Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Louise Schack Elholm
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3499
9. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
269 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem Louise Schack Elholm (V) (MFU).
Spørgsmål nr. 269:
”Vil
ministeren oplyse effekten på de offentlige finanser og den strukturelle be-
skæftigelse, såfremt ydelserne til varmetillæg, ældrecheck, ret til tidlig pension, se-
niorpension og seniorjobordning efter år 2023 årligt reguleres med hhv. 0 pct., �½
pct., 1 pct., 1,5 pct., 2 pct. eller 3 pct. i forhold til den nominelle værdi af ydelsen?
Vil ministeren lave opgørelsen hver af ydelserne og med effekterne angivet for
både årene 2025 og 2030?”
Svar:
De nævnte overførselsindkomster reguleres hvert år efter Lov om en satsregule-
ringsprocent. Denne lov betyder, at overførselsindkomster reguleres med afsæt i
lønstigningerne på det private arbejdsmarked 2 år forud for det givne år. Regulerin-
gen for perioden 2025-2030 bestemmes således af lønstigningerne i årene fra 2023
til 2028.
Denne lønudvikling er ikke kendt på nuværende tidspunkt og det vil derfor kræve
en række antagelser angående lønudviklingen for at foretage skøn for den fremti-
dige regulering. Det er derfor ikke muligt, på det foreliggende grundlag, at opgøre
effekten af den foreslåede regulering på de offentlige finanser. Effekten på de of-
fentlige finanser ville være udtryk for forskellen mellem regulering efter Lov om
en satsreguleringsprocent og de foreslåede reguleringsprocenter. Det er af samme
grund ikke muligt at opgøre effekten på den strukturelle beskæftigelse, da den lige-
ledes er afhængig af forskellen mellem reguleringen efter Lov om en satsregule-
ringsprocent og de foreslåede reguleringsprocenter.
De nævnte overførelsesindkomster har endvidere karakter af at være målrettet per-
soner, der har et ønske om at forlade arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv eller
er visiteret til en tilbagetrækningsordning. Det skønnes derfor at give begrænset ef-
fekt på den strukturelle beskæftigelse at regulere ydelserne uden hensynstagen til
lønudviklingen.