BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm., om der er behov for et øget fokus for at afdække omfanget af arbejdstagere, der kan være udsat for PFAS, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Samira Nawa

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20225200207

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

291 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira

Nawa (RV).

Spørgsmål nr. 291:

”Siden

Miljøstyrelsens rapport fra 2016 »Kortlægning af brancher, der anvender

PFAS« er omfanget af de sundhedsskadelige PFAS-forureninger vokset sig stadigt

større, og eksperter vurderer, at vi fortsat kun har set toppen af isbjerget. Mener mi-

nisteren, at der er behov for et øget fokus for at afdække omfanget af arbejdstagere,

der kan være udsat for PFAS, og hvilke konkrete initiativer planlægger ministeren i

så fald?”

Svar:

Det er helt afgørende for mig, at alle, der går på arbejde i Danmark, har et sundt og

sikkert arbejdsmiljø og ikke udsættes for farlige stoffer og materialer, som kan

medføre fare for at blive syg af arbejdet.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Miljøministeriet, som oplyser

følgende:

”Miljøministeren

var den 21. april 2022 indkaldt i samråd om PFAS i Miljø- og

Fødevareudvalget. I forhold til udviklingen i omfanget og initiativer for at be-

grænse brugen af PFAS henvises til vedlagte talenotits fra samrådet, jf. MOF Alm.

del

–

bilag 486.”

Endvidere har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen

nedsatte i efteråret 2021 en ekspertgruppe, der skulle under-

støtte Sundhedsstyrelsen i at klarlægge den nyeste viden om helbredseffekter af ud-

sættelse for forurening med PFAS. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet tre materialer

om PFAS. En rapport om helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS, en

vejledning til almen praktiserende læger, og et informationsark til borgere, som har

været særligt udsat for PFAS. Materialerne kan findes

her:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm., om der er behov for et øget fokus for at afdække omfanget af arbejdstagere, der kan være udsat for PFAS, til beskæftigelsesministeren

Der vil desuden blive iværksat en forskningsindsats med start medio 2022, der in-

deholder følgende 3 elementer: 1) en kortlægning af tidligere og nuværende ekspo-

nering for PFAS blandt brandfolk, 2) et måleprogram med blodprøver af udvalgte

brandfolk og 3) en registerundersøgelse af sygdomsforekomst blandt brandfolk.

Forskningsindsatsen varetages af en tværinstitutionel forskergruppe og er forankret

på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospi-

tal.”.

Endvidere har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

”Arbejdstilsynet

modtager i Produktregistret anmeldelser fra virksomheder over

deres import eller produktion af farlige kemiske stoffer. Virksomhederne skal her

angive mængder, i hvilke brancher der forventes at bruge produktet/stoffet og til

hvilken funktion. I Miljøstyrelsens rapport fra 2016 blev der anvendt et dataudtræk

fra Produktregisteret på ca. 1.000 forskellige såkaldte CAS-numre for PFAS-for-

bindelser, som viste udviklingen i det erhvervsmæssige forbrug for årene 1983,

1993, 2003, 2007, 2009, 2011, 2013 og 2016.

I figur 1 herunder fremgår det, hvordan udviklingen i PFAS-forbruget har været fra

2011 til 2021 for de samme stoffer, som var med i Miljøstyrelsens rapport. Der kan

generelt konstateres en stigning af forbruget af PFAS fra 2011 til i dag. Af bag-

grundsdata fremgår det, at stoffet PTFE (polytetrafluoroethylene) (CAS nr. 9002-

84-0) er indrapporteret med den største mængde. PTFE er et stof, der er uden fare-

mærkning og betragtes som stabilt, hvilket vil sige, at det ikke udgør en fare for

sundheden. I figur 1 fremgår PFAS-forbruget både med og uden stoffet PTFE. Som

det fremgår, kan der konstateres en stigning fra 2017 til 2019. Arbejdstilsynet har

ikke kendskab til baggrunden for denne stigning, men en del af forklaringen kan

være, at Produktregistret fik et nyt IT-system i 2017, som kan have haft indflydelse

ift. mængdeindberetningerne. Den største stigning ses dog for PTFE, hvilket kunne

tyde på, at der sker en substitution (dvs. erstatning) hen imod brugen af det ikke fa-

remærkede stof PTFE.

Figur 1. Forbruget af PFAS fra 2011-2021

PFAS i ton

2011

2013

2015

Total

2017

Uden PTFE

2019

2021

Der gælder skrappe regler ved arbejde med kemiske stoffer og materialer, og hvis

arbejdsmiljøreglerne følges, betyder det, at ansatte vil kunne arbejde med PFAS og

andre farlige stoffer uden at være i risiko for at blive udsat. Arbejdstilsynet vurde-

rer derfor, at der pt. ikke er behov for yderligere tiltag på området.”

Jeg henholder mig til Miljøministeriets, Sundhedsministeriets og Arbejdstilsynets

oplysninger og henviser i øvrigt til mit svar på BEU alm. del

–

spm. 289.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister