Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2581902_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-4083
24. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil
ministeren med udgangspunkt i metoden som anvendt i svaret på BEU alm.
del
spm. 88, folketingsåret 2014-15, 1. samling den 4. februar 2015 i tabelform
redegøre for, hvor meget den ene ægtefælle i et kontanthjælpspar (begge fyldt 30
år) med hhv. 1,2 eller 3 børn i alderen 0-7 år skal have i løn for at opnå en gevinst
på hhv. 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 2.500 kr. om måneden ved at tage et ar-
bejde?”
Svar:
Gevinsten ved at den ene ægtefælle i et kontanthjælpsægtepar kommer i beskæfti-
gelse afhænger kun i begrænset omfang af den beskæftigedes løn.
Det skal ses i lyset af den måde, hvorpå arbejdsindkomst modregnes i kontanthjæl-
pen. Arbejdsindkomsten fratrækkes en-til-en i ægteparrets samlede kontanthjælp,
bortset fra et beløb på 28,66 kr. (2022-pl) pr. udført arbejdstime, efter fradrag for
AM- og ATP-bidrag mv. Den supplerende kontanthjælp ophører, når ægteparrets
samlede kontanthjælp er fuldt modregnet, eller begge ægtefæller opnår fuldtidsbe-
skæftigelse (37 timer ugentligt).
Ægteparrets samlede kontanthjælp og lønindkomst (efter AM- og ATP-bidrag)
øges således med 28,66 kr. for hver time ægtefællen arbejder, uanset timelønnen
(så længe den overstiger timefradraget på 28,66 kr.). Det er først, når ægtefællens
arbejdsindkomst er så høj, at begge ægtefællers kontanthjælp er fuldt modregnet, at
timelønnen får betydning. Hermed vil lønnens betydning for beskæftigelsesgevin-
sten være meget begrænset for forsørgerægtepar på voksensatsen ved indkomster
op til 38.800 kr. pr. måned (2021-pl.), hvor ægteparrets samlede kontanthjælp er
fuldt modregnet.
Tabel 1 viser de månedslønninger, der indebærer, at ægtepar med 1-3 børn har en
beskæftigelsesgevinst på hhv. 500, 1.000, 2.000 og 2.500 kr. pr. måned.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om gevinst ved at tage et arbejde for den ene ægtefælle i et kontanthjælpspar, til beskæftigelsesministeren
2581902_0002.png
I regneeksemplerne er der taget udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets nuvæ-
rende standardantagelser, der følger antagelserne anvendt af Ydelseskommissio-
nen.
For familier med et barn er beskæftigelsesgevinsten ved, at den ene ægtefælle kom-
mer i fuldtidsarbejde 2.500 kr. ved en månedsløn på blot 4.500 kr. Når der ses bort
fra lønninger, der må anses for urealistiske for en fuldtidsbeskæftiget, er beskæfti-
gelsesgevinsten derfor altid over 2.500 kr., uanset lønniveauet.
For familier med tre børn indebærer højere daginstitutionsbetaling, at beskæftigel-
sesgevinsten er under 2.500 kr. ved beskæftigelse i et lavtlønsjob. Da familiens
samlede kontanthjælp og lønindkomst (efter AM- og ATP-bidrag) ikke påvirkes af
lønniveauet, før ægteparrets samlede kontanthjælp er fuldt modregnet, stiger be-
skæftigelsesgevinsten først til 2.500 kr. ved en lønindkomst på 39.500 kr. pr. må-
ned.
Tabel 1
Det lønniveau som sikrer en gevinst på 500-2.500 kr. pr. måned ved gæl-
dende regler (inkl. midlertidigt børnetilskud), når den ene ægtefælle i et
kontanthjælpsægtepar kommer i arbejde. 2021. Kr. pr. måned.
1 barn
500
1.000
2.000
2.500
900
1.800
3.600
4.500
2 børn
1.300
2.700
9.800
27.600
3 børn
1.600
3.000
17.000
39.500
Anm.: Der tages udgangspunkt i personer, der ikke berøres af 225-timersreglen. Alle børn antages af være 7-14 år og
blive passet i SFO. Der er forudsat en månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontanthjælpsmodta-
gere, afrundet til nærmest 500 kr., samt udgifter til el, vand og varme på mellem 1.090 og 1.275 kroner per må-
ned. Tallene er afrundede.
Kilde: Finansministeriets familietypemodel fra december 2020 og egne beregninger.
Tabel 2 viser samme opgørelse, når det, som i det gamle BEU-svar (spm. 88, 2014-
15), er forudsat, at kontanthjælpsmodtagere melder sig ind i en fagforening og en
a-kasse, når de kommer i beskæftigelse. Dvs.,
at det i regneeksemplet ”koster” et
fagforenings- og a-kasse-kontingent at komme i beskæftigelse, hvorfor gevinsten
herved mindskes. Det er endvidere forudsat, at bruttoudgifterne til daginstitution
svarer til den gennemsnitlige udgift for børn i alderen 0-2 år, 3-6 år og 7-14 år, der
går i hhv. vuggestue, børnehave og SFO, mens det i Beskæftigelsesministeriets
standardantagelser (Tabel 1) forudsættes, at alle børn er i alderen 7-14 år og går i
SFO. Da udgifterne til vuggestue er betydeligt højere end udgifterne til SFO, mind-
sker denne forudsætning ligeledes beskæftigelsesgevinsten, hvorfor indkomstkra-
vet for at opnå en given beskæftigelsesgevinst øges.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om gevinst ved at tage et arbejde for den ene ægtefælle i et kontanthjælpspar, til beskæftigelsesministeren
2581902_0003.png
Tabel 2
Alternative forudsætninger. Det lønniveau som sikrer en gevinst på 500-
2.500 kr. pr. måned ved gældende regler (inkl. midlertidigt børnetilskud),
når den ene ægtefælle i et kontanthjælpsægtepar kommer i arbejde. 2021.
Kr. pr. måned.
1 barn
500
1.000
2.000
2.500
2.400
3.300
7.500
23.100
2 børn
4.800
18.000
40.400
41.400
3 børn
13.200
39.000
42.500
43.600
Anm.: Der tages udgangspunkt i personer, der ikke berøres af 225-timersreglen. Kontanthjælpsmodtagere forudsæt-
tes at melde sig ind i en fagforening og en a-kasse, når de kommer i beskæftigelse. Kontingent til fagforening og
a-kasse forudsat at udgøre 544 og 489 kr. om måneden før skat. Udgifter til daginstitution er opgjort som den
gennemsnitlige udgift for børn i vuggestue, børnehave og SFO, svarende til den gennemsnitlige pasningsudgift
for børn i alderen 0-2 år, 3-6 år og 7-14 år. Der er forudsat en månedlig husleje svarende til medianhuslejen for
kontanthjælpsmodtagere, afrundet til nærmest 500 kr., samt udgifter til el, vand og varme på mellem 1.090 og
1.275 kroner per måned. Tallene er afrundede.
Kilde: Finansministeriets familietypemodel fra december 2020 og egne beregninger.
Det bemærkes, at der for tiden pågår forhandlinger om ydelsessystemet, og at re-
sultatet af forhandlingerne potentielt kan få konsekvenser for ovenstående tal.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3