Folketingets Lovsekretariat
Mette Thiesen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. maj 2022
J.nr. 22/08241
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
270 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-ud-
valgsmedlem Mette Thiesen (Nye Borgerlige).
Spørgsmål nr. S 270:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er ministerens opfattelse, at lovgivningen er hen-
sigtsmæssigt indrettet, når en folkepensionist modtager lavere folkepension, såfremt
borgeren er gift eller samlevende
–
også når en folkepensionist gifter sig eller bliver
samlevende med en anden pensionist, f.eks. en udlænding, der ikke har egen, eller kun
en meget lav, indkomst, og er det ministerens opfattelse, at det er lovens intention at et
sådant par skal opleve, at deres indtægt falder, også selvom parret herudover er selv-
forsørgende?”
Svar:
Det er et grundlæggende princip i pensionsreglerne, at enlige pensionister modta-
ger et højere pensionstillæg end gifte og samlevende pensionister. Det skyldes, at
der er økonomiske fordele forbundet med en fælles husholdning og en fælles øko-
nomi.
Samlet set mener jeg, at reglerne, herunder ikke mindst de ændringer der er på vej,
er hensigtsmæssige og sikrer en rimelig ydelse til pensionister med lave indkom-
ster. Samtidig sikrer reglerne, at det kan betale sig at yde en ekstra indsats på ar-
bejdsmarkedet.
Derudover sikrer beregningen af pensionens størrelse, at folkepensionen er målret-
tet de borgere, der har mest brug for den. En række supplerende ydelser og tillæg
målrettet folkepensionister afhænger af pensionistens og en eventuel ægtefælle el-
ler samlevers indkomster. Disse ydelser og tillæg er dermed målrettet borgere, som
sammen med en eventuel ægtefælle eller samlever har lave indkomster. Det drejer
sig om den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), helbredstillæg, varmetil-
læg, mediecheck og personligt tillæg.
Pensionssystemet er således indrettet på en måde, så de borgere, som har de laveste
indkomster, modtager de højeste ydelser.