Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2568922_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-3561
4. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
267 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 267:
Vil ministeren redegøre for omfanget af stigningen i priserne på varer og tjenester,
som særligt folk på overførselsindkomst er nødt til at forbruge, herunder opvarm-
ning og mad, hvis man sammenligner 2019 med 2022? Endvidere bedes ministeren
redegøre for, hvordan prisstigningerne påvirker ydelsesmodtageres rådighedsbeløb,
når man sammenligner 2019 med 2022.”
Svar:
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser prisudviklingen for de varer og tje-
nester, der indgår i de private husholdningers forbrug i Danmark. Indekset forelig-
ger frem til 2021 og viser, at priserne steg med 0,4 pct. i 2020 og med 1,9 pct. i
2021.
Det er meget usikkert, hvordan priserne vil udvikle sig i år, hvilket bl.a. skal ses i
lyset af Corona-pandemien, der fortsat skaber logistiske problemer i verdenshand-
len, og Ruslands invasion af Ukraine. I marts fremlagde Finansministeriet tre sce-
narier for prisudviklingen. I mellemscenariet stiger priserne med 4,5 pct. i år, hvil-
ket er 2,3 pct. point højere end forventet i december. Hvis denne udvikling lægges
til grund for 2022, vil priserne være steget med 6,9 pct. fra 2019 til 2022.
Overførselsindkomsterne reguleres hvert år efter loven om en satsreguleringspro-
cent. Denne lov betyder, at overførselsindkomster reguleres med afsæt i lønstignin-
gerne på det private arbejdsmarked to år tidligere.
Da lønmodtagerne typisk vil få del i den løbende velstandsudvikling i samfundet,
tilpasses lønningerne løbende, så lønstigningerne som hovedregel er højere end
prisstigningerne, og hermed vil satsreguleringen også tilpasse sig det højere prisni-
veau.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm., om omfanget af stigningen i priserne på varer og tjenester, som særligt folk på overførselsindkomst er nødt til at forbruge, til beskæftigelsesministeren
Det er dog ikke ensbetydende med, at satsreguleringen af overførslerne altid er hø-
jere end prisstigningerne. Dels vil det tage noget tid, før uforudsete prisstigninger
slår igennem på lønningerne, og dels tager satsreguleringen udgangspunkt i lønud-
viklingen to år tidligere. Tilpasningen til uforudsete prisstigninger kan således in-
debære, at ydelsesmodtagerne midlertidigt får en nedgang i købekraften. Hertil
kommer den politiske beslutning om en afdæmpet regulering i 2016-23, som blev
truffet som led i Aftalen om skattereform fra 2012.
Som følge af den seneste tids kraftige prisudvikling har regeringen foreslået initia-
tiver, der giver en økonomisk håndsrækning til folkepensionister med lav indkomst
og formue. Regeringen har indledt politiske forhandlinger med Folketingets partier
om initiativet.
Med aftalen om varmecheck har vi desuden givet en kontant håndsrækning på
6.000 kr. pr. husstand til skønsmæssigt 420.000 husstande, der er hårdest ramt af
prisstigningerne på varme. Derudover har vi samlet set afsat 200 mio. kroner til en
energipulje, som kommunerne kan søge til at dække stigende udgifter til hjælp til
pensionister og kontanthjælpsmodtagere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2