Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-4053
20. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
303 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 303:
”Hvor
mange sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere har ansøgt om tid-
lig pension til dags dato, og hvor mange er blevet tildelt tidlig pension?”
Svar:
Aftalen om ret til tidlig pension kom på plads i efteråret 2020, og de første borgere
kan nu velfortjent trække sig tilbage på ordningen. Med aftalen om tidlig pension
fandt vi en løsning for dem med de længste og ofte mest slidsomme arbejdsliv. De
får nu ret til at kunne gå på pension, mens de stadig har livskvalitet i pensionsalde-
ren.
47.255 personer har ansøgt om ret til tidlig pension i perioden fra den 1. august
2021 og frem til den 30. april 2022. I besvarelsen af spørgsmålet er der taget ud-
gangspunkt i de 30.209 ansøgere, der var i beskæftigelse i den 10. uge forud for an-
søgningstidspunktet.
Tabel 1 viser antallet af ansøgere, der på dette tidspunkt var i beskæftigelse som
SOSU-assistent, SOSU-medhjælpere eller sygeplejerskearbejde ifølge Danmarks
Statistiks fagklassifikation (DISCO-08).
Af de 30.209 personer, der var i beskæftigelse i den 10. uge inden ansøgningen om
tidlig pension, var 3.038 personer i beskæftigelse som SOSU-assistenter, SOSU-
hjælpere eller sygeplejerskearbejde. Af de 23.838 personer, der var i beskæftigelse
i den 10. uge inden ansøgningstidspunktet - og som pr. 30. april 2022 var blevet til-
delt ret til tidlig pension - var 2.046 personer i beskæftigelse som SOSU-hjælpere,
SOSU-assistenter eller sygeplejerskearbejde. Blandt disse tre stillingskategorier,
har den største gruppe af ansøgere været beskæftiget som SOSU-hjælpere.