Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2579028_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
19. maj 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del) af
19. april 2022 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af BEU alm. del
svar på spørgsmål 116 den 2. fe-
bruar 2022 redegøre for antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at
arbejde opgjort på hhv. regioner og kommuner?
Svar
Opgørelsen i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. december 2021
omfatter ikke personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde. Personer med
en nettokompensationsgrad over 80 pct. har i gennemsnit en månedlig økonomisk
gevinst på 2.850 kr. efter skat og transportudgifter og 4.500 kr. efter skat, men før
transportudgifter, jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. de-
cember 2021.
I
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. december 2021
er op-
gjort antal personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct. Nettokompen-
sationsgraden opgøres som forholdet mellem den disponible indkomst som over-
førselsmodtager og den disponible indkomst som beskæftiget.
En lav nettokompensationsgrad er umiddelbart et udtryk for et relativt stærkt
økonomisk incitament til beskæftigelse, mens en høj nettokompensationsgrad er
udtryk for et relativt svagt økonomisk incitament til beskæftigelse.
Den økonomiske gevinst på det givne tidspunkt har betydning for deltagelsesbe-
slutningen, men også udsigten til fremtidige lønstigninger kan have betydning for
incitamentet til beskæftigelse. Man skal dog være opmærksom på, at andre forhold
end økonomiske incitamenter har betydning for, om den enkelte er i beskæftigelse
eller ej. Der kan eksempelvis være en stærk tilfredsstillelse forbundet med at bi-
drage aktivt på arbejdsmarkedet, ligesom samværet med kolleger kan have stor be-
tydning. Hertil kommer, at rådighedsforpligtelsen, som betyder, at man ikke frit
kan vælge at stå uden for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge eller kontant-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: MFU spm. om antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde, til finansministeren
Side 2 af 6
hjælp, understøtter en høj beskæftigelse. Modsat kan andre eksempelvis opleve so-
ciale problemer eller sygdom, som holder dem væk fra arbejdsmarkedet i en peri-
ode.
Der kan ikke objektivt fastlægges et bestemt niveau, der entydigt repræsenterer en
svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse. Det kendetegner næsten hele grup-
pen med nettokompensationsgrader over 80 pct., at de er forsikret mod ledighed.
Det skyldes, at dagpenge som udgangspunkt medfører en højere indkomsterstat-
tende ydelse ved ledighed end kontanthjælp. Det højere ydelsesniveau skal blandt
andet ses i lyset af, at arbejdsløshedsforsikring er en frivillig forsikring mod tab af
arbejdsindtægter, at udbetaling af dagpenge i hovedreglen forudsætter forudgå-
ende beskæftigelse og medlemskab af en a-kasse, samt at dagpengeretten er tids-
begrænset. En høj forsikringsgrad understøtter den danske flexicurity-model, som
ofte bliver tilskrevet at skabe et dynamisk arbejdsmarked med en høj jobomsæt-
ning, som også giver sig udslag i lav strukturel ledighed og relativt få langtidsle-
dige.
Som det fremgår af
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 17. de-
cember 2021
findes der ikke en egentlig opgørelse over antallet af personer med en
nettokompensationsgrad over 80 pct. for året 2022. I besvarelsen er der med ud-
gangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017 foretaget en regelteknisk frem-
skrivning til 2021 pris- og lønniveau og til 2022-regler. Det bemærkes, at der ikke
er tale om en egentlig prognose for 2022, men alene en fremskrivning af den isole-
rede virkning af ændrede regler fra 2017 til 2022 i skatte- og overførselssystemet
samt betydningen af udviklingen i priser og lønninger frem til 2021. Det bemær-
kes, at der er ikke skønnet over virkningerne af aftalen om reformpakken,
Hurti-
gere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.
Med denne fremgangsmåde skønnes det med nogen usikkerhed, at der er ca.
217.400 personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. i 2022. I ne-
denstående
tabel 1
er antallet af personer opdelt på regioner og kommuner.
Der er større usikkerhed om det opgjorte antal personer på kommuneniveau end
for befolkningen samlet set. Det kan især henføres til, at metoden til opgørelsen af
transportudgifter tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningens transportva-
ner opdelt på regioner, bystørrelse (opgjort efter antal indbyggere) og transportaf-
stande. Metoden tager dermed ikke direkte højde for eventuelle forskelle mellem
kommuner, der ikke er afspejlet i ovennævnte forhold.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: MFU spm. om antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde, til finansministeren
2579028_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 1
Antal personer med en kompensationsgrad over 80 pct. opdelt på regioner og kommuner (2022-
regler og 2021 priser og lønninger)
Region
Nordjylland i alt
Kommune
Antal
26.200
Morsø
Thisted
Brønderslev
Frederikshavn
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
Midtjylland i alt
Horsens
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Favrskov
Odder
Randers
Silkeborg
Samsø
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Skive
Viborg
Syddanmark i alt
Middelfart
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
1.000
2.000
1.800
2.600
2.100
100
1.600
2.100
2.000
8.000
3.000
53.700
3.700
4.300
2.700
900
1.000
1.900
2.000
2.100
900
4.400
4.100
200
2.100
9.700
2.200
2.500
2.200
2.200
4.500
53.100
1.600
2.100
2.500
1.000
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: MFU spm. om antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde, til finansministeren
2579028_0004.png
Side 4 af 6
Tabel 1 (fortsat)
Antal personer med en kompensationsgrad over 80 pct. opdelt på regioner og kommuner (2022-
regler og 2021 priser og lønninger)
Region
Kommune
Nyborg
Odense
Svendborg
Nordfyns
Langeland
Ærø
Haderslev
Billund
Sønderborg
Tønder
Esbjerg
Fanø
Varde
Vejen
Aabenraa
Fredericia
Kolding
Vejle
Hovedstaden i alt
København
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Dragør
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Albertslund
Hvidovre
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Ishøj
Tårnby
Vallensbæk
Furesø
Allerød
Antal
1.400
7.000
2.500
1.500
600
200
2.700
1.300
3.100
2.300
5.000
100
2.500
2.400
3.000
2.000
3.900
4.600
48.100
14.500
1.800
1.300
1.400
300
1.300
1.700
700
700
1.000
1.600
2.100
900
1.300
1.200
1.300
500
900
600
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: MFU spm. om antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde, til finansministeren
2579028_0005.png
Side 5 af 6
Tabel 2 (fortsat)
Antal personer med en kompensationsgrad over 80 pct. opdelt på regioner og kommuner (2022-
regler og 2021 priser og lønninger)
Region
Kommune
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Egedal
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Bornholm
Antal
1.300
1.900
1.300
500
1.000
1.100
1.600
1.400
1.500
1.600
36.300
Sjælland i alt
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
1.500
2.300
2.300
700
1.500
3.300
1.800
2.200
1.700
3.900
1.000
1.400
900
2.000
4.100
3.100
2.500
Hele befolkningen
217.400
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger om befolkningen i 2017, som fremskrives til relevante
pris- og lønniveau. Befolkningens sammensætning på arbejdsmarkedstilknytning, lønforskelle mv. fastholdes
uændret. Beregningerne kan derfor ikke betragtes som egentlige prognoser, men som regeltekniske
fremskrivninger. De opgjorte antal personer svarer til helårspersoner.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 285: MFU spm. om antallet af personer for hvem, det ikke kan betale sig at arbejde, til finansministeren
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister