BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvad man har gjort for at begrænse brugen og spredningen af PFAS, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Samira Nawa

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20225200207

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

289 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira

Nawa (RV).

Spørgsmål nr. 289:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad man har gjort for at begrænse brugen og spred-

ningen af PFAS i hhv. elektronik-, jern- og metal-, træ-, kemisk, bygge og anlægs-,

papir- og grafisk-, møbel-, maskin-, gummi- og plast-, og tekstil- og beklædnings-

industrien, som iflg. Miljøstyrelsens rapport »Kortlægning af brancher, der anven-

der PFAS«, har anvendt mere PFAS end Forsvaret?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Miljøministeriet, som oplyser

følgende:

”I 2020 startede de danske

myndigheder i samarbejde med de nederlandske, nor-

ske, svenske og tyske myndigheder med forarbejdet til et EU-forbud mod al unød-

vendig anvendelse af alle PFAS. Juli 2021 meddelte landene det Europæiske Kemi-

kalieagentur, at de vil udarbejde et begrænsningsforslag under REACH-forordnin-

gen. Forslaget vil blive indsendt januar 2023. Herefter skal forslaget vurderes i de

videnskabelige komitéer i ECHA, før det sendes til Europa-Kommissionen.

I forbindelse med det igangværende arbejde indgår de nævnte brancher i BEU alm.

del spørgsmål 289. Brugen af PFAS, samt mulige alternativer er blevet kortlagt, og

resultaterne vil indgå i udarbejdelsen af forslaget.

På globalt plan har man under Stockholmkonventionen om persistente organiske

miljøgifte stærkt begrænset produktion

og brug af en række PFAS’er. Begrænsnin-

gerne under Stockholmkonventionen er implementeret i EU’s forordning om persi-

stente organiske miljøgifte (POP-forordningen - EU forordning 2019/1021 af 20.

juni 2019).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvad man har gjort for at begrænse brugen og spredningen af PFAS, til beskæftigelsesministeren

Det er generelt forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og derivater

heraf samt PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser i stoffer, blandin-

ger og artikler

på nær for en række tidsbegrænsede undtagelser. PFAS’en PFHxS

er indstillet til at blive forbudt på Stockholmkonventionens næste partskonference,

der finder sted 5.

–

17. juni 2022.

Miljøministeren var den 21. april 2022 indkaldt i samråd om PFAS i Miljø- og Fø-

devareudvalget. I forhold til udviklingen i omfanget og initiativer for at begrænse

brugen af PFAS henvises til vedlagte talenotits fra samrådet, jf. MOF Alm. del

–

bilag 486.”

Endvidere har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som i forhold til regu-

lering af PFAS i arbejdsmiljøet oplyser følgende:

”Farlig

kemi findes i større eller mindre omfang i de fleste brancher og omfatter en

bred vifte af stoffer og materialer. Der gælder dog skrappe regler for arbejdet med

disse stoffer, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt.

Det er virksomhedens ansvar at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og ud-

føres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved arbejde med farlig

kemi, herunder produkter med indhold af PFAS, skal arbejdsgiveren sørge for, at

risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses til et

minimum. Arbejdsgiveren har også pligt til at sørge for, at unødig påvirkning und-

gås, herunder bl.a. at den farlige kemi ikke spredes til andre på arbejdspladsen.

Arbejdsgiveren skal derfor foretage en kemisk risikovurdering og på den baggrund

foretage de nødvendige forebyggende foranstaltninger for at beskytte de ansattes

sikkerhed og sundhed. Udsættelse for farlig kemi i arbejdsmiljøet fjernes eller be-

grænses mest muligt ved, at arbejdsgiveren vælger foranstaltninger i den række-

følge, der giver den mest effektive forebyggelse. Dette princip kaldes STOP-prin-

cippet.

De sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsgiveren har pligt til at træffe ifølge STOP-

princippet, omfatter i prioriteret rækkefølge (1)

substitution

(erstatning af produktet

med et der er ufarligt eller mindre farligt), (2) tekniske foranstaltninger (fx punk-

tudsug o.l.), (3) organisatoriske foranstaltninger (fx adskillelse eller afgrænsning af

arbejde), og (4) hvis det ikke er muligt at fjerne risikoen på andre måder ved brug

af personlige værnemidler (åndedrætsværn, beskyttelsestøj mv.).

Arbejdsgiveren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært og instrueret i det ar-

bejde, de forventes at udføre, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal

anvendes, og hvordan de personlige værnemidler anvendes korrekt.

En effektiv forebyggelse betyder, at ansatte vil kunne arbejde med PFAS og andre

farlige stoffer uden at være i risiko for at blive udsat.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomhederne efterlever arbejdsmiljølovgiv-

ningen. Ved tilsyn tager Arbejdstilsynet udgangspunkt i de arbejdsprocesser, der

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvad man har gjort for at begrænse brugen og spredningen af PFAS, til beskæftigelsesministeren

udføres af virksomheden, og fokus er på, hvordan virksomheden generelt beskytter

sine ansatte og forebygger udsættelse for farlig kemi.”

Jeg henholder mig til Miljøministeriets og Arbejdstilsynets oplysninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister