Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jens Henrik Thulesen Dahl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-3439
20. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
301 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 302:
”Vil
ministeren beskrive og oplyse, hvilke initiativer regeringen vil tage, for at
sikre de danske flexjobberes rettigheder, særligt hos de arbejdsgivere, der ikke i
forvejen har en overenskomst?”
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 301, er der fastsat regler om, at man som ansat
i et fleksjob får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, man udfører, og at lønnen
suppleres med et fleksløntilskud fra kommunen.
Hvad angår reglerne om fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet,
kan jeg henvise til svaret på spørgsmål nr. 299. Her fremgår det bl.a., at hvis områ-
det ikke er dækket af overenskomst, skal lønnen og øvrige arbejdsvilkår fastsættes
efter aftale mellem den fleksjobansatte og arbejdsgiveren. Såfremt en relevant sam-
menlignelig overenskomst findes for området, skal der tages udgangspunkt i denne.
Der er endvidere fastsat regler om, at jobcenteret og den overenskomstbærende
faglige organisation modtager kopi af ansættelsesaftalen mellem arbejdsgiver og
den fleksjobansatte, hvis den fleksjobansatte giver sit samtykke hertil.
Baggrunden for at videregive aftalen til jobcenteret er, at jobcenteret kan konsta-
tere, at ansættelsesforholdene er i tråd med den vurdering af arbejdsevnen, som
jobcenteret har foretaget.
Baggrunden for at videregive aftalen til den overenskomstbærende faglige organi-
sation er at sikre, at løn fastsat ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte
hviler på et korrekt grundlag, herunder i forhold til anvendelsen af de kollektive
overenskomster. Dette skal sikre, at den fleksjobansatte får den størst mulige sik-
kerhed for, at ansættelsen sker på det bedst mulige grundlag.