Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2576521_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/08411
17. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
284 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 284:
”Hvad
er ministerens holdning til, at kommunerne ikke har opmærksomhed på at
søge regres ved personskader og på de unødige omkostninger, som det medfører?”
Svar:
Som udgangspunkt bliver en erstatningsansvarlig person, der er skyld i en skade på
en anden person, ikke pålagt at betale de udgifter, som det offentlige afholder som
følge af skaden. Det vil sige, at kommunerne som udgangspunkt fuldt og endeligt
afholder udgifterne til løbende ydelser.
Der gælder dog en undtagelse. Hvis en kommune har udgifter til sygedagpenge, og
borgerens sygemelding skyldes en personskade eller en ulykke, kan kommunen i
nogle tilfælde få de udbetalte sygedagpenge erstattet. I de tilfælde kan kommunen
gøre et regreskrav gældende over for skadevolderen, hvilket i praksis typisk vil
være skadevolders forsikringsselskab. Formålet med denne regel er således at
dække en del af kommunens udgift til sygedagpenge i situationer, hvor der er en
ansvarlig skadevolder. Reglen har altså alene betydning for skadesvolder og forsik-
ringsselskaberne, og påvirker ikke den skadelidte. Jeg antager, at det er denne mu-
lighed for sygedagpengeregres efter sygedagpengelovens § 78, som spørgeren tæn-
ker på.
For at kommunen skal kunne søge regres for udgifterne til sygedagpenge skal en
række betingelse være opfyldt. For det første kræver det, at sygedagpengene udbe-
tales som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder. For det
andet skal de erstatningsretlige betingelser være opfyldt. Der skal fx være en år-
sagssammenhæng mellem perioden med udbetaling af sygedagpenge og den skade-
voldende handling.
En kommune har ikke mulighed for at gøre regres gældende over for arbejdsgive-
ren i arbejdsskadesager. Det gælder i tilfælde, hvor en person, som er ansat hos den
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm., om kommunerne ikke har opmærksomhed på at søge regres ved personskader, ti beskæftigelsesministeren
pågældende arbejdsgiver, har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov
om arbejdsskadesikring. Er det en anden end arbejdsgiveren, som er ansvarlig for
arbejdsskaden, vil kommunen kunne gøre krav på regres over for den ansvarlige
skadevolder.
Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der
udbetales erstatning til skadelidte som følge af en personskade.
Hvis kommunen søger regres, og forsikringsselskabet afviser regreskravet, fordi
forsikringsselskabet ikke mener, at betingelserne er opfyldt, er det domstolene, der
afgør, hvorvidt kommunen har et regreskrav.
Jeg går selvfølgelig ud fra, at kommunerne er opmærksomme på deres mulighed
for at søge regres for de udbetalte sygedagpenge, når betingelserne er opfyldt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2