Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2580007_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jens Henrik Thulesen Dahl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-3439
20. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
301 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 301:
”Vil
ministeren beskrive, hvordan en chauffør i flexjob kan aflønnes af
arbejdsgiveren for 10 timer, selvom han kører i de i alt 20 timer, han ifølge
arbejdsgiveren er pålagt?”
Svar:
Jeg kan som minister ikke kommentere på konkrete sager.
Men jeg kan oplyse, at der er fastsat regler om, at man som ansat i et fleksjob får
løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, man udfører. Hvis en borger i et fleksjob
vurderes at have nedsat arbejdsintensitet, indgår det i fastsættelsen af den udbetale
løn fra virksomheden.
Et eksempel er en borger, der vurderes at kunne arbejde i et fleksjob på 10 timer
med en arbejdsintensitet på 70 procent grundet et behov for mange pauser. Virk-
somheden vil således udbetale løn for det udførte arbejde, som er 7 timer.
Lønnen suppleres med et fleksløntilskud fra kommunen til den ansatte, der regule-
res på baggrund af lønindtægten.
Forud for etableringen af et konkret fleksjob i en virksomhed skal jobcenteret hur-
tigst muligt komme med en vurdering af, hvor mange arbejdstimer personen kan
arbejde i fleksjobbet, og hvilken intensitet personen kan bestride det konkrete
fleksjob med. Denne vurdering danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem
den ansatte og arbejdsgiveren.
Reglerne om løn i fleksjob blev fastsat i forbindelse med reformen af fleksjob fra
2013 (S, SF, RV, V, K og LA) hvor det offentlige tilskud blev omlagt blandt andet
med det formål at målrette ordningen til personer med mindst arbejdsevne. Ordnin-
gen skal således også kunne rumme personer, der har behov for ekstra skånevilkår,
og som derfor ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor de arbejder. Det
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, hvordan en chauffør i flexjob kan aflønnes af arbejdsgiveren for 10 timer, selvom han kører i de i alt 20 timer, han ifølge arbejdsgiveren er pålagt, til beskæftigelsesministeren
er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse afspejler dette, idet der ellers er ri-
siko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.
Hvis en borger er utilfreds med jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i det kon-
krete fleksjob, herunder af arbejdsintensiteten, har borgeren mulighed for at klage
til Ankestyrelsen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2