57%
100%
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0048.png
Bemærkninger
Det fremgår af ovenstående tabel, at
chok
og
ledskred, forstuvninger mv.
begge
udgør cirka en tredjedel af skadens art af alle anerkendte arbejdsulykker om vold
inden for de offentlige brancher.
Det fremgår endvidere af tabellen, at
Slag, spark, kvælertag, knivstik mv.
er den
mest almindelige opgjorte skademåde, da den udgør 754 ud af 2.003 sager. Denne
skademåde udgør sammen med
Psykisk overbelastning, psykisk chok
næsten 60
pct. af alle skademåder.
I forhold til
Placering på legemet
tegner der sig et mindre tydeligt billede i
tabellen. Det fremgår, at den største andel har skader på
psyken
med 22 pct.
Anerkendte sager i offentlige brancher fordelt på erstatning
Nedenfor i tabel 8 fremgår antallet af anerkendte arbejdsulykker efter udsættelse af
vold, trusler mv., hvor der er tilkendt godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning
for tab af erhvervsevne. Endvidere fremgår den gennemsnitlige men-grad og den
gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent. Tabellen er fordelt på de offentlige
brancher.
Tabel 8: Arbejdsulykker efter udsættelse for vold, trusler mv. i perioden 2015 til 2021, hvor
der er tilkendt godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Fordelt efter antal sager og gennemsnitlig men-grad/erhvervsevnetabs-procent.
Antal sager med
tilkendelse af
godtgørelse for
varigt mén
Antal sager med
tilkendt erstatning for
tab af erhvervsevne
Gennemsnitlig
erhvervsevne-
tabspct.
Gennemsnitlig
tilkendt méngrad
Socialområdet
Sundhedsområdet
Uddannelse og
forskning
Anden offentlig
service
I alt
523
138
132
143
936
9%
10%
9%
10%
10%
135
33
28
23
219
51%
43%
49%
63%
51%
Kilde: Udarbejdet af BM på baggrund af data fra AES
Bemærkninger
Ud af knap 2.003 sager, der i de offentlige brancher i perioden er blevet anerkendt,
har 934 modtaget godtgørelse for varigt mén. I gennemsnit er det varige mén på 10
pct., hvilken nogenlunde svarer til den gennemsnitlige mén-grad i
arbejdsskadesystemet generelt.
7
Det bemærkes dog, at der i en del sager for de
offentlige brancher er tilkendt op til 50 pct. i varigt mén.
Det fremgår endvidere af tabellen, at 219 i de offentlige brancher har fået tilkendt
erstatning for tab af erhvervsevne. Det bemærkes, at der i nogle sager fra de
offentlige brancher er tilkendt erstatning på op til 95 pct. tab af erhvervsevne. Den
7
Se fx Arbejdsskadestatistik 2020, tabel I.4.3
(https://aes.dk/da/Statistik/Arbejdsskader/Arbejdsskadestatistik.aspx)
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0049.png
gennemsnitlige erhvervsevnetabspct. er på 51 pct., og derved lidt højere end den
samlede gennemsnitlige erhvervsevnetabspct. (som er på 43 pct.).
8
Der er i høj grad sammenfald mellem personer, der har fået tilkendt godtgørelse for
varigt mén og personer, der har fået tilkendt erstatning for erhvervsevnetab. Som
det fremgår af tidligere tabeller, er der i alt 954 personer, der i perioden har fået
tilkendt ydelser efter loven (godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af
erhvervsevne).
Det kan oplyses, at i 55 pct. af de sager, hvor der tilkendes godtgørelse for varigt
mén, er det til en person, der har arbejdet inden for socialområdet. I 62 pct. af de
tilfælde, hvor der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, er det sket til en
person, der har arbejdet inden for socialområdet.
Antal oprettede sager i Erstatningsnævnet vedr. overtrædelse af
straffelovens §§ 119-121
Det bemærkes indledningsvist, at Erstatningsnævnet alene fører statistik over
antallet af oprettede sager inden for de enkelte straffelovsbestemmelser eller typer
af straffelovsovertrædelser.
For de konkrete sager om vold på arbejdspladsen er overtrædelserne registreret
som det samlede antal overtrædelser efter bestemmelserne i strfl. §§ 119-121.
Strfl. § 119 omhandler vold og trusler om vold mod en offentlig ansat i
tjeneste.
Strfl. § 119 a omhandler chikane mod eller forfølgelse af en offentlig ansat i
tjeneste.
Strfl. § 120 omhandler anvendelsesområdet for strfl. § 119.
Strfl. § 121 omhandler verbal krænkelse af en offentlig ansat i tjeneste.
Nævnet har således ikke tal på strfl. § 119 alene, men det vurderes, at denne
bestemmelse omfatter stort set alle sager i kategorien §§ 119-121.
Det bemærkes, at nedennævnte tal ikke omfatter alle nævnets sager, hvor der er
udøvet vold på arbejdspladsen.
For det første
er vold mod en privatansat ikke med
i kategorien.
For det andet
registreres sagerne efter den groveste
straffelovsovertrædelse. Er der fx tale om grov vold (strfl. § 245) udøvet mod en
offentlig ansat, vil sagen ikke blive registreret efter strfl. § 119, men efter strfl. §
245.
Nævnet fører ikke statistik over typen af skadevoldere, typen af vold, typen af
skade eller andet.
Nævnet fører heller ikke statistik over, hvorvidt der i de oprettede sager er sket
tilkendelse af erstatning, eller om der evt. er meddelt afslag på anerkendelse eller
afslag på én eller flere erstatningsposter. Nedenstående tal beskriver således alene
antallet af
oprettede
sager i de enkelte år:
2015:
2016:
2017:
8
146
129
144
Ibid, tabel I.4.5
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0050.png
2018:
2019:
2020:
2021:
170
239
204
251
Antallet af sager i kategorien steg betydeligt i 2019, hvilket vurderes at være
forårsaget af Højesterets dom af 4. september 2018, hvor Erstatningsnævnets
praksis vedr. anerkendelse i de såkaldte ”pædagogsager” blev underkendt. Dette
førte til genoptagelse af 53 sager i 2019 og vurderes endvidere at have ført til, at
flere nye ”pædagogsager” er blevet indbragt for nævnet efter den 4. september
2018.
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0051.png
Om erstatningsreglerne i arbejdsskadesik-
ringsloven
24. Januar 2020
Arbejdsgruppen om erstatning for
vold på arbejdspladsen (B46)
Med nærværende notat redegøres for de erstatningsretlige regler på arbejdsskade-
området.
Resumé
Personer, der er kommet til skade eller blevet syge som følge af deres arbejde og
har varige følger af arbejdsskaden, er berettiget til kompensation efter reglerne i ar-
bejdsskadesikringsloven, uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Det
skyldes, at arbejdsgiverne har et objektivt arbejdsskadeansvar. Det er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, godt-
gørelse og erstatning.
Arbejdsskadesystemet
Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejds-
skade får en økonomisk erstatning som følge af skaden. Fundamentet for arbejds-
skadelovgivningen er arbejdsgivernes objektive arbejdsskadeansvar, som indebæ-
rer, at arbejdsgiver er ansvarlig for skader opstået i forbindelse med arbejdet, uan-
set om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Private arbejdsgivere har pligt til at
tegne en forsikring i et forsikringsselskab mod de økonomiske følger af arbejds-
ulykker, mens offentlige arbejdsgivere har mulighed for at være selvforsikrede. For
erhvervssygdomme har både private og offentlige arbejdsgivere pligt til at betale
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er herefter forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der udbetaler erstatningen til skadelidte
(og i nogle tilfælde de efterladte), når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udmåler
erstatning m.v. i en arbejdsskadesag.
En arbejdsskade omfatter arbejdsulykker og erhvervssygdomme:
En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en
påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.
Sygdommen kan være forårsaget af påvirkninger gennem kortere eller længere
tid.
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, mens læger og tandlæger har
pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Skadelidte selv, fagforeninger m.fl. kan
også anmelde arbejdsskader.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse i arbejdsskadesa-
ger. I tilfælde af, at ulykken eller sygdommen kan anerkendes som en arbejds-
skade, vurderes det, om skaden har medført varige følger, og om der derfor skal
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0052.png
udbetales godtgørelse og/eller erstatning. Det fremgår af arbejdsskadesikringslo-
ven, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for et år, efter at de har modtaget
anmeldelse om en arbejdsskade, skal træffe afgørelse om, hvorvidt den skadelidte
er berettiget til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne
1
.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer som udgangspunkt selvstændig afgø-
relse om, hvorvidt arbejdsskaden skal anerkendes, og i så fald herefter afgørelse
om varigt mén og tab af erhvervsevne og eventuelt afgørelse om behandlingsudgif-
ter.
Afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ankes til Ankestyrelsen. Sa-
gens parter kan også indbringe afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og/eller Ankestyrelsen for domstolene.
2
Erstatningstyper
Såfremt en ulykke eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejds-
skadesikringsloven, er det muligt at opnå:
Godtgørelse for varigt mén
Erstatning for tab af erhvervsevne
Refusion af behandlingsudgifter
Overgangsbeløb ved dødsfald
Erstatning for tab af forsørger
Godtgørelse til efterladte
Nedenfor beskrives de mest almindelige erstatningstyper, der kompenserer skade-
lidtes økonomiske tab efter en arbejdsskade.
Varigt men
Godtgørelse for varigt mén gives for de ikke-økonomiske gener, som arbejdsska-
den medfører for skadelidte i hverdagen, fx i form af funktionsnedsættelser. Ulem-
perne ved en skade vurderes stort set ens, uanset erhverv, alder, køn, indtægt m.v.
Det skyldes, at ulempen ved en bestemt skade grundlæggende anses for at være den
samme for forskellige mennesker.
For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén, skal skadelidte have et varigt
mén på mindst 5 procent.
Når
ménprocenten er fastsat, beregnes godtgørelsen med
udgangspunkt i beløbet for 100 procent varigt mén, der er fastsat i loven. Beløbet
bliver reguleret hvert år og udgør i 2022
950.500 kr.
kr. Det betyder, at et varigt
mén på 10 pct. udløser en godtgørelse på 95.050 kr. Hertil kommer en nedsættelse
af godtgørelsen på grund af alder for personer, der er over 39 år på skadetidspunk-
tet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretager vurderingen på baggrund af lægelige
akter i sagen og med inddragelse af en, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til-
knyttet lægekonsulent. Som udgangspunkt fastsættes det varige mén efter den vej-
ledende méntabel.
I sager, der skal forelægges for erhvervssygdomsudvalget, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse
inden for 2 år efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen
2
Udgifter ved domstolenes behandling af disse sager (sagsomkostninger) kan ikke dækkes af skadelidtes eventuelle
retshjælpsforsikring, men skadelidte kan, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder de økonomiske betingelser,
opnå fri proces.
1
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0053.png
Tab af erhvervsevne
Erhvervsevnetabet er et udtryk for den nedgang i indtægt, som skadelidte får som
følge af arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, hvad den en-
kelte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, og det beløb bliver herefter sam-
menholdt med den enkeltes mulighed for indtjening og erhverv, efter skaden er
sket.
For at være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab skal skadelidte have et er-
hvervsevnetab på mindst 15 procent.
Erstatning for tab af erhvervsevne dækker 83 pct. af indtægtstabet op til et maksi-
malt årslønsniveau på 570.000 kr. (2022-niveau). Erstatningen for tab af erhvervs-
evne tilkendes som en løbende erstatning.
Udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne tager som hovedregel ikke højde
for offentlige overførselsindkomster. For tilskadekomne, der efter skaden er i fleks-
job, gælder dog særlige regler, så der tages højde for indkomsten i forbindelse med
fleksjob i forbindelse med vurderingen af erhvervsevnetab. Et eventuelt pensions-
tillæg efter pensionslovgivningen kan reguleres som følge af erstatningen for tab af
erhvervsevne.
Behandlingsudgifter
Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan skadelidte i et vist omfang
få dækket egenbetalingen til behandling og/eller genoptræning samt hjælpemidler.
Arbejdsskadesikringen dækker i dag udgifter til:
Nødvendig behandling, der sikrer bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens
følger fx fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Lindrende behandling er ikke
omfattet af loven.
Nødvendige, individuelt tilpassede hjælpemidler.
Det er et krav, at behandlingen/hjælpemidlet er
nødvendig
for at sikre bedst mulig
helbredelse og/eller de bedste resultater af behandlingen, mindske skadens følger
eller afklare omfanget af varigt mén/tab af erhvervsevne. Derudover skal behandlin-
gen være tilskudsberettiget fra den offentlige sygesikring.
Kompensation til efterladte
Har arbejdsskaden medført døden har efterladte mulighed for at få tilkendt:
et overgangsbeløb, der i 2022 udgør 179.000 kr. Overgangsbeløbet har til for-
mål at dække udgifter i umiddelbart tilknytning til dødsfaldet.
erstatning for tab af forsøger til ægtefælle/samlever og børn. Størrelsen af er-
statningen afhænger af afdødes indtjening før dødsfaldet.
særlig godtgørelse ved dødsfald i visse situationer. Den særlige godtgørelse kan
normalt ikke overstige 100.000 kr.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0054.png
Maj 2022
Om erstatningsreglerne i Erstatningsansvars-
loven og Offererstatningsloven
Arbejdsgruppen om erstatning for
vold på arbejdspladsen (B46)
Erstatningsansvarsloven
Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om udmåling af
erstatning for forskellige former for tab, som en skadelidt efter omstændighederne
har krav på at få dækket, når den pågældende er blevet påført en personskade. Loven
indeholder således de nærmere regler om, hvilke poster der på baggrund af en for-
voldt personskade skal betales erstatning for, og hvordan erstatningsbeløbene bereg-
nes.
Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingelser der skal
være opfyldt for, at der foreligger et erstatningsansvar. Det er således en forudsæt-
ning for anvendelsen af lovens regler, at der er en skadevolder, der er ansvarlig for
skaden i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler (culpareglen
1
mv.) eller
regler i særlovgivningen (f.eks. reglerne om objektivt ansvar efter færdselsloven).
Ved siden af udmålingsreglerne i erstatningsansvarsloven gælder endvidere en
række almindelige erstatningsretlige principper om bl.a. årsagssammenhæng og på-
regnelighed, som kan have betydning for erstatningsspørgsmålet, herunder erstat-
ningsudmålingen. Disse principper er udviklet i retspraksis. Der kan på visse områ-
der være fastsat særlige lovregler, der vedrører spørgsmål om årsagssammenhæng
mv.
Efter de almindelige erstatningsregler forudsætter et erstatningsansvar:
at der er en ansvarlig skadevolder (ansvarsgrundlag),
at skadelidte har lidt et tab, dvs. er blevet påført en økonomisk skade,
at der er årsagssammenhæng (kausalitet) og påregnelighed (adækvans) mel-
lem skadevolderens handling (eller undladelse) og tabet, og
at der ikke foreligger en ansvarsfrihedsgrund (f.eks. egen skyld eller nød-
værge).
I forhold til erstatningsansvar for personskader regulerer erstatningsansvarsloven
navnlig, hvordan erstatningsbeløbet nærmere skal opgøres bl.a. i forhold til erstat-
ningsposterne:
At ansvaret for en skade placeres hos den, der har forvoldt skaden
1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0055.png
tabt arbejdsfortjeneste,
svie og smerte,
varigt mén,
erhvervsevnetab og
tab af forsøger (herunder overgangsbeløb ved dødsfald).
Efter erstatningsansvarsloven tager udregning af svie og smerte, varigt mén, er-
hvervsevnetab og tab af forsørger udgangspunkt i taksterne, angivet i tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over taksterne efter erstatningsansvarsloven
Beløb (2022-ni-
veau)
Godtgørelse for svie og smerte (pr. dag)
Godtgørelse for svie og smerte (maksimalt beløb)
Godtgørelse for varigt mén (100 % méngodtgørelse)
Godtgørelse for varigt mén (maksimalt beløb)
Erstatning for tab/forringelse af erhvervsevne (maksimalt beløb)
Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle/samlever
Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle/samlever (overgangsbeløb)
215 kr.
83.000 kr.
950.500 kr.
1.139.500 kr.
9.978.000 kr.
1.067.500 kr.
179.000 kr.
Herudover er der mulighed for at få erstatning for helbredelsesudgifter og såkaldt
”andet tab
2
”
som følge af skaden. Skadelidte har endvidere krav på at få dækket
eventuelle tingsskader. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis skaden er
dækket af en forsikring (typisk skadelidtes indboforsikring). Hvis der er uenighed
mellem skadevolder og skadelidte om kravets eksistens eller størrelse, må der som
udgangspunkt rejses et civilt søgsmål ved domstolene.
Hvis skaden er sket som følge af en straffelovsovertrædelse, vil skadelidte kunne
nedlægge påstand om erstatning under en eventuel straffesag. Den skadelidte vil
endvidere under visse omstændigheder have mulighed for at søge erstatning fra sta-
ten efter bestemmelserne i offererstatningsloven, jf. næste afsnit.
Offererstatningsloven
Når skadelidtes erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse, kan der ef-
ter offererstatningsloven søges erstatning fra staten via Erstatningsnævnet. Der er
tale om en statslig garantiordning, som sikrer, at skadelidte får erstatning for sit tab,
uden at skadelidte er forpligtet til først at rejse kravet over for skadevolder. Det er
en betingelse for at gøre brug af garantiordningen i offererstatningsloven, at skade-
lidte har anmeldt lovovertrædelsen til politiet inden 72 timer, og at der under en
2
Andet
tab dækker bl.a. over varige udgifter til medicin og behandling, udgifter ved forlængelse af uddannelse (under
forudsætning af at uddannelsen er forlænget på grund af skaden) mv.
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0056.png
eventuel straffesag er nedlagt påstand om erstatning. Såfremt Erstatningsnævnet an-
erkender skaden som omfattet af offererstatningsloven, opgøres erstatningen på bag-
grund af de almindelige erstatningsretlige regler, herunder erstatningsansvarsloven.
Når nævnet har tilkendt skadelidte en erstatning, vil politiet efterfølgende rette et
regreskrav mod skadevolder.
Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning efter offererstatningsloven, i det omfang
skaden godtgøres af skadevolderen, eller hvis skaden dækkes af en forsikring.
Erstatningsnævnet udbetaler efter offererstatningsloven erstatning for personskade
og erstatning for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder
mindre kontantbeløb, som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt.
Nævnet kan endvidere i visse tilfælde yde erstatning for tingsskade, hvis skaden for-
voldes af en person i Danmark, der:
er tvangsanbragt på en institution under Kriminalforsorgen,
efter straffelovens § 49, stk. 2, er overført til en institution uden for krimi-
nalforsorgen,
er optaget på en døgninstitution for børn og unge efter lov om social service,
på grund af mental retardering er optaget i længerevarende botilbud til per-
soner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 92 i lov
om social service, eller
er indlagt eller tilbageholdt mod deres vilje på de hospitaler mv., der er
nævnt i § 1 i lov om sindssyge personers hospitalsophold.
Erstatning for tingsskade kan dog ikke overstige 142.500 kr. (2022-niveau).
Udmålingen af erstatning og godtgørelse for personskade foretages efter bestemmel-
serne i erstatningsansvarsloven. Hvis den skadelidte afgår ved døden, udmåles er-
statningen ligeledes efter erstatningsansvarsloven.
Erstatningsnævnet foretager ved behandlingen af en ansøgning en vurdering af, om
betingelserne for at opnå erstatning efter offererstatningsloven er opfyldt, herunder
om der er tale om en straffelovsovertrædelse. Hvis det ved dom er fastslået, at skaden
er sket som følge af en straffelovsovertrædelse, lægger nævnet dette til grund. I andre
tilfælde foretager nævnet en selvstændig vurdering heraf. Hvis skadelidtes krav på
erstatning og godtgørelse fra skadevolderen er afgjort ved dom, yder Erstatnings-
nævnet som udgangspunkt erstatning i overensstemmelse med det beløb, der er fast-
sat ved dommen. Hvis skadevolderen ikke har gjort indsigelse mod erstatningspå-
standen, vil nævnet imidlertid skulle foretage en fuld prøvelse af erstatningskravet,
idet retten i dén situation ikke har taget stilling til kravets størrelse.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0057.png
Det er muligt for Erstatningsnævnet at fravige ovenfor nævnte krav om politian-
meldelse, hvis forholdene taler for det. Erstatningsnævnet har eksempelvis en lem-
pelig praksis for at give dispensation i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for
en straffelovsovertrædelse (f.eks. vold) på deres arbejde. Efter nævnets praksis di-
spenseres der således som regel fra kravet om politianmeldelse, hvor den mang-
lende politianmeldelse er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæs-
sige hensyn på den pågældende institution mv. Har skadelidte, efter at være blevet
opfordret til at indgive politianmeldelse, modsat sig dette, vil der dog fortsat kunne
meddeles afslag på dispensation fra anmeldelseskravet.
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0058.png
Notat om samspillet mellem reglerne i ar-
bejdsskadesikringsloven og erstatningsan-
svarsloven
Maj 2022
Arbejdsgruppen for erstatning
for vold på arbejdspladsen
1. Indledning
Personer, der udsættes for en straffelovsovertrædelse (vold og trusler) i forbindelse
med arbejdet, kan være berettiget til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, li-
gesom de kan have ret til erstatning efter reglerne i erstatningsansvarsloven.
En række erstatningsposter dækkes efter såvel arbejdsskadesikringsloven som er-
statningsansvarsloven, men beregnings- og udbetalingsreglerne er for nogle af er-
statningsposterne forskellige. Der er endvidere en række erstatningsposter, som
kun dækkes efter erstatningsansvarsloven.
Dette notat har til formål at beskrive samspillet mellem reglerne i de to love. Nota-
tet beskriver det generelle samspil mellem de to regelsæt og erstatnings-poster, som
skadelidte kan have krav på efter begge regelsæt. Endvidere gennemgås de erstat-
ningsposter, som skadelidte alene kan have krav på efter erstatningsansvarsloven.
Der er i bilaget til notatet indsat et skema, der viser de forskellige erstatningsposter,
som skadelidte og efterladte kan være berettiget til efter henholdsvis arbejdsskade-
sikringsloven og erstatningsansvarsloven. Derudover er der indsat et skema, der vi-
ser, hvornår skadelidte er omfattet af henholdsvis erstatningsansvarsloven og ar-
bejdsskadesikringsloven.
Skadelidtes muligheder for erstatning m.v. efter henholdsvis arbejdsskadesikrings-
loven og erstatningsansvarsloven kan illustreres som i Figur 1:
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0059.png
Figur 1. Ansattes mulighed for erstatning
Arbejdsskadesikringsloven
Erstatning via
arbejdsgivernes
forsikringsselskaber
Anmeldes ikke til
Erstatningsnævnet
Ingen erstatning
Mulighed for erstatning
v. vold mod ansat
Omfattet af straffeloven
Anmeldes til
Erstatningsnævnet, får disp.
for politianmeldelse
Anmeldes til
Erstatningsnævnet og
politianmeldes
Ansøgning om erstatning
via Erstatningsnævnet
Ansøgning om erstatning
via Erstatningsnævnet
Civilt søgsmål mod
skadesvolder
Erstatningsansvarsloven
Skadevolder har ingen
ansvarsforsikring
Ikke omfattet af
straffeloven
Skadevolder har
ansvarsforsikring, der
dækker skaden
Skadevolder har
ansvarsforsikring, der ikke
dækker skaden
Anmeldelse til skadevoldes
forsikringsselskab
Civilt søgsmål mod
skadesvolder
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0060.png
Erstatningsreglerne efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven beskri-
ves i henholdsvis bilag 2 og 3.
Hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af straffeloven, vil det kunne være
nødvendigt for skadelidte – for at kunne få dækket sit tab – at rejse et civilt søgsmål
mod den, der har forvoldt skaden. Er skaden dækket af skadevolders ansvarsforsik-
ring, vil det dog ikke være nødvendigt at rejse et civilt søgsmål.
2. Generelt om samspillet mellem reglerne
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., at erstatning efter arbejdsskade-
sikringsloven er primær, idet bestemmelsen fastslår, at skadelidtes krav mod den er-
statningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydel-
ser efter arbejdsskadesikringsloven.
Det betyder, at skadelidte kun kan gøre krav gældende efter erstatningsansvarsloven,
hvis der efter disse regler er grundlag for en højere erstatning, og da kun for differen-
cen mellem erstatningsbeløbet efter erstatningsansvarsloven og erstatningsbeløbet ef-
ter arbejdsskadesikringsloven (deraf navnet differenceerstatning).
Det betyder, at skadelidte må afvente den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen, in-
den der kan rejses krav om differenceerstatning for så vidt angår de erstatningsposter,
der er omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
For så vidt angår krav, der kun er omfattet af erstatningsansvarsloven, kan skadelidte
rejse sit krav umiddelbart, uden at afvente afgørelsen i arbejdsskadesagen.
For at opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er det en forudsætning, at ska-
den er anmeldt
1
og efterfølgende anerkendt som en arbejdsskade. En arbejdsskade kan
anerkendes enten som en arbejdsulykke eller som en erhvervssygdom. Arbejdsgiveren
har et objektivt ansvar.
For at opnå erstatning efter erstatningsansvarsloven er det en forudsætning, at de al-
mindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det indebærer:
at der er en ansvarlig skadevolder (ansvarsgrundlag),
1
Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker, der antages, at kunne begrunde
krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven samt arbejdsulykker, hvor tilskadekomne ikke
har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang fem uger efter ulykken.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
at skadelidte har lidt et tab, dvs. er blevet påført en økonomisk eller ikke-øko-
nomisk skade af en værnet interesse,
at der er årsagssammenhæng (kausalitet) og påregnelighed (adækvans), mel-
lem skadevolderens handling (eller undladelse) og tabet og
at der ikke foreligger en ansvarsfrihedsgrund.
En gerningsperson, der har begået vold mv. er omfattet af straffeloven, vil som ud-
gangspunkt blive anset som en ansvarlig skadevolder. Det betyder, at gerningsperso-
nen skal betale erstatning til skadelidte for det tab, som skadelidte har lidt som følge af
skaden, samt en eventuel godtgørelse.
Når skadelidtes erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse kan der efter
offererstatningsloven søges erstatning fra staten via Erstatningsnævnet. Staten yder
dog som udgangspunkt ikke erstatning i det omfang, at skaden godtgøres af skadevol-
deren, eller hvis skaden dækkes af en forsikring.
Efter danske rets almindelige regler er der ”ligefrem” bevisbyrde. Det vil sige, at den,
der mener at have et krav, skal bevise dette. Efter arbejdsskadesikringsloven gælder
der en fodmodningsregel, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller
en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende
sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i loven.
Dette har især betydning for vurdering af årsagssammenhængen mellem den aner-
kendte arbejdsskade og tilskadekomnes aktuelle helbredsmæssige og erhvervsmæssige
situation.
Se hertil skemaet i bilaget.
3. Fælles erstatningsposter efter arbejdsskadesikringsloven og er-
statningsansvarsloven
3.1. Erstatning for tab af erhvervsevne
Tab af erhvervsevne vurderes – bortset fra i sager om fleksjob – fra 1. juli 2002 på
samme måde efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.
Det følger således af begge regelsæt, at der ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet ta-
ges hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som
med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, al-
der og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Der kan dog være forskel på den erstatning, som skadelidte har krav på, selvom er-
hvervsevnetabsprocenten er den samme, idet reglerne om beregning og udbetaling af
erstatningen er forskellige efter de to regelsæt.
Det bemærkes endvidere, at der findes særlige regler i erstatningsansvarsloven om
fastsættelse af erstatning til unge personer. I arbejdsskadesikringsloven gælder der
særlige regler for så vidt angår skadelidte, der efter en arbejdsskade visiteres til eller er
i fleksjob.
3.1.1. Årsløn
Reglerne om fastsættelse af årsløn efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesik-
ringsloven er i det væsentligste identiske. For at sikre, at årslønnen så vidt muligt giver
et retvisende billede af skadelidtes indtjening på skadetidspunktet, fastsættes årslønnen
på grundlag af skadelidtes indtjening i 12 måneder forud for skaden.
Både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven giver dog mulighed for at
fastsætte årslønnen efter et skøn, når særlige forhold gør sig gældende. Hertil kommer,
at der i lovene gælder nogle særlige regler for visse grupper af skadelidte. Det er til-
fældet ved særlige indtægtsforhold eller ansættelsesforhold, ved erhvervssygdomme,
når årslønnen ikke giver et retvisende billede af pågældendes indtjening på skadetids-
punktet, for unge personer og personer under uddannelse, og for personer som er opta-
get på en gymnasial uddannelse eller på den grundlæggende del af en erhvervsuddan-
nelse.
Efter arbejdsskadesikringsloven er årslønnen maksimeret og kan højst udgøre 570.000
kr. (2022-niveau). Det betyder, at skadelidte, der har en højere indtjening, ikke kan få
dækket det fulde tab. Efter erstatningsansvarsloven gælder der ikke et maksimum for
årslønnen, men der gælder et maksimum for den samlede erstatning for erhvervsevne-
tab som udgør 9.978.000 kr. (2022-niveau).
3.1.2. Beregning af erstatning efter erstatningsansvarsloven
Efter erstatningsansvarsloven tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne altid som
et kapitalbeløb, der beregnes således:
(Årsløn) x (tab af erhvervsevne i pct.) x 10.
Det betyder, at hvis tabet af erhvervsevne er 50 pct. og årslønnen er 400.000 kr. udgør
erstatningen således:
400.000 kr. x 50 pct. x 10 = 2.000.000 kr.
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Hertil kommer, at erstatningsansvarsloven indeholder en nedsættelsesfaktor, hvorefter
erstatningen nedsættes, hvis skadelidte var fyldt 30 år på tidspunktet for skadens ind-
træden. Erstatningen nedsættes i så fald med 1 pct. for hvert år, skadelidte var ældre
end 29 år ved skadens indtræden. Hvis skadelidte var fyldt 55 år på skadestidspunktet,
nedsættes erstatningen med yderligere 2 pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 54
år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
For skadelidte, der var under 15 år ved skadens indtræden, gælder særlige regler for
fastsættelse af erstatningen.
Ved beregning af den erstatning, der skal betales til skadelidte, er det taksterne på det
tidspunkt (1 måned efter), hvor skadevolder (eller ansvarsforsikringsselskabet) har væ-
ret i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens
størrelse, der skal anvendes.
Fristen begynder tidligst at løbe, når erstatningskravet fremsættes over for den pågæl-
dende. Det er herefter afgørende, om der i forbindelse med kravet er givet de oplysnin-
ger, som er nødvendige for at vurdere dets størrelse. Hvis det ikke er tilfældet, løber
fristen først fra det tidspunkt, hvor skadelidte har givet de fornødne, supplerende oplys-
ninger, eller hvor skadevolderen på anden måde har været i stand til at indhente disse.
Skadevolderen har pligt til at gøre dette hurtigst muligt. Kun mangel på faktiske oplys-
ninger kan begrunde udskydelse af fristen. De manglende oplysninger skal endvidere
vedrøre erstatningens størrelse, hvorimod tvivl om kravets berettigelse ikke kan be-
grunde udskydelse.
Vedrører kravet godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab, løber
fristen i almindelighed fra det tidspunkt, hvor Patienterstatningens/Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings udtalelse herom foreligger, dersom en af parterne vælger at indhente
en udtalelse herfra.
Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven udbetales altid som et
engangsbeløb. Der kan udbetales ”forskud” på erstatningen i form af en midlertidig er-
hvervsevnetabserstatning, som tager udgangspunkt i et skøn over, hvad det varige er-
hvervsevnetab vil udgøre. Dette svarer til et forskud på erstatningen efter arbejdsskade-
sikringsloven.
3.1.3. Beregning af erstatning efter arbejdsskadesikringsloven
Efter arbejdsskadesikringsloven tilkendes en erstatning for tab af erhvervsevne altid
som en løbende erstatning, der beregnes således:
(Tab af erhvervsevne) x (årsløn) x (83 pct.) x (92 pct.)
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Det betyder, at er nedsættelsen af erhvervsevnen 50 pct. og årslønnen er fastsat til
400.000 kr. udgør den årlige løbende erstatning (under forudsætning af, at erstatningen
beregnes i samme år, som skaden er indtrådt) således:
50 pct. x 400.000 x 83 pct. x 92 pct. = 152.720 kr.
Erstatningen kan udbetales som en løbende erstatning eller som et engangsbeløb (kapi-
talerstatning).
Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, ganges den årlige løbende erstatning med
en kapitaliseringsfaktor, der er afhængig af skadelidtes alder:
(Tab af erhvervsevne) x (årsløn) x (83 pct.) x (92 pct.) x (kapitaliseringsfaktor)
Når erstatningen udbetales som et engangsbeløb, beregnes erstatningen på grundlag af
størrelsen af den løbende erstatning i afgørelsesåret og på baggrund af den kapitalise-
ringsfaktor, der gælder på afgørelsestidspunktet.
Er skadelidte 29 år ved skadens indtræden, vil kapitalerstatningen udgøre 4.432.850,72
kr. (2022-faktor for en 29-årig er 29,026). For den 29-årige vil der således ikke være
noget differencekrav efter erstatningsansvarsloven, da erstatningen efter arbejdsskade-
sikringsloven er størst, jf. også afsnit 3.1.6
Den årsløn, der anvendes til beregning af erstatningen, kan højst udgøre 570.000 kr.
(2022-niveau).
Lovens erstatningsniveau er 83 pct. Erstatningsniveauet indebærer, at skadelidte i mod-
sætning til erstatning efter erstatningsansvarsloven ikke bliver kompenseret fuldt ud for
sit tab.
Arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. trækkes beregningsteknisk ud af erstatningen ved at
gange med 92 pct.
3.1.4. Udbetaling
En endeligt fastsat erstatning skal udbetales som et engangsbeløb, når tabet af erhvervs-
evne er under 50 pct.
Hvis tabet af erhvervsevne er 50 pct., kan skadelidte vælge, om erstatningen skal udbe-
tales som et engangsbeløb eller som en månedlig løbende erstatning.
Hvis tabet af erhvervsevne er over 50 pct., kan skadelidte få omsat den del af erstatnin-
gen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct., til et engangsbeløb. Den tilbagevæ-
rende del af erstatningen vil blive udbetalt som en løbende erstatning.
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne udbetales altid som en løbende erstatning,
der ikke kan kapitaliseres.
Der er dog mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe delte afgørel-
ser. Delte afgørelser indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse
om, at en del af tabet er varigt og den anden del af tabet er midlertidigt. Den del af tabet,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer er endeligt og varigt, kan udbetales
som et engangsbeløb.
Danmark er efter den gældende fortolkning af ILO-konvention 102 som udgangspunkt
forpligtet til at udbetale erstatningen som en løbende ydelse. Adgangen for skadelidte
til at få erstatningen udbetalt som et engangsbeløb ligger inden for rammerne af den
gældende fortolkning af ILO konventionen.
3.1.5. Særligt om tab af erhvervsevne for personer, der efter arbejdsska-
den visiteres til eller er i fleksjob.
Tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob el-
ler er i fleksjob, fastsættes efter arbejdsskadesikringsloven på grundlag af forskellen
mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleks-
jobbet.
Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som skadelidte kunne have tjent på
afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Indtjeningen i fleksjobbet
udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.
Denne fastsættelse af tab af erhvervsevne anvendes for alle skadelidte, der efter ar-
bejdsskaden visiteres til fleksjob eller er i fleksjob, uanset hvilken ydelse de modtager.
Højesteret fastslog i UfR 2004, side 867 H, at vurderingen af tabet af erhvervsevne ef-
ter arbejdsskadesikringsloven i lighed med vurderingen af tabet af erhvervsevne efter
erstatningsansvarsloven i UfR 2003, side 162H skulle fastsættes uafhængigt af den
løn, som han fik gennem sit fleksjob, idet der skulle anlægges en konkret bedømmelse
af, hvad han ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.
Dette medførte, at tilskadekomne i nogle sager ville blive overkompenseret, idet sum-
men af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven og lønnen i fleksjobbet ville over-
stige den hidtidige indtjening. For at eliminere denne overkompensation blev § 17a
om vurderingen af tabet af erhvervsevne for personer i fleksjob indført.
3.1.6 Sammenlignende skema vedrørende beregning af erstatning for tab
af erhvervsevne
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0066.png
ASL
Indtjening i 12 måneder før
skaden + mulighed for skøns-
mæssig fastsættelse
§ 17, stk. 2
EAL
Indtjening i 12 måneder før skaden +
mulighed for skønsmæssig fastsæt-
telse
§ 5, stk. 2,
Årsløn
Erhvervsevnetabsprocent
Erstatningsniveau
83 pct.
8 pct. trækkes fra ved bereg-
ning af erstatningen
100 pct.
Reduceres ikke med arbejdsmarkeds-
bidraget
Arbejdsmarkedsbidrag
Kapitaliseringsfaktor/faktor
Variabel
10
Reduktion på grund af alder
Ikke ved løbende erstatning.
Ja - for personer over 29 år
3.1.7. Differencekrav vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne
Der kan opstå differencekrav, hvis erstatning efter erstatningsansvarsloven overstiger
erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.
Differencekravet kan i denne situation først rejses, når arbejdsskadesagen er endeligt
afgjort.
Der er ikke vanskeligheder med at opgøre differencekravet, når erstatningen efter ar-
bejdsskadesikringsloven skal udbetales som et engangsbeløb. I disse situationer bereg-
nes differenceerstatning ved at trække erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven fra
den beregnede erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Derimod kan der opstå vanskeligheder med at opgøre værdien af en løbende erstatning
efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregning af differencekravet.
Højesteret har i en dom offentliggjort i UfR 2000, side 1678 H fastslået, at værdien af
erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven skal opgøres som summen af de løbende
ydelser, der er udbetalt indtil det tidspunkt, hvor erstatningen efter erstatningsansvars-
loven beregnes med tillæg af den kapitaliserede værdi af erstatningen efter arbejdsska-
desikringsloven på samme tidspunkt.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
3.2. Godtgørelse for varigt mén
Reglerne om godtgørelse for varigt mén er i dag identiske efter erstatningsansvarslo-
ven og arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for såvel vurderingen af det varige mén,
der foretages på baggrund af den vejledende méntabel, som godtgørelsesbeløb og
eventuel reduktion af godtgørelsen på grund af alder.
3.2.1. Differencekrav
Der er kun teoretisk mulighed for differencekrav vedrørende godtgørelsen for varigt
mén. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis vurderingen af en konkurrerende skadeårsag
vurderes forskelligt efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
3.3. Behandlingsudgifter/helbredelsesudgifter
De grundlæggende principper for at få dækket behandlingsudgifter (arbejdsskadesik-
ringsloven) og helbredelsesudgifter (erstatningsansvarsloven) er de samme.
Efter begge love kan fremtidige behandlingsudgifter dækkes.
Efter erstatningsansvarsloven opgøres beløbet for fremtidige behandlingsudgifter ved
at gange den forventede årlige udgift på afgørelsestidspunktet med faktor ti (evt. ned-
sat på grund af alder), og efter arbejdsskadesikringsloven opgøres beløbet for fremti-
dige behandlingsudgifter ved at gange den forventede årlige udgift på afgørelsestids-
punktet med kapitaliseringsfaktoren.
3.3.1. Differencekrav
Efter praksis kan flere typer af behandlinger dækkes efter erstatningsansvarsloven end
efter arbejdsskadesikringsloven.
3.4. Godtgørelse og erstatning til efterladte
3.4.1. Overgangsbeløb ved dødsfald
Ægtefæller og samlevere er berettigede til et overgangsbeløb ved deres ægtefæl-
les/samlevers død efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Andre
(f.eks. forældre) kan efter omstændighederne også være berettigede.
Efter arbejdsskadesikringsloven stilles krav om 2 års samliv inden dødsfaldet for sam-
levere og visse ægtefæller. Dette krav gælder ikke i erstatningsansvarsloven.
Overgangsbeløbet er det samme efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesik-
ringsloven. Beløbet udbetales uden regulering i forhold til anden kompensation, der
kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet.
Efter erstatningsansvarsloven kan der ikke udbetales både overgangsbeløb og begra-
velsesomkostninger.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
3.4.1.1. Differencekrav
Der kan opstå differencekrav for samlevere og visse ægtefæller, der ikke opfylder kra-
vet om to års samliv inden dødsfaldet.
3.4.2. Erstatning for tab af forsørger (ægtefælle/samlever)
Efter erstatningsansvarsloven er det en betingelse for at få erstatning som ægte-
fælle/samlever, at der foreligger ”retlig forsørgelse” (jf. lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold) eller ”faktisk forsørgelse” (samlivsforhold uden for ægteskab). Erstatnin-
gen udbetales som et engangsbeløb. Beløbet udgør 30 pct. af den erstatning, som af-
døde må antages at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevne, dog
mindst 1.067.500 kr. (2022-niveau). Erstatningen nedsættes på grund af alder, når af-
døde var fyldt 30 år, svarende til reglerne om nedsættelse af erstatning for tab af er-
hvervsevne.
Efter arbejdsskadesikringsloven er det en betingelse, at der foreligger ”faktisk forsør-
gelse” på tidspunktet for dødsfaldet. Det betyder, at der f.eks. ikke ydes erstatning,
hvis ægtefællerne ikke lever sammen grundet uoverensstemmelser. Hertil kommer et
krav om, at den efterladte er berettiget til et overgangsbeløb. Erstatningen udbetales
som en løbende ydelse i højst 10 år. Beløbet udgør 30 pct. af afdødes årsløn. Erstatnin-
gen kan således højst udgøre 171.000kr. årligt (2022-niveau) i højst 10 år. Beløbet kan
udbetales som et engangsbeløb for den resterende erstatningsperiode.
3.4.2.1. Differencekrav
Der kan opstå differencekrav, hvis erstatningen efter erstatningsansvarsloven oversti-
ger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.
3.4.3. Erstatning for tab af forsørger (børn)
En forudsætning for at efterladte børn kan få erstatning for tab af forsørger efter erstat-
ningsansvarsloven er, at der foreligger en ”legal forsørgelsespligt” (egne børn og
adoptivbørn mv.). Erstatningen udgør summen af de bidrag til barnets underhold, som
afdøde på skadetidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis af-
døde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger forhøjes erstatningen med
100 pct. Erstatningen udbetales som et engangsbeløb.
Efterladte børn, som afdøde ikke havde en legal forsørgelsespligt over for (plejebørn
og stedbørn), kan efter praksis eventuelt få erstatning efter § 12 i erstatningsansvarslo-
ven.
Efter arbejdsskadesikringsloven udgør erstatningen 10 pct. af afdødes årsløn. Erstat-
ningen forhøjes til 20 pct., hvis barnet også mister den anden forælder. Der er en be-
grænsning af erstatningen ved mange børn. Den samlede erstatning til børn kan højst
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
udgøre 50 pct. af afdødes årsløn. Modtager den efterladte ægtefælle/samlever/registre-
rede partner også erstatning, kan erstatningen til børn højst udgøre 40 pct. af afdødes
årsløn. Hvis afdøde havde mange børn nedsættes erstatningen forholdsmæssigt. Erstat-
ningen udbetales som en løbende erstatning, der ikke kan kapitaliseres, indtil barnet
fylder 18 år, og erstatningen kan forlænges indtil barnet fylder 21 år, hvis barnet er un-
der uddannelse.
3.4.3.1. Differencekrav
Der kan opstå differencekrav, hvis erstatningen efter erstatningsansvarsloven oversti-
ger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven.
3.4.4. Erstatning for tab af forsørger (andre)
Efter erstatningsansvarsloven kan der udbetales erstatning for tab af forsørger for an-
dre end ægtefæller/samlevere og børn. Det kan eksempelvis omfatte fraseparerede æg-
tefæller, plejebørn, stedbørn og undtagelsesvis andre nærtstående. Erstatningen udbe-
tales som et engangsbeløb.
Efter arbejdsskadesikringsloven kan der for eksempel udbetales erstatning til forældre,
stedbørn, nevøer og niecer. Erstatningen kan udbetales som et engangsbeløb dog ikke
til afdødes stedbørn.
Der er tale om en konkret fastsættelse af erstatningen, hvilket er tilfældet både efter er-
statningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
3.4.4.1. Differencekrav
Der kan opstå differencekrav, når man er berettiget til erstatning efter erstatningsan-
svarsloven men ikke efter arbejdsskadesikringsloven, og når erstatningssummen efter
erstatningsansvarsloven overstiger erstatningssummen efter arbejdsskadesikringslo-
ven.
3.4.5. Særlig godtgørelse ved dødsfald
Ved særlig godtgørelse ved dødsfald foretages samme vurdering efter erstatningsan-
svarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Det forudsættes, at dødsfaldet er forvoldt
forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Der skal ved fastsættelsen af godtgørelsen læg-
ges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller kræn-
kelse, som må antages at være påført den eller de efterladte. Godtgørelsens størrelse
fastsættes konkret.
Godtgørelsens størrelse er ikke fastsat i lovene, men det er i lovforslagenes bemærk-
ninger anført, at godtgørelsen normalt højst kan udgøre 100.000 kr.
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
3.4.5.1.
Differencekrav
Da godtgørelsens størrelse beror på en konkret vurdering kan det ikke udelukkes, at
den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab når frem til et andet
beløb end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring/Ankestyrelsen.
4. Erstatningsposter efter erstatningsansvarsloven
4.1. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde
igen. Hvis det antages, at skadelidte har et tab af erhvervsevne på 15 pct. eller derover,
ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor det er muligt – en-
ten midlertidigt eller endeligt – at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne.
I erstatningen fradrages løn under sygdom og dagpenge fra arbejdsgiver eller kommu-
nalbestyrelsen. Endvidere fradrages erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse
om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, i det omfang
denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeser-
statning, samt lignende ydelser til den skadelidte.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes kun efter erstatningsansvarsloven. Det bety-
der, at skadelidte kan rejse krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste uden at skulle
afvente afgørelsen i arbejdsskadesagen.
4.2. Godtgørelse for svie og smerte
Godtgørelse for svie og smerte udgør et fast beløb på 215 kr. (2022-niveau) for hver
dag, skadelidte er syg. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte,
selv om skadelidte ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 83.000 kr.(2022-ni-
veau).
Godtgørelse for svie og smerte ydes kun efter erstatningsansvarsloven. Det betyder, at
skadelidte kan rejse krav om betaling af godtgørelse for svie og smerte uden at skulle
afvente afgørelsen i arbejdsskadesagen
4.3. Godtgørelse for tort
Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller
person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Ved fastsættelse af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved
en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapi-
tel 23 (om forbrydelser i familieforhold) eller kapitel 24 (om seksualforbrydelser), her-
under at krænkelsen er begået over for en person under 18 år.
Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af
en anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved
en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller fri-
hed.
Godtgørelse for tort ydes kun efter erstatningsansvarsloven. Det betyder, at skadelidte
kan rejse krav om betaling af godtgørelse for tort uden at skulle afvente afgørelsen i
arbejdsskadesagen.
4.4. Begravelsesomkostninger
I stedet for overgangsbeløb ved dødsfald kan der efter erstatningsansvarsloven ydes
erstatning for begravelsesomkostninger.
Begravelsesomkostninger dækkes kun efter erstatningsansvarsloven. Det betyder, at
skadelidte kan rejse krav om betaling af begravelsesomkostninger uden at skulle af-
vente afgørelsen i arbejdsskadesagen.
4.5. Andet tab
Efter erstatningsansvarsloven kan der tilkendes erstatning for forlængelse af uddan-
nelse, tab af skoleår og for tøj, der er ødelagt ved skaden.
Efter mangeårig praksis har flere forsikringsselskaber betalt udgiften til en vejledende
udtalelse i Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som andet tab
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0072.png
Sammenlignende skema mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven
Erstatnings- og
godtgørelsesart
Andet tab
EAL
§1
ASL
-
Betingelser m.v.
Udgifter, som skadelidte har i tiden umiddelbart
efter skaden, men hvis størrelse og sammenhæng
med skaden eventuelt vanskeligt kan dokumen-
teres
EAL:
Behandlingen skal være ”passende” læge-
ligt indiceret, og der skal være tale om alminde-
lig anerkendt behandling.
ASL:
Der skal være tale om bedst mulig behand-
ling af arbejdsskadens følger.
Se ovenfor om helbredelsesudgifter/behand-
lingsudgifter.
Beløb/Beregning
Konkret fastsættelse
Helbredelsesudgifter/be-
handlingsudgifter
§1
§ 15
Faktisk udgift
Fremtidige
helbredel-
ses/behandlingsudgif-
ter/behandlingsudgifter
§1a
§ 15
Der kan betales udgifter for fremtidig behandling m.v. for en afgrænset pe-
riode eller for permanente udgifter.
Ved permanente udgifter:
EAL:
Den årlige udgift ganges med faktor 10. Aldersreduktion svarende
til reglen om reduktion af godtgørelse for varigt mén på grund af alder
ASL:
Den årlige udgift ganges med den faktor, der anvendes ved om-
sætning af løbende erstatning for tab af erhvervsevne til kapitalerstat-
ning.
Der kan betales udgifter for fremtidig behandling m.v. for en afgrænset pe-
riode eller for permanente udgifter.
Ved permanente udgifter:
Den årlige udgift ganges med faktor 10. Aldersreduktion svarende til reglen
om reduktion af godtgørelsen for varigt mén på grund af alder.
Andet fremtidigt tab
§1a
-
Dokumenteret tab.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0073.png
Tabt arbejdsfortjeneste
§2
-
Dokumenteret tab.
(Kan i et vist omfang sammenlignes med midler-
tidig erstatning for tab af erhvervsevne efter ar-
bejdsskadesikringsloven – dog ikke for så vidt
angår størrelsen af erstatningen).
Godtgørelsen ydes, hvis skadelidte må betegnes
som syg. Økonomisk godtgørelse for ikke-øko-
nomisk skade.
Økonomisk godtgørelse for ikke-økonomisk
skade. Forudsætter
”retsstridig krænkelse af en
andens frihed, fred, ære eller person.”
I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller
kommunalbestyrelsen, erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskadesikring, i det om-
fang denne erstatning dækker en periode, hvor der også tilkommer skadelidte
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og forsikringsydelser, der har karakter
af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.
215 kr. (2022-niveau) for hver dag skadelidte er syg. Maksimeret og kan
højst udgøre 83.000 kr. (2022-niveau).
Konkret fastsættelse.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er
begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser
i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er begået over for
en person under 18 år.
Samme beløb for et varigt mén på 100 pct.:
950.500 kr. i 2022.Samme nedsættelsesregler på grund af alder. Udbetales
altid som et engangsbeløb efter begge love.
Svie og smerte
§3
-
Tort
§ 26
-
Varigt mén
§4
§ 18
Samme vurdering:
”Méngraden fastsættes på
grundlag af skadens medicinske art og omfang
og under hensyn til de ulemper i skadelidtes per-
sonlige livsførelse, som arbejdsskaden har for-
voldt.”
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0074.png
Tab af erhvervsevne
§§ 5
– 6
og
§§ 8 -
9
§ 17
Samme vurdering:
”Ved bedømmelsen af tabet
af erhvervsevne tages hensyn til skadelidtes mu-
ligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant ar-
bejde, som med rimelighed kan forlanges af den
pågældende efter dennes evner, uddannelse, al-
der og muligheder for erhvervsmæssig omsko-
ling og genoptræning.”
Særlige regler i erstatningsansvarsloven for ska-
delidte under 15 år, hvor tabet fastsættes på bag-
grund af méngraden og et beløb, der er fikseret i
loven. Dette beløb udgør i 2021 452.000 kr.
Samme forudsætning: De erhvervsmæssige for-
hold er uafklarede.
Midlertidig tab af erhvervsevne efter erstat-
ningsansvarsloven svarer til forskud på erstat-
ning for tab af erhvervsevne, da der i begge situ-
ationer er tale om en forskudsudbetaling (acon-
tobeløb) af den endelige erstatning.
Samme personkreds: Ægtefæller og samlevere
er berettigede. Efter omstændighederne også an-
dre.
Efter arbejdsskadesikringsloven stilles krav om
2 års samliv inden skaden for samlevere og visse
ægtefæller.
EAL:
Årslønnen x tabet af erhvervsevne x 10
(Nedsættelse på grund af alder, når skadelidte er over 29 år på skadetids-
punktet). Udbetales som et engangsbeløb. Kan højst udgøre 9.978.000 kr. i
2022.
ASL:
Årslønnen (højst 570.000 kr. i 2022) x (tabet af erhvervsevne) x (83
pct.) x (92 pct.) = årlig løbende erstatning. Kan udbetales som et engangsbe-
løb. Der multipliceres i givet fald med en kapitaliseringsfaktor, der er af-
hængig af skadelidtes alder.
Midlertidigt tab af er-
hvervsevne
§ 10
§ 17,
stk. 3
EAL:
Udbetales som et engangsbeløb. (Aconto-betaling af den endelige er-
statning)
ASL:
Udbetales som en løbende erstatning. Kan forhøjes, nedsættes eller
bortfalde, når de erhvervsmæssige forhold er afklarede.
Overgangsbeløb (Det er
ikke muligt at opnå både
begravelseshjælp
og
overgangsbeløb efter er-
statningsansvarsloven.
Den efterladte må vælge)
§ 14 a
§ 19
179.000 kr. i 2022 efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-
ven.
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0075.png
Begravelseshjælp (Det er
ikke muligt at opnå både
begravelseshjælp og o-
vergangsbeløb efter er-
statningsansvarsloven.
Den efterladte må vælge)
Tab af forsørger (ægte-
fælle/samlever)
§ 12
-
Rimelige begravelsesomkostninger.
§§ 12
- 13
§ 20
EAL:
”Retlig eller faktisk” forsørgelse kombi-
neret med krav om faktisk samliv for samlevere.
ASL:
”Faktisk” forsørgelse og krav om, at den
efterladte er berettiget til overgangsbeløb
EAL:
Udbetales som et engangsbeløb. Beløbet udgør 30 pct. af den erstat-
ning, som afdøde må antages at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af
erhvervsevne, dog
mindst
1.067.500 kr. (2022-niveau). Nedsættelse på grund
af alder, når afdøde var fyldt 30 år.
ASL:
Udbetales som en løbende ydelse i højst 10 år. Beløbet udgør 30 pct.
af afdødes årsløn. Det vil sige
højst
165.300 kr. årligt (2020-niveau) i højst
10 år. Beløbet kan udbetales som et engangsbeløb for den resterende erstat-
ningsperiode.
EAL:
Udbetales som et engangsbeløb
ASL:
Udbetales som en løbende erstatning, der ikke kan kapitaliseres. Ud-
betales til barnet fylder 18 år, og kan i visse situationer forlænges til barnet
fylder 21 år.
Tab af forsørger
(børn)
§ 14
§ 21
Forudsætter ”legal forsørgelsespligt.”
EAL:
Summen af de bidrag til barnets under-
hold, som afdøde på skadetidspunktet kunne
være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis
afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde
eneforsørger forhøjes erstatningen med 100 pct.
ASL:
10 pct. af afdødes årsløn Mister barnet den
anden forælder, udgør erstatningen 20 pct. Be-
grænsning ved mange børn.
EAL:
Kan for eksempel udbetales til frasepare-
rede ægtefæller, plejebørn, stedbørn og undta-
gelsesvis andre nærtstående.
ASL:
Kan for eksempel udbetales til forældre,
stedbørn, nevøer og niecer.
Tab af forsørger (andre)
§ 12
§ 22
Konkret fastsættelse.
EAL:
Udbetales som et engangsbeløb.
ASL:
Kan udbetales som et engangsbeløb dog ikke til afdødes stedbørn.
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0076.png
Særlig godtgørelse ved
dødsfald
§ 26 a
§ 23
Samme vurderingsgrundlag: Det forudsættes, at
dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov
uagtsomhed. Der skal ved fastsættelsen af godt-
gørelsen lægges særlig vægt på karakteren af
skadevolderens handling og på den lidelse eller
krænkelse, som må antages at være påført den
eller de efterladte.
Samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsska-
dens indtræden. Mulighed for skønsmæssig fast-
sættelse
EAL:
Fast årsløn for unge under 15 år.
ASL:
Maksimum for årsløn. Særregel for unge
under 18 år eller under uddannelse.
Konkret fastsættelse.
Godtgørelsens størrelse er ikke fastsat i lovene, men det er i lovforslagenes
bemærkninger anført, at godtgørelsen normalt højst kan udgøre 100.000 kr.
Årsløn
§ 7 (§
8)
§ 24
EAL:
Intet maksimum for årsløn.
Fast årsløn for unge under 15 år: 457.500 kr. (2022-niveau)
ASL:
Maksimum: 551.000 kr. (2020-niveau). For unge og personer under
uddannelse udgør beløbet mindst 206.000 kr. (2020-niveau)
Skema over skadelidtes og efterladtes muligheder for at opnå kompensation efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-
ven.
Ansvarslig skadevolder eller objektivt ansvar
Ulykke eller erhvervssygdom, jf. § 5-7 i arbejdsskadesikringsloven
Hverken ulykke eller erhvervssygdom, jf. § 5-7 i arbejdsskadesikringsloven
+ ASL
+ EAL
- ASL
+ EAL
Hændelig skade
+ ASL
- EAL
- ASL
- EAL
At erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven indeholder forskellige regler for at udskille de erstatningsberettigende skader, betyder, at der er fire
forskellige muligheder for skader indtrådt under arbejdet:
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0077.png
En skade er omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om skader, hvor der er en ansvarlig skadevolder, og hvor
der er tale om en skade inden for arbejdsskadesikringslovens skadebegreber.
En skade er
ikke
omfattet af hverken erstatningsansvarsloven eller arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om skader, hvor der ikke er en ansvarlig skade-
volder, og hvor der ikke er tale om en skade inden for arbejdsskadesikringslovens skadebegreber.
En skade er omfattet af erstatningsansvarsloven, men
ikke
af arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om en skade, hvor der er en ansvarlig skadevolder,
men hvor skaden ikke falder inden for arbejdsskadesikringslovens skadebegreber.
En skade er
ikke
omfattet af erstatningsansvarsloven, men af arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om en skade, hvor der ikke er en ansvarlig skadevol-
der (for eksempel en hændelig skade), men hvor skaden falder inden for arbejdsskadesikringslovens skadebegreber.
Ved siden af kompensation efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven kan skadelidte opnå kompensation efter en privat ulykkesforsikring eller
lignende. Denne mulighed er også til stede, når en skade ikke er omfattet af erstatningsansvarsloven og/eller arbejdsskadesikringslove
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0079.png
Notat om kommuners og regioners adgang til
at tegne ansvarsforsikringer efter kommunal-
fuldmagten og myndighedsfuldmagten
Maj 2022
Arbejdsgruppen om erstatning for
vold på arbejdspladsen (B46)
Hvis den skrevne lovgivning ikke regulerer kommuners adgang til at varetage en
opgave, kan der være hjemmel til opgavevaretagelsen i almindelige kommunalret-
lige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuld-
magtsregler.
En kommunes adgang til at varetage en opgave med hjemmel i kommunalfuldmagts-
reglerne er blandt andet afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almen-
nyttekriterium. Kriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gen-
nemføre foranstaltninger, der kommer kommunens borgere eller en sagligt afgrænset
gruppe af borgere til gode. Udgangspunktet indebærer, at en kommune normalt ikke
uden lovhjemmel kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væ-
sentligste er motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner
eller grupper heraf. Endvidere har en kommune efter de nævnte grundsætninger en
generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommu-
nen har således pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender,
så der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne være undgået.
Det antages på den baggrund, at en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagts-
regler lovligt kan yde et beløb til en enkeltperson, når dette er begrundet i vareta-
gelsen af hensynet til at begrænse kommunens udgifter til erstatning, herunder ud-
gifter i forbindelse med gennemførelse af en retssag,
Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse kommu-
nens udgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes
kommunen et vist spillerum, der blandt andet omfatter vurderingen af, hvorvidt
kommunen ved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig. Det må imidlertid
på grundlag af de foreliggende oplysninger i en given sag, for eksempel med støtte
i en udtalelse fra en advokat herom, med den fornødne sikkerhed kunne lægges til
grund, at kommunen, uden at der er blevet afsagt dom derom, er forpligtet til at ud-
betale erstatning.
En forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar, må tilsvarende anses for
egnet til generelt at begrænse kommunens udgifter til erstatning, som kommunen
må anses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i forbindelse med en retssag
om kommunens erstatningsansvar.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0080.png
Efter Indenrigs- og Boligministeriets praksis er det afgørende for vurderingen af,
hvorvidt en kommune kan tegne en forsikring, som kompenserer en skadelidt øko-
nomisk for en skade, om kommunen efter almindelige erstatningsretlige regler kan
anses for at være ansvarlig for den indtrådte skade,
En kommune kan derimod ikke efter kommunal-fuldmagtsreglerne tegne en ansvars-
forsikring, der dækker andres erstatningsansvar, herunder en borgers erstatningsan-
svar over for en kommunal medarbejder.
Regionerne er efter den såkaldte myndighedsfuldmagt - de uskrevne grundsætninger
om de dispositioner, en offentlig myndighed kan varetage for at varetage sine opga-
ver - underlagt tilsvarende regler.
Kommunalfuldmagtsreglerne og myndighedsfuldmagten viger for den skrevne lov-
givning. Hvis en kommunal eller regional opgave er udtømmende reguleret i skreven
lovgivning (love, bekendtgørelser), skal spørgsmålet ikke vurderes efter de uskrevne
regler.
Som eksempel på sådan skreven lovgivning kan peges på servicelovens § 18 a på
Social- og Ældreministeriets område, som giver kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det hjemmel til at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning
til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommu-
nen henholdsvis regionen. Lovforslaget havde baggrund i en udtalelse fra det davæ-
rende Social- og Indenrigsministerium, som fandt, at der hverken i den skrevne lov-
givning eller i kommunalfuldmagtsreglerne var hjemmel til, at kommunalbestyrel-
sen kunne tegne sådanne forsikringer.
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0081.png
Beslutningsforslag nr.
B 46
Folketinget 2018-19
Fremsat den 20. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Karina Adsbøl (DF),
Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DF), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på
arbejdet
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en rapport
om forskellige løsningsmodeller, der imødekommer ansattes
mulighed for at få erstatning, når de har været udsat for vold
på arbejdet. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten
anmodes regeringen om at inddrage relevante eksperter og
interesseorganisationer. Rapporten skal danne grundlag for
et lovforslag, der imødekommer ansattes mulighed for at få
erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet, og for
at få dækket udgifter i forbindelse med erstatningssagen.
Regeringen skal fremsætte lovforslaget inden udgangen af
folketingsåret 2018-19.
AX022008
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0082.png
2
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag B 99, folketingsåret 2013-14, og B 79, fol-
ketingsåret 2014-15, 1. samling. (Der henvises til www.fol-
ketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, sektion A, B
99 som fremsat, og Folketingstidende 2014-15, 1. samling,
sektion A, B 79 som fremsat, sektion B, betænkning over B
79, og sektion F, møde 83 kl. 14:43).
Hvis en borger i Danmark bliver sparket, får nikket en
skalle eller bliver slået ned på åben gade, kan vedkommende
oftest regne med at få tilkendt erstatning via retssystemet, da
der er tale om en strafbar handling i henhold til straffelovens
regler. Det er offererstatningsloven (lovbekendtgørelse nr.
1209 af 18. november 2014), som sikrer muligheden for er-
statning i disse sager.
På offentlige og private arbejdspladser rammes plejeper-
sonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre perso-
nalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner m.v.
af udadreagerende adfærd i form af vold. Volden forårsages
i flere tilfælde af borgere med psykiske og fysiske funk-
tionsnedsættelser (udviklingshæmmede), mennesker med
sindslidelser eller demens og borgere med sociale proble-
mer, som ikke forstår konsekvensen af deres handlinger.
Hvis man i forbindelse med sit arbejde udsættes for vold, er
det mere komplekst at sikre retten til fuld erstatning, end
hvis man udsættes for vold på åben gade, da arbejdsskadesi-
kringsloven (lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017)
ikke dækker alle erstatningskrav.
Erstatningsmuligheder
Statistikker viser, at f.eks. hver tredje socialpædagog er
udsat for vold i løbet af 1 år. For social- og sundhedshjælpe-
re/-assistenter er det godt fire ud af ti medarbejdere, der ud-
sættes for vold. Der er ingen tvivl om, at omfanget af vold
mod ansatte er på et højt niveau. (Forskningscenter for ar-
bejdsmiljø: »Arbejdsmiljø i Danmark«.)
Når en medarbejder er udsat for vold på jobbet, er der mu-
lighed for at få erstatning via
– arbejdsskadesikringsloven og
– erstatningsansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1070 af
24. august 2018), hvor erstatning kan tilkendes via
– ansvarsforsikring,
– Erstatningsnævnet eller
– civilt søgsmål mod skadevolder.
Arbejdsskadesikringsloven
Arbejdsskadesikringsloven kompenserer den skadelidte
med godtgørelse for varigt men, dækning af udgifter til be-
handling og medicin samt erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsskadeloven dækker ikke godtgørelse for svie og
smerte eller tabt arbejdsfortjeneste. Det er heller ikke muligt
at få refunderet udgifter til ødelagt tøj el.lign. Hvis skadelid-
te skal have dækket disse krav, er denne henvist til at søge
det resterende krav dækket i henhold til erstatningsansvars-
lovens regler.
Beskæftigelsesministeriet har i knap 4 år arbejdet på en
arbejdsskadereform. I den forbindelse er der udarbejdet en
rapport (»Et moderne arbejdsskadesystem – Anbefalinger til
indsats og erstatning«, Ekspertudvalget om arbejdsskadeom-
rådet, december 2014), hvor tabt arbejdsfortjeneste og godt-
gørelse for svie og smerte indgår som en anbefaling i kapitel
7.
Dog bør en stor reform af arbejdsskadesystemet undgås,
idet en sådan løsning på dette aktuelle erstatningsproblem
kan indebære en lang række af andre ændringer, der vil in-
debære forringelser for de skadelidte genrelt.
Erstatningsnævnet ved straffelovsovertrædelse
Hvis en episode er af en sådan karakter, at den er omfattet
af straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september
2018), jf. straffelovens § 119 (vold eller trussel om vold
mod offentlig ansat), § 244 (vold) eller § 245 (grov vold),
har den ansatte mulighed for at ansøge om erstatning hos Er-
statningsnævnet ifølge offererstatningsloven.
Udgangspunktet for at få erstatning hos Erstatningsnævnet
er, at hændelsen politianmeldes inden 72 timer. Det skal be-
mærkes, at på en arbejdsplads kan det være en udfordring at
få anmeldt episoden inden for tidsrammen, særlig hvis der
på arbejdspladsen er en aftale om, at det er ledelsen, der fo-
retager politianmeldelsen, eller hvis episoden sker op til en
weekend.
Der var tidligere mulighed for at få dispensation for politi-
anmeldelse, hvis der var konkrete, individuelle og/eller be-
handlingsmæssige eller pædagogiske hensyn til borgeren,
som talte imod en politianmeldelse. Dispensationsmulighe-
den er imidlertid siden 2014/2015 blevet tolket meget snæ-
vert i Erstatningsnævnet og er siden underkendt af Højeste-
ret med dom af 4. september 2018 (»Praksisændring var
uden hjemmel«, Sag 145/2017 på Højesterets hjemmeside).
Det har medført, at de faglige organisationer rådgiver med-
lemmerne om at foretage politianmeldelse for at sikre med-
lemmerne muligheden for fuld erstatning – i tilfælde af et
tab. Det har haft den konsekvens, at der er sket en kraftig
stigning i antallet af politianmeldelser af vold, hvilket er en
belastning for politikredsene, der i forvejen er udfordret på
ressourcer.
Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, den 26. februar
2018, på Danmarks Statistiks hjemmeside er der fra 2016 til
2017 sket en stigning på over 20 pct. i antallet af politian-
meldelser af vold mod offentligt ansatte (fra 4.319 til 5.253).
Det er en stigning på knap 1.000 anmeldelser. Danmarks
Statistik oplyser, at der er sket en fordobling af antallet af
politianmeldelser sammenholdt med 2015.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i andet kvartal 2013
anmeldt 755 tilfælde af vold mod offentligt ansatte. I tredje
kvartal 2016 var antallet 1.365, og i andet kvartal 2018 var
det steget til 1.666 politianmeldelser (Danmarks Statistik:
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0083.png
3
»Statistikbanken: Straf 10: Anmeldte forbrydelser efter
overtrædelsesart«).
Efter den nye Højesteretsdom af 4. september 2018 er ud-
gangspunktet for at sikre sig erstatning, hvis man har været
udsat for vold eller trusler, fortsat, at episoden skal politian-
meldes inden 72 timer. Nu kan der imidlertid dispenseres
herfor, hvis den pågældende arbejdsplads har en politik,
hvor man generelt ikke ønsker at politianmelde borgere/
beboere som følge af behandlingsmæssige/pædagogiske
hensyn. Enkelte episoder skal dog under alle omstændighe-
der anmeldes til politiet, eksempelvis grov vold eller vold
foretaget af en domsanbragt.
Men mange – både offentlige og private – arbejdspladser,
herunder institutioner og bosteder, har imidlertid ikke nogen
udformet politik på området. Her bør den skadelidte derfor
fortsat sørge for politianmeldelse af den pågældende borger
inden 72 timer for at sikre sig retten til efterfølgende at søge
erstatning, såfremt der er lidt et tab.
Det er problematisk, at man som ansat skal politianmelde
alene for at sikre retten til fuld erstatning.
Hovedformålet med politianmeldelse, efterforskning og en
mulig retssag er, at vi som samfund/skadelidt ønsker, at ska-
devolderen straffes på grund af den udførte gerning (retfær-
dighedsbetragtning). Imidlertid vil straf i langt de fleste til-
fælde ikke være hovedformålet med politianmeldelse for
den beskrevne målgruppe, da det ikke giver mening, enten
fordi voldsudøveren ikke er egnet til straf, eller fordi
vedkommende ikke er strafbar på grund af sin alder. Det
problem, at retssystemet belastes med politianmeldelser og
ansøgninger til Erstatningsnævnet i sager, hvis eneste formål
er at sikre retten til fuld erstatning, bør kunne løses smidige-
re.
Ansvarsforsikring ved civilt søgsmål
Der er også ansatte, som udsættes for vold og udadrege-
rende adfærd, hvor handlingen ikke er omfattet af straffelo-
ven. Det er f.eks. slag, spark m.v., som sker i forbindelse
med en magtanvendelse, eller hvis borgeren handler i affekt
eller frustration i situationer, hvor borgeren stilles over for
krav, som denne ikke kan overskue/honorere. Dermed er der
ikke mulighed for at ansøge om erstatning via Erstatnings-
nævnet. Her er den eneste mulighed et civilt søgsmål mod
den borger, som medarbejderen er ansat til at støtte og drage
omsorg for, medmindre borgeren har en ansvarsforsikring.
Der er ingen regler for, at borgeren/arbejdspladsen skal
have en ansvarsforsikring, der dækker borgerens ansvarspå-
dragende adfærd mod de ansatte. Det er således op til den
enkelte borger og/eller arbejdsplads at tage initiativ til at
tegne en forsikring. Nogle borgere på botilbud har tegnet en
sådan forsikring, f.eks. via Landsforeningen LEV.
I kommunerne er der i dag ikke mulighed for at tegne for-
sikring.
I et svar fra økonomi- og indenrigsministeren den 22.
marts 2013 til Folketingets Retsudvalg (folketingsåret
2012-13, Retsudvalget, alm. del – svar på spm. 617) oplys-
es, at en kommune eller en region ikke kan tegne en an-
svarsforsikring på vegne af borgere, som er visiteret til til-
bud efter servicelovens bestemmelser, da dette vil være i
strid med kommunalfuldmagten. Social- og indenrigsmini-
steren gav i sit svar på spørgsmål 157 den 25. februar 2016
til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg (folketingsåret
2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del – svar på
spm. 157) udtryk for, at man ikke ville give lovhjemmel til
at dispensere for kommunalfuldmagten i dette tilfælde, og
henviste til, at Beskæftigelsesministeriet ville genoptage
drøftelserne om et moderne arbejdsskadesystem i 2016. Det
argument synes ikke at være aktuelt længere.
Modsat vedtog Folketinget den 2. marts 2017 forslag til
lov om ændring af lov om social service (lov nr. 237 af 15.
marts 2017), så kommuner og regioner nu kan tegne an-
svars- og ulykkesforsikringer, der dækker borgere, som yder
en frivillig indsats i henholdsvis kommunen og regionen (§
18 a i serviceloven). Den lovændring taler således for, at
kommunalfuldmagten ikke (længere) er til hinder for, at i
hvert fald kommunale arbejdsgivere kan sørge for at tegne
en forsikring for de borgere, som bor på kommunale institu-
tioner.
De manglende regler på området betyder, at ansatte i de
tilfælde, hvor der ikke er nogen ansvarsforsikring, eller hvor
der ikke er tale om en handling, som er omfattet af straffelo-
ven, er henvist til at føre en civil retssag mod den skadevol-
dende borger.
En civil retssag er en uacceptabel løsning for de borgere,
som i forvejen tilhører en udsat og sårbar gruppe. Et flertal
af de borgere, som begår vold eller er udadreagerende, kan
mentalt ikke overskue konsekvensen af deres handlinger.
Derudover stilles medarbejderne i et etisk dilemma, da
man som ansat stadig skal drage omsorg for og støtte den
borger, som sagsøges. Det udfordrer relationen mellem
medarbejderen og borgeren eller den pårørende. Det kan
skade udviklingsarbejdet, der er i iværksat for at støtte bor-
geren i at få kontrol over eget liv og skabe kvalitet i hverda-
gen. Det kan blive problematisk at samarbejde om udviklin-
gen, støtten og omsorgen for borgeren, både i forhold til
borgeren, de pårørende og kollegaerne.
Løsningsforslag
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at udarbej-
de en rapport over løsningsmodeller, som imødekommer an-
sattes mulighed for at få erstatning, når de har været udsat
for vold på arbejdet. Nedenfor er oplistet forslag til fire for-
skellige løsningsmodeller, som er inspiration for det videre
arbejde. Det skal bemærkes, at løsningsmodel 1) er udgifts-
neutral, mens de øvrige tre modeller kræver finansiering.
1) En løsningsmodel er, at lovgiver som minimum etable-
rer lovhjemmel til, at offentlige arbejdsgivere kan tegne
en ansvarsforsikring, som dækker skadevoldende ad-
færd begået mod de ansatte, og dermed sikrer de ansat-
te ret til fuld erstatning. Den model er kendt fra det pri-
vate område (private opholdssteder og private børneha-
ver). Løsningsmodellen er udgiftsneutral for staten, da
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0084.png
4
2)
3)
4)
det vil være en frivillig ordning. Forslagsstillerne op-
fordrer til, at det med denne løsningsmodel også under-
søges, hvordan der kan skabes incitament til, at både
private og offentlige arbejdsgivere tegner forsikring,
ikke bare af hensyn til den ansatte, men også set ud fra
et borgerperspektiv.
En mere vidtgående løsningsmodel er, at handlekom-
munen forpligtes til at tegne ansvarsforsikring for bor-
gere, som kommunerne/regionern ifølge loven har pligt
til at drage omsorg for. På det private område, hvor det
kan være relevant at tegne ansvarsforsikring, skal ar-
bejdsgiveren også forpligtiges til dette.
Kommuner og regioner og private arbejdsgivere for-
pligtes til at tegne en kollektiv forsikring for medarbej-
dere, som har en risiko for at blive udsat for vold på
jobbet (udvidet erhvervsforsikring). Det drejer sig om
plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, fængsels-
funktionærer, lærere og andre personalegrupper med
særlige støtte- og omsorgsfunktioner m.v.
Der etableres en kollektiv forsikringsordning i lighed
med stormflodsforsikring. Alle bidrager med et lille be-
løb via f.eks. indboforsikringen (eller alle arbejdsplad-
ser bidrager med et ekstra beløb via arbejdsskadefor-
sikringen).
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at inddrage
relevante eksperter og interesseorganisationer i arbejdet med
udarbejdelse af en rapport om forskellige løsningsmodeller,
der imødekommer ansattes mulighed for at få erstatning, når
de har været udsat for vold på arbejdet. Rapporten skal dan-
ne grundlag for et lovforslag, som regeringen skal fremsætte
inden udgangen af Folketingsåret 2018-19.
Relevante eksperter og interesseorganisationer kunne i
den sammenhæng være:
– Advokatfirmaer, der har specialiseret sig i sådanne sag-
er,
– Socialpædagogernes Landsforbund,
– Dansk Sygeplejeråd,
– Danmarks Lærerforening,
– BUPL,
– Dansk Socialrådgiverforening,
– Rigsadvokaten,
– Politiforbundet,
– Fængselsforbundet,
– Forsikring & Pension,
– Danske Regioner,
– Kommunernes Landsforening,
– DA,
– FOA,
– Fagbevægelses Hovedorganisation,
– LEV,
– SIND,
– Alzheimer Foreningen,
– Kriminalforsorgen,
– Danske Handicaporganisationer og
– Ældre Sagen.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0085.png
5
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for
fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet.
(Beslutningsforslag nr. B 46)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0086.png
Beskæftigelsesministeriet
Justitsministeriet
Finansministeriet
Oktober 2019
Kommissorium for arbejdsgruppe om afdækning af ansattes
mulighed for fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på
arbejdet
Formål
Med henblik på at forbedre ansattes mulighed for at få den erstatning, de er beret-
tiget til, når de har været udsat for vold eller andre straffelovsovertrædelser i for-
bindelse med arbejdet nedsætter regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der
har til opgave at afdække problemstillingen og udarbejde forskellige mulige løs-
ningsmodeller.
Baggrund
Hvis en ansat udsættes for vold mv. på arbejdet kan der søges erstatning efter ar-
bejdsskadesikringsloven, ligesom der kan opnås erstatning efter de almindelige er-
statningsregler, herunder erstatningsansvarsloven. Det afgørende for at være be-
rettiget til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven er, at det kan dokumenteres, at
volden mv. har fundet sted som en del af den ansattes arbejde. Efter erstatnings-
ansvarsloven er det derimod en forudsætning for erstatning eller andre ydelser ef-
ter loven, at der er en ansvarlig skadevolder.
En række erstatningsposter dækkes efter såvel erstatningsansvarsloven og arbejds-
skadesikringsloven, men beregnings- og udbetalingsreglerne kan være forskellige.
Det gælder for eksempel ansattes dækning af behandlingsudgifter, godtgørelse for
varige mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I disse tilfælde er arbejdsskade-
sikringsloven primær, hvilket vil sige, at den ansatte først skal rejse sit krav og
have det afgjort efter arbejdsskadesikringsloven. Herefter kan der for de erstat-
ningsposter, hvor de to loves beregnings- og udbetalingsregler er forskellige, rejses
differencekrav om erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. Visse
poster dækkes alene efter erstatningsansvarsloven, men ikke efter arbejdsskadesik-
ringsloven, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie
og smerte.
Hvis der er tale om en straffelovsovertrædelse, kan der søges erstatning fra staten
via Erstatningsnævnet efter offererstatningsloven. Det er som udgangspunkt en
forudsætning for erstatning efter offererstatningsloven, at den ansatte politianmel-
der episoden. I de tilfælde, hvor der er tale om plejepersonale mv., kan der dog di-
spenseres fra anmeldelseskravet i situationer, hvor den manglende politianmel-
delse er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på
den pågældende institution mv.
Er forholdet ikke omfattet af straffeloven eller arbejdsskadesikringsloven, vil det
kunne være nødvendigt for den ansatte i stedet at rejse et civilt søgsmål mod den,
der har forvoldt skaden.
I beslutningsforslag nr. B 46, fremsat af EL, DF og SF i folketingssamlingen
2018-19, fremhæver forslagsstillerne konkrete problemstillinger ved de gældende
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Side 2 af 3
regler, som vurderes at vanskeliggøre ansattes mulighed for at få fuld erstatning,
herunder særligt:
at der stilles krav om politianmeldelse, hvis episoden er omfattet af straffelo-
ven, hvilket kan sætte særligt omsorgspersonale i et moralsk dilemma, da de
ansatte skal anmelde de mennesker, som de er ansat til at drage omsorg for.
at offentlige arbejdsgivere (særligt kommunerne og regioner) ikke har mulig-
hed for at tegne en ansvarsforsikring, der dækker borgerens ansvarspådrag-
ende adfærd i de tilfælde, hvor handlingen ikke er omfattet af straffeloven.
Hvis den ansatte skal have erstatning efter erstatningsansvarsloven, er den an-
satte derfor nødt til at rejse et civilt søgsmål mod borgeren, hvis borgeren ikke
selv har en ansvarsforsikring eller ikke ønsker at anvende den.
I beslutningsforslaget nævnes fire løsningsforslag, der bl.a. omhandler muligheden
for, at arbejdsgiver (f.eks. kommuner) tegner forsikringer.
Opgaver
Arbejdsgruppen skal udarbejde en rapport, der:
Afdækker alle relevante gældende regler på området og deres sammenhæng,
herunder en kortlægning af muligheden for at få erstatning, hvis man som an-
sat har været udsat for vold mv.
Afdækker, hvorvidt og i hvilket omfang de nuværende regler udgør et problem
for ansattes mulighed for at få adgang til erstatning, hvis de udsættes for vold
mv. på arbejdet.
Præsenterer mulige løsningsmodeller, der forbedrer ansattes mulighed for at
opnå fuld erstatning, når de udsættes for vold mv. på arbejdet, herunder adres-
serer de løsningsforslag, der fremgår af beslutningsforslag nr. B 46.
Belyse de økonomiske og administrative konsekvenser af de forskellige løs-
ningsmodeller for både offentlige og private arbejdsgivere samt de samlede
økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser.
Der lægges ikke op til at udvide adgangen til erstatning.
Udgangspunktet for arbejdet og løsningsmodellerne er udgiftsneutralitet. I det
omfang de løsningsmodeller, der afdækkes i rapporten, indebærer merudgifter for
det offentlige, skal der foreslås konkret modgående finansiering.
Organisering og proces
Arbejdsgruppens medlemmer består af repræsentanter fra Beskæftigelsesministe-
riet, Justitsministeriet og Finansministeriet. Analysearbejdet gennemføres af ar-
bejdsgruppen. Øvrige myndigheder vil blive inddraget i arbejdet efter behov. I
forbindelse med udarbejdelsen af rapporten skal eksperter og organisationer desu-
den inddrages, herunder dem, der er nævnt i beslutningsforslag nr. B 46.
Beskæftigelsesministeriet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for
arbejdsgruppen.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
Side 3 af 3
Arbejdsgruppen afrapporterer til ØU i foråret 2020 med henblik på fremsættelse
af lovforslag i folketingsåret 2020/2021. Arbejdsgruppens rapport oversendes til
Beskæftigelsesudvalget og Retsudvalget.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 309: MFU spm. om, hvordan der er fulgt op på beretningen over B 46, til beskæftigelsesministeren
2582729_0089.png
Bilag 8. Eksempel* på sagsforløb for voldsramt arbejdstager
Anmeldelsen behandles først af arbejdsgiverens
forsikringsselskab og oversendes herefter til AES.
Skadelidte
modtager evt.
afgørelse fra AES
om midlertidigt
erhvervsevnetab.
Udbetales som
månedlige beløb.
Ulykkes-
tidspunkt
Anmeldt sag
modtages i
AES
Skadelidte
Skadelidte modtager
modtager
afgørelse fra AES om,
afgørelse fra
at ulykken er anerkendt
AES om varigt
som arbejdsskade
mén
Sagen afventer i 5-6 måneder, at
Skadelidte
modtager
afgørelse fra
AES om
erhvervsevnetab
*
Afgørelsestidspunktet i de
konkrete sager varierer.
Tidslinjerne er dermed ét
eksempel på et forløb.
I 2019 var den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid ca. 22
måneder for en afgørelse om tab
af erhvervsevne.
Sagsbehandlingstiden for de ti
pct. der tager kortest tid at
behandle lå i 2019 på ca. 11
måneder og på ca. 35 måneder
for de ti pct. der tager længst tid
at behandle.
Arbejdsskadesagen:
Erstatningsnævnets
behandling af
sagen:
(4-6 mdr.)
Fase 1
Anerkendelse
3 mdr.
Fase 2
Mén
9 mdr.
Fase 3
Erhvervsevnetab
22 mdr.
34 mdr.
0 mdr.
Fase 1
Anerkendelse + anmodning
om yderligere dokumentation
Hændelsen Endelig Ansøgning
dom eller indgives til
politi-
afsluttet
anmeldes
nævnet
inden for 72 sag hos
politiet
timer
Fase 2
Betaling af løbende krav på svie og smerte
samt tabt arbejdsfortjeneste
Skadelidte
modtager afslag på
krav på godtgørelse
for svie og smerte
herfra, idet der nu
er truffet afgørelse
om varigt mén i
arbejdsskade-
sagen
Udbetalinger for
midlertidigt
erhvervsevnetab i
arbejdsskadesagen
fratrækkes i kravet
vedr. tabt
arbejdsfortjeneste.
Skadelidte anmodes
om løbende at
indsende dok. for den
faktiske indkomst
(sygedagpenge-
sedler, udbetalings-
meddelelser vedr.
ressourceforløbs-
ydelse, revalidering-
sydelse etc. og
årsopgørelser)
Fase 3
Erhvervsevnetab
Skadelidte modtager
nævnets afgørelse om, at
sagen er omfattet af
offererstatningsloven +
dækning af krav på tort.
Skadelidte anmodes om
at sende dokumentation
for sine øvrige krav ofte i
form af lægeerklæring,
lægejournal, lønsedler,
sygedagpenge-sedler,
ansættelseskontrakt,
arbejdsgivererklæring
Skadelidte
modtager afslag
på erstatning for
tabt
arbejdsfortjeneste
herfra, idet der nu
er truffet
afgørelse om
endeligt
erhvervsevnetab i
arbejdsskadesag
en
Skadelidte må
afvente, at nævnet
indhenter udtalelse
om erhvervsevnetab
i.h.t.
erstatningsansvarslo
ven (sager om
fleksjob, jf. ASL
§
17a, eller
erhvervssygdoms-
sager**). Yderligere
sagsbehandlingstid
ca. 12 mdr.
Skadelidte
modtager
nævnets
afgørelse om
differencekrav
(erhvervsevneta)
Sagen kan nu
afsluttes ved
nævnet.
**
Har tilskadekomne været
udsat for flere hændelser over
længere tid, behandles
arbejdsskaden typisk som en
erhvervssygdom. Erstatning er
dermed ikke opgjort konkret i
forhold til de enkelte hændelser.
Erstatningsnævnet indhenter en
udtalelse med henblik på
udmåling af erstatning, der kan
henføres til den enkeltstående
hændelse, som nævnet
behandler.